Aisha skriver:
Det kan godt være det er hendes barn men det er svigerfars barnebarn. Han har åbenbart intet og sige i din verden. Min søn havde hue på igår. Der er vi jo forskellige.
Der er jo andre muligheder end at have alt at sige og intet at sige.
De mennesker, jeg kender, sætter stor pris på børnenes bedsteforældrer - men det er ikke dem, som har det sidste ord alligevel.
Det, som sker, når en ny generation kommer til, er at de, som før var forældrer og dem, som bestemte, nu bliver bedsterforældrer og dermed går over i en rolle som støtter og rådgivere i forhold til børnebørnene, mens de nye forældrer overtager rollen, som dem, som har den endelige bestemmelsesret. - Vel og mærke i sager, som angår børnene. Alle voksne bestemmer over sig selv, men børn er underlagt sine forældrers vurderinger og retningslinjer.
Ikke alle bedsteforældrer synes, det er så enkelt at tilpasse sig sin nye rolle. Andre elsker den!
Hvis man har et rimeligt normalt forhold til sine forældrer, vil man jo også, når man får børn, spørge efter råd og meninger om en del ting, diskutere ting med dem, snakke med dem om, hvad de gjorde, da man selv var lille osv. Men bestemmelsesretten over barnet har de ikke - og de fleste ønsker den heller ikke. Det er deres barnebarn, men det er forældrernes barn. 
Anmeld