Min kæreste tager det lort

Krussedulle skriver:

Så var jeg daffet!

Syntes i øvrigt at "..det er mit liv" indikerer ret kraftigt han ikke anser dig og din søn som en del af det..

Ja meget :-( bliver fanme ked sf at tænke på det, men kan fanme ikke se hvad jeg kan gøre for at banke det ind i hovedet på ham  

og bare det han ik overvejer at stoppe genere mig ��

Hvor jeg dog føler med dig Må være utrolig hårdt at stå i det og det er 'nemt' at give dig råd som udestående. 

MEN.... Jeg ville simpelthen ikke kunne leve med at min kæreste tog sådan noget. Og han ville klart blive stillet det ultimatum at enten så dropper han det ellers er vi smuttet! Og ville kæmpe med næb og klør for at barnet ikke skulle have samvær med ham. For hvad så hvis han tager det når han er alene med barnet?

Jeg håber virkelig det bedste for jer og håber han vil give afkald på det, så du ikke skal gå og bekymre dig om det mere

Anonym skriver:

Ja meget :-( bliver fanme ked sf at tænke på det, men kan fanme ikke se hvad jeg kan gøre for at banke det ind i hovedet på ham  

og bare det han ik overvejer at stoppe genere mig ��

Men du kan ikke tvinge ham ham.

Du kan pakke de vigtigste ting og tage på krise center eller snakke med kommunen og sige at han er til fare for jeres barn hvilket han jo er eller flytte hjem til noget familie.

Du kan gøre det for dit barns skyld det må da være vigtigere end ham!

Anonym skriver:

Ja men hvis jeg melder ham, er jeg mega bange for de tager vores søn. Jeg har aldrig rørt sådan noget og det er altid mig der har taget vores søn 90% af tiden.. men alligevel er jeg bange for det

Kommunen ta'r ikke dit barn fra dig hvis du netop fortæller sandheden. De vil højst sandsynligt hjælpe dig med et andet sted at bo så din søn ikke skal bo sammen med en narkomanfar. Og så vil de tilbyde hjælp til din kæreste. Og i og med du og sønnen flytter går det måske op for ham hvor dum han har været. Og hvis ikke, jamen så er i idet mindste kommet væk fra ham! Børn og stoffer må bare aldrig blive accepteret! Aldrig! Dit barn fortjener bedre.

Hvorfor er det ikke en mulighed at gå fra ham?

Det der kan du da ikke byde dig selv og jeres barn. Selvfølgelig kan du gå fra ham. Du kan ikke bestemme over hans liv, men du kan bestemme over dit eget.

Og det hjælper jo ikke noget at du truer ham med at gå, og så bliver når han alligevel vælger stofferne frem for dig. 

Jeg har engang for maaaange år siden haft en kæreste der tog stoffer. Der var dog ingen børn indblandet og vi var kun sammen nogle måneder. Men han var da virkelig heller ikke værd at samle på. 

Jeg ville gå fra ham. Både du og dit barn har fortjent bedre. 

Anonym skriver:

Ja meget :-( bliver fanme ked sf at tænke på det, men kan fanme ikke se hvad jeg kan gøre for at banke det ind i hovedet på ham  

og bare det han ik overvejer at stoppe genere mig ��

Jamen hvis du ikke kan leve med det er det så ikke bare om at komme væk?

Du vil ikke melde ham, du vil ikke leve med det?

Kan ikke se andre alternativer..

Hvorfor er det ikke en mulighed at gå fra ham? Det er vel dit eget valg.

Sorry, ved det er negativt, men synes ærligt talt at det er lige så egoistisk af dig at lade din søn blive boende i det.
Din søn kan i værste tilfælde blive udsat for stor fare.

Jeg har en kammerat, der var sådan for nogle år siden. Hans kæreste truede også med at gå mange gange, men gjorde det alligevel aldrig, når det kom til stykket, så han fortsatte bare med at gøre, som det passede ham. Det endte så med, at hun til sidst tog sig sammen og gik, fordi hun ikke ville have barn med en, der levede på den måde (de havde endnu ikke nogen på det tidspunkt) og så fik han ellers ryddet op i hans liv. Stofferne er væk, og han har også fået ryddet op i vennekredsen.

I dag er han sammen med kæresten igen, og de har for et års tid siden fået et barn og lever et "fornuftigt" liv i dag, så det kan lade sig gøre for folk at ændre sig, men nogen gange kræver det virkelig et ordentligt los. Hvis ikke kæresten var gået, tror jeg stadig han havde været festnarkoman, for os andre lyttede han ikke til. Ikke engang hans storebror, da han fortalte ham, at han ikke ville have en som tog stoffer, som gudfar til hans barn, så derfor blev en anden valgt.

Anonym skriver:

Jeg vil ikke have negative beskeder.

Bare hjælp

Sagen er den, at min kæreste og jeg har været sammen lidt over 3 år. Vi har en søn på lidt over 2 år.

Min kæreste sniffer narko (eller hvad det er, har ik forstand på det skidt) nogle gange. Ikke tit. Men ja 1-2 gange om måneden tror jeg. Jeg hader det.

Jeg bander det langt væk. Hans venner tager det også. Jeg er så træt af det.

Har prøvet at snakke med ham utallige gange om det. Men han er IKKE til st snakke med. Han bliver sådan "det skal du ikke blande dig i, det er mit eget liv" han forstår ikke alvoren. Har prøvet alt sys jeg. Det er ikke en mulighed at gå fra ham.

Vi har det ellers normalt ok godt. Elsker ham.

Vores søn er glad.

Vi er lige flyttet i hus for halvt år siden. Jeg fandt først ud af det sådan rigtig da vi var flyttet. Han siger det er sådan det er og jg ik skal blande mig.

Men hvordan skal jeg forholde mig til det? Jeg hader det.... Tuder når jeg tænker på det og specielt fordi han ik forstå noget af det jeg siger...

Er der nogle der har stået i lignende situation??

Hjææælp

Min eks kæreste tog også sådan noget lort.
Dog havde vi ikke noget barn. Men jeg gav ham valget enten mig eller det lort. Han valgte dog mig men hvis han havde sagt sådan til mig havde jeg sagt fint kan du hygge dig. Og især også hvis der var et barn indblandet

Anonym skriver:

Jeg vil ikke have negative beskeder.

Bare hjælp

Sagen er den, at min kæreste og jeg har været sammen lidt over 3 år. Vi har en søn på lidt over 2 år.

Min kæreste sniffer narko (eller hvad det er, har ik forstand på det skidt) nogle gange. Ikke tit. Men ja 1-2 gange om måneden tror jeg. Jeg hader det.

Jeg bander det langt væk. Hans venner tager det også. Jeg er så træt af det.

Har prøvet at snakke med ham utallige gange om det. Men han er IKKE til st snakke med. Han bliver sådan "det skal du ikke blande dig i, det er mit eget liv" han forstår ikke alvoren. Har prøvet alt sys jeg. Det er ikke en mulighed at gå fra ham.

Vi har det ellers normalt ok godt. Elsker ham.

Vores søn er glad.

Vi er lige flyttet i hus for halvt år siden. Jeg fandt først ud af det sådan rigtig da vi var flyttet. Han siger det er sådan det er og jg ik skal blande mig.

Men hvordan skal jeg forholde mig til det? Jeg hader det.... Tuder når jeg tænker på det og specielt fordi han ik forstå noget af det jeg siger...

Er der nogle der har stået i lignende situation??

Hjææælp

Har læst hele tråden og må sige for det første jeg forstår slet ikke hvorfor du er sammen med en der tager stoffer og for det andet det er for dumt af dig at blive sammen med ham og dermed udsætte din søn for fare ved at være i de omgivelser stakkels barn!