Børn og mobil

Jeg har stemt blankt.

Ingen af mine har endnu, men planen er, at de får den dag, de ikke længere går i sfo og dermed vil få mere alenetid. Desværre har vores lokale sfo et meget dårligt rygte, og det er ret og slet normalt, at folk tager sine børn ud efter første klasse, senest efter anden. Jeg ved, at der bliver arbejdet med sagen, så jeg håber, ting løser sig, før mine er så gamle, at de bliver kede af at gå på sfo, når ingen af deres venner er der.

Jeg ser på mobilen som et redskab, så når har de brug for, skal de få den - men ikke før.

- Forresten har skolen forbud mod mobiltelefoner på skolens område i skoletiden. Tager ungerne en telefon frem, bliver den konfiskeret på stedet.

Jeg har stemt blankt, da jeg ik ved hvor gammel thea ska være før hun får en mobil. Hun bliver 6 til sep, og ska starte i skole efter ferien. 

En pige i hendes børnehave, er lige blevet 6 år, og har lige fået en mobil. Syntes det virker lidt vildt, men måske de har behovet, det ved jeg jo ik. Vh stine

Det kan jeg ikke helt tage stilling til endnu - min ældste er 3½, så der går maaaange år endnu 

M_V skriver:

Fordi jeg gerne vil have at jeg altid kan få fat på hende og hende i os. Man kan få en mobil, hvor der kun er mulighed for at ringe til mor og far.

Og så er der spil.

Jeg lever efter at følge med tiden og udviklingen, og er der mobiler jamen så er der det, og så er det da rart man altid kan få fat på hinanden. Mit barn behøver ikke leve som "dengang jeg var barn".

Det er nu heller ikke fordi jeg mener at min søn skal leve i 1988 mens alle de andre børn drøner afsted i det 21. århundrede, men jeg tror simpelthen ikke han vil kunne finde ud af at have en telefon. Jeg forestiller mig en ud af to muligheder eller en blanding: 1) Han vil ikke tage telefonen hvis den ringer. Enten fordi han simpelthen ikke ville opdage eller fordi han ikke har lyst (han bryder sig generelt ikke om at snakke i tlf og er faktisk ikke særlig god til det ...). 2) Han vil gå og kigge på telefonen hele tiden fordi han vil være nervøs for om vi nu ringer uden han opdager det - en formålsløs stressfaktor.

Jeg tror simpelthen ikke han er moden nok til at få en tlf endnu. Og jeg tror der måske er et par stykker af de store piger i børnehaven, der nok kunne være modne til at have en tlf, men ellers vil jeg sige at resten er på det samme stadie som min søn.

Udover det, så er min dreng aldrig et sted hvor der ikke er en voksen som kan hjælpe med formidling os og ham imellem. Når han fx starter i skole, er der en børnetelefon, hvor man kan ringe til sine forældre fra. Hvornår er det du tænker at det er vigtigt at din datter og I kan få direkte kontakt med hinanden?

Jeg har ikke valgt..
Min datter bliver 7 år til august og vil rigtig gerne have en mobil, fordi de store på skolen har + hendes kusine på næsten 10.
Jeg har sagt at hun kan få en, når hun kan læse og skrive, så vi kan sms'e hvis det skulle være nødvendigt.

Hunn får senest en i 4. når hun ikke længere kan gå i fritter, men skal tage hjem lige efter skole.

Når han ber om af få en... 

Pikku Myy skriver:

Det er nu heller ikke fordi jeg mener at min søn skal leve i 1988 mens alle de andre børn drøner afsted i det 21. århundrede, men jeg tror simpelthen ikke han vil kunne finde ud af at have en telefon. Jeg forestiller mig en ud af to muligheder eller en blanding: 1) Han vil ikke tage telefonen hvis den ringer. Enten fordi han simpelthen ikke ville opdage eller fordi han ikke har lyst (han bryder sig generelt ikke om at snakke i tlf og er faktisk ikke særlig god til det ...). 2) Han vil gå og kigge på telefonen hele tiden fordi han vil være nervøs for om vi nu ringer uden han opdager det - en formålsløs stressfaktor.

Jeg tror simpelthen ikke han er moden nok til at få en tlf endnu. Og jeg tror der måske er et par stykker af de store piger i børnehaven, der nok kunne være modne til at have en tlf, men ellers vil jeg sige at resten er på det samme stadie som min søn.

Udover det, så er min dreng aldrig et sted hvor der ikke er en voksen som kan hjælpe med formidling os og ham imellem. Når han fx starter i skole, er der en børnetelefon, hvor man kan ringe til sine forældre fra. Hvornår er det du tænker at det er vigtigt at din datter og I kan få direkte kontakt med hinanden?

Nu er det jo også utroligt individuelt. Hvis min datter som 6 årig ikke efterspørger en mobil, så får hun heller ikke en, men hvis hun ønsker sig en så skal hun have lov at få en, når hun starter i skole.

Tror ikke på den med at det er en stressfaktor. Vi kræver jo ikke at hun altid skal have den på sig, men får hun brug for det så er det rart for os at vide at hun kan ringe.

Det kan også være hun bare vil bruge den til at spille på.

Når min datter bliver gammel nok til en telefon, tror jeg desuden det vil være fuldstændig normalt får skolebørn at have mobiler.

Hos os er der og kommer der heller ikke til at være noget der hedder skærm tid. De restriktioner går jeg ikke ind for. Det kan også være lærerigt at spille spil osv.

Men ved godt jeg er meget ene om det, men det må jeg så være

Min datter fik mobil i slutningen af 2. Klasse der var hun 9. Hun skulle først have haft til jul i 3. Klasse hvor SFOen tillod den og lærte dem at bruge den inden de skulle starte i klub i maj. Men så ønskede hun sig et kamera i fødselsdagsgave og jeg foreslog hun sparede op til halvdelen til en lille mobil til 900 så hun havde kamera.

Personligt er jeg glad for hun har en mobil nu hvor hun er i klub - hun går i 4. Klasse. Dog er det også en falsk tryghed.

Lillebror får en nogenlunde samtidig alla midt i 3. Klasse og der vil han kun være 9. Den mindste hmm hvem ved synes han har fået lov til alting tidligere end de andre fx Nintendo, hvor de andre først måtte spille da de var 6 er han sørme god til at spille nu hvor han snart bliver 4

M_V skriver:

Fordi jeg gerne vil have at jeg altid kan få fat på hende og hende i os. Man kan få en mobil, hvor der kun er mulighed for at ringe til mor og far.

Og så er der spil.

Jeg lever efter at følge med tiden og udviklingen, og er der mobiler jamen så er der det, og så er det da rart man altid kan få fat på hinanden. Mit barn behøver ikke leve som "dengang jeg var barn".

Men jo ikke sikkert de må bruge telefon. På mine børns skole må de først bruge mobil i SFO fra midt i 3. Klasse og i skolen slet ikke....

I de små klasser må jeg indrømme det er en god regel - vi har ikke den samme hvor jeg er lærer og det kan betyde børn ringer efter deres forældre midt i frikvarter før de går til en lærer og snakker. Pludselig står mor og far i skolen og brokker over noget læreren ingen anelse havde om...

Og både skole og SFO har jo telefon og ved hvor barnet er. Vi har ikke haft det behov for at kunne kontakte hinanden før min datter startede i klub.

lineog4 skriver:

Men jo ikke sikkert de må bruge telefon. På mine børns skole må de først bruge mobil i SFO fra midt i 3. Klasse og i skolen slet ikke....

I de små klasser må jeg indrømme det er en god regel - vi har ikke den samme hvor jeg er lærer og det kan betyde børn ringer efter deres forældre midt i frikvarter før de går til en lærer og snakker. Pludselig står mor og far i skolen og brokker over noget læreren ingen anelse havde om...

Og både skole og SFO har jo telefon og ved hvor barnet er. Vi har ikke haft det behov for at kunne kontakte hinanden før min datter startede i klub.

Nej det er ikke sikkert at de må det, og så er det jo sådan det er. Synes i øvrigt også det er en fin regel, at de først må have telefoner med fra 3. Klasse.

Jeg vil bare ikke stå imod, hvis min datter i skolealderen ønsker en mobil. Det kan være hun bare vil bruge den til spil, og så senere kan der komme taletidskort i. Når hun er med bedsteforældre på camping eller andet, kan det også være hun får lyst til at ringe, og ja det vil hun sagtens kunne gøre fra deres telefon, men det er da lettest hun har sin egen og også lære hvordan det fungere at have en telefon.