Veninde i fertilitetsbehandling.. Bør jeg skåne?

modesty skriver:

For det første er det måske liiige i overkanten at være sikker på en graviditet når man er 3+0. Men jeg krydser da fingre for dig. 

For det andet: Ja, jeg ville gerne skånes. Havde en veninde der snakkede om sine børn konstant mens vi var i fertilitetbehandling og det var ærligt talt et ret stort pres på vores relation. Selvom hun forsøgte at være forstående, var hun bare ikke i stand til at sætte sig i mit sted. Og det førte til nogle (for mig) ubehagelige situationer.

Jeg synes det er rigtig fint at du er opmærksom på at dine veninder har det svært på det her område, og at du skal træde lidt varsomt. Der er INGEN grund til at plapre løs om at man helt sikkert er gravid en uge før menstruation. På den anden side er det også nederen at blive ALT for beskyttet, hvis du forstår. Hvis alle andre veninder og familie får at vide om graviditeten før, så ville jeg nok have det lidt mærkeligt.

Så jeg synes: Hold babysnak til et minimum, specielt når du ikke engang ved om du er gravid. Når du står med en positiv test i hånden, så fortæl veninderne om det samtidig med at du fortæller alle andre om det. Det er ikke fedt at høre sådan noget af bagvejen. Og ja, efter positiv test, ville jeg også holde babysnak på et minimum.

Men måske dine veninder har det helt anderledes, måske de bare er totalt overskudsagtige og synes det er skønt at høre om. Det er svært at sige.

De situationer, hvor veninden uden at vide det, gjorde det rigtig svært for dig .. Er det noget, du kunne overtales til at dele? Så jeg kan undgå at komme til at gøre det samme?

Helt ok, hvis det er for privat, og jeg spørger ikke igen, hvis svaret er nej.

Hej

min kæreste og jeg har prøvet i 5 år og det er endelig lykkedes at blive gravid.

De første par år var jeg meget bitter, hvilket er dumt, for det bliver man ikke gravid af at være, og det er kun en selv det går ud over!

Eftersom at der gik så lang tid med at blive gravid, så lærte jeg at glæde mig på andres vegne, og det var nødvendigt eftersom at alle omkring mig begyndte at få børn! Veninder, lillebror, familie og bekendte, alle fik lige pludselig børn!

Jeg har fået en lille niece, og en bonusniece. Sidstnævnte var min kusine som fik en dejlig lille pige, og jeg fik med det samme at vide at hun var gravid, så jeg ikke skulle høre det af omveje. Jeg skulle lige sluge den, men jeg blev rigtig glad. Hun sagde at jeg skulle sige hvis hun snakkede for meget om graviditet og baby, hvortil jeg altid har svaret at det var helt fint. Hun vidste at jeg gerne ville være med hele vejen, men at jeg også kunne blive lidt ked af det på mine egne veje, og det er jo kun naturligt. 

Men jeg synes, som veninde at man må være ærlig, men også være glad på andres veje, og så gemme sin egen bitterhed og misundelse til senere når man er kommet hjem. 

Hvis du er blevet gravid, hvilket du også har fortjent, så skal du selvfølgelig glæde dig over det, og du skal nyde din graviditet og ikke hele tiden tænke på at skåne andre og lægge låg på din glæde!! Hvilke veninder ville ønske at man skulle gå og tie om sin graviditet! De må se det på den måde at de jo også gerne skulle få noget ud af at der kommer en lille ny, som de kan nusse om 

Anonym skriver:

De situationer, hvor veninden uden at vide det, gjorde det rigtig svært for dig .. Er det noget, du kunne overtales til at dele? Så jeg kan undgå at komme til at gøre det samme?

Helt ok, hvis det er for privat, og jeg spørger ikke igen, hvis svaret er nej.

Det er ikke så konkret, det er mere bare at hun snakkede virkelig meget om sine børn. 

F.eks var vi i et sommerhus sammen midt i mit forløb, og hun lavede ikke andet end at snakke om hvor meget hun savnede børnene og hvor dejlige de var og når vi var på loppemarkeder hvordan den ene ville se sød ud i den kjole og den anden ville elske det puslespil o.s.v. Fred være med at hun (selvfølgelig) elsker sine børn og gerne vil tale om dem - men SÅ meget? Når vi to nu var på venindeweekend sammen og jeg netop havde brug for at tænke på alt muligt andet end børn.

Og sådan noget som en del gange at bemærke hvor utroligt nemt hun havde ved at få børn. Og når jeg var ked af det over at det ikke lykkedes, at mange mennesker jo lever helt fint uden at få børn, og at hun kendte en anden der havde været i behandling som havde holdt humøret højt hele vejen igennem (slet skjult reference til at det burde jeg så også kunne) o.s.v.

Det skal lige siges at jeg har lagt det bag mig nu og accepteret at vi på dette punkt bare lever i to forskellige verdener (hun fik børn i en meget ung alder og har flere gange fortrudt det da det har været en hindring for hende ift karriere, hvorimod jeg har gået målrettet efter min karrieredrøm og først satset på børn da det var et brændende ønske). Og at hun derfor har haft svært ved at have empati for min situation.

Vi har det fint med hinanden i dag.

Jeg er selv i behandling, og jeg personligt ville ikke "skånes" hvis en af mine veninder blev gravide, tværtimod så ville jeg synes det var fantastisk for hende, at det kunne lykkedes så nemt!  

 

 

Tror det kommer meget an på hvor man er i processen.

Efter 5 års kamp og et par mislykkedes graviditeter, vil jeg være ærlig at sige jeg har svært ved at glæde mig på andres vegne.

Og tro mig, det er hårdt ikke at kunne det. Men man styrer desværre ikke selv ens følelser.

Ville ønske jeg kunne juble og være glad, men det er desværre ikke sådan det er.

Jeg kan self ikke sige hvordan de reagerer, men tror du gør dig klogt i måske ikke at forvente at de viser at de er overdrevet glade på dine vegne (selvom de jo sikkert er det).

Jeg er ikke typen der gider høre på børn konstant. Får nok af den snak på min uddannelse (pædagog) og synes det er hårdt at høre på i længden.

 

Håber det viser sig du er gravid

Jeg er ikke i fertilitetsbehandling, men tænker at var det mig, så ville jeg:

- vente med at fortælle noget til den er stensikker

-skrue lidt ned for babysnakken sammen med lige de veninder

- LADE VÆRE med at fortælle hvor hurtigt det faktisk lykkedes - med mindre de virkelig spørger efter det. 

-snakke med hver af veninderne om hvordan de helst vil snakke med dig om graviditeten/baby - altså om i helst skal skrue lidt ned for babysnakken eller om det er ok osv. Synes da det bedste er en åben hjertet snak om det. Du forstår jo godt hvor hårdt det må være for dem og omvendt forstår de jo nok også et sted hvordan det vil være for dig. 

Held og lykke 

Nå ja - måske må du også forvente at nogle af dem bliver kede af det. Det kan lyde så skørt, for en graviditet er jo fantastisk! Men det kan være utroligt svært at være glad på andres vegne, når man selv har så svært ved at blive gravid.

Det har jo ikke noget med dig at gøre hvis de bliver kede af det/mutte så tag det ikke så tungt - det siger mere noget om hvor tungt/følsomt det er for dem selv. 

Først vil jeg lige starte med at sige at jeg synes det er rigtig stort og sødt af dig at du tænker på dine veninder på den måde!

Men husk nu også at glæd dig over hvor heldig du er

Selv har jeg en datter, som jeg fik ved reagensglasbehandling, og det har været hårdt... Nu er min mand og jeg igen igang med behandling, og jeg synes alle andre end mig bliver gravide!! 

 

Men selvfølgelig ville jeg gerne vide om min bedste veninde var gravid.. og jeg vil da følge hende med begejstring Men.. Jeg ville nok helst først vide det når du var helt sikker på din graviditet..

 

Held og lykke med det hele =)

Jeg syntes du skal huske på dig selv og jer. Jeg ved godt at man ikke skal vifte alt foran næsen på dem, men stadig - NÅR den er der, vil de højst sansynligt blive 'ÆV PIS det ikke er mig' - men stadig, når de elsker dig, vil de også elske din mave og jeres kommende baby.

Men det føles som et hårdt og uretfærdigt gamlbe, hvor alkoholiserede narkoman tæver, bliver gravide og føder det ene barn efter det andet, der skal i familiepleje, hvor skønne dejlige fornuftige sunde kvinder og par, bare ikke kan få de der børn, der kunne blive knuselsket og blive behandlet godt

Men desværre er vi ikke herre over naturens gang - og verdens uransagligheder, kan vi hverken gøre fra eller til overfor.

Vent til du ved at den er så sikker, som den kan blive... Også fortæl det. Bær over med dem, hvis de ikke springer op og ned af glæde til at starte med og del din baby med dem, hvis de har behov for at bide i babyfusser.

Hejsa :-) 

vil starte med at ønske jer stort tillykke.. :-)

vi var i fertilitets behandling ivf & ja det er meget hårdt psykisk & jeg så babyer og gravide over alt.. Første gang lykkes det ikke & det tog hårdt på en .. Havde et par veninde som blev gravide mens jeg var i behandling, og jeg blev rigtig glad på deres vegne, men var selvfølgelig godt træt af at det ikke var mig.. Det er jo ikke din skyld at de ikke kan få børn & det er meget normalt Idag at folk er i behandling for det. Er de rigtige veninder vil de blive glade på dine vegne, de vil sikkert blive kede af det , men overhovedet ikke over at du er gravid, men fordi det ikke er lykkes dem endnu. Nogle skal desværre kæmpe længe med behandlingerne end andre :-( den er hård! 

Men sys helt klart du skal sige det,hellere være ærlig end vente så de måske bliver skuffet over at du ikke sagde noget... 

Stort tillykke endnu engang :-))

knus