Tror ikke han kan lide min datter..

Tror jeg ville snakke med ham om det. Altså mere end det du giver udtryk for i har gjort. Spørge om han har det svært med børn? Hvad han tænker om din datter eller bare det faktum at du har er barn med en anden? Måske ved han ikk helt hvad der forventes af ham og hvad han "må"?

jeg selv ville ikke kunne klare at se min søn blive ignoreret af min kæreste. Hvis det var mig, skulle han vise interessen fra start. 

Ved godt jeg er kvinde og mor osv, men alligevel, alle unger jeg kender kan jeg ikk lade være at holde af (og holde om) så jeg kan slet ikk forstå at det ikke bare kommer naturligt 

modesty skriver:

Jeg synes at du må være ærlig og tage en alvorlig snak med ham. Læg kortene på bordet, sig det som det er. Bed ham om at være helt ærlig overfor dig.

Du skriver ikke hvor gammel dit barn er? Jeg går ud fra at din kæreste ikke selv har børn? Hvor gamle er I?

Jeg kan godt forstå at det må være vildt anstrengende at være sammen med et trodsigt barn hvis man ikke selv har børn og ikke aner en fløjtende fis om hvad det vil sige at have børn. Som forælder elsker man jo sit barn betingelsesløst og kan derfor holde de svære perioder ud. Man er vokset med opgaven og har gjort sig erfaringer. Men han har jo slet ikke den tilknytning til dit barn, og hvis han ingen erfaring har med børn, så aner han jo ikke hvad de er for nogle små væsener, og at det kan være helt normalt at de har svære perioder.

Kan I evt. lave en aftale om at ses mindre i de perioder hvor du har din datter og ses mere når datter er hos far? 7 mdr. er ikke vildt lang tid, og jeg synes ikke at man kan kræve at han skal på banen som fuldtidsbonusfar hvis I ikke bor sammen.

Når det så er sagt, skal han selvfølgelig give udtryk for at han er villig til at gøre en indsats og på sigt oparbejde et godt forhold til din datter.

Jeg er 27 og han er 24.

Min datter er 4

Jeg synes du er nødt til at sige til ham at enten så accepterer han din datter og tager hende til sig, ellers så smutter du. For det der bekymrer mig mest er den dag I får barn sammen - der vil din datter for alvor blive tilsidesat og det vil gøre ondt på hende - og på dig!
Min kæreste er ikke far til min datter, men vi har en søn sammen. Ingen tvivl om at han selvfølgelig har og får et tættere bånd med sin egen søn, men han har taget min datter til sig så godt han overhovedet har kunnet, lige fra dag 1. Det er hele pakken, eller ingenting.

Anonym skriver:

Jeg er 27 og han er 24.

Min datter er 4

Ud fra hans alder tænker jeg enlig ikke at det har noget med dit barn af gøre

Men hans alder gør make bare at an ikke er det sted i sit liv, til at takle børn, jeg kunne overhovedet ikke se min mand være blevet far som 24 årig

Og jeg siger ikke at alle ikke er 24 årig, men det kunne bestemt godt være en mulighed

Kort sagt -Jeg ville aldrig vælge en mand frem for mit barn.

Så hvis du virkelig mener at han ikke kan lide hende,burde der ikke være nogen tvivl i dit sind. 

Anonym skriver:

Tak for jeres svar :-( 

Det er satme hårdt det her. :-(

Ved ikke hva jeg skal stille op. Tænker meget om det kan blive ved med gå det her.

Der er flere ting her.

Jeg er bonus mor og bio mor og føler det samme for begge børn men ikke alle er sådan.

Hvis I skal have en fremtid sammen SKAL de to have et far datter forhold der er så tæt at din datter ikke vil mærke forskel overhoved hvis I får et barn.

Du skal have en samtale med ham. Hvis I bor sammen skal det være en samtale om opdragelse for han skal også kunne være der og sige fra. Nu skriver du ikke alder på barnet , men måske ville det hele ændre sig lidt hvis du arbejdede på at din datter ikke var pylret så I alle 3 kunne hygge for ellers bliver det meget dig og barn og ham ved siden af. Dit barn må også lærer at han også godt må ha mor. Så I skal blive enige om hvordan det skal være når I er sammen ( hvis I ikke bor sammen) derudover skal du gave dem til at gøre noget sammen. Lave mad, se tv, spille eller hvad der nu passer og imens skal du blande dig udenom så de to sammen finder deres egen måde at være sammen på.

Han skal være en del af hende og de opgaver der er omkring hende så kommer forholdet for de fleste stille og roligt.

Så giv dem en chance inden du går fra ham for self kan du ikke være sammen med en der ikke kan li dit barn, men du kan gøre noget for at han kan.

Mor til Ella skriver:

Ud fra hans alder tænker jeg enlig ikke at det har noget med dit barn af gøre

Men hans alder gør make bare at an ikke er det sted i sit liv, til at takle børn, jeg kunne overhovedet ikke se min mand være blevet far som 24 årig

Og jeg siger ikke at alle ikke er 24 årig, men det kunne bestemt godt være en mulighed

Enig.

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så tror jeg ikke min kæreste kan lide min datter. 

Min datter er lige for tiden en del pylleret,  som jeg tror er Pga de skift mellem mig og hendes far.

 

Min kæreste bliver hele tiden ireterret på hende over det og jeg synes ikke han tager hende til sig eller noget. 

Vi har Været kærester 7 måneder nu.

Han tager hende aldrig op til sig, giver hende aldrig opmærksomhed. Eller giver hende et kram. Det er begyndt at gå mig meget på og jeg synes det er hårdt at ham jeg elsker er så træt af mit barn..

Har prøvet at snakke med ham om det. Men hjælper ikke noget.

Har spurgt ham om ham er glad for hende hvor på han svare nok ikke på samme måde som dig.. Nej det forventer jeg Heller ikke. Det vil jo aldrig blive det samme som var det ens eget. 

Men jeg forventer bare han acceptere hende og sådan..

Hva skal jeg gøre? 

Jeg ville afstemme forventninger.

lige nu baserer du det på dine følelser og et på mig og se skønt ærligt svar: jeg har nok ikke samme følelser som du har for din datter (endnu). 

I har kendt hinanden i 7 mnd og før man investerer hundrede procent i et barn skal man vel også vide med næsten sikkerhed at det barn ikke er væk i morgen.

Blev jeg enlig ville jeg nok ikke forvente (eller ønske) det store papfar engagement efter kun 7 mnd. Jeg ville forvente han ville lytte til min store kærlighed til mine børn, rumme alle de kedelige mor historier, måske have mødt dem og selvsagt at han sagde de var de smukkeste, dejligste børn i verden. Men det er det - måske han har samme forventninger som mig og du har meget større forventninger. Så få en snak om forventninger, hvor seriøst er forholdet, er det der hvor han skal til at være papfar så kræver det andet engagement, er det der hvor I måske kunne ses primært når din datter var hos sin far (også hvis hun er pylret og har svært ved skiftene så er det måske bedst skiftet er kun til dig).

og til sidst vil jeg sige, jeg ville aldrig vælge en mand før end mine børn. Så hvis han ikke kan se sig i positiv relation med din datter på sigt så er svaret for mig simpelt: øv så skal det ikke være os to.

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så tror jeg ikke min kæreste kan lide min datter. 

Min datter er lige for tiden en del pylleret,  som jeg tror er Pga de skift mellem mig og hendes far.

 

Min kæreste bliver hele tiden ireterret på hende over det og jeg synes ikke han tager hende til sig eller noget. 

Vi har Været kærester 7 måneder nu.

Han tager hende aldrig op til sig, giver hende aldrig opmærksomhed. Eller giver hende et kram. Det er begyndt at gå mig meget på og jeg synes det er hårdt at ham jeg elsker er så træt af mit barn..

Har prøvet at snakke med ham om det. Men hjælper ikke noget.

Har spurgt ham om ham er glad for hende hvor på han svare nok ikke på samme måde som dig.. Nej det forventer jeg Heller ikke. Det vil jo aldrig blive det samme som var det ens eget. 

Men jeg forventer bare han acceptere hende og sådan..

Hva skal jeg gøre? 

Jeg vil ALDRIG accepeter det, aldrig.
- og det vil være ligemeget hvor meget jeg så end elsket ham.

(men det er ikke det du søger råd om)

Jeg vil engang for alle, tage en alvorlig snak med ham, tænk hvis din datter kan mærke at han ikke ville hende (ved ikk hvor gammel hun er) ..
tænk at direkte få afvide at han ikke kan lide hende, på samme måde som dig, jeg var blevet rasende...

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så tror jeg ikke min kæreste kan lide min datter. 

Min datter er lige for tiden en del pylleret,  som jeg tror er Pga de skift mellem mig og hendes far.

 

Min kæreste bliver hele tiden ireterret på hende over det og jeg synes ikke han tager hende til sig eller noget. 

Vi har Været kærester 7 måneder nu.

Han tager hende aldrig op til sig, giver hende aldrig opmærksomhed. Eller giver hende et kram. Det er begyndt at gå mig meget på og jeg synes det er hårdt at ham jeg elsker er så træt af mit barn..

Har prøvet at snakke med ham om det. Men hjælper ikke noget.

Har spurgt ham om ham er glad for hende hvor på han svare nok ikke på samme måde som dig.. Nej det forventer jeg Heller ikke. Det vil jo aldrig blive det samme som var det ens eget. 

Men jeg forventer bare han acceptere hende og sådan..

Hva skal jeg gøre? 

Jeg synes ikke du skal være sammen ham, han vidste jo du har et barn, så må han tage sig sammen, hvis han ikke kunne lide du har et barn så hvorfor skal han være hos dig?? hvis nu du var gravid med hans barn så hvad tror du han vil gøre?  Ja han vil hellere være glad med hans egen i stede for dit og så vil han behandle dem meget anderledes fordi dit barn ikke er hans men det gøre en anden..