Muhmi skriver:
Jeg er slået...
Det lykkedes dem at få mig ned med nakken.. Jeg græder endda nu hvor jeg skriver det her...
Jeg kan ikke skrive det hele (ikke fordi jeg ikke vil, men jeg kan ikke tage mig sammen), men C som det virkede til jeg kunne stole på, viste sig at være endnu værre end de andre til sammen. Jeg er blevet kaldt uduelig til mit arbejde, en løgner, manipulerende, jeg er tilmed blevet truet i form af hvis jeg ikke flyttede mig fra hendes åsyn, "Så ville hun" for derefter at hun stiller sig i truende stilling over mig og jeg er blevet råbt og skreget af foran borgerne...
Jeg kan ikke mere, så jeg skal til psykolog på næste torsdag og skal til læge i dag fordi jeg skal have noget at sove på, jeg kan ikke sove, min appetit er helt væk og mit hoved kører med 120 km/t og jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke tage på arbejde i morgen og jeg er i kontakt med lederen som er forstående og tager det seriøst.
Det eneste der venter nu er at jeg skal til samtale i morgen med lederen og tillidsrepræsentanten kl 12.30.
Jeg er... Slået.......
Du er ikke blevet slået. Du har sagt stop og flot gjort at det lykkes dig! Du skal holde fast i at du ikke vil det mere. Hvis du er DET MINDSTE i tvivl, så sygemelder du dig. Uanset hvad kolleger eller eventuel ledelse forsøger at overtale dig til (det skete for mig) - du skal lytte til dig selv. Du skal fortælle din læge og psykologen det hele, og du skal snakke med din fagforening og med ledelsen, men du holder din fod fast plantet i jorden, for du skal saftsuseme ikke finde dig i at blive mobbet, og du har fuldstændig ret til at sige stop. Hvad alle de andre gør har som sådan ikke noget med dig at gøre. DU skal passe på dig selv, og DU skal gøre hvad DU føler gør DIG godt.
Jeg arbejdede et sted hvor der var en stor håndfuld dybt manipulerende medarbejdere, og jeg har også oplevet at en kollega opførte sig som en af mine gode venner og bagefter bagtalte og nedgjorde mig bag min ryg. Skær dem væk. Dét har du ikke brug for. Hvis de er så usle, så må de sejle deres egen sø. Du har rigtige venner, familie og støtter andre steder.
De har overhovedet ikke vundet. Du skal holde på hvad du ved er rigtigt, så skal det nok gå. Du skal intet andet end passe på dig selv, for de skal simpelthen ikke have lov til at ødelægge dit liv, din fritid og dine venskaber og så videre. Jeg bliver så gal over sådan noget, for da det skete for mig, spildte jeg så meget tid med at gå derhjemme og være ked af det, og det kan de simpelthen ikke være bekendt. Så luk ørerne for deres pis, vid at det er DERES skyld IKKE din, forsøg at lade være med at tænke på det (jeg ved det er svært), og fokusér på de ting i dit liv der gør dig glad, de ting der er gode. Det handler om at få de gode ting tilbage i fokus, og så kan de fandme gøre hvad de vil. Det er en ledelsesopgave at få det løst, IKKE din opgave, og så længe du holder fast i hvad der er godt for dig og dit mentale og fysiske helbred og ikke lader nogen som helst tvinge dig til noget du ikke er klar til, så skal det nok gå.
Du skal ikke finde dig i det, og på et eller andet tidspunkt kommer du ud på den anden side, og tingene BLIVER bedre.
