ved ikk hvad jg skal gøre :/

Hej de damer... Denne tråd ku måske placeres i bedre kategori, men vidste ikke lige hvor.. Skidt pyt...

Sagen er den at jeg blev skilt i december, begyndte at se til en som jeg havde lidt gemte følelser for (7år tilbage).. bor stadig sammen med min xmand for vores søns skyld og af økonomiske årsager..

Men den 1 april fandt jeg ud af at jeg var gravid med ham den nye ( lad os kalde ham A)..han er ikke interesseret i barn lige nu, jeg tvivlede meget om jeg sku gennemføre graviditeten eller ikke, men valgte at gennemføre.. jeg er 15 uger henne og ser stadig til A trods han ikke ønsker barnet stadig..vi er begyndt at kunne snakke om det (meget meget lidt)..jeg vef bare ikke hvad jeg skal gøre...for jeg er virkelig forelsket i A..ikke kun pga babyen, var jeg også før det.. vi har fælles venner hvor jeg skal mødes med en i nærmeste fremtid.. men han har heller ikke fortalt til nogen ang graviditeten men overvejer at gøre det snart.. undskyld det er så forvirrende læsning og forvirrende fortalt, ligger syg og hovedet er ved at sprænge af spekulationer...

Har så også valgt at fortælle tid og sted for undersøgelser osv, så han havde mulighed for at overveje om han ville med.. vil virkelig gerne have ham med til MD... det er hans første barn, og synes ikke han skal glippe noget så fantastisk som at se den lille på skærmen, og høre hjertelyd.. vil ikke presse ham..og han ved hvad jeg føler for ham.. 

mt2 skriver:

Hej de damer... Denne tråd ku måske placeres i bedre kategori, men vidste ikke lige hvor.. Skidt pyt...

Sagen er den at jeg blev skilt i december, begyndte at se til en som jeg havde lidt gemte følelser for (7år tilbage).. bor stadig sammen med min xmand for vores søns skyld og af økonomiske årsager..

Men den 1 april fandt jeg ud af at jeg var gravid med ham den nye ( lad os kalde ham A)..han er ikke interesseret i barn lige nu, jeg tvivlede meget om jeg sku gennemføre graviditeten eller ikke, men valgte at gennemføre.. jeg er 15 uger henne og ser stadig til A trods han ikke ønsker barnet stadig..vi er begyndt at kunne snakke om det (meget meget lidt)..jeg vef bare ikke hvad jeg skal gøre...for jeg er virkelig forelsket i A..ikke kun pga babyen, var jeg også før det.. vi har fælles venner hvor jeg skal mødes med en i nærmeste fremtid.. men han har heller ikke fortalt til nogen ang graviditeten men overvejer at gøre det snart.. undskyld det er så forvirrende læsning og forvirrende fortalt, ligger syg og hovedet er ved at sprænge af spekulationer...

Din tråd hedder "Ved ikke hvad jeg skal gøre". Og jeg læser og tænker "Gøre i forhold til hvad"?
Undskyld hvis jeg er lidt tungnem. 

Jeg er i tvivl om du valgte og gennemføre denne graviditet for at beholde ham. Han ønskede ikke barnet, så kan du ikke hive det ned om ørene på ham.

Du bor stadig sammen med din eks og Jeres fælles børn? Ved han du er gravid? hvad er din plan når barnet kommer til verden?

Du bruger for meget tid på at tænke på at få ham "tilbage".

Jeg beklager, men jeg er ikke imponeret... Hvad med dine børn? Hvordan skal de forstå at i stadig bor sammen, men du venter barn med en anden?

Gi ham plads til at tænke over hans nye rolle. Man kan ikke tvinge nogen til et forhold...

Marts<3 skriver:

Jeg er i tvivl om du valgte og gennemføre denne graviditet for at beholde ham. Han ønskede ikke barnet, så kan du ikke hive det ned om ørene på ham.

Du bor stadig sammen med din eks og Jeres fælles børn? Ved han du er gravid? hvad er din plan når barnet kommer til verden?

Du bruger for meget tid på at tænke på at få ham "tilbage".

Jeg beklager, men jeg er ikke imponeret... Hvad med dine børn? Hvordan skal de forstå at i stadig bor sammen, men du venter barn med en anden?

Gi ham plads til at tænke over hans nye rolle. Man kan ikke tvinge nogen til et forhold...

Jeg vil gerne lige fastslå, at jeg IKKE valgte at beholde barnet pga. ham.. Jeg var udmærket klar over at der er konsekvenser ved de valg man tager her i livet.. Ingen er fuldkommen så vidt jeg ved.

Jeg valgte at beholde barnet da jeg har en meget stærk holdning til abort og selv har haft spontan abort for nogle år siden.

Ja jeg bor stadig sammen med min x, og ja naturligvis ved han hvordan og hvorledes.. Jeg er igang med at prøve at finde noget nyt at bo i (har jeg været længe), men det er desværre lidt svært at få i den by jeg bor pt.

En helt anden ting.. Bliver en smule irriteret over at man mellem linjerne kan læse du nærmest tvivler på mig som mor.. Og helt ærligt, intet betyder mere for mig end min søn og jeg elsker ham ubetinget.. Han ved ikke noget om graviditeten endnu, han ville nok heller ikke kunne forstå hvis jeg prøvede at forklare ham det.

Jeg vil heller ikke tvinge ham i et forhold.. Det som frustrerer mig, undskyld jeg ikke fik gjort det klart i trådstarten, er at A stadig er interesseret i mig, så længe det ikke lige angår barnet.. (læs her; på lagnerne).. Det kan jeg ikke rigtig få mit lille hoved til at forholde sig til når jeg er dybt forelsket i manden...

Var det bedre formuleret?

*Heidi* skriver:

Din tråd hedder "Ved ikke hvad jeg skal gøre". Og jeg læser og tænker "Gøre i forhold til hvad"?
Undskyld hvis jeg er lidt tungnem. 

Kan godt læse jeg har formuleret mig ret så skidt.. 
Jeg har skrevet et svar ovenover til Marts<3, ved ikke om du vil mene det er bedre formuleret? 

mt2 skriver:

Hej de damer... Denne tråd ku måske placeres i bedre kategori, men vidste ikke lige hvor.. Skidt pyt...

Sagen er den at jeg blev skilt i december, begyndte at se til en som jeg havde lidt gemte følelser for (7år tilbage).. bor stadig sammen med min xmand for vores søns skyld og af økonomiske årsager..

Men den 1 april fandt jeg ud af at jeg var gravid med ham den nye ( lad os kalde ham A)..han er ikke interesseret i barn lige nu, jeg tvivlede meget om jeg sku gennemføre graviditeten eller ikke, men valgte at gennemføre.. jeg er 15 uger henne og ser stadig til A trods han ikke ønsker barnet stadig..vi er begyndt at kunne snakke om det (meget meget lidt)..jeg vef bare ikke hvad jeg skal gøre...for jeg er virkelig forelsket i A..ikke kun pga babyen, var jeg også før det.. vi har fælles venner hvor jeg skal mødes med en i nærmeste fremtid.. men han har heller ikke fortalt til nogen ang graviditeten men overvejer at gøre det snart.. undskyld det er så forvirrende læsning og forvirrende fortalt, ligger syg og hovedet er ved at sprænge af spekulationer...

Forstår ikke du kan have følelser for en mand, som ikke gider jeres fælles ufødte barn Ville miste alt for sådan en mand.

Ville give ham tid, og lade ham være i fred, og så finde et andet sted at bo end hos din eks. Så du kan nå at få etableret dig inden den lille nye kommer til verden.

M_V skriver:

Forstår ikke du kan have følelser for en mand, som ikke gider jeres fælles ufødte barn Ville miste alt for sådan en mand.

Ville give ham tid, og lade ham være i fred, og så finde et andet sted at bo end hos din eks. Så du kan nå at få etableret dig inden den lille nye kommer til verden.

Det er også muligt at det er dumt af mig at have følelser for ham, men jeg kan desværre ikke helt selv styre alt 

Jeg kan godt se tingene fra hans synspunkt og forstå han har sagt/reageret som han så har gjort, men vi er kun mennesker, så synes da han bør få chancen for betænkningstiden..

Har også i sinde at finde nyt sted og bo og komme til rette der inden..

mt2 skriver:

Jeg vil gerne lige fastslå, at jeg IKKE valgte at beholde barnet pga. ham.. Jeg var udmærket klar over at der er konsekvenser ved de valg man tager her i livet.. Ingen er fuldkommen så vidt jeg ved.

Jeg valgte at beholde barnet da jeg har en meget stærk holdning til abort og selv har haft spontan abort for nogle år siden.

Ja jeg bor stadig sammen med min x, og ja naturligvis ved han hvordan og hvorledes.. Jeg er igang med at prøve at finde noget nyt at bo i (har jeg været længe), men det er desværre lidt svært at få i den by jeg bor pt.

En helt anden ting.. Bliver en smule irriteret over at man mellem linjerne kan læse du nærmest tvivler på mig som mor.. Og helt ærligt, intet betyder mere for mig end min søn og jeg elsker ham ubetinget.. Han ved ikke noget om graviditeten endnu, han ville nok heller ikke kunne forstå hvis jeg prøvede at forklare ham det.

Jeg vil heller ikke tvinge ham i et forhold.. Det som frustrerer mig, undskyld jeg ikke fik gjort det klart i trådstarten, er at A stadig er interesseret i mig, så længe det ikke lige angår barnet.. (læs her; på lagnerne).. Det kan jeg ikke rigtig få mit lille hoved til at forholde sig til når jeg er dybt forelsket i manden...

Var det bedre formuleret?

Du bor sammen med din eks for din søns skyld - og nu venter du et barn med en anden, som ikke ønsker barnet? Uanset, hvor forelsket du er, så har du ét primærprojekt lige nu: At få etableret dig alene, så din søn, du selv og dit kommende barn får rolige og ordnede forhold. Du kan ikke byde hverken din søn eller dig selv at fokusere på en ny mand, som ikke engang ønsker at være far til dit barn. 

mt2 skriver:

Det er også muligt at det er dumt af mig at have følelser for ham, men jeg kan desværre ikke helt selv styre alt 

Jeg kan godt se tingene fra hans synspunkt og forstå han har sagt/reageret som han så har gjort, men vi er kun mennesker, så synes da han bør få chancen for betænkningstiden..

Har også i sinde at finde nyt sted og bo og komme til rette der inden..

Så ville jeg lade fornuften råde i stedet for hjertet, og så lægge ham lidt på is, og så kan han have tid og ro til at tænke tingene ordentligt igennem med hensyn til hans rolle i jeres kommende barns liv.

Tænker også af hensyn til din søn, det er en stor mundfuld at mor og far er gået fra hinanden, og mor er gravid, og så med en anden end far, som i øvrigt ikke vil have noget med hans barn at gøre og heller ikke engang snakke om det. Virker meget rodet for jer allesammen

Kan godt forstå det ikke må være let for dig, men mit råd er at lytte til fornuften i denne situation.