ved ikk hvad jg skal gøre :/

Hvis han kun er int i dig på lagnerne, så må jeg nok være ærlig at sige at jeg synes du skal komme videre.. Han ligger tydeligvis ikke det samme i tingene som du gør... 

At han ikke er int i jeres kommende barn, hænger måske sammen med at han ikke er int i noget seriøst mellem jer.. Et eller andet sted drømmer vi vel allesammen om at få vores børn med en vi elsker, og vil leve med resten af vores liv, hvor han nu er "tvunget" ud i at få et barn, med en han måske ikke har lyst til at være sammen med.. 

Som en anden skriver, læg ham på is.. Lad ham helt og aldeles være, han skal nok kontakte dig hvis han ønsker det.. Sæt dig ind i hans situation, det er noget af en seriøs kamel at skulle sluge... 

Jeg kan absolut ikke forstå du vælger at se en ny fyr når du ikke engang er flyttet fra din ex endnu. Du ved endnu ikke hvordan dit barn kommer til at reagere når I så flytter. Det er utrolig mange ændringer dit barn skal forholde sig til: mor og far er ikke sammen, nyt hjem, to hjem, ny mand i mors liv og et barn det skal dele opmærksomheden med. 

mt2 skriver:

Hej de damer... Denne tråd ku måske placeres i bedre kategori, men vidste ikke lige hvor.. Skidt pyt...

Sagen er den at jeg blev skilt i december, begyndte at se til en som jeg havde lidt gemte følelser for (7år tilbage).. bor stadig sammen med min xmand for vores søns skyld og af økonomiske årsager..

Men den 1 april fandt jeg ud af at jeg var gravid med ham den nye ( lad os kalde ham A)..han er ikke interesseret i barn lige nu, jeg tvivlede meget om jeg sku gennemføre graviditeten eller ikke, men valgte at gennemføre.. jeg er 15 uger henne og ser stadig til A trods han ikke ønsker barnet stadig..vi er begyndt at kunne snakke om det (meget meget lidt)..jeg vef bare ikke hvad jeg skal gøre...for jeg er virkelig forelsket i A..ikke kun pga babyen, var jeg også før det.. vi har fælles venner hvor jeg skal mødes med en i nærmeste fremtid.. men han har heller ikke fortalt til nogen ang graviditeten men overvejer at gøre det snart.. undskyld det er så forvirrende læsning og forvirrende fortalt, ligger syg og hovedet er ved at sprænge af spekulationer...

Sikke dog noget rod, godt det ikke er mig.

Jeg synes ærlig talt det er at pisse på det barn du har, og den svære situation det er i. På den anden side har du fået dækket dine behov, heldigt du har dine principper omkring abort, så du ikke engang behøvede at overveje det, for der ville nok være flere pros end cons.

Held og lykke. Tror du får brug for det.

Og så lige et velmenende råd- slå op med fyren, red hvad reddes kan- fokuser på dine børn fremover.

Denne besked bliver generaliserende, det beklager jeg på forhånd..
Pludselig husker jeg hvorfor jeg stoppede med at være på denne side i tidernes morgen..

Folk aner ikke halvdelen af hvordan tingene hænger sammen og sviner nærmest en til for de valg man har taget.

Jeg beder på ingen måde om medfølelse, eller lignende.. Men en ting jeg absolut ikke vil acceptere er at folk så mener jeg pisser på min søn.. Det gør mig virkelig harm, og guess what.. Der er nok en grund til der gik længe før jeg har svaret på indlæggene her.. Min verden eksisterer ikke herinde, hvor jeg sidder og dømmer andre folks liv på de ting de skriver her.. Min søn behøvede mig, og det sætter jeg 10000 gange højere end at sidde i hønsegård og vente på den næste der kommer og plukker fjer af mig! Der er aldrig nogen som udgiver deres liv 100 % herinde, og hvis der er, er det få...

Overvej en gang jeres måde at skrive på.. At dømme på... Når i hverken kender folk eller hele sammenhængen i noget som helst.. 
Ang. hele sagen her, er det MEGET begrænset det der er beskrevet.. For i min verden, vedkommer hele historien ikke en virtuel sladderboks.. Hele min verden handler ikke om A, hvis det er det i tror.. Jeg har så sandelig også andre ting jeg bryder mit hoved med..

Jeg har truffet nogle valg.. At I ikke er enige, er jeg i bund og grund ligeglad med.. Men ingen skal begynde at betvivle min rolle som mor overfor min søn..

Jeg vil gerne bede en moderator om at slette denne tråd hvis det kan lade sig gøre? Eller låse den? 

mt2 skriver:

Denne besked bliver generaliserende, det beklager jeg på forhånd..
Pludselig husker jeg hvorfor jeg stoppede med at være på denne side i tidernes morgen..

Folk aner ikke halvdelen af hvordan tingene hænger sammen og sviner nærmest en til for de valg man har taget.

Jeg beder på ingen måde om medfølelse, eller lignende.. Men en ting jeg absolut ikke vil acceptere er at folk så mener jeg pisser på min søn.. Det gør mig virkelig harm, og guess what.. Der er nok en grund til der gik længe før jeg har svaret på indlæggene her.. Min verden eksisterer ikke herinde, hvor jeg sidder og dømmer andre folks liv på de ting de skriver her.. Min søn behøvede mig, og det sætter jeg 10000 gange højere end at sidde i hønsegård og vente på den næste der kommer og plukker fjer af mig! Der er aldrig nogen som udgiver deres liv 100 % herinde, og hvis der er, er det få...

Overvej en gang jeres måde at skrive på.. At dømme på... Når i hverken kender folk eller hele sammenhængen i noget som helst.. 
Ang. hele sagen her, er det MEGET begrænset det der er beskrevet.. For i min verden, vedkommer hele historien ikke en virtuel sladderboks.. Hele min verden handler ikke om A, hvis det er det i tror.. Jeg har så sandelig også andre ting jeg bryder mit hoved med..

Jeg har truffet nogle valg.. At I ikke er enige, er jeg i bund og grund ligeglad med.. Men ingen skal begynde at betvivle min rolle som mor overfor min søn..

nu har jeg læst hele tråden og vil gerne prøve at svare

Du skrev helt i starten

"jeg vef bare ikke hvad jeg skal gøre...for jeg er virkelig forelsket i A"

jeg tolker ikke at du er en dårlig mor eller ligeglad med dit barn/dine børn.

Men jeg læser, at du står i en situation, hvor du ikke kan se 100% hvad der er det bedste at gøre for dig.

Så mit råd er at finde den løsning, der er ALLERBEDST for dit nuværende og kommende barn. Altså at skifte fokus fra at det er "dit dilemma" til dit "barns dilemma, som du skal løse"

Hvad den løsning er kan jeg ikke svare på, det kommer nok an på mange ting.

Men mit bedste råd er, at fjerne alle mavefornemmelser og forelskelsestegn og se på "hvad vil mit barn have det bedst af lige NU"

For som nogle skriver, så vil barnets forvirring være ligeså stor/og nok større end din egen forvirring.

Hold op jeg synes folk er modbydelige, hvor bliver man dog hurtig dømt herinde. Kan sagtens forstå ts har valgt at forlade stedet en gang og nok gør det igen! 

Just123 skriver:

Hold op jeg synes folk er modbydelige, hvor bliver man dog hurtig dømt herinde. Kan sagtens forstå ts har valgt at forlade stedet en gang og nok gør det igen! 

Det har da intet med at dømme at gøre. Jeg skriver ikke hun er en dårlig mor, men at jeg ikke forstår de valg som der er blevet taget. 

mor:) skriver:

Det har da intet med at dømme at gøre. Jeg skriver ikke hun er en dårlig mor, men at jeg ikke forstår de valg som der er blevet taget. 

Det er ikke alle der gør det. Men fx som en skriver at hun pisser på sin søn, synes jeg er at være modbydelig og dømmende som en dårlig mor 

mt2 skriver:

Jeg vil gerne lige fastslå, at jeg IKKE valgte at beholde barnet pga. ham.. Jeg var udmærket klar over at der er konsekvenser ved de valg man tager her i livet.. Ingen er fuldkommen så vidt jeg ved.

Jeg valgte at beholde barnet da jeg har en meget stærk holdning til abort og selv har haft spontan abort for nogle år siden.

Ja jeg bor stadig sammen med min x, og ja naturligvis ved han hvordan og hvorledes.. Jeg er igang med at prøve at finde noget nyt at bo i (har jeg været længe), men det er desværre lidt svært at få i den by jeg bor pt.

En helt anden ting.. Bliver en smule irriteret over at man mellem linjerne kan læse du nærmest tvivler på mig som mor.. Og helt ærligt, intet betyder mere for mig end min søn og jeg elsker ham ubetinget.. Han ved ikke noget om graviditeten endnu, han ville nok heller ikke kunne forstå hvis jeg prøvede at forklare ham det.

Jeg vil heller ikke tvinge ham i et forhold.. Det som frustrerer mig, undskyld jeg ikke fik gjort det klart i trådstarten, er at A stadig er interesseret i mig, så længe det ikke lige angår barnet.. (læs her; på lagnerne).. Det kan jeg ikke rigtig få mit lille hoved til at forholde sig til når jeg er dybt forelsket i manden...

Var det bedre formuleret?