Anonym skriver:
Hej piger
jeg er meget meget forvirret jeg har ikk brug for at få at vide at det jeg gør er forkert har brug for at vide hvad pokker jeg lige gør
jeg er forlovede og vi har et barn sammen det er ikk så længe siden vi købte hus sammen og vi har hunde ja en rigtig kærnefamilie! Min kæreste er ikk særlig god Til at vise følelser han er aldrig hjemme da han arbejder meget, han gider ikk rigtig putte og viser i det hele taget ikk så meget for mig.
vi har et vennepar de er også forloves og har et barn sammen
problemet er så at mig og manden i venneparet er begyndt at skrive sammen, vi har så aftalt at være sammrn og det har vi været nogle gange efter hånden han behandler mig som en prinsesse han er skide sød og fantastisk vi har puttet lidt og sådan. Og vi er begge to ved at forelske os i hinanden!!! Kan virkelig mærke hvor meget jeg savner ham når vi ikk er sammen!
Hvad fanden gør jeg? Jeg elsker jo min forloved men samme tid er jeg helt vild og mega forelsket i den anden. Hvordan takler jeg den her situtation? Jeg er normalt ikk en der går bag ryggen på min kæreste og lyver ikk for ham osv men kan virkelig mærke vores forhold er sat på en prøve!
Hej 
Jeg vil ikke dømme dig, eller sige at det du gør er forkert - for som du selv skriver, så er det ikke det du har brug for.
Hvad du lige kan gøre, det er der ingen, der kan svare dig bedre på, end dit eget hjerte. Vi, herinde på baby.dk, kender dig jo ikke - vi kan læse din historie, men vi kan ikke sige hvad der er 110% bedst for dig (og din forlovede).
Men det jeg lige umiddelbart tænker er, at du skriver at du er forlovet og at I har købt hus sammen, så tror at du har en typisk drøm om at være en kernefamilie. Desværre er din situation sådan, at der er kommet til at mangle noget spænding i hverdagen, og derfor har du søgt andre veje.
Jeg tror at du elsker din forlovede, dog tænker jeg at du måske ikke er forelsket i din nuværende fyr længere - eller også er det hele gået hen og blevet så "hverdagsagtigt", hvilket evt. keder dig så du har søgt spændingen andet steds.
Hvis jeg var dig, så ville jeg mødes med 'den anden fyr' og så spørge ham, hvad det egentligt er I har gang i? Om det er for alvor, eller om I begge bare har valgt det pga. spændingen. Få talt det godt og grundigt igennem.
Hvis der blot er tale om fysisk tiltrækning og spænding, så STOP! Og så hjem og lægge kortene på bordet for din fyr, så I sammen kan finde ud af, om I skal "starte på en frisk" eller om jeres forhold måske bare ved at dø ud, og der ikke er noget at redde.
Det er jo heller ikke sikkert, at han kan se gennem fingre mht. din flirt. Og hvis der er noget at redde, så kan det godt være at han har brug for lidt tid til at 'slikke sårene'.
Hvis der er tale om en forelskelse og seriøse følelser: så bliv enige om at det skal være jer to (dig og den nye). Så må I begge gå hjem, og lægge kortene på bordet overfor jeres nuværende partnere. Livet er for kort til at lege kernefamilie med en, der ikke gør en 110% lykkelig.
Jeres nuværende partnere vil helt sikkert føle sig sårede og svigtede, men de vil komme videre på et tidspunkt.
Uanset hvad, så fortjener din forlovede (og hans) at få sandheden at vide. Men for din egen skyld bør du have klarhed over hvad du vil have der skal ske i fremtiden.
Men uanset hvad så skal jeres partnere vide sandheden. Både for at de kan vurdere hvorvidt de vil være sammen med jer, og fordi alle fortjener at få sandheden at vide.