Tror ikke han kan lide min datter..

Ja som overskriften lyder så tror jeg ikke min kæreste kan lide min datter. 

Min datter er lige for tiden en del pylleret,  som jeg tror er Pga de skift mellem mig og hendes far.

 

Min kæreste bliver hele tiden ireterret på hende over det og jeg synes ikke han tager hende til sig eller noget. 

Vi har Været kærester 7 måneder nu.

Han tager hende aldrig op til sig, giver hende aldrig opmærksomhed. Eller giver hende et kram. Det er begyndt at gå mig meget på og jeg synes det er hårdt at ham jeg elsker er så træt af mit barn..

Har prøvet at snakke med ham om det. Men hjælper ikke noget.

Har spurgt ham om ham er glad for hende hvor på han svare nok ikke på samme måde som dig.. Nej det forventer jeg Heller ikke. Det vil jo aldrig blive det samme som var det ens eget. 

Men jeg forventer bare han acceptere hende og sådan..

Hva skal jeg gøre? 

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så tror jeg ikke min kæreste kan lide min datter. 

Min datter er lige for tiden en del pylleret,  som jeg tror er Pga de skift mellem mig og hendes far.

 

Min kæreste bliver hele tiden ireterret på hende over det og jeg synes ikke han tager hende til sig eller noget. 

Vi har Været kærester 7 måneder nu.

Han tager hende aldrig op til sig, giver hende aldrig opmærksomhed. Eller giver hende et kram. Det er begyndt at gå mig meget på og jeg synes det er hårdt at ham jeg elsker er så træt af mit barn..

Har prøvet at snakke med ham om det. Men hjælper ikke noget.

Har spurgt ham om ham er glad for hende hvor på han svare nok ikke på samme måde som dig.. Nej det forventer jeg Heller ikke. Det vil jo aldrig blive det samme som var det ens eget. 

Men jeg forventer bare han acceptere hende og sådan..

Hva skal jeg gøre? 

Jeg ville ikke kunne acceptere det! Ville slet ikke kunne elske en mand, som jeg følte ikke brød sig om mit barn.
Børn kan mærke lige med det samme, hvis folk ikke kan lide dem, eller føler sig irreteret.

Må indrømme at jeg var smuttet med det vunds. Du og din datter fortjener da en mand, som holder af jer begge Forstår godt at han ikke har de samme følelser overfor din datter som dig, det er jo helt normalt, men syntes bare hans attitude virker meget afvisende.

Drop ham. Du er mor, det vil sige, han kan ta imod hele pakken med åbne arme og elske det. Eller han kan pakke sine ting og smutte. Du er ikke en pizza hvor han kan vælge tilbehør til og fra som han lyster.

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så tror jeg ikke min kæreste kan lide min datter. 

Min datter er lige for tiden en del pylleret,  som jeg tror er Pga de skift mellem mig og hendes far.

 

Min kæreste bliver hele tiden ireterret på hende over det og jeg synes ikke han tager hende til sig eller noget. 

Vi har Været kærester 7 måneder nu.

Han tager hende aldrig op til sig, giver hende aldrig opmærksomhed. Eller giver hende et kram. Det er begyndt at gå mig meget på og jeg synes det er hårdt at ham jeg elsker er så træt af mit barn..

Har prøvet at snakke med ham om det. Men hjælper ikke noget.

Har spurgt ham om ham er glad for hende hvor på han svare nok ikke på samme måde som dig.. Nej det forventer jeg Heller ikke. Det vil jo aldrig blive det samme som var det ens eget. 

Men jeg forventer bare han acceptere hende og sådan..

Hva skal jeg gøre? 

Ja, jeg ville forvente at hvis man datter engang fik en bonus at han holdt af hende som var det hans eget. Intet mindre.

Prøv at forestil dig hvis i får et fælles barn hvor til side sat dit barn ville føle sig.

Jeg ville ikke bygge videre på sådan et forhold

Håber du finder den rigtige løsning for dig, og ikke mindst din datter

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så tror jeg ikke min kæreste kan lide min datter. 

Min datter er lige for tiden en del pylleret,  som jeg tror er Pga de skift mellem mig og hendes far.

 

Min kæreste bliver hele tiden ireterret på hende over det og jeg synes ikke han tager hende til sig eller noget. 

Vi har Været kærester 7 måneder nu.

Han tager hende aldrig op til sig, giver hende aldrig opmærksomhed. Eller giver hende et kram. Det er begyndt at gå mig meget på og jeg synes det er hårdt at ham jeg elsker er så træt af mit barn..

Har prøvet at snakke med ham om det. Men hjælper ikke noget.

Har spurgt ham om ham er glad for hende hvor på han svare nok ikke på samme måde som dig.. Nej det forventer jeg Heller ikke. Det vil jo aldrig blive det samme som var det ens eget. 

Men jeg forventer bare han acceptere hende og sådan..

Hva skal jeg gøre? 

Hejsa,

Jeg tror der kan være flere grunde til at han opfører sig som han gør...

Han har det måske svært med, at du har et barn med en anden mand?

Eller det kan også være at han ikke er enig i den måde du opdrager hende på, og at det gør ham frustreret, måske fordi han føler ikke at han kan tillade sig at sige noget i og med at han ikke er hendes far?

Der kan være mange årsager til hans opførsel. Men jeg synes at det er vigtig at spørge ham lige ud og finde ud af om der er noget I kan samarbejde om eller om han bare ikke skal være en del af jeres liv fordi han simpelthen ikke gider din datter.

 

Held og lykke

Tak for jeres svar :-( 

Det er satme hårdt det her. :-(

Ved ikke hva jeg skal stille op. Tænker meget om det kan blive ved med gå det her.

Det er meget normalt ikke at føle det samme for kærestens børn, som børnenes egne forældrer gør.

Det, som også er normalt, er i tillæg, at man indser, hvad som er vigtigt for det menneske man elsker, og dermed også ønsker at gøre en indsats for at få et godt forhold til barnet. Hvis man tænker sig lidt om, er det ikke vanskeligt at forstå, at forholdet ikke kommer til at fungere i længden, hvis man ikke er villig til også at have et godt forhold til barnet. Det kræver, at den voksne kæreste gør en indsats, både for at lære barnet at kende og for at få et godt forhold til det.

Det kan da godt være, at den nye kæreste skulle ønske, at der ikke var børn i forholdet - men det er der, og det må man så forholde sig til. Hvis kæresten ikke ønsker at gøre en indsats på den front, tror jeg ikke, at forholdet kommer til at vare. Han vil aldrig være rigtig fornøjet, fordi barnet fra hans synspunkt "kommer i vejen" og du vil aldrig være rigtig fornøjet, fordi hans holdning går ud over barnet. Hvis ikke han kan indse det og ændre sin holdning, så kommer ting ikke til at blive bedre.

Ja som overskriften lyder så tror jeg ikke min kæreste kan lide min datter. 

Min datter er lige for tiden en del pylleret,  som jeg tror er Pga de skift mellem mig og hendes far.

 

Min kæreste bliver hele tiden ireterret på hende over det og jeg synes ikke han tager hende til sig eller noget. 

Vi har Været kærester 7 måneder nu.

Han tager hende aldrig op til sig, giver hende aldrig opmærksomhed. Eller giver hende et kram. Det er begyndt at gå mig meget på og jeg synes det er hårdt at ham jeg elsker er så træt af mit barn..

Har prøvet at snakke med ham om det. Men hjælper ikke noget.

Har spurgt ham om ham er glad for hende hvor på han svare nok ikke på samme måde som dig.. Nej det forventer jeg Heller ikke. Det vil jo aldrig blive det samme som var det ens eget. 

Men jeg forventer bare han acceptere hende og sådan..

Hva skal jeg gøre? 

Jeg synes at du må være ærlig og tage en alvorlig snak med ham. Læg kortene på bordet, sig det som det er. Bed ham om at være helt ærlig overfor dig.

Du skriver ikke hvor gammel dit barn er? Jeg går ud fra at din kæreste ikke selv har børn? Hvor gamle er I?

Jeg kan godt forstå at det må være vildt anstrengende at være sammen med et trodsigt barn hvis man ikke selv har børn og ikke aner en fløjtende fis om hvad det vil sige at have børn. Som forælder elsker man jo sit barn betingelsesløst og kan derfor holde de svære perioder ud. Man er vokset med opgaven og har gjort sig erfaringer. Men han har jo slet ikke den tilknytning til dit barn, og hvis han ingen erfaring har med børn, så aner han jo ikke hvad de er for nogle små væsener, og at det kan være helt normalt at de har svære perioder.

Kan I evt. lave en aftale om at ses mindre i de perioder hvor du har din datter og ses mere når datter er hos far? 7 mdr. er ikke vildt lang tid, og jeg synes ikke at man kan kræve at han skal på banen som fuldtidsbonusfar hvis I ikke bor sammen.

Når det så er sagt, skal han selvfølgelig give udtryk for at han er villig til at gøre en indsats og på sigt oparbejde et godt forhold til din datter.

Anonym skriver:

Tak for jeres svar :-( 

Det er satme hårdt det her. :-(

Ved ikke hva jeg skal stille op. Tænker meget om det kan blive ved med gå det her.

Nu ved jeg ikke om, det er blevet foreslået, men altså vil det være en mulighed kun at se kæresten, når dit barn er hos sin far?

Du behøver jo ikke droppe ham. Måske er han ikke så meget for børn, men hvis i er glade for hinanden ,må i da kunne finde ud af det.

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så tror jeg ikke min kæreste kan lide min datter. 

Min datter er lige for tiden en del pylleret,  som jeg tror er Pga de skift mellem mig og hendes far.

 

Min kæreste bliver hele tiden ireterret på hende over det og jeg synes ikke han tager hende til sig eller noget. 

Vi har Været kærester 7 måneder nu.

Han tager hende aldrig op til sig, giver hende aldrig opmærksomhed. Eller giver hende et kram. Det er begyndt at gå mig meget på og jeg synes det er hårdt at ham jeg elsker er så træt af mit barn..

Har prøvet at snakke med ham om det. Men hjælper ikke noget.

Har spurgt ham om ham er glad for hende hvor på han svare nok ikke på samme måde som dig.. Nej det forventer jeg Heller ikke. Det vil jo aldrig blive det samme som var det ens eget. 

Men jeg forventer bare han acceptere hende og sådan..

Hva skal jeg gøre? 

Min mors kæreste kunne ikke udstå mig som barn og teenager. Jeg kan stadig blive ked af det ved tanken om, at hun valgte ham, selv da min klasselærer ringede og fortalte min mor, at det gik ud over min trivsel.

Jeg ville virkelig ønske, at min mor ikke havde udsat mig for det!