Børn og begravelse

Rosa-Sofia skriver:

Læs lige igen :-) Jeg skrev at han kender hende. De har egentlig haft et temmelig nært forhold.  Derfor mit dilemma.

Aha, sorry:-) Så ville jeg tage ham med. Jeg tror at det vil give ham en form for ro, og måske han bedre vil forstå at oldemor ikke kommer iegn:-)

Rosa-Sofia skriver:

Er i den situation, at mit barns oldemor ikke lever meget længere. Det er selvfølgelig trist. Min søn er fire år og har egentlig kendt sin oldemor, så jeg overvejer at tage ham med til begravelsen.

Hvilke erfaringer har i med den slags?

Jeg ville tage ham med. Der vil måske være mange spørgsmål fra hans side efterfølgende, men det er kun godt at kunne tale med sine børn om, da døden er en naturlig del af livet. Det kan godt gøres til en smuk ting.

Børn må gerne se voksne kede af det.

Det er bare min mening, men mærk efter hvad du selv synes er det rigtige for din søn.

jeg var ikke meget ælder da min bedste døde jeg havde et rigtigt tæt bånd med hende og er glad for min mor tog mig med for jeg kan huske det hele og hvor smuk hun var

Men hvis min mor døde nu og min søn er 4 ja så kom ha med men de har også et virkelig tæt bånd hvis de ikke havde ville jeg ikke

Rosa-Sofia skriver:

Er i den situation, at mit barns oldemor ikke lever meget længere. Det er selvfølgelig trist. Min søn er fire år og har egentlig kendt sin oldemor, så jeg overvejer at tage ham med til begravelsen.

Hvilke erfaringer har i med den slags?

Synes det er fint, mener personligt at børn har godt af at se hvordan virkeligheden er, og selvom de måske ikke kan huske at have været med hvis de var små, så er det rart at vide man var med.. Jeg var 8 da min mormor døde hvor jeg var med til hendes begravelse og jeg kan stadig huske det hele, min lillebror var 3 han kom dog ikke med fordi han var for følsom og min mor ville beskytte ham imod det, dog fordi han er blevet skånet for alt det så kan han stadig i en alder af snart 17 ikke deltage i en begravelse selvom det er meget nærtstående familie.. Børn skal lære at livet er som det er, og man skal ære dem der dør ved at dukke op til begravelser for at vise respekt.. Men kan godt være det bare er mig 

Rosa-Sofia skriver:

Er i den situation, at mit barns oldemor ikke lever meget længere. Det er selvfølgelig trist. Min søn er fire år og har egentlig kendt sin oldemor, så jeg overvejer at tage ham med til begravelsen.

Hvilke erfaringer har i med den slags?

Jeg har kun positive erfaring med at have børn med. Jeg var selv til min første begravelse som 5 årige, og jeg husker den meget tydeligt. Mine egne børn har også været med til begravelser. Deres oldefar (som de kendte godt) døde da børnene var henholdvis 1 og 3 og 5 år gamle. De var med til begravelsen, og synes det ville være synd at frarøve børnene den mulighed at sige det sidste farvel, og se at alle de andre voksne også er super kede af det, men at man kommer igennem det og at man sagtens kan blive glad igen bagefter og lege og hygge sig.

Jeg synes det er en vigtig del at livet at lære at tackle og det er meget nemmere at lære det som barn end som voksen! Mit skræk-eksempel var da min farfar døde og min farmor ikke deltog i begravelsen (de havde været gift i 58 år!) men som min farmor sagde: Så brød hun sig ikke rigtig om begravelser, så hun blev hjemme. Bagefter havde hun det jo vildt underligt med at vil alle sammen, have været sammen om at bære kisten ud og sige farvel til ham, men at hun ikke havde været med.

Jeg ville tage ham med

Min ældste søn var 5 da han var med til begravelse første (og indtil videre) eneste gang. Det var også med en oldemor, dog ikke een han kendte... Jeg tog ham med fordi jeg syntes det var en "god mulighed" (lyder forkert ) for at vise ham hvad det er og at det ikke er noget farligt... Havde det været den oldemor han har et nært forhold til havde jeg også taget ham med!

Jeg var selv til min første begravelse da jeg var 9 år - min fars.... Min lillebror på 3 år var ikke med, men det er også over 20 år siden og er sikker på at i dag ville min mor have taget ham med også (man anbefalede heller ikke at børn snakkede med en psykolog, når deres forældre døde dengang )

Ja - der vil være nogle der græder, han vil se mennesker der er kede af det - og hvad så? døden er en del af livet - specielt når det er et ældre menneske der dør....

stm2812 skriver:

Syntes ikke børn hører til ved begravelser. Det er mange følelser et barn skal forholde sig til og barnet vil ikke kunne rumme at alle de voksne er kede af det og ikke lige har tid til at lege og pjatte. 

Men føler med dig.  

Men er der noget forkert i at være ked af det/sørge og at der ikke er tid til at lege?

Rosa-Sofia skriver:

Er i den situation, at mit barns oldemor ikke lever meget længere. Det er selvfølgelig trist. Min søn er fire år og har egentlig kendt sin oldemor, så jeg overvejer at tage ham med til begravelsen.

Hvilke erfaringer har i med den slags?

For to år siden stod jeg i lignende dilemma. Min kære mormor døde pludseligt og på det tidspunkt var min datter halvandet år.
Vi besluttede at hun både skulle med op og se oldemor i kapellet og efterfølgende deltage i begravelsen.
For os var det den rigtige beslutning. Vi taler meget om oldemor og vores datter ved at hun nu bor i himlen og holder øje. Hun er 3,5 år nu!

LinLin skriver:

Men er der noget forkert i at være ked af det/sørge og at der ikke er tid til at lege?

Nej men jeg syntes ikke at en begravelse er et sted for børn. I hvert fald ikke når de ikke engang har nået skolealderen. 

Jeg tror din søn har en alder, hvor du kan tale med ham om hvad der sker. Da det er en ældre der skal begraves, er der også tit en mere rolig sorg. Nu har jeg selv været til 10 begravelser og da min veninde død i år 30 år gammel tog jeg ikke min datter med, fordi sorgen og græde er så voldsom. Det er ihvertfald min opfattelse jeg har desværre begravet tre unge mennekser så mener der er forskel. Det jeg vil frem til er, at din søn ville kunne forstå livets gang og døden på et vist plan, og jeg tror ikke det vil skade. Men når det er sagt er det ikke en anbefaling da han sagtens kan undvære den begravelse når de ikke kender hinanden så godt. Måske skal du selv have lov at sige farvel uden at skulle ligge låg på dine egne følelser og tage hensyn til din søn. Du skal føle efter og på den måde træffer du den rigtige beslutning.