Jeg er forelsket i en anden

Okay, kan ikke holde mund alligevel, for mens jeg spiste sad jeg lidt og tænkte på det her og det eneste jeg kan sige at hvis du virkelig elsker din forlovede så siger du det her til ham med det samme.. Du kan ikke være andet bekendt overfor ham og det forhold han tror I har. Min mening om utroskab er meget klar, men den hjælper ikke dig, da du allerede er der hvor du ikke kan bunde mere.

Men det eneste rigtige at gøre er at fortælle ham ALT, alle dine følelser og alle de ting I (vennen og du selv) har lavet bag hans ryg.. Din forlovede fortjener ikke at blive holdt for nar, selvom han måske virker følelsesmæssigt utilgængelig.

Held og lykke med det... Det bliver svært, men det skal simpelthen gøres.

Mom skriver:

Man kan aldrig blive 100% sikker i en forelskelsesfase, og man kan efter min beskedne mening godt elske 2 mænd. Og får man ikke det man har behov for i sit forhold, kan man vælge og kæmpe, snakke, stille sone egne behov i baggrunden, eller smutte. Er man først blevet forelsket i
en anden og savner denne når man ikke er sammen, så skal man nok noget andet i livet end ens nuværende forhold.

At du mener noget andet er fint, vi mennesker er jo heldigvis forskellige

Igen det er ikke sikkert at det er en forelskelse, måske er hun bare betaget af ham fordi han er hvad kæresten ikke er. Derfor hun bør finde ud af om det er forelskelse eller det bare er følelsen af at han vil de ting kæresten ikke vil.

Så hvis hun elsker dem begge to, må hun jo finde ud af hvem det er hun helst vil være sammen med, men lige stoppe og give kæresten en chance. Måske ved han ikke at hun savner det?? Og kan ændre sig fordi han elsker hende. 

Swerg skriver:

Kan dæleme godt forstå at du er anonym med alle de dunk du får i hovedet.. 

Følg dit hjerte er mit råd. 

Man er vel ikke herre over sine forelskelser 

Sorry. Det kan godt være man til dels ikke selv er herre over sine forelskelser/ hvem man bliver forelsket i/ betaget af. MEN man er selv herre over om man HANDLER på det. Vi er mennesker, ikke dyr. Vi ved godt hvad der er rigtigt og forkert. Man kan have forskellige grænser alt efter hvem man er og i hvilket forhold man lever. For nogen er det jo ok netop at reagere på tiltrækningen til et andet individ, selvom man er i et forhold. Men det fornemmer jeg bestemt ikke er spillereglerne for TS og dennes forhold. 

Kære TS: jeg ved godt du skriver du ikke har brug for at blive dunket oven i hovedet... Men hvordan havde du forventet reaktionen ville være?... Når du selv beskriver at det ikke bare er en "upser" men rent faktisk noget der har stået på over længere tid. Ja så har du jo haft ligelig tid til at tænke over hvad dine handlinger egentlig har af konsekvenser.... Hvordan din forlovede end behandler dig, er det jo ikke en undskyldning du kan bruge, til at retfærdigøre dine egne handlinger.... Det mener jeg i hvert fald ikke...

jeg synes du skal overveje hvad der skal ske nu. Altså ud over at du SELVFØLGELIG skal stoppe forholdet til den anden mand. Hvis du vælger at fortælle din forlovede at du har været utro, skal du gøre det fordi du mener det kan være med til at redde jeres forhold og du vil vise ham at du vil kæmpe for ham, så i kan komme videre sammen, men det er self op til ham om han kan tilgive det svigt du har udsat ham for. Men jeg er af den holdning at du IKKE skal fortælle det, hvis det bare er for at lette dit eget hjerte og så ellers lader det 100% op til ham at vælge derfra. DU må bære dine egne valg/ skyldfølelse. Hvis du ikke vil kæmpe er der ikke nogen grund til at såre ham endnu mere.

Men du ved sikkert godt selv at det forhold til den anden mand, skulle have været afsluttet for længe siden...

En lille kommentar fra ts omkring det alle skriver? 

Swerg skriver:

Kan dæleme godt forstå at du er anonym med alle de dunk du får i hovedet.. 

Følg dit hjerte er mit råd. 

Man er vel ikke herre over sine forelskelser 

Nej men man er vel herre over sine egne handlinger.

Maria-s skriver:

Sorry. Det kan godt være man til dels ikke selv er herre over sine forelskelser/ hvem man bliver forelsket i/ betaget af. MEN man er selv herre over om man HANDLER på det. Vi er mennesker, ikke dyr. Vi ved godt hvad der er rigtigt og forkert. Man kan have forskellige grænser alt efter hvem man er og i hvilket forhold man lever. For nogen er det jo ok netop at reagere på tiltrækningen til et andet individ, selvom man er i et forhold. Men det fornemmer jeg bestemt ikke er spillereglerne for TS og dennes forhold. 

Kære TS: jeg ved godt du skriver du ikke har brug for at blive dunket oven i hovedet... Men hvordan havde du forventet reaktionen ville være?... Når du selv beskriver at det ikke bare er en "upser" men rent faktisk noget der har stået på over længere tid. Ja så har du jo haft ligelig tid til at tænke over hvad dine handlinger egentlig har af konsekvenser.... Hvordan din forlovede end behandler dig, er det jo ikke en undskyldning du kan bruge, til at retfærdigøre dine egne handlinger.... Det mener jeg i hvert fald ikke...

jeg synes du skal overveje hvad der skal ske nu. Altså ud over at du SELVFØLGELIG skal stoppe forholdet til den anden mand. Hvis du vælger at fortælle din forlovede at du har været utro, skal du gøre det fordi du mener det kan være med til at redde jeres forhold og du vil vise ham at du vil kæmpe for ham, så i kan komme videre sammen, men det er self op til ham om han kan tilgive det svigt du har udsat ham for. Men jeg er af den holdning at du IKKE skal fortælle det, hvis det bare er for at lette dit eget hjerte og så ellers lader det 100% op til ham at vælge derfra. DU må bære dine egne valg/ skyldfølelse. Hvis du ikke vil kæmpe er der ikke nogen grund til at såre ham endnu mere.

Men du ved sikkert godt selv at det forhold til den anden mand, skulle have været afsluttet for længe siden...

Anonym skriver:

Hej piger

jeg er meget meget forvirret jeg har ikk brug for at få at vide at det jeg gør er forkert har brug for at vide hvad pokker jeg lige gør�� 

jeg er forlovede og vi har et barn sammen det er ikk så længe siden vi købte hus sammen og vi har hunde ja en rigtig kærnefamilie! Min kæreste er ikk særlig god Til at vise følelser han er aldrig hjemme da han arbejder meget, han gider ikk rigtig putte og viser i det hele taget ikk så meget for mig.

vi har et vennepar de er også forloves og har et barn sammen 

problemet er så at mig og manden i venneparet er begyndt at skrive sammen, vi har så aftalt at være sammrn og det har vi været nogle gange efter hånden han behandler mig som en prinsesse han er skide sød og fantastisk vi har puttet lidt og sådan. Og vi er begge to ved at forelske os i hinanden!!! Kan virkelig mærke hvor meget jeg savner ham når vi ikk er sammen!

Hvad fanden gør jeg? Jeg elsker jo min forloved men samme tid er jeg helt vild og mega forelsket i den anden. Hvordan takler jeg den her situtation? Jeg er normalt ikk en der går bag ryggen på min kæreste og lyver ikk for ham osv men kan virkelig mærke vores forhold er sat på en prøve! ��

 

Jeg syntes du skal sætte dig ned og mærke efter, inden du siger noget til din mand og inden det ender helt ud, i noget du ikke kan komme ud af. Prøv at tænk over hvad du har og hvad din mand gør ved dig som du ikke kan undvære. Og det negative du kommer på han gør. Sæt dig ned og konfronter ham med det negative og se om det er noget han imødekommer. Gør han ikke det. Kan jeg godt forstå hvis det nok ikke er ham der skal eller kan gøre dig lykkelig. Livet er for kort til at tilbringe med den forkerte, men der kommet et punkt i et hvert forhold hvor man har brug for at blive bekræftet i det man har og hvad man kan miste. Det betyder ikke at man skal gå ud og være sammen eller flirte med en anden, men at man har brug for en romantisk alene aften med sin mand eller en rejse. Få gnisten tilbage om du vil. Det spil du køre lige nu er farligt og hvis din mand opdager det, og ville gå fra dig. Ville du så blive ked af det eller lettet? Pas på du ikke er blevet grebet af jagten eller det forbudte..

Anonym skriver:

Hej piger

jeg er meget meget forvirret jeg har ikk brug for at få at vide at det jeg gør er forkert har brug for at vide hvad pokker jeg lige gør�� 

jeg er forlovede og vi har et barn sammen det er ikk så længe siden vi købte hus sammen og vi har hunde ja en rigtig kærnefamilie! Min kæreste er ikk særlig god Til at vise følelser han er aldrig hjemme da han arbejder meget, han gider ikk rigtig putte og viser i det hele taget ikk så meget for mig.

vi har et vennepar de er også forloves og har et barn sammen 

problemet er så at mig og manden i venneparet er begyndt at skrive sammen, vi har så aftalt at være sammrn og det har vi været nogle gange efter hånden han behandler mig som en prinsesse han er skide sød og fantastisk vi har puttet lidt og sådan. Og vi er begge to ved at forelske os i hinanden!!! Kan virkelig mærke hvor meget jeg savner ham når vi ikk er sammen!

Hvad fanden gør jeg? Jeg elsker jo min forloved men samme tid er jeg helt vild og mega forelsket i den anden. Hvordan takler jeg den her situtation? Jeg er normalt ikk en der går bag ryggen på min kæreste og lyver ikk for ham osv men kan virkelig mærke vores forhold er sat på en prøve! ��

 

Hej 
Jeg vil ikke dømme dig, eller sige at det du gør er forkert - for som du selv skriver, så er det ikke det du har brug for. 

Hvad du lige kan gøre, det er der ingen, der kan svare dig bedre på, end dit eget hjerte. Vi, herinde på baby.dk, kender dig jo ikke - vi kan læse din historie, men vi kan ikke sige hvad der er 110% bedst for dig (og din forlovede).

Men det jeg lige umiddelbart tænker er, at du skriver at du er forlovet og at I har købt hus sammen, så tror at du har en typisk drøm om at være en kernefamilie. Desværre er din situation sådan, at der er kommet til at mangle noget spænding i hverdagen, og derfor har du søgt andre veje. 
Jeg tror at du elsker din forlovede, dog tænker jeg at du måske ikke er forelsket i din nuværende fyr længere - eller også er det hele gået hen og blevet så "hverdagsagtigt", hvilket evt. keder dig så du har søgt spændingen andet steds. 
Hvis jeg var dig, så ville jeg mødes med 'den anden fyr' og så spørge ham, hvad det egentligt er I har gang i? Om det er for alvor, eller om I begge bare har valgt det pga. spændingen. Få talt det godt og grundigt igennem.
Hvis der blot er tale om fysisk tiltrækning og spænding, så STOP! Og så hjem og lægge kortene på bordet for din fyr, så I sammen kan finde ud af, om I skal "starte på en frisk" eller om jeres forhold måske bare ved at dø ud, og der ikke er noget at redde. 
Det er jo heller ikke sikkert, at han kan se gennem fingre mht. din flirt. Og hvis der er noget at redde, så kan det godt være at han har brug for lidt tid til at 'slikke sårene'. 

Hvis der er tale om en forelskelse og seriøse følelser: så bliv enige om at det skal være jer to (dig og den nye). Så må I begge gå hjem, og lægge kortene på bordet overfor jeres nuværende partnere. Livet er for kort til at lege kernefamilie med en, der ikke gør en 110% lykkelig.
Jeres nuværende partnere vil helt sikkert føle sig sårede og svigtede, men de vil komme videre på et tidspunkt. 

Uanset hvad, så fortjener din forlovede (og hans) at få sandheden at vide. Men for din egen skyld bør du have klarhed over hvad du vil have der skal ske i fremtiden. 
Men uanset hvad så  skal jeres partnere vide sandheden.  Både for at de kan vurdere hvorvidt de vil være sammen med jer, og fordi alle fortjener at få sandheden at vide.