Hvad siger man til chefen? :/

Hej

Vi står i den situation at være indkaldt til første samtale på OUH, men tiden falder på en dag vi begge skal arbejde.

Sagen er den at hverken vores familie, venner eller dem på jobbet ved vi er i gang med dette forløb.

Så hvad siger jeg til chefen når jeg nu skal bede fri en hel dag?  Altså hvis han spørger - eller hvis jeg ikke kan få fri, det er jo ret vigtigt jeg/vi får fri til det.

Anonym skriver:

Hej

Vi står i den situation at være indkaldt til første samtale på OUH, men tiden falder på en dag vi begge skal arbejde.

Sagen er den at hverken vores familie, venner eller dem på jobbet ved vi er i gang med dette forløb.

Så hvad siger jeg til chefen når jeg nu skal bede fri en hel dag?  Altså hvis han spørger - eller hvis jeg ikke kan få fri, det er jo ret vigtigt jeg/vi får fri til det.

Din chef har ikke krav på at vide, hvad du skal. Ligesom at chefer ikke har krav til at vide, hvad du fx fejler når du ringer og melder dig syg. 
Jeg synes at du skal bede om fri eller afspadsere, hvis du kan det. Hvis din chef spørger, så må du fortælle at det er pga. private årsager som du ikke kan uddybe lige nu.

Lykke til.

Anonym skriver:

Hej

Vi står i den situation at være indkaldt til første samtale på OUH, men tiden falder på en dag vi begge skal arbejde.

Sagen er den at hverken vores familie, venner eller dem på jobbet ved vi er i gang med dette forløb.

Så hvad siger jeg til chefen når jeg nu skal bede fri en hel dag?  Altså hvis han spørger - eller hvis jeg ikke kan få fri, det er jo ret vigtigt jeg/vi får fri til det.

Jeg ville indkalde chefen til en samtale på dennes kontor og lægge kortene på bordet.

Der vil med garanti komme flere gange hvor du skal være fraværende på jobbet pga behandling og så synes jeg lige så godt du kan spille med åbne og ærlige kort.

Og chefen har selvfølgelig tavshedspligt.

Jeg synes det er vigtigt, at du er ærlig overfor din chef. Din chef har tavshedspligt, så han må ikke diskutere din sag med andre. Jeg er sikker på at han forstår at du i fremtiden også får brug for at holde fri, hvis du fortæller hvorfor, i forhold til hvis du slet ikke siger noget

Du kan jo få betalt fraværet, da de kan søge refusion hos kommunen. Det fik min arbejdsplads. De fik betalt de dage jeg ikke var der. Jeg var ærlig over for min chef, men hvis du ikke kan være det, kan du tage den med tillidsmand, eller HR afdelingen. Held og lykke

Hej, i får lige et fælles svar

Vi har også snakket om hvornår vi skal begynde at fortælle folk det - men vi vil gerne vente til vi ved hvad der skal ske/hvad vi skal igennem.

En af grundene til vi hellere ikke ved om vi skal sige det til chefen, er at vi er bange for om mit job måske er i fare, ved ikke om man kan blive fyret af den grund? 

Vi har begge samme chef, og vi arbejder i en dagligvarer butik - og det virker som om den er lidt presset da der åbner andre butikker "lige rundt om hjørnet".

Men kan godt være i har ret, måske burde vi sige det som det er. Og evt. også fortælle vores forældre det, selvom vi gerne ville have ventet lidt endnu, til vi selv ved noget mere 

I første omgang har jeg bedt om en ferie - fridag, også må vi jo se hvad han svare. Og ellers bliver jeg nok nød til at fortælle ham det hvis han siger nej 

Jeg tror jeg ville være ærlig og sige det som det var. Chefer ved jo at deres kvindelige medarbejdere på et tidspunkt skal have børn, så det er jo en fair udmelding synes jeg... Og jeg tror næppe de må fyre dig pga det, ligesom de heller ikke må fyre kvinder pga graviditet...

Anonym skriver:

Hej, i får lige et fælles svar

Vi har også snakket om hvornår vi skal begynde at fortælle folk det - men vi vil gerne vente til vi ved hvad der skal ske/hvad vi skal igennem.

En af grundene til vi hellere ikke ved om vi skal sige det til chefen, er at vi er bange for om mit job måske er i fare, ved ikke om man kan blive fyret af den grund? 

Vi har begge samme chef, og vi arbejder i en dagligvarer butik - og det virker som om den er lidt presset da der åbner andre butikker "lige rundt om hjørnet".

Men kan godt være i har ret, måske burde vi sige det som det er. Og evt. også fortælle vores forældre det, selvom vi gerne ville have ventet lidt endnu, til vi selv ved noget mere 

I første omgang har jeg bedt om en ferie - fridag, også må vi jo se hvad han svare. Og ellers bliver jeg nok nød til at fortælle ham det hvis han siger nej 

Der er hvertfald ingen tvivl om at hvis du gerne vil have din chef viser det hensyn til din behandling som du naturligvis har brug for, er du nød til at spille med åbne kort.

Ellers har chefen jo ikke en jordisk chance

Ville selv tage det nødvendige hensyn hvis jeg vidste det med en af mine piger, men hvis hun bare uden videre begyndte at melde sig mere syg, eller skulle have fri ofte på " trælse" tidspunkter i forhold til butikken ville jeg nok ikke være lige så åben.

Du kan ikke blive fyret af den grund, men du kan fyres af andre grunde på ligefod med de andre ansatte.

Så ja sig det som det er, og at det naturligvis ikke skal fortælles til nogen selvom chefen har tavshedspligt.

Din arbejdsgiver har ret til refusion, som en anden også skriver. Det hedder en § 56 aftale, som der skal søges om. Hvis jeg var dig, ville jeg lægge alle kortene på bordet. Der er jo ingen der siger, at I nødvendigvis skal fortælle det til hele jeres omgangskreds, fordi jeres arbejdsgiver ved det. Hellere åbenhed end at arbejdsgiver kommer til at undre sig.

Held og lykke med behandlingen.

Vh. L

Jeg kan godt se det, når i ligger det frem på den måde - og ja der vil jo komme flere gange hvor jeg skal have fri til dette og måske endda os begge to. 

Så tror lige jeg vil snakke med manden om det igen i aften, og høre hvad han mener, nu har jeg lidt at "fremlægge" for ham og andre synspunkter

Kan man læse nogen steder om den  § 56 aftale?