Undskyld på forhånd.
Jeg har bare brug for at komme ud med lidt, som fylder så meget hos mig, og Gør mig ked af det.
Min kæreste og jeg har sammen tre børn, i alderen 5, 3 og 1, når vi er på besøg hos mine forældre, altså børnenes mormor og morfar, så er der konstant noget vores børn åbenbart Gør forkert i følge bebedsteforældren
Laver lige en lille liste.
De må ikke,:
Snakke højt
Klø sig i næsen
Ikke bruge sut
Ikke bruge ble
Ikke hælde legetøj ud på gulvet
Ikke lege med legetøj under bordet, selvom der ingen sider ved bordet.
Ikke pege/røre ved ting som står fx på en kommode, fx i forbindelse med at børnene vil tale om den ting de peger på.
De må ikke ha hænderne på kanten af bordet
De må ikke sidde i sofaen og lege med legetøj fx læse en bog, side med en bil
De må ikke spise rugbrød med fingrene
Ikke spilde mad eller vand på bordet
Ikke stå foran tvet hvis de får lov til at se tegnefilm
Lige et sidste eksempelvis, hvis vi fx er samlet familien til julefrokost hos nogle, så igen er mine forældre efter mine børn, nu leger de i det værelse, nu står de i gangen, nu sider de i vejen på gulvet, nu larmer de, nu rør de ved en knap, nu spildte de krummer på gulvet.
Ja og en masse andre ting, men er det virkelig normalt at bedsteforældre er sådan?
Altså vores børn har aldrig nogensinde ødelagt noget eller gjort noget med vilje, men fra vi kommer, til vi går, så størstedelen af tiden får vores børn hug for faktisk alt hvad de Gør
Jeg/ vi har snakket ufattelig mange gange med mine forældre om at vi virkelig er kede af at de konstant er efter vores børn, men det siver ind af det ene øre, men desværre ud af det andet.
Jeg får tit af vide fra min far, at mit det ene barn har damp og adha, med den begrundelse at mit barn snakker rigtig meget og har meget energi. Der har jeg igen taget en snak, med dem om at det virkelig Gør mig sur ked af det og skuffet, at de faktisk kun ser negative ting ved vores børn.
Gør vores børn virkelig så mange forbudte ting, at jeg skal give bedsteforældrene ret ? Jeg syntes det absolut ikke selv.
Vores børn stiller pænt deres sko når vi kommer hos dem.
Siger hej, jeg har savnet dig mormor og morfar
Tak for dejlig mad
Må jeg be om
Ja tak og nej tak
Jeg elsker dig mormor eller morfar
Men de ting bliver der aldrig nogensinde lagt vægt på eller hørt på.
Hvad ville i Gøre? Har haft snakken med dem 5 gange cirka, men lige lidt hjælper det.