Det er lidt sjovt at sidde og læse tråden og sidde og diskutere frem og tilbage om det er rigtigt eller forkert og konkludere... I kan jo altid i stedet spørge mig, spørge ind til hvordan det normalt foregår osv.
Først: Nej, sådan taler jeg selvfølgelig ikke til min kæreste. Men i et ophedet vredt øjeblik, er det af og til rart at kunne lukke damp ud online. Han har også kaldet mig grimme ting i kampens hede, hvis vi har et skænderi, og bagefter kysser og krammer og undskylder vi. Sådan er vores dynamik - dog aldrig overfor børnene. Betyder ikke, at vi ikke elsker hinanden, det er bare sådan vi hurtigst får det ud af systemet og bliver gode igen.
Dernæst: Det er absolut på ingen måde første gang det her sker. Faktisk sker denne slags ting igen, igen, igen og igen, og hver gang siger jeg det på en pæn måde, og hver gang husker han det i måske 5 min., og næste gang gør han så det samme igen. Så synes jeg egentlig, at det er meget naturligt, at når derhen, hvor man begynder at synes det er pisse irriterende, at han bliver ved og ved og ved at glemme det! For havde det bare være noget der skete en sjælden gang imellem havde jeg bestemt ikke reageret sådan, for alle kan jo fejle. Men dette er dagligdags handlinger. Så får man nok - Rimeligt nok, synes jeg.
Og ja, jeg tog over i situationen. MIn kæreste kunne ikke få den lille til at falde ned, han trøstede ikke og vrissede. Det vil jeg ikke beklage. Det er ikke noget der forvirrer en baby, specielt ikke, når jeg stille og roligt sagde til min kæreste, at jeg synes han skulle gå ind i seng igen. Ingen råb, skrig eller anklager.
Han indrømmer selv, at han hørte den store, men ikke lige gad gøre noget ved det i situationen.
Og nej, jeg kunne ikke bare have puttet den lille i samme rum igen, for solen står op på den side af bygningen, og selv med åbent vindue var der på det tidspunkt en stegeovn, fordi det havde været lukket hele natten.
Jeg synes det er helt okay at i kommer med jeres mening, det er derfor jeg skriver 
Og er ikke sur over at i diskuterer ud fra det jeg skriver i det første indlæg, i kan jo ikke vide alle de andre ting der foregår i hverdagen. Det gør i så nu Så må i synes hvad jeg vil. Jeg føler mig helt sikkert berettiget til mine følelser, det vigtigste er vel nok, at jeg ikke går amok på min kæreste og sviner ham til, hvad jeg ikke har gjort 
Vi har ikke en fast aftale om hvem der gør hvad om natten, og den med at sove længe, gælder først når begge børn er oppe og styr på. Vi plejer at hjælpe hinanden med lige at få børnene op, og så går den anden i seng igen. Jeg tager de fleste opvågninger om natten, men jeg vækker også ham og beder ham tage sig af det med jævne mellemrum, for min kæreste vågner ikke selv. Og det er bestemt ikke frivilligt han tager sin tørn, selvom han også har ferie - der bliver brokket og vrisset meget, når han bliver vækket. Men det tager jeg med, det er da pisse surt at skulle op om natten. Men jeg har ikke i sinde at tage begge børns opvågninger selv hele natten, så er det da i hvert fald helt sikkert, at jeg ikke fungerer i dagstimerne 
Vi er ret enige om, at vi skal have en 50/50 fordeling herhjemme. Det har vi så bare ikke, fordi min kæreste ikke tænker over de huslige ting osv. Derfor har han selv bedt mig om, at jeg aktivt skal bede ham gøre tingene.
Det er hårdt herhjemme nogen gange, men vi elsker hinanden, selvom vi nogen gange synes den anden er en komplet idiot. Og det i morges er vi ovre igen nu. Jeg havde blot brug for at få luft her på baby.dk, så jeg fik det ud af systemet og ikke gav mig til at skælde på manden
