Jeg får pip i låget! -mor

Er lige ano af hensyn til familie. 

Nu til emnet min mor 

Jeg har twins på 1,5 år, 2 raske drenge, de er lette og have med ude og opfører sig pænt  

hvilket gør min mor da skal løfte dem rundt hele tiden, sende MMSer til Gud og hver mand (også folk jeg ikke kender) dette er ikke noget nyt hun gjorde det samme dengang jeg ammede dem  Billede af min boob og det hele. 

Nu kan hun finde på at tage tøjet af dem og ble "for de skal have luft" ligge billedet (offentligt) på fb og lign. 

Hun skal konstant rette mig, på en virkelig irriterende måde! Når jeg sidder og giver den ene vand, siger hun ting som: ret lige hans ryg, ej pas nå på hans hage, nu kan han jo ikke se for koppen (øh hvad skal han se? Mens han drikker) nå du ser så sur ud er det klart han ikke drikker mere, du bør virkelig ikke være stoppet med at amme, er det så du kan rende i byen? (Good Lord jeg ammede dem i 10 mdr! Det er altså hårdt når der er 2, og jeg har ikke været i byen siden før jeg blev gravid med den ældeste)

hun kan tilmed finde på at skubbe mig væk og sige "nu skal jeg nok gøre  det" møg irriterende! 

Vi har været derhjemme her til aften, og vi drikker et par glad vin til maden, min ene dreng rækker så ud efter mit  vin glas og jeg siger så selfølgelig nej og giver ham vand, min kære mor siger så: kom her skat selfølgelig må du smage, her er det nemlig mormor der bestemmer. Og så fik han da ellers en kæmpe tår. 

Jeg er så træt af det! Fødslen var også rigtig hård og endte næsten i aks (tvilling 2 kom med suge kop på et hængende hår) og tog 45 timer. 

Min mor har ikke lavet andet end at fortælle mig, hvor meget hurtigere end mig hun fødte, men det var nok også fordi hun kunne slappe og nyde oplevelsen (ja Right hvem nyder veer?!) 

har forsøgt at snakke med hende om det 1000 gange men hun fejer mig af hver gang med kommentaren "du er alt for følsom"

Så hjælp baby, er jeg helt galt på den? 

Ja okay klokken er mange  

håber på gode input i morgen  

nat nat baby 

Anonym skriver:

Er lige ano af hensyn til familie. 

Nu til emnet min mor 

Jeg har twins på 1,5 år, 2 raske drenge, de er lette og have med ude og opfører sig pænt  

hvilket gør min mor da skal løfte dem rundt hele tiden, sende MMSer til Gud og hver mand (også folk jeg ikke kender) dette er ikke noget nyt hun gjorde det samme dengang jeg ammede dem  Billede af min boob og det hele. 

Nu kan hun finde på at tage tøjet af dem og ble "for de skal have luft" ligge billedet (offentligt) på fb og lign. 

Hun skal konstant rette mig, på en virkelig irriterende måde! Når jeg sidder og giver den ene vand, siger hun ting som: ret lige hans ryg, ej pas nå på hans hage, nu kan han jo ikke se for koppen (øh hvad skal han se? Mens han drikker) nå du ser så sur ud er det klart han ikke drikker mere, du bør virkelig ikke være stoppet med at amme, er det så du kan rende i byen? (Good Lord jeg ammede dem i 10 mdr! Det er altså hårdt når der er 2, og jeg har ikke været i byen siden før jeg blev gravid med den ældeste)

hun kan tilmed finde på at skubbe mig væk og sige "nu skal jeg nok gøre  det" møg irriterende! 

Vi har været derhjemme her til aften, og vi drikker et par glad vin til maden, min ene dreng rækker så ud efter mit  vin glas og jeg siger så selfølgelig nej og giver ham vand, min kære mor siger så: kom her skat selfølgelig må du smage, her er det nemlig mormor der bestemmer. Og så fik han da ellers en kæmpe tår. 

Jeg er så træt af det! Fødslen var også rigtig hård og endte næsten i aks (tvilling 2 kom med suge kop på et hængende hår) og tog 45 timer. 

Min mor har ikke lavet andet end at fortælle mig, hvor meget hurtigere end mig hun fødte, men det var nok også fordi hun kunne slappe og nyde oplevelsen (ja Right hvem nyder veer?!) 

har forsøgt at snakke med hende om det 1000 gange men hun fejer mig af hver gang med kommentaren "du er alt for følsom"

Så hjælp baby, er jeg helt galt på den? 

Jeg var flegnet, det var garanti garanteret! Kan mærke hvor virkelig meget irritabel jeg bliver på dine vegne efter den beskrivelse. Hun kan ikke være det bekendt! ��

Anonym skriver:

Er lige ano af hensyn til familie. 

Nu til emnet min mor 

Jeg har twins på 1,5 år, 2 raske drenge, de er lette og have med ude og opfører sig pænt  

hvilket gør min mor da skal løfte dem rundt hele tiden, sende MMSer til Gud og hver mand (også folk jeg ikke kender) dette er ikke noget nyt hun gjorde det samme dengang jeg ammede dem  Billede af min boob og det hele. 

Nu kan hun finde på at tage tøjet af dem og ble "for de skal have luft" ligge billedet (offentligt) på fb og lign. 

Hun skal konstant rette mig, på en virkelig irriterende måde! Når jeg sidder og giver den ene vand, siger hun ting som: ret lige hans ryg, ej pas nå på hans hage, nu kan han jo ikke se for koppen (øh hvad skal han se? Mens han drikker) nå du ser så sur ud er det klart han ikke drikker mere, du bør virkelig ikke være stoppet med at amme, er det så du kan rende i byen? (Good Lord jeg ammede dem i 10 mdr! Det er altså hårdt når der er 2, og jeg har ikke været i byen siden før jeg blev gravid med den ældeste)

hun kan tilmed finde på at skubbe mig væk og sige "nu skal jeg nok gøre  det" møg irriterende! 

Vi har været derhjemme her til aften, og vi drikker et par glad vin til maden, min ene dreng rækker så ud efter mit  vin glas og jeg siger så selfølgelig nej og giver ham vand, min kære mor siger så: kom her skat selfølgelig må du smage, her er det nemlig mormor der bestemmer. Og så fik han da ellers en kæmpe tår. 

Jeg er så træt af det! Fødslen var også rigtig hård og endte næsten i aks (tvilling 2 kom med suge kop på et hængende hår) og tog 45 timer. 

Min mor har ikke lavet andet end at fortælle mig, hvor meget hurtigere end mig hun fødte, men det var nok også fordi hun kunne slappe og nyde oplevelsen (ja Right hvem nyder veer?!) 

har forsøgt at snakke med hende om det 1000 gange men hun fejer mig af hver gang med kommentaren "du er alt for følsom"

Så hjælp baby, er jeg helt galt på den? 

Du skal sige fra, så hun kan forstå det (altså så hun sidder måbende tilbage) - og så giv hende en tænkepause i laaaang tid.
Lige nu er det hende, der tror, hun bestemmer over alt og alle, - og når du ikke tager en seriøs konfrontation, bliver hun i den tro.
Lad være med at besøge hende, og i dit hjem er det dine regler - ellers må hun gå!

A hvad??? Læste jeg korrekt!!?? Gav hun ham virkelig en tår VIN??? Please sig at jeg læste forkert ikke??

Gud jeg var blevet gal , det er ikke dig . Din mor trænger til at blive sat på plads og forstå budskabet .

Hvad sker der for hende? Du bliver nød til at snakke til hun forstår... Og andre gange havde jeg bare lukket af for hendes pis

Nej nej nej!!
Sidder og ryster på hovedet og får sku helt ondt i maven over den dårlige behandling og manglende tillid din mor præstere. Der er lettere sagt end gjort, at sige fra så hun forstår det.

Jeg har oplevet noget der minder om din situation. Det var min far og hans forældre, som ALTID skulle rette på hvordan jeg gav min søn mad, skiftede ham, puttede ham, ja egentlig alt. Skal lige påpege at min far kun har været weekends far et par gange om måneden for mig og min søster, og vi er de eneste 'børn' og 'børnebørn' den familie har haft. Så det er ikke meget forældre eller opdragelse min far har stået med. Og min bedstemor havde børn for et halvt århundrede år siden, så hun ved jo ingenting om de anbefalinger der er omkring bl.a. Kost.
Det resulterede i at jeg i næsten 3 år blev ked af det hver gang vi havde været på besøg ved dem alle 3, da de aldrig var noget positivt at sige omkring mig som mor. Min kære mand har været ved at gå helt amok flere gange. Han er pædagog og uddannet i vuggestue og børnehave børn. Så han ved jo at alt hvad jeg,og han gør, ift. Kost, motorik, sprogudvikling er det som anbefales.
Her i sommers fik jeg så nok. Er gravid med Nr 2, og kunne mærke at hvis de ikke ændrede deres måde at tale til mig på, så var jeg nødt til at tage afstand til dem. Jeg havde taget en uges ferie med min søn, mens manden arbejdede:-D mega hyggeligt. Vi tog så i sommerhus med min far og hans forældre i 4 dage. De første to aftener ringede jeg tudende til min mand, da de simpelthen havde været direkte modbydelig. Sagt at min mave da voksede alt for meget, og at jeg ikke skulle spise for 2. Havde tabt 3 kg pga kvalme, så blev helt knust. Så sov min søn for meget, spiste for meget, drak for meget. Jeg tilbød ham hele tiden vand da der var 32 grader.
På 3. Dagen endte det med, at jeg ved middagsbordet fik råbt meget højt at hvis de ikke havde noget pænt at sige, skulle de holde deres kæft, hvis de fortsat vil have noget med mig og min familie at gøre. Og at jeg aldrig igen vil hører nogen kommentarer omkring børneopdragelse, da jeg ikke kunne se at de havde noget reelt at byde ind med. Og så gik jeg ellers en dejlig lang tur med min søn, hvor skuldrene blev helt lettede:-)
De har ikke sagt noget negativt siden. Tror også det er første gang at jeg faktisk har råbt af dem. Havde helt ondt i halsen bagefter. Men er så glad for at jeg endelig fik sagt fra med store bogstaver!

Håber du får taget mod til dig, så du ikke skal behandles sådan! Det har ingen fortjent. Familie sjal støtte end, ikke nedgøre ens evnet som mor!

SummaSummarum skriver:

Jeg var flegnet, det var garanti garanteret! Kan mærke hvor virkelig meget irritabel jeg bliver på dine vegne efter den beskrivelse. Hun kan ikke være det bekendt! ��

Det er også møg irriterende! Men hun lytter slet ikke til mig, hun er bare i sin egen bobbel 

Anonym skriver:

Er lige ano af hensyn til familie. 

Nu til emnet min mor 

Jeg har twins på 1,5 år, 2 raske drenge, de er lette og have med ude og opfører sig pænt  

hvilket gør min mor da skal løfte dem rundt hele tiden, sende MMSer til Gud og hver mand (også folk jeg ikke kender) dette er ikke noget nyt hun gjorde det samme dengang jeg ammede dem  Billede af min boob og det hele. 

Nu kan hun finde på at tage tøjet af dem og ble "for de skal have luft" ligge billedet (offentligt) på fb og lign. 

Hun skal konstant rette mig, på en virkelig irriterende måde! Når jeg sidder og giver den ene vand, siger hun ting som: ret lige hans ryg, ej pas nå på hans hage, nu kan han jo ikke se for koppen (øh hvad skal han se? Mens han drikker) nå du ser så sur ud er det klart han ikke drikker mere, du bør virkelig ikke være stoppet med at amme, er det så du kan rende i byen? (Good Lord jeg ammede dem i 10 mdr! Det er altså hårdt når der er 2, og jeg har ikke været i byen siden før jeg blev gravid med den ældeste)

hun kan tilmed finde på at skubbe mig væk og sige "nu skal jeg nok gøre  det" møg irriterende! 

Vi har været derhjemme her til aften, og vi drikker et par glad vin til maden, min ene dreng rækker så ud efter mit  vin glas og jeg siger så selfølgelig nej og giver ham vand, min kære mor siger så: kom her skat selfølgelig må du smage, her er det nemlig mormor der bestemmer. Og så fik han da ellers en kæmpe tår. 

Jeg er så træt af det! Fødslen var også rigtig hård og endte næsten i aks (tvilling 2 kom med suge kop på et hængende hår) og tog 45 timer. 

Min mor har ikke lavet andet end at fortælle mig, hvor meget hurtigere end mig hun fødte, men det var nok også fordi hun kunne slappe og nyde oplevelsen (ja Right hvem nyder veer?!) 

har forsøgt at snakke med hende om det 1000 gange men hun fejer mig af hver gang med kommentaren "du er alt for følsom"

Så hjælp baby, er jeg helt galt på den? 

Jeg ville godt nok også få pip i låget hvis det var mig

Det ser ikke ud til at virke når du taler med din mor om det, i stedet kunne du skrive et brev til hende hvor du får skrevet alt hvad du har på hjertet, og så slutte af med at i må holde en pause indtil hun har accepteret at det er dig (og din mand?) der bestemmer over jeres børn, og jer der ved bedst. Og de spidse kommentarer stopper også med det samme.
Hun lyder desværre som en der kunne blive fornærmet, men det må hun så være indtil hun accepterer. Hellere det end at hun træder dig så voldsomt over tæerne.
Hvordan har jeres forhold været Tidligere? Og hvad siger din far og mand?