Anonym skriver:
Jeg har flere veninder, som kæmper med dét med at få børn. Én har vist direkte opgivet, løbet er kørt. To andre er i IVF-behandling, hidtil uden nogen videre succes.
Pr. maj måned er kæresten og jeg så selv begyndt på PB, og selvom jeg var overbevist om, at det ville blive problematisk, er jeg nu der, hvor jeg (til min begejstring) kan se, at det kommer sgu nok til at gå ret smooth - en bio i første cyklus, og nu, første ÆL siden den bio, sidder jeg her, 3+0, med alle de her symptomer, og føler mig måske næsten lidt *for* skråsikker på en positiv test om en god uges tid.
Det er selvfølgelig intet mindre end fantastisk for os, men jeg synes jo også, det er meget lidt fair, sådan, set i det store billede. Og jeg kan snildt sætte mig ind i, hvis veninderne (hvor især den ene er som en søster for mig) måske sidder tilbage med en bitter og ambivalent følelse, over at usunde, overvægtige mig, med PCO og hele balladen, bliver gravid i to ud af to forsøgte måneder, mens de, som alle lever sundt, motionerer, spiser fornuftigt og det hele, alligevel måned efter måned skal kæmpe med hormon-indsprøjtninger, bivirkninger, håb, skuffelse, lægebesøg, smerter, og alt det andet, som den type behandling nu medfører. Skal jeg være helt ærlig, så synes jeg næsten ikke, jeg fortjener at blive hurtigt gravid, når jeg ser hvordan de skal kæmpe, men jeg ved jo også godt, at sådan fungerer verden selvfølgelig ikke.
Men alt andet lige er jeg virkelig meget i tvivl. Der er tale om nogen af mine bedste veninder. Ingen af dem har vist mig nogen form for bitterhed eller misundelse, og kommer heller ikke til det. Men jeg vil stadig gerne prøve at vise lidt hensyn og ikke tvære mit eget svineheld ud i ansigtet på dem.
Så, jeg beder om jeres input. Jer, der er i fertilitetsbehandling.. Hvordan vil I helst behandles? Ville I foretrække, at al babysnakken bliver holdt til et minimum? Ville I helst vente lidt med at få besked, til den er stensikker, så I ikke skulle følge med i mine op-og nedture, såvel som jeres egne? Ville I helst høre med på ALT det skrukkede, eller bliver det hurtigt for meget?
Jeg ved, hvor påvirket jeg selv var, de første uger efter bio'en. Gravide maver overalt, og ærlig talt, de skulle bare dø, så jeg kunne slippe for at se på dem. Men jeg kan jo ikke ligefrem klage. En bio er forventeligt, og jeg er virkelig sluppet billigt, at blive gravid så hurtigt. Veninderne er gjort af bedre stof end mig - de er stærkere, bedre mennesker (i min optik), men har også været igennem meget mere.
Hjælp... Hvordan kan jeg være en god veninde her, og stadig nyde mit eget held?
Jeg vil personligt helst høre så lidt som muligt om andres babylykke,da det gør super ondt! Jeg vil gerne høre om det,men jeg bliver bare så ked af det efterfølgende,at det er bedst for mig,at jeg hører mindst muligt om det..
Jeg håber,at det ændrer sig en dag,men lige nu kan jeg ikke ændre på mine følelser og det accepterer folk for det meste..
Jeg tror dog,at mange bib'ere har det anderledes,så hvis jeg var dig,ville jeg spørge mine veninder,hvad de foretrækker..
