Ikke at være der 100% for nr. 1

Jeg går jo og ruger og klinikken har anbefalet mig ikke at lave tunge løft de næste 14 dage. Med tunge løft mener de over 10 kg. Alexander vejer jo over 10 kg, så jeg prøver at løfte så lidt på ham som jeg kan. Dette er nemt nok når manden er hjemme, plus jeg er begyndt at lære ham nogle ting, der gør at han kan selv. F.eks. selv kravle op på sin trip trap, selv kravle op og ned af trapperne (med mig gående bagefter selvfølgelig), selv kravle op i sofaen og selv kravle op til puslebordet. Men der er også bare situationer hvor han skal have hjælpe - f.eks.ind/ud af autostolen, op/ned i tremmesengen og når han er træt generelt.

Jeg vil jo SÅ gerne at vores lille æg skal sætte sig fast, og derfor kan jeg få det helt skidt når jeg skal løfte Alexander, i frygt for at det gør noget. Føler helt at jeg skal vælge imellem mit barn og mit æg. Selvom jeg godt ved at enkelte løft ikke skader osv. så kører tankerne bare i knolden...

puhh.. vil ikke så meget med det her indlæg, bare have luft. Kan godt mærke hvordan den der drillende psyke sniger sig ind på mig igen, ligsom da vi var i behandling sidst.

Miss BananaHammock skriver:

Jeg går jo og ruger og klinikken har anbefalet mig ikke at lave tunge løft de næste 14 dage. Med tunge løft mener de over 10 kg. Alexander vejer jo over 10 kg, så jeg prøver at løfte så lidt på ham som jeg kan. Dette er nemt nok når manden er hjemme, plus jeg er begyndt at lære ham nogle ting, der gør at han kan selv. F.eks. selv kravle op på sin trip trap, selv kravle op og ned af trapperne (med mig gående bagefter selvfølgelig), selv kravle op i sofaen og selv kravle op til puslebordet. Men der er også bare situationer hvor han skal have hjælpe - f.eks.ind/ud af autostolen, op/ned i tremmesengen og når han er træt generelt.

Jeg vil jo SÅ gerne at vores lille æg skal sætte sig fast, og derfor kan jeg få det helt skidt når jeg skal løfte Alexander, i frygt for at det gør noget. Føler helt at jeg skal vælge imellem mit barn og mit æg. Selvom jeg godt ved at enkelte løft ikke skader osv. så kører tankerne bare i knolden...

puhh.. vil ikke så meget med det her indlæg, bare have luft. Kan godt mærke hvordan den der drillende psyke sniger sig ind på mig igen, ligsom da vi var i behandling sidst.

Åh ha, kender følelsen. Den er så svær! Har det på præcis samme måde, når vi er blevet insemineret fordi man så gerne vil undgå at gøre noget, der får det til ikke at sætte sig fast.

Selvom du har dårlig samvittighed, så er du nok nødt til at tænke på, at det går til et godt formål, og at det er nødvendigt at det er sådan lige nu. Kan du ikke evt. fortælle ham, at mor lige har lidt ondt i ryggen, så du ikke kan løfte ham?! Så er der jo en grund til det i hans hoved, og så føler han sig nok ikke så afvist? Ved ikke hvor gammel Alexander er og om han vil kunne forstå det

Held og lykke med rugningen. Det bliver SÅ spændende

 

Miss BananaHammock skriver:

Jeg går jo og ruger og klinikken har anbefalet mig ikke at lave tunge løft de næste 14 dage. Med tunge løft mener de over 10 kg. Alexander vejer jo over 10 kg, så jeg prøver at løfte så lidt på ham som jeg kan. Dette er nemt nok når manden er hjemme, plus jeg er begyndt at lære ham nogle ting, der gør at han kan selv. F.eks. selv kravle op på sin trip trap, selv kravle op og ned af trapperne (med mig gående bagefter selvfølgelig), selv kravle op i sofaen og selv kravle op til puslebordet. Men der er også bare situationer hvor han skal have hjælpe - f.eks.ind/ud af autostolen, op/ned i tremmesengen og når han er træt generelt.

Jeg vil jo SÅ gerne at vores lille æg skal sætte sig fast, og derfor kan jeg få det helt skidt når jeg skal løfte Alexander, i frygt for at det gør noget. Føler helt at jeg skal vælge imellem mit barn og mit æg. Selvom jeg godt ved at enkelte løft ikke skader osv. så kører tankerne bare i knolden...

puhh.. vil ikke så meget med det her indlæg, bare have luft. Kan godt mærke hvordan den der drillende psyke sniger sig ind på mig igen, ligsom da vi var i behandling sidst.

Lad vær med at tage nogle bilture i de 14dage, gå en tur med vognen(klapvogn), men hvis i tager nogen steder, så se om du ikke har nogen der kan tage med. 

tremmesengen, kan han ikke sove i jeres seng eller noget, når man ikke er hjemme eller på sofaen. det er jo kun 14dage og så kan du løfte ham igen. 

Når han er træt eller vil op, så sæt dig ned og lad ham kravle op til dig. 
Sørg for at sætte dig ned meget, så du er sådan at han bare kan sætte sig på dit skød eller kravle op til dig. 

 

Tror altså ikke der sker bogarbejde de få løft. Oralt befrugtede arbejder, løfter, gør rent osv. Jeg var på arbejde, da mit æg satte sig fast. Jeg er sosu hjælper, og der er en del tunge løft.

Så lad være at hav dårlig samvittighed, tror det er fint det du gør

Og hvis det ikke sætter sig fast, er det ikke din skyld!

Jeg går jo og ruger og klinikken har anbefalet mig ikke at lave tunge løft de næste 14 dage. Med tunge løft mener de over 10 kg. Alexander vejer jo over 10 kg, så jeg prøver at løfte så lidt på ham som jeg kan. Dette er nemt nok når manden er hjemme, plus jeg er begyndt at lære ham nogle ting, der gør at han kan selv. F.eks. selv kravle op på sin trip trap, selv kravle op og ned af trapperne (med mig gående bagefter selvfølgelig), selv kravle op i sofaen og selv kravle op til puslebordet. Men der er også bare situationer hvor han skal have hjælpe - f.eks.ind/ud af autostolen, op/ned i tremmesengen og når han er træt generelt.

Jeg vil jo SÅ gerne at vores lille æg skal sætte sig fast, og derfor kan jeg få det helt skidt når jeg skal løfte Alexander, i frygt for at det gør noget. Føler helt at jeg skal vælge imellem mit barn og mit æg. Selvom jeg godt ved at enkelte løft ikke skader osv. så kører tankerne bare i knolden...

puhh.. vil ikke så meget med det her indlæg, bare have luft. Kan godt mærke hvordan den der drillende psyke sniger sig ind på mig igen, ligsom da vi var i behandling sidst.

Jeg synes det er en ret vild besked at have fået. Det kan da ikke gøre hverken fra eller til at man løfter på sin søn engang imellem? Jeg kan se på din profil at han er halvandet, så han kan jo en del selv. De par løft om dagen det bliver til, gør vel ikke noget.

Jeg kan så godt forstå dig! Jeg havde fået at vide at jeg ikke måtte få pulsen op i starten, så jeg turde end ikke cykle ned i byen, en ret lille tur, men jeg var så bange for at jeg ville slå mig selv oveni hovedet med at det var min egen skyld hvis noget gik galt.

Jeg tror at hvis du begrænser dine løft til der hvor der ikke er andre muligheder, så skal det nok gå, men det er jo også nemt nok for mig at sige.

Hvis Alexander trænger til at komme og og kramme, kan du så ikke sætte dig ned til ham i stedet? Og lige den med autostolen er måske svær, men kan han måske kravle ind i den modsatte side og derfra selv kravle op i stolen? Hvis han kan kravle op i tripp trapp stolen, mon så ikke han også kan komme op i autostolen? Evt med farmand som backup de første gange?

Jeg krydser alt hvad jeg kan for at det lykkedes i dette forsøg.

Albertsen92 skriver:

Tror altså ikke der sker bogarbejde de få løft. Oralt befrugtede arbejder, løfter, gør rent osv. Jeg var på arbejde, da mit æg satte sig fast. Jeg er sosu hjælper, og der er en del tunge løft.

Så lad være at hav dårlig samvittighed, tror det er fint det du gør

Og hvis det ikke sætter sig fast, er det ikke din skyld!

Nu er det ikke for at være irriterende eller bedrevidende, men jeg kan ikke umiddelbart fornemme at du har været i behandling for at få jeres lille ønskebarn. Hvis jeg tager fejl, så beklager jeg.

En helt almindelig øko graviditet kan desværre ikke sammenlignes med at være i behandling. Hele det psykiske aspekt i at være i behandling gør at man er ekstremt opmærksom på alt hvad man selv kan gøre for at optimere chancerne mest muligt. Og det indebærer også løft som en almindelig gravid aldrig ville tænke på som et problem.

Tænker om du kunne gålave rutiner om så du stadig føler du gover din søn lige så meget som du plejer og du stadig passer dit "æg"?

Jeg kan mange gange synes det er tungt at skulle ned og løfte fx i skolen hvis et barn har slået sig, eller når en af mine store har slået sig. Det jeg gør er altid at sætte mig ned så de kan kravle op på mig og få samme omsorg. Jeg ruger ikke, men skal "bare" passe på mig selv

Og med tremmesengen, kunne I måske have en skammel han kunne komme op på, så det kun er et lille løft og ikke helt nede fra gulvet?

Bilen, Linus er en jeg vil selv dreng og fra han kunne gå ville han selv kravle ind i bilen og kravle op på sædet, så det kan lade sig gøre at få lidt hjælp fra lillemanden så det igen bliver et lille løft.

Pøl pøj med rugningen håber din søn får gaven at blive storebror så de 14 dage hvor mor måske kunne lidt mindre var godt givet ud

Slettet. Skal ha pudset brillen 

Chewy skriver:

Åh ha, kender følelsen. Den er så svær! Har det på præcis samme måde, når vi er blevet insemineret fordi man så gerne vil undgå at gøre noget, der får det til ikke at sætte sig fast.

Selvom du har dårlig samvittighed, så er du nok nødt til at tænke på, at det går til et godt formål, og at det er nødvendigt at det er sådan lige nu. Kan du ikke evt. fortælle ham, at mor lige har lidt ondt i ryggen, så du ikke kan løfte ham?! Så er der jo en grund til det i hans hoved, og så føler han sig nok ikke så afvist? Ved ikke hvor gammel Alexander er og om han vil kunne forstå det

Held og lykke med rugningen. Det bliver SÅ spændende

 

Han er kun 18mdr. så det er mest min dårlige samvittighed - han forstår ikke så meget

Er glad for at høre jeg ikke er den eneste.