hvorfor vide hvad det bli'r??

TbCp skriver:



Jeg fik kønnet at vide... dog først omkring uge 32 da de ikke kunne se det før.

Det havde intet at gøre med at jeg ville kunne planlægge indkøb inden barnet kom osv... stoler alligevel ikke 100% på scanningen.

Den eneste grund til at vi fik det at vide var fordi vi var skide nysgerrige
Der var stadig en stor overraskelse da hun kom, hvordan så hun ud, hvem lignede hun, hendes temperament osv osv.

Lige præcis.... Synes SLET heller ikke spændingen forsvinder ved fødslen når man ved kønnet:-)

Ved min datter (nu 5 år) fik vi alm scanning i uge 22, da NF og MD var sparet væk, så vi betalte for en, og der sagde han "formodentlig en pige" så vi var ikke helt sikre, så min mand var inde at købe tøj til hende, hun sku hjem i, da jeg lå på barselsgangen:-)

Jeg har vidst det begge gange og har synes det var så fedt at bruge min barsel på at finde tøj, farve til værelserne, sengetøj med biler, lamper med sommerfugle osv osv..hader der der kedelig nertruale så man ikke kan se om det er dreng eller pige...gider det bare ikke.

Så for mig vil jeg sige jeg elsker at kende navnet tidligt, at de får en "personlighed" fordi jeg kender kønnet og det gør i øvrigt at manden ofte er mere med i graviditetn...det er undersøgt nemlig
OG- så  fordi jeg synes det er så stort en ting i forvejen at blive forældre at jeg ikke har brug for en overraskelse..det at blive mor er så vildt i forvejen at jeg ikke mangler den der sidste ting i andre synes er så fedt..
Jeg har nok i at vide jeg snart få min lille dreng eller pige ud og bliver mor hver gang. Det er stort nok til mig. Synes stadig det hele er ski.. spændende

Jeg vidste det ikke første gang, og jeg syntes det var helt fantastisk ikke at vide det. Det var så stor en oplevelse at få at vide det var en søn jeg havde gået og båret rundt på i 9 måneder.
Men den her gang vil vi gerne have det at vide, dels fordi så ved jeg om jeg skal finde pigetøjet frem eller Oliver's gamle tøj. Og så også bare for at prøve det, synes ikke spændingen går af det ved at vide kønnet. Man ved jo ikke hvordan de ser ud, eller hvordan de er så det at kende til kønnet er kun en lille del af spændingen. Alt det sjove kommer efter fødslen

-Nadia

Vi har begge gange valgt ikke, at vide hvilket køn det ville blive. Jeg synes, at det har været fantatisk ikke, at vide det. Der var rigtig mange der især 2 gang spurgt om vi ikke ville vide det af praktiske grunde. Men nej, som vi sagde, så var det ikke, at praktiske årsager vi fik barn, men fordi vi ønskede det. Så er det af livets små firnurligheder som man ikke kan ændre.

Det har begge gange været min mand som har set kønnet lige efter, at jeg havde født. Vi har været så heldige, at få en dreng og en pige 

/ Katja - Lina 4 1/2 mdr. og Luka 22 mdr.

Vi ville ikke vide det og vil vi heller ikke næste gang, men om jeg kan holde det én gang til, ved jeg altså ikke endnu..

Vi har valgt at få af vide hvad vi venter os, de kunne ikke se det til MD-skanningen, så min mand synes at vi skulle betale os fra det på en privat klinik, så det gjorde vi.

Vi venter en lille prinsesse og det var og er fantastisk at vide hvad det bliver, jeg synes det er super hyggeligt at kalde babyen for hende, få tænkt på navne og gå og vælge lyserødt tøj og ting til hendes værelse. Er nemlig slet ikke til neutrale farver på babytøj, puslepuder osv. og vil gerne have alting klart til når hun kommer så man ikke først skal ud og købe de ting når hun er ankommet.

Trine 29+0

Tildels vil manden, og jeg gerne vide det fordi vi er møg hamrende nysgerrige, men også fordi jeg vil føle det mere personligt, end det er bare DEN inde i maven, når man istedet kunne sige han/hun eller navn
Men nu skal vi til MD scanning i eftermiddag, og så krydser jeg bare fingre for at den er noget mere samarbejdsvillig i dag, end den var til NF scanningen.

Caroline86 skriver:



jeg er ALT for utålmodig... en god undskyldning er at det er nemmere at planlægge indkøb osv hvis man kender kønnet - men det ER en undskyldning
Jeg kan godt lide at jeg kan kalde bebser for ham eller hende og ikke bare "den"...det bliver meget mere personligt når man kan kalde guldklumpen ved navn allerede mens den ligger inde i mavsen.
men det er bare min (utålmodige) mening
knuser

jeg har det på samme måde søde .. det en simpelt undskyld for at vide kønnet når man skal på indkøb det er os derfror jeg vil vide kønnet .. og os som at man måske kan knytte sig mere til den lille når man kan sige ham / hende ..

 venter den første og her er vi begge enige om IKKE at ville vide det.
og det er faktisk lidt pudsigt, for jeg er den STØRSTE planlægger - haha

men jeg synes bare at der er noget "romantisk" ved ikke at vide det.
det er noget af det eneste vi ikke KAN kontrolere, så det skal forblive en overraskelse her i huset.

 Karina

Hejsa:0)

Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg gerne vil vide det, for tror faktisk ikke på det alligevel, før jeg har "den" i mine arme og jeg kan se mellem benene på "den" og konstatere: Dreng/pige:0)

Da jeg ventede Asta fik jeg at vide at der ikke var nogen tvivl om at det var en pige, men jeg turde ikke tro på det, så købte intet i lyserødt eller noget inden hun blev født.

Grunden hertil er nok, at min veninde to dage før hun fødte blev scannet(mistanke om svangerskabsforgiftning) og fik at vide, det var en dreng, ingen tvivl, og tjahhh det blev en pige:0)

Så selvom jeg gerne vil vide det denne gang, så tror jeg ikke 100% på det før "den" er kommet til verdenen:0)

Knus fra mig