han laver i bukserne.

mor:) skriver:

øv kedeligt at I føler sådan omkring pædagogerne.

Okay det er længe det har stået på så jeg kan godt forstå du er frustreret. 

Men det var da en god ide at kontakte jeres sundhedsplejerske. 

Er der sket nogen nye ting hjemme hos jer, nogle store forandringer? Nogle gange har børn svært ved at fortælle, sådan helt konkret, hvad der går dem på, og det kan vise sig på andre måder f.eks. lave i bukserne? Er han glad for sin børnehave (selvom I ikke er glade for personalet, kan han jo godt være det) 

Ja der sker jo en masse.. Der er nogle børn i børnehaven som han siger slår, og når jeg har været med på tur så har jeg jo lagt mærke til hvordan de børn min søn nævner, behandler de andre børn. Der er nogle bætn som har det svært og de har et sprog som er dårligt udviklet, nogle grundet at de kommer fra andre lande og har svært ved at udtrykke sig, og derfor har de tendens til at blive fysiske, både over for de andre børn og de voksne. Og nogle ER bare bøller.!

og så skal vi have et barn til, og det tror jeg måske er svært for vores søn at forstå, han spørger dog tit efter hvornår babyen kommer, og han viser interesse ved at tegne og lave gaver til den lille. 

Ud over det så er det ferie og hverdagene er jo ikke med den samme rutine som vi plejer, men han nyder at holde fri det er jeg sikker på. 

Så kommer der en flytning her om ikke så længe, her forsøger vi at have ham med stille og roligt, og vi taler om at han skal have et nyt værelse og at vi får vores egen have osv. Og det virker også til at det er noget han glæder sig til. 

Men der sker jo også bare meget når man tænker på at han kun er 3,5 år. Men vi forsøger at forklare ham i nogenlunde god tid når der skal ske ændringer der involvere ham så det ikke kommer som en overraskelse for ham. Hvilket jeg tror er mest hensigtsmæssigt for at der ikke kommer nogen ubehagelige overraskelser. Og han får jo tingene at vide på et niveau så han kan følge med. 

Og så forsøger vi jo at vores hverdag ikke er totalt actionpacked med tusindvis af ting vi skal. Nu har vi f.eks haft nogle dage hvor vi bare har været hjemme og hygget om hinanden. Og det er jo dejligt. 

Men han har stadig lavet i bukserne selvom vi hygger og vi bruger tid på hinanden.  Men ja der sker jo ting og sager, sådan er det jo når man lever et gennemsnits familieliv.

Nu er det bestemt ikke for at gøre dig modløs, men min yngste søn lavede i bukserne regelmæssigt, til han var 5, og uheldene stoppede først helt, da han kom i skole som 6-årig. Sådan behøver det jo slet ikke gå for din søn - måske er det slut om en måned - men jeg kan ikke give dig et bedre råd end at tage den med ro, signalere, at det ikke er noget stort "issue" og afvente, at det går i sig selv igen.

Vi var selvfølgelig også omkring sundhedsplejerske, læge og pædagoger, men der findes ikke noget vidundermiddel, og jo mere, vi stressede og bekymredes, jo større virkede problemet - til vi indstillede os på, at sådan var det altså, og så måtte vi tage den derfra. 

Der kan godt ligge et eller andet psykisk bag, men det behøver ikke at være noget grumt og alvorligt - for min søn skete det bare, uden at han selv kunne sætte ord på hvorfor, og selv om det selvfølgelig gav anledning til bekymring og også til drillerier, så blev intet jo bedre af, at vi allesammen fokuserede enormt på det. Så det blev bare til, at det nu engang var sådan med ham - og at det måtte vi tage med, ligesom hvis han havde haft tics eller gjorde andre usædvanlige ting. 

Han mærker jeres frustration og utålmodighed, og det gør om ikke ondt værre, så i hvert fald ikke noget bedre. 

Og så er han altså heller ikke så gammel - det kan snildt bare være en kort overgang. 

Mor og meget mere skriver:

Nu er det bestemt ikke for at gøre dig modløs, men min yngste søn lavede i bukserne regelmæssigt, til han var 5, og uheldene stoppede først helt, da han kom i skole som 6-årig. Sådan behøver det jo slet ikke gå for din søn - måske er det slut om en måned - men jeg kan ikke give dig et bedre råd end at tage den med ro, signalere, at det ikke er noget stort "issue" og afvente, at det går i sig selv igen.

Vi var selvfølgelig også omkring sundhedsplejerske, læge og pædagoger, men der findes ikke noget vidundermiddel, og jo mere, vi stressede og bekymredes, jo større virkede problemet - til vi indstillede os på, at sådan var det altså, og så måtte vi tage den derfra. 

Der kan godt ligge et eller andet psykisk bag, men det behøver ikke at være noget grumt og alvorligt - for min søn skete det bare, uden at han selv kunne sætte ord på hvorfor, og selv om det selvfølgelig gav anledning til bekymring og også til drillerier, så blev intet jo bedre af, at vi allesammen fokuserede enormt på det. Så det blev bare til, at det nu engang var sådan med ham - og at det måtte vi tage med, ligesom hvis han havde haft tics eller gjorde andre usædvanlige ting. 

Han mærker jeres frustration og utålmodighed, og det gør om ikke ondt værre, så i hvert fald ikke noget bedre. 

Og så er han altså heller ikke så gammel - det kan snildt bare være en kort overgang. 

Tusind tak for dit meget brugbare svar det er faktisk rigtig dejligt at vide. Vi må prøve at lade være med at fokusere for meget på det. For vi vil jo heller ikke gøre ham fliv, ked af det eller traumatisere ham med det. Så tusind tak  

Anonym skriver:

Ja der sker jo en masse.. Der er nogle børn i børnehaven som han siger slår, og når jeg har været med på tur så har jeg jo lagt mærke til hvordan de børn min søn nævner, behandler de andre børn. Der er nogle bætn som har det svært og de har et sprog som er dårligt udviklet, nogle grundet at de kommer fra andre lande og har svært ved at udtrykke sig, og derfor har de tendens til at blive fysiske, både over for de andre børn og de voksne. Og nogle ER bare bøller.!

og så skal vi have et barn til, og det tror jeg måske er svært for vores søn at forstå, han spørger dog tit efter hvornår babyen kommer, og han viser interesse ved at tegne og lave gaver til den lille. 

Ud over det så er det ferie og hverdagene er jo ikke med den samme rutine som vi plejer, men han nyder at holde fri det er jeg sikker på. 

Så kommer der en flytning her om ikke så længe, her forsøger vi at have ham med stille og roligt, og vi taler om at han skal have et nyt værelse og at vi får vores egen have osv. Og det virker også til at det er noget han glæder sig til. 

Men der sker jo også bare meget når man tænker på at han kun er 3,5 år. Men vi forsøger at forklare ham i nogenlunde god tid når der skal ske ændringer der involvere ham så det ikke kommer som en overraskelse for ham. Hvilket jeg tror er mest hensigtsmæssigt for at der ikke kommer nogen ubehagelige overraskelser. Og han får jo tingene at vide på et niveau så han kan følge med. 

Og så forsøger vi jo at vores hverdag ikke er totalt actionpacked med tusindvis af ting vi skal. Nu har vi f.eks haft nogle dage hvor vi bare har været hjemme og hygget om hinanden. Og det er jo dejligt. 

Men han har stadig lavet i bukserne selvom vi hygger og vi bruger tid på hinanden.  Men ja der sker jo ting og sager, sådan er det jo når man lever et gennemsnits familieliv.

Okay så sker der jo meget i hans liv. Så ville jeg prøve ikke at gøre det til et stort problem og lade som ingenting. Måske det bare er hans måde at reagere på ændringerne. Men forstår godt jeres frustration. 

Held og lykke

Nu har jeg ikke læst alle svar - men har han Været forstoppet på et tidspunkt? Min søn lavede også tit i bukserne i en periode da han var på jeres søns alder - og der var fordi han havde Været forstoppet hvor det gjorde ondt i forbindelse
Med toiletbesøg, og det huskede han.. Her varede det indtil han fik en succes- oplevelse på toilettet igen.. Jeg sad på gulvet mens han sad på toilettet - han holdt i mine hænder og klemte dem alt hvad han kunne indtil lorten var ude - hvor han efterfølgende sagde at det slet ikke gjorde ondt alligevel.. Han fik noget lactolose i den periode for at Gøre afføringen mere lind - i samråd med lægen selvfølgelig..
Men ja - det er lidt frustrende imens det står på.. Men det er en fase man kommer igennem..

Soffy27 skriver:

Nu har jeg ikke læst alle svar - men har han Været forstoppet på et tidspunkt? Min søn lavede også tit i bukserne i en periode da han var på jeres søns alder - og der var fordi han havde Været forstoppet hvor det gjorde ondt i forbindelse
Med toiletbesøg, og det huskede han.. Her varede det indtil han fik en succes- oplevelse på toilettet igen.. Jeg sad på gulvet mens han sad på toilettet - han holdt i mine hænder og klemte dem alt hvad han kunne indtil lorten var ude - hvor han efterfølgende sagde at det slet ikke gjorde ondt alligevel.. Han fik noget lactolose i den periode for at Gøre afføringen mere lind - i samråd med lægen selvfølgelig..
Men ja - det er lidt frustrende imens det står på.. Men det er en fase man kommer igennem..

Han har ikke været forstoppet. Det havde ellers været en god forklaring. 

Min søn på 3 1/2 er også stoppet for snart 1 måned siden . Vi gør sådan så at han indtil videre beholder bleen om natten. Og når han er hjemme er han fri for underbukser og bukser selvfølig, så ved han at han skal ude at lave sine pølser...det har gået rigtig godt indtil videre og ikke nogen belønning ell. Andet kun ros som selvfølig gør at han er med på den mere mere

Umut skriver:

Min søn på 3 1/2 er også stoppet for snart 1 måned siden . Vi gør sådan så at han indtil videre beholder bleen om natten. Og når han er hjemme er han fri for underbukser og bukser selvfølig, så ved han at han skal ude at lave sine pølser...det har gået rigtig godt indtil videre og ikke nogen belønning ell. Andet kun ros som selvfølig gør at han er med på den mere mere

Her er bleen væk 100% han har selv smidt den. Så bleen er bare ikke en mulighed at genindføre, det ville være et nederlag for vores søn. 

Vi brugte et belønningssystem hos os og det virkede fint, det er bare et spørgsmål om at gøre det enkelt og meget konkret. Jeg syr meget og har en masse knapper formet som mariehøner, så vores ældste fik lov til at tage en mariehøneknap og putte i sit glas, hver gang hun lavede på toilettet.

Med vores yngste var det klistermærker. Jeg havde købt en lille bog i en Tiger butik og nogle seje glimmerklistermærker og hver gang hun havde tisset på toilettet måtte hun tage et lille klistermærke og putte i bogen og hvis hun havde lavet lort, måtte hun tage et stort klistermærke. Det tog 2-3 uger, og så havde hun ikke uheld mere.

Fordelen ved at give dem en konkret belønning med det samme er at det hjælper børnene med at fokusere på at nu skal de tisse/lave lort, på den måde bliver de mere opmærksomme.

Hvis jeg var dig ville jeg købe et lille hæfte og så nogle klistermærker med hvad han nu synes er sejt og så "hype" det lidt, med yeah og high-five og at han selv får lov til at vælge klistermærket og selv sætte den i bogen. Og så snak om bogen, og kig i bogen og tæl klistermærkerne osv, osv.

Skouboe skriver:

Vi brugte et belønningssystem hos os og det virkede fint, det er bare et spørgsmål om at gøre det enkelt og meget konkret. Jeg syr meget og har en masse knapper formet som mariehøner, så vores ældste fik lov til at tage en mariehøneknap og putte i sit glas, hver gang hun lavede på toilettet.

Med vores yngste var det klistermærker. Jeg havde købt en lille bog i en Tiger butik og nogle seje glimmerklistermærker og hver gang hun havde tisset på toilettet måtte hun tage et lille klistermærke og putte i bogen og hvis hun havde lavet lort, måtte hun tage et stort klistermærke. Det tog 2-3 uger, og så havde hun ikke uheld mere.

Fordelen ved at give dem en konkret belønning med det samme er at det hjælper børnene med at fokusere på at nu skal de tisse/lave lort, på den måde bliver de mere opmærksomme.

Hvis jeg var dig ville jeg købe et lille hæfte og så nogle klistermærker med hvad han nu synes er sejt og så "hype" det lidt, med yeah og high-five og at han selv får lov til at vælge klistermærket og selv sætte den i bogen. Og så snak om bogen, og kig i bogen og tæl klistermærkerne osv, osv.

Men hun har jo prøvet et belønningssystem, ligesom hendes dreng godt kan mærke hvornår han skal på toilettet. 

Det ville da være synd hvis han fik følelsen af fiasko hvergang han ikke kunne få lov til at sætte et klistermærke i hæftet.