Hvordan siger man det til ens forældre? :)

*Heidi* skriver:

Du er et stort roderi af mange følelser, men hvis du bryder sammen, så bryder du sammen.. I har et stort ønske som I gerne vil fortælle. Tårer er ikke altid af det onde.

Nej det har du selvfølgelig ret i 

Måske jeg bare skulle fatte modet - eller vi skal, vi skal begge to være der jo. Og få det sagt som det. Og tag det hele som det kommer.

men ja, hvordan "kommer man lige ind på det"? 

Anonym skriver:

Nej det har du selvfølgelig ret i 

Måske jeg bare skulle fatte modet - eller vi skal, vi skal begge to være der jo. Og få det sagt som det. Og tag det hele som det kommer.

men ja, hvordan "kommer man lige ind på det"? 

"Der er noget vi gerne vil fortælle jer". Bum! Så er I i gang.

*Heidi* skriver:

"Der er noget vi gerne vil fortælle jer". Bum! Så er I i gang.

Ja det må vi gøre

Hvis det var dig ville du så gøre det nu - eller vente til du var mere sikker på hvordan det kommende forløb blev? 

Anonym skriver:

Ja det må vi gøre

Hvis det var dig ville du så gøre det nu - eller vente til du var mere sikker på hvordan det kommende forløb blev? 

Jeg kan jo kun udtale mig udfra dét forhold jeg har til mine forældre, og på den baggrund ville jeg involvere dem. Jeg har tæt bånd til min mor og far, og drøfter mange ting med dem.

Anonym skriver:

Hej i stuerne

Sagen er den at vi langt om længe er blevet henvist til OUH med henblik på hjælp til vores barnløshed. Vi har haft en del ventetid ved egen læge, det lokale sygehus og min operation  for sygdommen endomitriose der skulle overståes

Men ja som overskriften siger: Hvordan siger man det til ens forældre/svigerforældre?

Min mor har længe snakket om hun ikke snart skulle være mormor, så vil gerne "overraske/lave noget spicelt", som indikere vi forsøger, men vi har brug for hjælp til det og vi ikke vil spørges ind til det - men selv fortælle når det er nyt i vores forløb. 

Eller ville det være helt tosset? Og skulle vi bare sige det som der er, vi vil gerne have et barn, men kan åbenbart ikke selv finde ud af det! 

Det er kun vores forældre som skal have det afvide, ikke resten af familien og venner.

Lad være med at fortælle det hvis i ikke vil spørges ind til.. Min mor er den eneste der ved vi er i behandling og min svigerinde ved vi prøver, men min mor som ved vi er i behandling spørger ind til ALT - hvornår skal du afsted igen, hvordan gik det, hvor længe går der før du skal tage det og det og det... Suk! 

Jeg ville ønske jeg ikke havde sagt det for vil bare gerne overraske alle når det sker

*Heidi* skriver:

Jeg kan jo kun udtale mig udfra dét forhold jeg har til mine forældre, og på den baggrund ville jeg involvere dem. Jeg har tæt bånd til min mor og far, og drøfter mange ting med dem.

Det har jeg også - og kan godt mærke jeg lidt "mangler" min mor i det her, hun støtter mig i alt og altid

Lad være med at fortælle det hvis i ikke vil spørges ind til.. Min mor er den eneste der ved vi er i behandling og min svigerinde ved vi prøver, men min mor som ved vi er i behandling spørger ind til ALT - hvornår skal du afsted igen, hvordan gik det, hvor længe går der før du skal tage det og det og det... Suk! 

Jeg ville ønske jeg ikke havde sagt det for vil bare gerne overraske alle når det sker

Ja okay. Også det vi frygter lidt  

Anonym skriver:

Hej i stuerne

Sagen er den at vi langt om længe er blevet henvist til OUH med henblik på hjælp til vores barnløshed. Vi har haft en del ventetid ved egen læge, det lokale sygehus og min operation  for sygdommen endomitriose der skulle overståes

Men ja som overskriften siger: Hvordan siger man det til ens forældre/svigerforældre?

Min mor har længe snakket om hun ikke snart skulle være mormor, så vil gerne "overraske/lave noget spicelt", som indikere vi forsøger, men vi har brug for hjælp til det og vi ikke vil spørges ind til det - men selv fortælle når det er nyt i vores forløb. 

Eller ville det være helt tosset? Og skulle vi bare sige det som der er, vi vil gerne have et barn, men kan åbenbart ikke selv finde ud af det! 

Det er kun vores forældre som skal have det afvide, ikke resten af familien og venner.

Mine svigerforældre kender intet til vores projekt.

Vi er ikke særlig åbne omkring det.

Anonym skriver:

Se svar ovenfor

Men nej mente ikke løjer på den måde, men til at hjælpe mig med mit tuderi

Nårh okay. Jamen jeg synes da det er helt fair at komme til at tude over, og så kan din kæreste jo tage lidt over hvis det bliver for svært for dig  

Nu havde vi ikke brug for større behandling, men her var jeg ærlig og fortalte det hele til min mor fra start af...

Mest af alt fordi jeg vidste at hvis det hele så sejlede eller gik galt så vidste hun hvorfor og kunne bedre støtte og sørge for at andre holdt afstand med spørgsmål der ville være for tæt på...

Så hvis du er tæt med din mor, så sig det som det er... tud endelig hvis du har brug for det.. hvis din mor kender dig fuldt ud ved hun også ved at du græder hvor stort det er for dig... og husk at få sagt at I gerne selv vil fortælle når der sker ændringer netop fordi det er så stort og svært for dig/Jer som det er...

Min mor vidste præcis hvor grænsen gik... hun spurgte kun til det hun vidste ikke ville bringe hele korthuset sammen af følelser...

og ellers lod hun mig selv fortælle og forklare så meget eller lidt jeg følte for til resten af familien...

og så sørgede hun for at de vidste hvad der foregik uden jeg selv skulle risikere at stå med et sammenbrud af den anden verden...