Mange penge - lige pludselig

Anonym skriver:

Jeg har lige fået 100.000 ind på kontoen. Gennem mit job har jeg en kritisk sygdomsforsikring, og da jeg i januar fik diagnosen sclerose, søgte jeg dette engangsbeløb. 

Sagen er, at jeg ikke føler mig spor syg på nær problemer med synet på det ene øje og perioder med voldsom træthed. Jeg passer mit fuldtidsjob og har ingen sygedage, og det er sådan set bare scanningsbilleder, der har dannet grundlag for diagnosen, som har været på vej i nogle år. Ifølge lægerne kan jeg sagtens være så heldig, at mit sygdomsforløb ikke bliver meget værre end nu, da det hidtil er gået så langsomt, men med denne diagnose er intet sikkert. 

Det er mange penge, jeg har fået, og alligevel - hvis det går helt galt med helbreddet, og jeg må opgive mit job, så batter pengene ikke det store. Vi ville, i værste fald, alligevel skulle sælge huset, hvis jeg blev uarbejdsdygtig. 

De fleste råder mig til at bruge pengene på noget, der glæder mig. En rejse for hele familien til min bror i USA står højt på ønskelisten. Derudover trænger huset til en grundig omgang, bl.a. et nyt badeværelse - min mand kan selv lave det meste, så det er mest materialerne, der koster. Og dels vil det gøre mig glad at få huset i bedre stand, dels vil det forhøje værdien, HVIS det nu ender med et salg. 

Nu bliver jeg bare lidt usikker på, om det er for dumt at bruge pengene - eller mange af dem - på rejse og renovering. Vil jeg ærgre mig, hvis det går hurtigt ned ad bakke, og jeg dtår uden job om et par år? Skal jeg holde pengene tilbage til "hvis nu"? 

Jeg vil jo også ærgre mig frygteligt, hvis jeg - igen i værste fald - aldrig får den drømmerejse, som nu er inden for rækkevidde. Jeg KAN jo blive for syg til at rejse nogensinde igen. 

Hvad ville du gøre? 

Nu kender jeg sygdommen, da jeg har den tæt inde på livet...

Jeg ville helt klart rejse alt det jeg kunne, imens det er muligt.. Renovering kan i altid, da det kun er materialer i skal skaffe, og det kan i spare op til på sigt...

ja du kan være heldig med sygdommen, men det er desværre ganske få, hvor den ikke udvikler sig... Og håber da klart at du er en af dem, men modsat kan den også tage hurtig fart, så derfor ville jeg rejse, da det ikke muligt, hvis den først udvikler sig....

kram herfra

Wampires skriver:

Jeg ville foreslå f.eks. at tage rejsen i år i en billig periode at rejse i.. altså uden for ferie perioderne...

sætte resten ind på opsparing, og så tage lidt ad gangen til huset....

f.eks. start med en lille ting så beløbet på opsparingen stadig har lidt at vokse af og ikke forsvinder helt i løbet af ingen tid...

værdi i huset er en god ting hvis det ender i et salg...

men en drømmerejse er også vigtig fordi den kan give dig et ekstra boost hvis det går galt om ikke så længe...

det at tænke tilbage på at du fik taget turen og den bare var fantastisk ville helt sikkert hjælpe på humøret og energien når/hvis det bliver værre...

At rejse i en billig periode er ikke en mulighed, da jeg er folkeskolelærer, og et af mine børn går i gymnasiet og kan heller ikke lige undvære fx to- tre ugers undervisning. 

Men jeg tænker også, at rejser vi ikke for nogle af disse penge, får vi aldrig råd til en familierejse derover. 

lineog4 skriver:

Jeg vil give mig selv en oplevelse, men jeg ville også gemme en god portion, for hvis sygdommen som jo kommer i attack pludselig giver en tur ned af bakke, kan du få brug for hjælpemidler til at klare ting som lige pt er en leg. Og de koster penge så du kan blive ved at synes det er en leg. Og jeg ved det bliver sværere og sværere at få tilkendt hjælpemidler gennem kommunen. 

Så jo man bliver ikke lykkelig af penge på kontoen, men du vil få mere gejst når du kan få de hjælpemidler der kan hjælpe hvis/når sygdommen gør dig mere usikker motorisk.

Så langt har jeg slet ikke tænkt - hjælpemidler. Det er godt nok svært at forholde sig til, så længe jeg er så rask som nu. Men god pointe. 

Lilje82 skriver:

Jeg ville gemme dem.

Og hvis du har børn og alt efter hvor gamle de er, så skal de vel konfirmeres på et tidspunkt, går du hen og bliver uarbejdsdygtig, så er det vel også en af de ting, der er bliver svært at spare op til.

Måske Inkan bruge nogle af pengene på en rejse, og gemme resten.
Jeg ved sklerose hurtigt kan ændre sig til det værre (det behøver det selvfølgelig ikke).

Men til sidst er det jo op til jer selv at bestemme, hvad I vil gøre med de penge.

Børnene er konfirmeret alle tre,  og den ældste er flyttet hjemmefra. Jeg er meget heldig, at jeg først er blevet ramt af sygdommen nu, hvor ungerne er så store. Dels har og får vi flere penge at leve for jo større, de bliver, dels er de jo meget selvhjulpne og skal ikke "bruge mig" så meget i det daglige.  

modesty skriver:

100.000 kr. ikke er særlig mange penge hvis du bliver uarbejdsdygtig. Hvis du sætter 2.000 kr. af om måneden, er pengene røget på 4 år.

Hvis det havde været en million, havde jeg nok sagt brug 100.000 og gem resten. Men når beløbet er så forholdsvist lille, tror jeg at du får mere ud af at bruge dem nu.

Du kan evt. gemme en 10-20.000 kr. som en lille buffer.

 

Også min tanke. Det er nemlig et meget relativt beløb, på en gang mange penge i vores budget og ikke særligt meget, hvis ALT bliver forandret af sygdom. En million havde da været fedt 

Anonym skriver:

Så langt har jeg slet ikke tænkt - hjælpemidler. Det er godt nok svært at forholde sig til, så længe jeg er så rask som nu. Men god pointe. 

Må også være sindsygt svært at forholde sig til, for man er jo rask og kan alt pua små ting, men ved bare fra de omkring mig der har sygdommen at den pludselig kan slå til og så er det skønt at kunne købe det som gør hverdagen let. 

Men på den anden side, hvorfor ikke få lige den ferie I har drømt om. Og så forholde dig til hjælpemidler når og hvis den tid kommer.... 

Janey skriver:

Jeg ville også tage rejsen, da det jo ikke er sikkert, I kan gøre det senere. Som andre siger, hvis du på et tidspunkt ikke længere kan arbejde, rækker de 100.000 alligevel ikke ret langt. Min mormor havde sclerose og sad i kørestol i alle de år, jeg kan huske, men jeg ved, hun var glad for de opevelser, hun havde haft. Hun havde så godt nok også penge nok til at klare sig fint økonomisk, selv efter hun blev mere syg.

Har du ikke en forsikring gennem din pension, som kan hjælpe, hvis du bliver uarbejdsdygtig? Ud over en udbetaling som din ved kritisk sygdom, er der en forsikring i min pensionsordning, som gør, at jeg vil få en løbende erstatning, der næsten svarer til den løn, jeg tjener i dag.

Det skal jeg have undersøgt. Det lyder næsten for godt til at være sandt med en løbende erstatning! 

lineog4 skriver:

Må også være sindsygt svært at forholde sig til, for man er jo rask og kan alt pua små ting, men ved bare fra de omkring mig der har sygdommen at den pludselig kan slå til og så er det skønt at kunne købe det som gør hverdagen let. 

Men på den anden side, hvorfor ikke få lige den ferie I har drømt om. Og så forholde dig til hjælpemidler når og hvis den tid kommer.... 

Jeg har haft risikoen for at få sygdommen inde på livet i nu fire år, så jeg har vænnet mig til ikke at bekymre mig og opstille skrækscenarier - det kan man jo ikke leve med. Og da jeg fik diagnosen, var lægerne meget beroligende og syntes slet ikke, jeg skulle "hidse mig op", fordi mit forløb har været så langsomt indtil nu. Jeg tænker stadig, at jeg lige så vel kan køre galt i morgen, så det virker stadig enormt diffust og fjernt at forholde sig til. 

Nu skal jeg så se, hvordan det fungerer for mig at arbejde som lærer under lov 409 - jeg har indtil nu hvilet mig om eftermiddagen og arbejdet meget om aftenen og i weekends, så tak til politikerne for at fratage mig den fleksibilitet  

Anonym skriver:

Jeg har haft risikoen for at få sygdommen inde på livet i nu fire år, så jeg har vænnet mig til ikke at bekymre mig og opstille skrækscenarier - det kan man jo ikke leve med. Og da jeg fik diagnosen, var lægerne meget beroligende og syntes slet ikke, jeg skulle "hidse mig op", fordi mit forløb har været så langsomt indtil nu. Jeg tænker stadig, at jeg lige så vel kan køre galt i morgen, så det virker stadig enormt diffust og fjernt at forholde sig til. 

Nu skal jeg så se, hvordan det fungerer for mig at arbejde som lærer under lov 409 - jeg har indtil nu hvilet mig om eftermiddagen og arbejdet meget om aftenen og i weekends, så tak til politikerne for at fratage mig den fleksibilitet  

Man skal heller ikke male fanden på væggen - 90% af det vi bekymrer os om sker ikke, og ting vi aldrig har overvejet sker 

Kender en lærer med scelerose og hun fik flextid - mener hun underviste 7 timer om ugen.

hvis lov 409 forvaltes som meget tyder på, ja så vil der nok være flere det har brug for særordninger, flex osv for en del klarer nok fuldtid nu ved at kunne disponere tiden selv med pauser indlagt. Og lige som man skal leve og rejse når man kan, skal man sgu heller ikke leve for at kunne arbejde, men arbejde for at kunne leve....