Er der nogen der har født UK barn?

evamor skriver:

Hej,

 

Jeg har ikke selv prøvet. Min lillesøster er født med numsen først (hun var barn nr. 2), og det gik fint og uden komplikationer. Jeg tror ikke kejsersnit var på tale.

Hm jeg tænker egentlig umiddelbart HVIS jeg selv skulle have en nr. 3, og barnet lå i sædestilling, så tror jeg også jeg ville foretrække at føde vaginalt. Jeg kan godt forstå dine overvejelser.

 

Held og lykke

Mange tak :-)
Ja, det er også bare dét der med, at man HAR født før.. Man ved jo hvad man går ind til.. Men på den anden side, så ender ca halvdelen af sædefødsler alligevel i AKS .. 
Det er godt nok svært at vælge. Men jeg må jo se hvordan det går med vendingen mandag, hvis det ikke lykkedes, må lægerne jo have nogle råd til mig :-)
Så må jeg jo følge dem! Suk ;-)

Jeg tillader mig lige at svare selvom jeg ikke har nogle konkrete erfaringer....

Jeg har også hørt at vendingsforsøg kan være ganske ubehageligt - men absolut et forsøg værd når du har det så skidt med ks. Hvis det var mig ville jeg lytte til fagfolkene - hvis deres anbefaling er ks, ville jeg aldrig løbe den risiko! Gud forbyde der skete noget - men hvad nu hvis?! Derudover tænker jeg at et pks er bedre end aks??

Jeg skal selv have pks om en måned, og jeg er ved at dø af skræk!! Tankerne er ved at drive mig til vanvid!! De skal skære i mig mens jeg er vågen, jeg skal stikkes i ryggen - gør det mon ondt, hvad nu hvis jeg ikke bliver ordenligt bedøvet, jeg risikere at mine piger ikke kommer op til mig, og skal jeg nu endnu engang kæmpe med amning som følge af ks??
Tankerne er mange og vælter rundt mellem hinanden....

Jeg fødte for 8 år siden min datter og fik en voldsom bristning - endte på operationsbordet i 4-5 timer. Det tør jeg under ingen omstændigheder igen, selvom tvillingerne ligger så jeg godt må føde vaginalt. Da jeg stadig har lidt gener efter første fødsel er jeg blevet frarådet at føde selv, og jeg tør ikke andet end at følge deres råd.

Jeg håber at du finder svar, ro og den rigtige løsning for dig

et-ønske skriver:

Jeg tillader mig lige at svare selvom jeg ikke har nogle konkrete erfaringer....

Jeg har også hørt at vendingsforsøg kan være ganske ubehageligt - men absolut et forsøg værd når du har det så skidt med ks. Hvis det var mig ville jeg lytte til fagfolkene - hvis deres anbefaling er ks, ville jeg aldrig løbe den risiko! Gud forbyde der skete noget - men hvad nu hvis?! Derudover tænker jeg at et pks er bedre end aks??

Jeg skal selv have pks om en måned, og jeg er ved at dø af skræk!! Tankerne er ved at drive mig til vanvid!! De skal skære i mig mens jeg er vågen, jeg skal stikkes i ryggen - gør det mon ondt, hvad nu hvis jeg ikke bliver ordenligt bedøvet, jeg risikere at mine piger ikke kommer op til mig, og skal jeg nu endnu engang kæmpe med amning som følge af ks??
Tankerne er mange og vælter rundt mellem hinanden....

Jeg fødte for 8 år siden min datter og fik en voldsom bristning - endte på operationsbordet i 4-5 timer. Det tør jeg under ingen omstændigheder igen, selvom tvillingerne ligger så jeg godt må føde vaginalt. Da jeg stadig har lidt gener efter første fødsel er jeg blevet frarådet at føde selv, og jeg tør ikke andet end at følge deres råd.

Jeg håber at du finder svar, ro og den rigtige løsning for dig

Tak fordi du ville dele.

Hvor er det dog dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste der bare har hovedet fuld af tanker omkring KS. Jeg har PRÆCIS de samme bekymringer som dig! 
Men hvis du har haft en dårlig oplevelse med vaginal fødsel, så kan jeg virkelig godt forstå at du ikke ønsker at føde "normalt", men i stedet vælger et PKS! 
Men fordi jeg netop havde en god oplevelse med fødslen af min førstefødte, så er jeg jo "tryg" ved dette, og IKKE ved at de skal skære mig op hehe.
Men jeg har faktisk lige læst alt muligt omkring at 50% af sædefødsler ender i AKS, at man ofte "klipper" skeden, så der er mere plads til barnet, fordi det jo er hovedet der normalt skal bane vejen for barnet, og IKKE numsen, og så læste jeg også, at man risikerer at hovedet sidder fast, og at navnesnoren kan vikle sig om barnet hovede
Så nu er jeg jo selvfølgelig også skrækslagen for UK-fødsel
Krydser bare fingre for at vi får hende vendt mandag, ogh hvis ikke, så må jeg jo følge lægernes råd!

Mor Christa skriver:

Tak fordi du ville dele.

Hvor er det dog dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste der bare har hovedet fuld af tanker omkring KS. Jeg har PRÆCIS de samme bekymringer som dig! 
Men hvis du har haft en dårlig oplevelse med vaginal fødsel, så kan jeg virkelig godt forstå at du ikke ønsker at føde "normalt", men i stedet vælger et PKS! 
Men fordi jeg netop havde en god oplevelse med fødslen af min førstefødte, så er jeg jo "tryg" ved dette, og IKKE ved at de skal skære mig op hehe.
Men jeg har faktisk lige læst alt muligt omkring at 50% af sædefødsler ender i AKS, at man ofte "klipper" skeden, så der er mere plads til barnet, fordi det jo er hovedet der normalt skal bane vejen for barnet, og IKKE numsen, og så læste jeg også, at man risikerer at hovedet sidder fast, og at navnesnoren kan vikle sig om barnet hovede
Så nu er jeg jo selvfølgelig også skrækslagen for UK-fødsel
Krydser bare fingre for at vi får hende vendt mandag, ogh hvis ikke, så må jeg jo følge lægernes råd!

Selve fødslen af min datter synes jeg var fantastisk - og hvis de kunne love mig at der ikke sker noget lignende gjorde jeg det gerne igen. Føler mig lidt snydt for at få lov til at ligge og nyde min nyfødte og min mand, og jeg kommer aldrig til at opleve det
Så det er bestemt en sorg at frasige sig.

Jeg håber og krydser alt for at hun laver en vending i weekenden det kan da ske endnu. Min mands datter skulle have været taget ved pks på grund af uk - da de kom på sygehuset havde hun pludselig vendt sig pks blev afblæst.

Jeg er dog kun 33+4 men den ene af mine piger vælter også rundt, hun har indtaget ny plads hver gang jeg er til kontrol

Mor Christa skriver:

Mange tak fordi du ville dele!
Jamen jeg tror også at de måske råder mig til PKS frem for sædefødsel. 
Men jeg er generelt bange for alt ved KS. Jeg er bange for smerterne efter især! Jeg er bange for hvordan man klare sig bagefter, jeg er bange for hele den tanke, at de skærer mine mavemuskler op! jeg kan bare slet ikke have tanken omkring KS :/

Hej
Jeg har ikke prøvet at føde et barn i underkropsstilling, men jeg har fået kejsersnit.
Jeg synes det er synd at du går og er bange for at få kejsersnit, det er selvfølgelig helt dig selv der bestemmer, men det behøver bestemt ikke at være en dårlig oplevelse at få et kejsersnit, hverken før, under eller efter!
Jeg havde et næsten perfekt forløb, personelt var rigtig søde og dejlige at være i samme rum med.
De forklarede og beroligede på en rigtig god måde.
Jeg kom ind og fik lagt et drop, gav hånd og hilste på de folk der skulle være til stede under fødslen.
Kom ind på operationsstuen og blev lagt over på sengen. Fik lagt rygmarvsbedøvelsen, det var her det eneste tidspunkt jeg godt kunne have undværet, fordi de ikke kunne finde det rigtige sted at stikke, så de skulle prøve 5 gange, ja det gjorde ondt, men det er IKKE sådan at jeg tænker: det gør jeg aldrig igen!!
Tiden flyver afsted, og ligepludselig er dit guld kommet til verden
Derefter blev jeg syet sammen og kom op på opvågningsstuen, hvor jeg skulle ligge indtil jeg igen kunne mærke mine ben, (ret underlig, men lidt sjov fornemmelse at være lam )
Jeg havde ikke særlig ondt i såret i tiden efter, det var værst for mig dagen efter, hvor jeg skulle tage mig et bad, der havde jeg behov for, at min kæreste stod klar til at støtte mig , brugte almindelige panodiler den første uge.
Det der gjorde mest ondt på mig var efterveerne.
Var dog bange for at kigge på såret samme dag, jeg var blevet klipset sammen, så troede det lignede noget der var løgn, men det så meget pænt ud, og en 10 dage efter fik jeg fjernet klipsene og har i dag 1 1/2 år efter et rigtig flot ar, ikke generede på nogen måde.

Håber for dig at det går som du håber, og rigtig god fødsel, ligemeget hvordan det kommer til at foregå

Jeg har ingen erfaringer selv med hverken det ene eller andet - det eneste jeg kan følge dig i er din frygt for ks den har jeg nemlig også.

Jeg var skrækslagen for at skulle kom i en situation hvor Ks kun var en mulighed og jeg kan ikke forklare hvad omkring Ks jeg frygter men bare det hele. Sådan har jeg det også med operationer osv.

Min veninde har født en dreng i sædefødsel i Oslo. Der snakker man slet ikke Ks da de har specialiseret sig indenfor området. Det gik super godt og hun havde før også.

Mi&Mi skriver:

Hej
Jeg har ikke prøvet at føde et barn i underkropsstilling, men jeg har fået kejsersnit.
Jeg synes det er synd at du går og er bange for at få kejsersnit, det er selvfølgelig helt dig selv der bestemmer, men det behøver bestemt ikke at være en dårlig oplevelse at få et kejsersnit, hverken før, under eller efter!
Jeg havde et næsten perfekt forløb, personelt var rigtig søde og dejlige at være i samme rum med.
De forklarede og beroligede på en rigtig god måde.
Jeg kom ind og fik lagt et drop, gav hånd og hilste på de folk der skulle være til stede under fødslen.
Kom ind på operationsstuen og blev lagt over på sengen. Fik lagt rygmarvsbedøvelsen, det var her det eneste tidspunkt jeg godt kunne have undværet, fordi de ikke kunne finde det rigtige sted at stikke, så de skulle prøve 5 gange, ja det gjorde ondt, men det er IKKE sådan at jeg tænker: det gør jeg aldrig igen!!
Tiden flyver afsted, og ligepludselig er dit guld kommet til verden
Derefter blev jeg syet sammen og kom op på opvågningsstuen, hvor jeg skulle ligge indtil jeg igen kunne mærke mine ben, (ret underlig, men lidt sjov fornemmelse at være lam )
Jeg havde ikke særlig ondt i såret i tiden efter, det var værst for mig dagen efter, hvor jeg skulle tage mig et bad, der havde jeg behov for, at min kæreste stod klar til at støtte mig , brugte almindelige panodiler den første uge.
Det der gjorde mest ondt på mig var efterveerne.
Var dog bange for at kigge på såret samme dag, jeg var blevet klipset sammen, så troede det lignede noget der var løgn, men det så meget pænt ud, og en 10 dage efter fik jeg fjernet klipsene og har i dag 1 1/2 år efter et rigtig flot ar, ikke generede på nogen måde.

Håber for dig at det går som du håber, og rigtig god fødsel, ligemeget hvordan det kommer til at foregå

Lyder præcis som mit forløb

Det er standart procedure at de anbefaler KS. Det er nemmere for dem at planlægge deres arbejde, med planlagt KS end med AKS.

du skal helt klart følge din egen mavefornemmelse! Der er masser af kvinder der føde med numsen først. Alle de gange hvor de ikke har opdaget at barnet ligger med numsen ned ad, der gå kvinderne jo bare i fødsel på normaliseret, og det er først når hovedet skal ud, at de opdager der kom en numse først.

En sæde fødsel kan godt tage lidt længere tid, fordi hovedet ikke står og presser på livmoderhalsen, og det kan betyde at pauserne mellem veerene er lidt længere.. Men som du ved er det meget individuelt hvordan kvinder føder og derfor også svært at sige noget generelt!

Mor Christa skriver:

Ja, men er det ikke noget med, at så længe det er numsen der ligger nedad i mit bækken, er det OK? Men hvis det er benene, så fraråder de det?
Jeg må godt nok indrømme at jeg ER yderst bange for det KS. Jeg håber virkelig vi får lillepigen vendt så jeg kan føde naturligt - det ved jeg jo hvordan man gør  Det har jeg jo prøvet før. jeg er SÅ bange for smerterne og efterfølgerne af et KS

Der hvor det kan blive kritisk er når hovedet skal ud.

Jeg ville absolut ikke turde UK -men har også lagt på neo flere gange og på Skejby lå der en lille dreng fin og velskabt med i koma med skader pga iltmangel fordi han lå forkert . Og da hovedet skulle ud sad han fast. 

Ved godt jeg skræmmer dig,men jeg synes helt seriost du skal lade være ....

Mit ks var stille og roligt - og selv om jeg har diabetes der forlænger heling så var jeg meget postivt overrasket over hvor lidt smerter jeg havde (som bliver dækket af morfin) 

Men der er rigtig mange gange hvor de har god succes med at vende,så det skal da nok lykkes 

Mor Christa skriver:

Hej piger..

Ja.. Jeg er jo 36+6.. Og lillepigen vender stadig forkert - med numsen ned ad.. Og jeg skal til vendingsforsøg på mandag, og er skide nervøs!
Jeg ville høre, om der er nogen der har været til vendingsforsøg, og i så fald: HVORDAN var oplevelsen? Lykkedes det?
Hvis det IKKE lykkedes, er der så nogen herinde, som alligevel valgte at føde vaginalt? altså at føde barnet med numsen først.
Jeg overvejer kraftigt om det er det jeg skal, hvis vi ikke får hende vendt på mandag. 
jeg er meget MEGET bange for KS, og min JM fortalte mig, at de støtter en 100% hvis man vælger at føde naturligt selvom numsen ligger nedad - dog skal jeg vide at risikoen for AKS er lidt stor. 

Men spørgsmålene må være:
1) Er der nogen der vil fortælle om vendingsforsøg?
2) Er der nogen der vil fortælle om vaginal fødsel med barnets numse først 

På forhånd mange tak 

Jeg har født et barn i UK stilling.

Dog snød jeg lidt og fødte tvillingebror 3 kvarter inden, så pladsen var jo lidt banet ;-)

Men ved ikke lige om det kan anbefales, det var nær endt galt. Pigebarnet vendte som stjernekigger og kom med fødderne først, så jm måtte vende hende rundt ved at hive hende i benene... Dernæst havde hun begge arme over hovedet, så hun sad fast med skulderne, så jm måtte op og have fat i pigebarnets arme, så hun kunne få dem ud og dernæst tog hun fat i hagen og fik hende ud. Elena var meget medtaget da hun endelig efter 5-6 min var ude og havde en apgar score på 3... Hun kom i c-pap (hvilket hun hurtigt var ude af igen) og hun blev sendt akut til skejby, hvor hun blev kølet ned i 72 timer, for at mindske risikoen for at hun skulle få varige mén.

Idag er ungerne næsten 1 år, og vi går til tjek med Elena, så lægerne lige kan sikre at hun udvikler sig som hun skal, og det ser det heldigvis ud til at hun gør <3

Jeg var også skrækslagen for at skulle have KS, så var lykkelig da jeg i uge 32, fandt ud af at tvA havde lagt sig med hovedet ned, var jo også forbedret på at tvB lagde forkert, men det skulle ikke være et problem når det var tvB :-)