Han slog mig......

Sidder grådkvalt i sofaen og ryster over det hele. 

Er i chok og skammer mig samtidig.

Min kæreste gennem en årrække valgte at slå mig under er skænderi, mens min datter på nogle måneder lå i sin lift og sov lige ved siden af mig. 

Vi har haft mange problemer siden vores datter blev født. Søvnløsheden og manglende energi, plus ingen tid til at spise og gå i bad, har taget hårdt på mig. Rigtigt hårdt. Har på fornemmelsen at det psykiske er helt skidt og at jeg er ved at udvikle en fødselsdepression. 

Idag har vi så skændtes hele eftermiddagen. Og jeg fortalte ham at det var på tide at vores datter og jeg flyttede, ellers blev jeg kørt helt ned psykisk. Han tog så til firmafodbold, og som sædvandligt sad jeg alene med vores datter (han laver noget foruden arbejde min 5 ud af ugens 7 dage). Blev lidt irriteret over at han ville ud og fulde sig og efterlod mig derhjemme, for vi måtte IKKE køre ud og kigge.

Da han kom hjem var han rigtig ked af vores skænderi, og vi blev enige om at have en hyggedag imorgen. Han spurgte om han måtte tage i byen og hygge med de andre og jeg svarede ja. 

Jeg lagde mig så til at sove, men så kommer den her døddrukne mand hjem, vækker mig bevidst, og skaber sig og larmer på trods af at jeg forklarer ham at han vækker vores datter. 

Til sidst bliver jeg gal og beder ham om at lade os være, og så slog han min hånd og mine ben.. Hårdt.. 

Jeg græd og rystede over det hele, men han fortsatte med at være truende. Var ekstremt bange. 

Imorgen skal jeg have pakket min datters og mine ting og så skal vi væk i en fart 

Selvom han er et dumt svin, så gør det ondt at han bliver frarøvet retten til at se hans datter hver dag. Men sådan noget skal hun IKKE vokse op i. Puha 

Først en Til dig. Jeg kan godt forstå at du er chokeret og bange, der er ingen undskyldning for hans opførsel, fuld eller ej! Håber for din egen skyld og din datters at du kommer ud af forholdet, inden der sker yderligere. 

Mama85 skriver:

Først en Til dig. Jeg kan godt forstå at du er chokeret og bange, der er ingen undskyldning for hans opførsel, fuld eller ej! Håber for din egen skyld og din datters at du kommer ud af forholdet, inden der sker yderligere. 

Tusind tak 

Nej der er ingen undskyldning. Han begyndte også at påstå at det var min egen skyld, fordi jeg tidligere havde sagt at jeg ville flytte og han mente jeg havde været led (hvilket jeg muligvis også var. MEN det er ingen undskyldning for at være voldelig).

synes bare det er vildt hvordan mit barn mister sin ene forælder i hverdagen på et split sekund. 

Tusind tak 

Nej der er ingen undskyldning. Han begyndte også at påstå at det var min egen skyld, fordi jeg tidligere havde sagt at jeg ville flytte og han mente jeg havde været led (hvilket jeg muligvis også var. MEN det er ingen undskyldning for at være voldelig).

synes bare det er vildt hvordan mit barn mister sin ene forælder i hverdagen på et split sekund. 

 Hvordan kan han dog få sig til at sige at det var din egen skyld?! Led eller ej, ingen undskyldning! Ja, det er sommetider utroligt hvad der kan ske på et splitsekund, men du skal nok klare det, og selvom at du er ked af at dit barn skal til at være alene med én forælder, så vil jeg mene at det er under alle omstændigheder bedre at hun vokser op i trygge omgivelser 

Anonym skriver:

Sidder grådkvalt i sofaen og ryster over det hele. 

Er i chok og skammer mig samtidig.

Min kæreste gennem en årrække valgte at slå mig under er skænderi, mens min datter på nogle måneder lå i sin lift og sov lige ved siden af mig. 

Vi har haft mange problemer siden vores datter blev født. Søvnløsheden og manglende energi, plus ingen tid til at spise og gå i bad, har taget hårdt på mig. Rigtigt hårdt. Har på fornemmelsen at det psykiske er helt skidt og at jeg er ved at udvikle en fødselsdepression. 

Idag har vi så skændtes hele eftermiddagen. Og jeg fortalte ham at det var på tide at vores datter og jeg flyttede, ellers blev jeg kørt helt ned psykisk. Han tog så til firmafodbold, og som sædvandligt sad jeg alene med vores datter (han laver noget foruden arbejde min 5 ud af ugens 7 dage). Blev lidt irriteret over at han ville ud og fulde sig og efterlod mig derhjemme, for vi måtte IKKE køre ud og kigge.

Da han kom hjem var han rigtig ked af vores skænderi, og vi blev enige om at have en hyggedag imorgen. Han spurgte om han måtte tage i byen og hygge med de andre og jeg svarede ja. 

Jeg lagde mig så til at sove, men så kommer den her døddrukne mand hjem, vækker mig bevidst, og skaber sig og larmer på trods af at jeg forklarer ham at han vækker vores datter. 

Til sidst bliver jeg gal og beder ham om at lade os være, og så slog han min hånd og mine ben.. Hårdt.. 

Jeg græd og rystede over det hele, men han fortsatte med at være truende. Var ekstremt bange. 

 

Imorgen skal jeg have pakket min datters og mine ting og så skal vi væk i en fart 

Selvom han er et dumt svin, så gør det ondt at han bliver frarøvet retten til at se hans datter hver dag. Men sådan noget skal hun IKKE vokse op i. Puha 

Sejt gået at du handler på det og kommer væk, det lyder som on han behandler dig helt elendigt.

Det er IKKE din skyld og jeg synes ikke du har noget valg, så stol på at det er det rigtige for jer alle 

Anonym skriver:

Sidder grådkvalt i sofaen og ryster over det hele. 

Er i chok og skammer mig samtidig.

Min kæreste gennem en årrække valgte at slå mig under er skænderi, mens min datter på nogle måneder lå i sin lift og sov lige ved siden af mig. 

Vi har haft mange problemer siden vores datter blev født. Søvnløsheden og manglende energi, plus ingen tid til at spise og gå i bad, har taget hårdt på mig. Rigtigt hårdt. Har på fornemmelsen at det psykiske er helt skidt og at jeg er ved at udvikle en fødselsdepression. 

Idag har vi så skændtes hele eftermiddagen. Og jeg fortalte ham at det var på tide at vores datter og jeg flyttede, ellers blev jeg kørt helt ned psykisk. Han tog så til firmafodbold, og som sædvandligt sad jeg alene med vores datter (han laver noget foruden arbejde min 5 ud af ugens 7 dage). Blev lidt irriteret over at han ville ud og fulde sig og efterlod mig derhjemme, for vi måtte IKKE køre ud og kigge.

Da han kom hjem var han rigtig ked af vores skænderi, og vi blev enige om at have en hyggedag imorgen. Han spurgte om han måtte tage i byen og hygge med de andre og jeg svarede ja. 

Jeg lagde mig så til at sove, men så kommer den her døddrukne mand hjem, vækker mig bevidst, og skaber sig og larmer på trods af at jeg forklarer ham at han vækker vores datter. 

Til sidst bliver jeg gal og beder ham om at lade os være, og så slog han min hånd og mine ben.. Hårdt.. 

Jeg græd og rystede over det hele, men han fortsatte med at være truende. Var ekstremt bange. 

 

Imorgen skal jeg have pakket min datters og mine ting og så skal vi væk i en fart 

Selvom han er et dumt svin, så gør det ondt at han bliver frarøvet retten til at se hans datter hver dag. Men sådan noget skal hun IKKE vokse op i. Puha 

Først et stort knus 

Er du den samme, som stod bag tråden med samme overskrift i går? 

Jeg håber inderligt, at du har et sted at tage hen og nogle mennesker omkring dig, du kan betro dig til og som kan støtte dig. Det, du har været udsat for, skal man aldrig gå med alene. 

Og det kan ALDRIG være offerets skyld, at blive udsat for nogen former for vold. Det vil ALTID hvile på krænkerens skuldre. Gør ham ikke den tjeneste at overtage skylden og skammen for ham, for så lader du ham gå fri, og han kan fortsætte med god samvittighed - evt. i næste forhold. 

Mange tanker herfra 

Mor i Aarhus skriver:

Først et stort knus 

Er du den samme, som stod bag tråden med samme overskrift i går? 

Jeg håber inderligt, at du har et sted at tage hen og nogle mennesker omkring dig, du kan betro dig til og som kan støtte dig. Det, du har været udsat for, skal man aldrig gå med alene. 

Og det kan ALDRIG være offerets skyld, at blive udsat for nogen former for vold. Det vil ALTID hvile på krænkerens skuldre. Gør ham ikke den tjeneste at overtage skylden og skammen for ham, for så lader du ham gå fri, og han kan fortsætte med god samvittighed - evt. i næste forhold. 

Mange tanker herfra 

Nej det var ikke mig der stod bag tråden fra igår  (der findes desværre flere af sådan nogle mænd). Og det her var desværre først med flad hånd i min pande, og knyttede næver på mine ben og hænder. :-(

Ved godt at det her lyder modbydeligt. Men det trøstede mig at se hans tårer og røde øjne mens jeg pakkede. 

Har fortalt ham at vi flytter og han er velkommen et par timer hver dag. For det skal ikke gå ud over min datter at hendes far tyer til vold overfor hendes mor.

Anonym skriver:

Nej det var ikke mig der stod bag tråden fra igår  (der findes desværre flere af sådan nogle mænd). Og det her var desværre først med flad hånd i min pande, og knyttede næver på mine ben og hænder. :-(

Ved godt at det her lyder modbydeligt. Men det trøstede mig at se hans tårer og røde øjne mens jeg pakkede. 

Har fortalt ham at vi flytter og han er velkommen et par timer hver dag. For det skal ikke gå ud over min datter at hendes far tyer til vold overfor hendes mor.

først skal du have en for at sige fra overfor ham...

jeg synes at det er sejt af dig at du fortsatte med at pakke selvom han havde tårer i øjnene - og at det er hårdt... 

You go girl!

Vold er ALDRIG acceptabelt eller tilgiveligt...husk det.
Husk din beslutning nu og husk den også om 14 dage, en måned eller et år, når han måske tigger dig om tilgivelse og  om at komme tilbage.

Har han en gang slået dig, vil han gøre det igen....den manglende respekt vil ALTID være der.

Men husk...det er jo også synd for ham.
Han har mistet dig, og lidt et forfærdeligt nederlag, fordi han netop har grebet til vold..og inderst inde, så tror jeg, at han aldrig vil tilgive sig selv det, for han lyder jo ikke som en slem fyr.
I har bare mistet hinanden midt i alt det babyhalløj.

Så gå videre, men husk...han er dit barns far...husk at være loyal, husk at enes om tingene, så jeres barn altid har far og mor sammen, selvom I lever hver for sig.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Sidder grådkvalt i sofaen og ryster over det hele. 

Er i chok og skammer mig samtidig.

Min kæreste gennem en årrække valgte at slå mig under er skænderi, mens min datter på nogle måneder lå i sin lift og sov lige ved siden af mig. 

Vi har haft mange problemer siden vores datter blev født. Søvnløsheden og manglende energi, plus ingen tid til at spise og gå i bad, har taget hårdt på mig. Rigtigt hårdt. Har på fornemmelsen at det psykiske er helt skidt og at jeg er ved at udvikle en fødselsdepression. 

Idag har vi så skændtes hele eftermiddagen. Og jeg fortalte ham at det var på tide at vores datter og jeg flyttede, ellers blev jeg kørt helt ned psykisk. Han tog så til firmafodbold, og som sædvandligt sad jeg alene med vores datter (han laver noget foruden arbejde min 5 ud af ugens 7 dage). Blev lidt irriteret over at han ville ud og fulde sig og efterlod mig derhjemme, for vi måtte IKKE køre ud og kigge.

Da han kom hjem var han rigtig ked af vores skænderi, og vi blev enige om at have en hyggedag imorgen. Han spurgte om han måtte tage i byen og hygge med de andre og jeg svarede ja. 

Jeg lagde mig så til at sove, men så kommer den her døddrukne mand hjem, vækker mig bevidst, og skaber sig og larmer på trods af at jeg forklarer ham at han vækker vores datter. 

Til sidst bliver jeg gal og beder ham om at lade os være, og så slog han min hånd og mine ben.. Hårdt.. 

Jeg græd og rystede over det hele, men han fortsatte med at være truende. Var ekstremt bange. 

 

Imorgen skal jeg have pakket min datters og mine ting og så skal vi væk i en fart 

Selvom han er et dumt svin, så gør det ondt at han bliver frarøvet retten til at se hans datter hver dag. Men sådan noget skal hun IKKE vokse op i. Puha 

Mange  til dig

Så godt gjort at du siger fra! Det er aldrig i orden at ty til vold! 

Håber at dig og din datter får det meget bedre