Kærester, men bo hver for sig...

Nogen der er kæresten men bor hver for sig? 

Hvordan fungere det hos jer? 

Vi har i forvejen en søn på 2 og venter en mere. 

Men min kæreste er syg og har et stort behov for i længere perioder at være alene og har det meget svært med at man stiller krav til ham. Kan han ikke opfylde dem bliver det et kæmpe nederlag for ham :s 

Han er ikke helt enig i at vi måske bør bo hver for sig, men han er bestemt heller ikke helt uenig og kan godt se fordele i det både for hans og min side. 

Hvad er jeres holdning til det? 

Bør man bare gå fra hinanden fordi man ikke kan få en hverdag til at hænge sammen når man bor under samme tag? 

Man bør ikke gå fra hinanden nej, men jeg syntes ikke man bør få børn..

Der findes så mange anderledes familie konstellationer idag, så hvorfor ikke jeg synes i skal gøre præcis hvad der fungerer mest optimalt for jeres forhold og familie! Vær dog opmærksom på jeres barn/børn, for de kan selfølgelig blive godt forvirrede hvis far flytter, men stadig kysser på mor og den slags. Forståeligt nok. så det skal være godt gennemtænkt før i gør det.  

Et forslag, hav en lille lejlighed til at stå med nødvendige ting som seng og diverse ting i køkken. Bo sammen og aftal dage hvor han bor i den lejlighed. Det kan fungere hvis ikke i er på kontanthjælp eller hvor enlig SU bliver nødvendigt, for i skal jo ikke snyde staten.
Du skal være forberedt på at du kommer til at være meget alene og skal klare begge børn alene, det bliver hårdt og ubehageligt for dig, men hvis du er parat til at kæmpe for det så ville jeg gøre det.
Personligt vil jeg ikke flytte helt fra hinanden, for det tror jeg vil være svært for forholdet og for børnene, men de skal selvfølgelig have faste rammer, så er en god ting hvis der kan være faste dage hvor han er hjemme og ikke er.
Det er bare et forslag, men hvis I begge gerne vil så tror jeg på at man kan få det til at fungere.

Mor og far skal vel ikke partout bo sammen selvom de kærester, der findes et utal af måder hvorpå man kan være familie og er man bare afklaret begge to og giver videre at dette er den bedste måde for os, så er jeg sikker på børnene kan nyde alle former.

Dog vil jeg sige det er dyr fornøjelse med to huslejer, to gange licens, to gange net, to gange alt... Og I kan jo nok ikke modtage enligtillæg hvis I ses ofte - synes jeg hørte noget om meget få timer om ugen, og hvis i gør så skal man jo nærmest lære sine børn at lyve for der er mange der kan finde på at melde.

Anonym skriver:

Nogen der er kæresten men bor hver for sig? 

Hvordan fungere det hos jer? 

Vi har i forvejen en søn på 2 og venter en mere. 

Men min kæreste er syg og har et stort behov for i længere perioder at være alene og har det meget svært med at man stiller krav til ham. Kan han ikke opfylde dem bliver det et kæmpe nederlag for ham :s 

Han er ikke helt enig i at vi måske bør bo hver for sig, men han er bestemt heller ikke helt uenig og kan godt se fordele i det både for hans og min side. 

Hvad er jeres holdning til det? 

Bør man bare gå fra hinanden fordi man ikke kan få en hverdag til at hænge sammen når man bor under samme tag? 

Nu venter jeg selv barn med min kæreste og vi har ingen planer om at flytte sammen. - Han har asperger og har et meget stort behov for at kunne træde tilbage og lukke hele verdenen ude i flere timer et par gange om ugen. Hvilket ingen af os tænker er super realistisk med  spædbarn og parforhold samlet i en lille lejlighed. Vi gør alt hvad vi kan for at få det til at fungere og har lavet en aftale om at vi ses når vi begge har overskud til det. Det betyder også at der kan gå forholdsvis lang tid mellem vi ses (har pt ikke set ham i 3 uger, men vi skal heldigvis ses i denne weekend).

Så nej, jeg synes da bestemt ikke man skal gå fra hinanden bare fordi man ikke kan få en hverdag til at fungere under samme tag! Hvis I kan få forholdet til at køre når I bor hver for sig så er det da helt klart sådan I skal gøre det. Så skide da værd med at I ikke er en traditionel kernefamilie, jeg tror på at børn har bedre af glade forældre der ikke bor sammen, end forældre der ikke trives og så bor sammen.

Jeg har prøvet det... Og det er svært. Vi bor sammen nu igen. Og jeg leder efter bolig igen...

Jeg kan skrive mange sider om hvad der er godt og dårligt ved det. Personligt var min største udfordring, at se ham kom og gå som det passede ham. Han fik alt det gode med, men kunne trække sig tilbage og have tid og luft til at gøre præcis hvad der passede ham. Mens jeg stadig sad med oprydningen, vask og alt andet praktisk der følger med Børn.

Mit råd er ganske enkelt og lave klare og retfærdige aftaler. Have det økonomiske 100% afskilt.

Mortil223 skriver:

Man bør ikke gå fra hinanden nej, men jeg syntes ikke man bør få børn..

Nu er situationen jo sådan her at jeg ikke bare lige kan proppe ham på 2 op igen og den anden lille spire bliver ikke til en abort! 

Men hvorfor mener du ikke man bør få børn så?

Anitta Kristiansen skriver:

Et forslag, hav en lille lejlighed til at stå med nødvendige ting som seng og diverse ting i køkken. Bo sammen og aftal dage hvor han bor i den lejlighed. Det kan fungere hvis ikke i er på kontanthjælp eller hvor enlig SU bliver nødvendigt, for i skal jo ikke snyde staten.
Du skal være forberedt på at du kommer til at være meget alene og skal klare begge børn alene, det bliver hårdt og ubehageligt for dig, men hvis du er parat til at kæmpe for det så ville jeg gøre det.
Personligt vil jeg ikke flytte helt fra hinanden, for det tror jeg vil være svært for forholdet og for børnene, men de skal selvfølgelig have faste rammer, så er en god ting hvis der kan være faste dage hvor han er hjemme og ikke er.
Det er bare et forslag, men hvis I begge gerne vil så tror jeg på at man kan få det til at fungere.

Han er jo desværre sygmeldt og jeg er på KH indtil barslen er slut og jeg så kan komme over på SU. Så denne mulighed er nok dyr i længden, men måske der fandtes andre muligheder? Det har i hvert fald gives stof til eftertanke. 

TanyaGR skriver:

Nu venter jeg selv barn med min kæreste og vi har ingen planer om at flytte sammen. - Han har asperger og har et meget stort behov for at kunne træde tilbage og lukke hele verdenen ude i flere timer et par gange om ugen. Hvilket ingen af os tænker er super realistisk med  spædbarn og parforhold samlet i en lille lejlighed. Vi gør alt hvad vi kan for at få det til at fungere og har lavet en aftale om at vi ses når vi begge har overskud til det. Det betyder også at der kan gå forholdsvis lang tid mellem vi ses (har pt ikke set ham i 3 uger, men vi skal heldigvis ses i denne weekend).

Så nej, jeg synes da bestemt ikke man skal gå fra hinanden bare fordi man ikke kan få en hverdag til at fungere under samme tag! Hvis I kan få forholdet til at køre når I bor hver for sig så er det da helt klart sådan I skal gøre det. Så skide da værd med at I ikke er en traditionel kernefamilie, jeg tror på at børn har bedre af glade forældre der ikke bor sammen, end forældre der ikke trives og så bor sammen.

Vi står og havde faktisk lige betalt depositum til ny bolig. Men jeg ønsker bare ikke at flytte sammen igen hvis det bare fortsætter i det samme? 

Jeg vil ikke stå med to børn, vasketøj, opvask, oprydning og så have en masse forventninger til en mand der ikke gider eller faktisk ikke kan? 

- så hellere at vi mødes offentligt med børnene, tager i svømmehallen osv osv.. og han har hans lejlighed hvor han kan spille computer og rode ligså tosset han gider.

Og jeg så ikke skal gå med nogle forventninger til at tingene bliver lavet for JEG skal selv lave dem.. :-D