Jeg er forelsket i en anden

Mom skriver:

I en perfekt verden, jo.

Men sådan er virkeligheden nu engang ikke, eftersom hun allerede er blevet forelsket i en anden. Vi mennesker, er nu engang blot mennesker, vi gør ikke altid det man "bør".

Første gang de er sammen, men de har været sammen mere end en gang. Første gang, ja der sker det, men hvis de bliver ved med at være sammen, er der jo nok noget I det, og så må de finde ud af hvad det er og så lægge kortene på bordet for deres partnere.

Som andre siger, det kan jo også være fordi hun bare savner nærvær fra sin forlovede og finder det hos ham manden. Hvorfor ikke undersøge det før du smider hele dit familieliv ud og dit barn blive delebarn?

Troldemommi skriver:

Nej det har du ikke, men du lyder som om det er helt okay det hun har gang i, da mange forhold åbenbart starter sådan, men okay vi må have meget forskellige forestillinger om sådan noget 

Monica 

Hvor lyder det til at jeg finder det okay? Er det fordi jeg ikke dømmer hende?

Jeg har måske bare en anden indgangsvinkel til tråden, som for mig ikke handler om at dømme hende, men give en tilkendegivelse, af at jeg tror hendes nuværende forhold er et overstået kapitel for hendes vedkomne når hun nu er blevet forelsket i en anden..

Jeg kan ikke se hvordan det kan tolkes som om, jeg syntes utroskab er ok?

Yurie skriver:

Første gang de er sammen, men de har været sammen mere end en gang. Første gang, ja der sker det, men hvis de bliver ved med at være sammen, er der jo nok noget I det, og så må de finde ud af hvad det er og så lægge kortene på bordet for deres partnere.

Som andre siger, det kan jo også være fordi hun bare savner nærvær fra sin forlovede og finder det hos ham manden. Hvorfor ikke undersøge det før du smider hele dit familieliv ud og dit barn blive delebarn?

Nu skriver du, "du" i et indlæg stilet til mig, jeg er ikke trådstarter....

Dernæst hvor er det lige jeg skriver at de IKKE skal være ærlige?

Mom skriver:

Hvor lyder det til at jeg finder det okay? Er det fordi jeg ikke dømmer hende?

Jeg har måske bare en anden indgangsvinkel til tråden, som for mig ikke handler om at dømme hende, men give en tilkendegivelse, af at jeg tror hendes nuværende forhold er et overstået kapitel for hendes vedkomne når hun nu er blevet forelsket i en anden..

Jeg kan ikke se hvordan det kan tolkes som om, jeg syntes utroskab er ok?

Det er jo ikke sikkert det en forelskelse, men bare at han giver hende noget hendes forlovede ikke gør, og derfor savner hun ham når de ikke er sammen. Hun elsker jo stadigvæk sin forlovede, men han giver hende bare ikke det hun har brug for. Hvis hun nu åbnede munden og fortalte ham det, kunne han ændre på det.

Jeg synes ikke at man bare skal smide et helt familieliv væk, fordi at man "tror" at man er forelsket. Man er nød til at være 100%sikker, for I ts tilfælde er det to familier der kan blive ødelagt, eller måske ender hun alene.

Mom skriver:

Nu skriver du, "du" i et indlæg stilet til mig, jeg er ikke trådstarter....

Dernæst hvor er det lige jeg skriver at de IKKE skal være ærlige?

Det du var, bare til at du hentyder til at et forhold er over, fordi man tror man er forelsket I en anden, uden at give sit forhold eller kærste en chance, for at ændre sig.

Jeg siger ikke at du siger de ikke skal være ærlige, men du får det til at lyde som det er en normal ting.

Hvad er det med det der med at bare at opgive sin familie? Hvad er der sket med at kæmpe for at holde kernefamilien sammen?

Ville du bare skride fra din mand, hvis du følte noget for anden, fordi han gav dig, hvad din mand ikke gjorde? eller ville du sætte dig ned med din mand og sige; Skat, jeg mangler noget I det her forhold og det kan ikke fortsætte på den her måde, for det driver mig ud på de forkerte stier?

Yurie skriver:

Det er jo ikke sikkert det en forelskelse, men bare at han giver hende noget hendes forlovede ikke gør, og derfor savner hun ham når de ikke er sammen. Hun elsker jo stadigvæk sin forlovede, men han giver hende bare ikke det hun har brug for. Hvis hun nu åbnede munden og fortalte ham det, kunne han ændre på det.

Jeg synes ikke at man bare skal smide et helt familieliv væk, fordi at man "tror" at man er forelsket. Man er nød til at være 100%sikker, for I ts tilfælde er det to familier der kan blive ødelagt, eller måske ender hun alene.

Man kan aldrig blive 100% sikker i en forelskelsesfase, og man kan efter min beskedne mening godt elske 2 mænd. Og får man ikke det man har behov for i sit forhold, kan man vælge og kæmpe, snakke, stille sone egne behov i baggrunden, eller smutte. Er man først blevet forelsket i
en anden og savner denne når man ikke er sammen, så skal man nok noget andet i livet end ens nuværende forhold.

At du mener noget andet er fint, vi mennesker er jo heldigvis forskellige

Yurie skriver:

Det du var, bare til at du hentyder til at et forhold er over, fordi man tror man er forelsket I en anden, uden at give sit forhold eller kærste en chance, for at ændre sig.

Jeg siger ikke at du siger de ikke skal være ærlige, men du får det til at lyde som det er en normal ting.

Hvad er det med det der med at bare at opgive sin familie? Hvad er der sket med at kæmpe for at holde kernefamilien sammen?

Ville du bare skride fra din mand, hvis du følte noget for anden, fordi han gav dig, hvad din mand ikke gjorde? eller ville du sætte dig ned med din mand og sige; Skat, jeg mangler noget I det her forhold og det kan ikke fortsætte på den her måde, for det driver mig ud på de forkerte stier?

Hvad jeg ville og ikke ville, kommer i al beskedenhed ikke dig ved.

Jeg er lykkelig gift, sålænge jeg elsker min mand og omvendt, skulle det en dag ændre sig, så skilles vore veje.

Anonym skriver:

Hej piger

jeg er meget meget forvirret jeg har ikk brug for at få at vide at det jeg gør er forkert har brug for at vide hvad pokker jeg lige gør�� 

jeg er forlovede og vi har et barn sammen det er ikk så længe siden vi købte hus sammen og vi har hunde ja en rigtig kærnefamilie! Min kæreste er ikk særlig god Til at vise følelser han er aldrig hjemme da han arbejder meget, han gider ikk rigtig putte og viser i det hele taget ikk så meget for mig.

vi har et vennepar de er også forloves og har et barn sammen 

problemet er så at mig og manden i venneparet er begyndt at skrive sammen, vi har så aftalt at være sammrn og det har vi været nogle gange efter hånden han behandler mig som en prinsesse han er skide sød og fantastisk vi har puttet lidt og sådan. Og vi er begge to ved at forelske os i hinanden!!! Kan virkelig mærke hvor meget jeg savner ham når vi ikk er sammen!

Hvad fanden gør jeg? Jeg elsker jo min forloved men samme tid er jeg helt vild og mega forelsket i den anden. Hvordan takler jeg den her situtation? Jeg er normalt ikk en der går bag ryggen på min kæreste og lyver ikk for ham osv men kan virkelig mærke vores forhold er sat på en prøve! ��

 

Tænker du måske skal skelne mellem om du er forelsket i ham eller betaget af ham. Det er kun dig selv der ved det, men forskellen på udfaldet af situationen er enorm. Hvis du er betaget er spørgsmålet om det ikke løber ud i sandet? Men hvis du er forelsket skal du på en eller anden måde tage et valg. Synes ikke du er et dårligt menneske fordi du er blevet forelsket i ham, det er en menneskelig naturlig ting, men tænker ikke det dur overfor hverken din forlovede eller hans. Men det er du helt sikkert også klar over. Men tag en snak med ham du er forelsket i, og forventningsafstem jeres holdninger.
Held og lykke med beslutningen.

Anonym skriver:

Hej piger

jeg er meget meget forvirret jeg har ikk brug for at få at vide at det jeg gør er forkert har brug for at vide hvad pokker jeg lige gør�� 

jeg er forlovede og vi har et barn sammen det er ikk så længe siden vi købte hus sammen og vi har hunde ja en rigtig kærnefamilie! Min kæreste er ikk særlig god Til at vise følelser han er aldrig hjemme da han arbejder meget, han gider ikk rigtig putte og viser i det hele taget ikk så meget for mig.

vi har et vennepar de er også forloves og har et barn sammen 

problemet er så at mig og manden i venneparet er begyndt at skrive sammen, vi har så aftalt at være sammrn og det har vi været nogle gange efter hånden han behandler mig som en prinsesse han er skide sød og fantastisk vi har puttet lidt og sådan. Og vi er begge to ved at forelske os i hinanden!!! Kan virkelig mærke hvor meget jeg savner ham når vi ikk er sammen!

Hvad fanden gør jeg? Jeg elsker jo min forloved men samme tid er jeg helt vild og mega forelsket i den anden. Hvordan takler jeg den her situtation? Jeg er normalt ikk en der går bag ryggen på min kæreste og lyver ikk for ham osv men kan virkelig mærke vores forhold er sat på en prøve! ��

 

Kan dæleme godt forstå at du er anonym med alle de dunk du får i hovedet.. 

Følg dit hjerte er mit råd. 

Man er vel ikke herre over sine forelskelser