Hvordan siger man det til ens forældre? :)

Wampires skriver:

Nu havde vi ikke brug for større behandling, men her var jeg ærlig og fortalte det hele til min mor fra start af...

Mest af alt fordi jeg vidste at hvis det hele så sejlede eller gik galt så vidste hun hvorfor og kunne bedre støtte og sørge for at andre holdt afstand med spørgsmål der ville være for tæt på...

 

Så hvis du er tæt med din mor, så sig det som det er... tud endelig hvis du har brug for det.. hvis din mor kender dig fuldt ud ved hun også ved at du græder hvor stort det er for dig... og husk at få sagt at I gerne selv vil fortælle når der sker ændringer netop fordi det er så stort og svært for dig/Jer som det er...

 

Min mor vidste præcis hvor grænsen gik... hun spurgte kun til det hun vidste ikke ville bringe hele korthuset sammen af følelser...

og ellers lod hun mig selv fortælle og forklare så meget eller lidt jeg følte for til resten af familien...

og så sørgede hun for at de vidste hvad der foregik uden jeg selv skulle risikere at stå med et sammenbrud af den anden verden...

Jeg er tæt med min mor - og det har været rigtig svært ikke at kunne snakke med hende lige netop om dette, da jeg ind i mellem har manglet hendes støtte. 

Og føler jeg en gang eller to har måtte stikke hende en hvid løgn for hun ikke skulle finde ud af hvad vi har gang i, offer syntes jeg er hårdt, ville hellere jeg kunne snakke med hende når jeg havde behov for det, eller hvis jeg var ked af det.

Mine forældre har altid været der for mig og støttet mig i de situationer jeg har brug for dem i, så er jeg også sikker på de ville i denne

esioul skriver:

Mine svigerforældre kender intet til vores projekt.

Vi er ikke særlig åbne omkring det.

Har vi hellere ikke været indtil videre. 

Og vi vil stadigvæk gerne selv styre hvornår og hvad de får afvide, og snakken ikke altid fra nu af skal omhandle dette emne. 

Men føler lidt det er på tide mine forældre får afvide hvad der foregår, også så de kan forstå hvis jeg "snærer" når der kommer til visse ting. Også er jeg sikkert på det ville hjælpe at jeg ikke føler jeg skal "lyve" overfor min mor. Bla. når jeg ikke lige kender til svar på alle de papir vi har skulle udfylde, og blide ind det er til alt muligt andet.

Men kan være jeg tager fejl, og fortryder bagefter - mine forældre har bare altid været der for mig, så håber/tror også de ville i denne situation