Personlig hygiejne hos små dreng....

Pikku Myy skriver:

Hos os har det ikke handlet om tissemanden, men min søn fik forstoppelse og nægtede at lave lort fordi han kunne huske at det havde gjort rigtig ondt, og så var det jo skruen uden ende - lige som hos jer ...

Hos os var løsningen at sikre at det ikke gjorde ondt, og så give ham så meget afføringsmiddel at han simpelthen ikke havde et valg. Det skulle vi så gøre så længe at han ikke længere associerede smerte og afføring. Det virkede rigtig godt.

Men hvordan I griber det an, ved jeg simpelthen ikke. Kunne man opfinde en tryllecreme som på magisk vis gjorde at det ikke gjorde ondt? Men så er det jo mega vigtigt at det faktisk ikke gør ondt ...

Jeg kan huske at jeg syntes det var helt vildt grænseoverskridende at skulle ind og deltage i noget der er meget privat. Fik tanker om at han for evigt ville forbinde mig med det at gå på toilet, og det på en eller enden måde ville kunne komme til at hæmme ham resten af hans liv. Måske du har de samme tanker?

Til den med at tvinge: Vi tvang ham til at have afføring med smerter et par gange fordi det simpelthen bare var nødvendigt i situationen. Det hjalp overhovedet ikke. Han blev bare endnu mere angst. Men igen, der var der smerter inde over, så hvis du har en fornemmelse af at han ikke har smerter, kan det godt være at det er løsningen ...

Min datter havde det samme med forstoppelse og en frygt for toilettet. Jeg endte med at sætte mig der ud og sige: nu bestemmer jeg.

Hun skreg,  hun ville væk, vi kiggede dybt i øjnene osv og hun fik skidt og det var vendepunktet.  Et par år efter kunne hun stadig sige: kan du huske da du hjalp mig med at skide og jeg så ikke var bange mere. 

Så det er nok forskelligt,  men også hvor det handler om hvorvidt der stadig er smerter.

Med hensyn til tissemanden er den eneste mirakelkur at holde den ren og det kan desværre kun ske ved man rører ved den enten sprøjter vand op eller for trukket forhuden tilbage og får vasket. Og det er hvad jeg forstår swlve det at få den rørt ved ts søn ikke vil, så eneste måde er desværre nok med tvang :-(

Pikku Myy skriver:

Hos os har det ikke handlet om tissemanden, men min søn fik forstoppelse og nægtede at lave lort fordi han kunne huske at det havde gjort rigtig ondt, og så var det jo skruen uden ende - lige som hos jer ...

Hos os var løsningen at sikre at det ikke gjorde ondt, og så give ham så meget afføringsmiddel at han simpelthen ikke havde et valg. Det skulle vi så gøre så længe at han ikke længere associerede smerte og afføring. Det virkede rigtig godt.

Men hvordan I griber det an, ved jeg simpelthen ikke. Kunne man opfinde en tryllecreme som på magisk vis gjorde at det ikke gjorde ondt? Men så er det jo mega vigtigt at det faktisk ikke gør ondt ...

Jeg kan huske at jeg syntes det var helt vildt grænseoverskridende at skulle ind og deltage i noget der er meget privat. Fik tanker om at han for evigt ville forbinde mig med det at gå på toilet, og det på en eller enden måde ville kunne komme til at hæmme ham resten af hans liv. Måske du har de samme tanker?

Til den med at tvinge: Vi tvang ham til at have afføring med smerter et par gange fordi det simpelthen bare var nødvendigt i situationen. Det hjalp overhovedet ikke. Han blev bare endnu mere angst. Men igen, der var der smerter inde over, så hvis du har en fornemmelse af at han ikke har smerter, kan det godt være at det er løsningen ...

Du rammer hovedet på sømmet flere steder.

Ja, tænker meget det samme som dig og føler godt nok jeg overskrider en eller anden form for usynlig grænse for hvad der er ok. Hvilket ikke gør det nemmer når så det foregår som tvang. Det er bare ubehageligt at han skriger nej mor nej mor ikke rør min tissemand mens tærende bare triller

Jeg er nemlig også bange for at denne her form for tvang øger hans frygt og ubehag.

Årh altså mit hjerte smerter

Anonym skriver:

Hej piger.

Havde lidt svært ved at finde en passende overskrift, så vil prøve at uddybe.

Min søn blev fik skåret en del af sin forhud af grundet forhudsforsnævring for da han var 2 1/2 år.

Det var en meget traumatiserede oplevelse, da han i havde døjet med daglige smerter inden ved vandladning og flere omgange af betændelse i forhuden.
Efter operationen var såret længe om at hele og behandling føltes på ham som et overgreb. Lige siden har han nægtet at røre den eller lade andre gøre det.
Han er 4 år nu.

Jeg kan til nød få lov at hjælpe med at duppe når han har tisset.
Problemet er nu at den begynder at klø og der kommer sådan noget guligt snavs bag huden.

Han klager og kløen og lægen siger at jeg skal, mod hans vilje skylle den med en engangssprøjte. Men det er en kamp uden lige og han nægter og græder og bliver så ulykkelig. Har prøvet med karbade. Belønninger. At forklare osv osv.
Men intet hjælper.

Far må under ingen omstændigheder hjælpe eller nærme sig

Oftere bliver den helt rød lige som lige inden der kommer en slem omgang forhudsbetændelse.

Har prøvet at forklare ham han skal trække forhuden tilbage så den kan blive skylder men han nægter og græder og græder.

Nogen der hAr oplevet noget lign og ligger inde med nogle gode råd??

Knus en fortvivlet mor som så gerne vil hjælpe hendes søn.

Årh lille pus!

Kan godt forstå det må være et mega svært dilemma. Han har jo følt et overgreb - ingen tvivl om det. Sådan noget sidder bare i kroppen.

Det er slet ikke rart at skulle tvinge, og det går jeg ikke ind for. Hvad du ellers kan gøre ved jeg ikke så meget om. For meget forklaring hjælper nærmest aldrig på noget ift. småbørn.

Har du prøvet at sige til ham, at du heller ikke synes det er sjovt, eller at du virkelig godt kan forstå at han har det sådan, men at du må blive nødt til at hjælpe ham, for ellers bliver det værre. Vil han mon forstå det?

Håber i finder ud af noget.

Anonym skriver:

Hvad lyder mærkeligt?

Hans far har prøvet at vise det.

Nej kunne være det lød mærkeligt det jeg skrev.