MorpåSjælland skriver:
Efter en forfærdelig indkøbstur i Kvickly er jeg så frustreret og træt at jeg kunne tude og tvivler på mig selv.
Bella plejer at få lov til at sidde foran på sit sæde når det bare er os 3 og far ikke er med. Idag svarede hun igen og talte grimt så jeg sagde efter at have advaret hende at det måtte hun ikke nu.
Det gik okay indtil vi kom ind i kvickly hvor hun tog emnet op. Jeg forklarede at hun ikke havde hørt efter og derfor ikke fik lov. Og så gik helvede løs. Hun bogstavelig talt skreg ad mig. Og da hun så fandt ud af at vi ikke skulle lave modellervoks fordi hun skreg og ikke ville høre skreg hun endnu højere. Hun græd ikke, hun skreg. Normalt ville Mathias have taget hende med udenfor men da jeg var alene stillede jeg mig i kø for at betale med 2 skrigende børn for Yazmin blev ked fordi Bella var ked. Alle stirrede bare på mig og jeg kunne se folk rystede på hovedet..
Jeg har læst så mange børnebøger så jeg gjorde mig bedste for at tysse hende ned. Jeg sagde at jeg godt kunne forstå hun var ked, at jeg var ked at at hun var ked osv men at vi ikke skulle lave modellervoks osv. Selvfølgelig stod vi i den kø hvor det gik langsomst. Hvad ville I have gjort? Gået?`Men varene lå på båndet. Bøjet af? Men mister man så ikke konsekvens-funktionen? Jeg er bare så ked af at en hyggelig eftermiddag hvor vi skulle lave modellervoks blev til en eftermiddag med skrig og skrål og ingen hygge 
Hej.
Sikke en træls oplevelse, men jeg synes, du gjorde det rigtige.
Og jeg har også prøvet det en del gange.
En konsekvens er en konsekvens.
Der er ingen gulerod i enden, når man opfører sig slemt.
Jeg har bestemt prøvet det med alle 3 drenge. Mads (5½ år) er inde i en træls periode lige pt, når vi er ude og handle.
Nogle gange tager jeg ham med og vi "øver" det at være i offentligheden. Andre gange gider jeg da bare ikke have ham med.
Og sådan er det!
Mine de store drenge gider bestemt ikke vade med deres mor i Rema ell Super best. De vil kun med, hvis der er nogle lommepenge, der brænder hul i lommerne.
Mads vil gerne med, men han skaber sig ofte. Og hvis jeg er træt i forvejen, gider jeg ikke have ham med, så vi begge kan få en træls oplevelse.
Og IHHH hvor er det møg irriterende, når de bare SKRIGER!! Hader når de bare skriger. Så er de jo hissige og ikke direkte kede af det.
Og jeg prøver også på, at forklare ham at det er en upassende opførsel osv.
Nogle gange hjælper det at tale, andre gange bliver han bare fuldstændig hyzz.

Kloster
Anmeld