Kan virkelig føle mig som en L*rtemor!

Havanagila skriver:

Det er så dejligt at høre flere komme med de udtalelser. Isabella kan virkelig også trække tænder ud til tider og man er ved at brænde helt sammen oveni.

Om aftenen kan jeg godt sidde og tænke er det virkelig kun Isabella der kan være sådan en "møgunge", er jeg virkelig det eneste der står med disse problemer. Eller egner jeg mig virkelig ikke som mor.

Men når man læser at flere skriver det er de samme de gennemgår så er det bare så fantastisk at vide at man ikke er den eneste.

Man prøver jo for fanden alting.
Og uanset om man sætter sig ned og siger nej ligeså stille eller man ender med at råbe så hjælper det lige lidt. Man prøver virkelig og lade være med at råbe men nogen gange sker det desværre bare fordi man virkelig bliver sat på så hård en prøve at man tilsidst ikke kan bunde.

Mange gange tænker jeg over hvordan et lille barn kan gøre en så frustreret at man nærmest sidder og venter på kl. Slå senge tid så man kan få lov at slappe lidt af i hovedet inden man selv skal i seng.

Her har vi rigtig mange problemer med at Isabella konstant afbryder os når vi snakker og det er uanset om det er os imellem eller om vi er hos nogen venner eller familie.

F.eks den anden dag hvor jeg havde besøg af min veninde og hendes to børn.
Vi sad og snakkede og isabella afbryder hele tiden. Jeg siger hele tiden at hun må vente lidt for nu snakker jeg lige med ...... Efter man har fundet ud af hun ikke vil sige noget kun vil have man lige kigger på hende. Nå men jeg vælger så at ignorere hende og snakke videre med min veninde.
Først rejser hun sig op i sofaen og går direkte hen og bevidst prikker mig i øjet. Jeg skælder så lidt ud og siger til hende at jeg nok skal høre på hende hvis hun har noget hun vil sige, men når hun ikke vil sige noget alligevel så vil jeg godt have lov til at snakke.
5 min efter kommer samme situation og hun går hen og river mig i håret denne gang og så får jeg ellers en lussing. Her bliver jeg så lidt mere sur og siger at nu må hun altså stoppe ellers må hun ind på hendes værelse og være.
Igen efter 5-10 min. Opstår samme situation og her kaster hun så et helt glasvand i hovedet på mig. Jeg var våd fra top til tå og sofaen sejlede i vand.

Det var ligefør der stod røg ud af ørene på mig. Holdte mig dog stadig fattet og tog hende og fulgte hende ind på hendes værelse og sagde at hun kunne blive der til jeg hentede hende igen. Hun skrig som en stukken gris, men der overgik hun virkelig min grænse.

Vi lytter jo på hvad hun siger. Men hun kan virkelig ikke tåle at vi ikke snakker sammen uden hun er med i samtalen. Og det er uanset hvem vi snakker med. Og det er specielt mig hun er værst ved.

Hun har også en tendens til at stille sig op foran ansigtet på en og holde fast i ens hovede så man kigger på hende og ikke kan kigge på den man snakker med.
Er det kun mig der oplever dette? Eller har i også prøvet det? Jeg kan simpelthen blive helt skør i hovedet af det.

Årh hun er strid  Min dreng er også opmærksomhedssøgende når vi snakker sammen eller med andre, men ikk ligeså slemt (endnu). Her er det mest at han begynder at larme helt usandsynligt meget med et eller andet legetøj eller også snakker han bare højere og højere "see miig" "moooar mooar" "kom med mor" og når man så spørger hvad han vil fortælle/vise, så er det ingen ting og han siger "ved det ikk".  Grrr

Her ryger han ind på værelset!!...
Ved godt at mange synes det er forkert men det er det eneste der virker... Når jeg prøver at spise min mad samtidig med at blive sparket over benet eller jeg prøver at lave mad mens der er en unge der kravler op ad mig og han ikk forstår at det gør man ikk, så er det bare afsted.... Slut prut... Og må indrømme at jeg har glædet mig til at han skulle ned til hans far i et par dage... For puhaa en fuck uge det har været!
Jeg har haft mega ondt i ryggen hele ugen, Lukas har været halvsløj man,tir og onsdag.. Min mormor fik konstateret lungebetændelse man og brækkede håndledet ons og blev indlagt på sygehuset tor fordi hun var holdt op med at drikke og spise...... Samtidig med at jeg have en HYPER unge lørdag og søndag som mindede om en duracel kanin med sukkerchok!... Jesus jeg er smadret i dag........... Nyder ROEN!!!! på sofaen

Mor11 skriver:

Årh hun er strid  Min dreng er også opmærksomhedssøgende når vi snakker sammen eller med andre, men ikk ligeså slemt (endnu). Her er det mest at han begynder at larme helt usandsynligt meget med et eller andet legetøj eller også snakker han bare højere og højere "see miig" "moooar mooar" "kom med mor" og når man så spørger hvad han vil fortælle/vise, så er det ingen ting og han siger "ved det ikk".  Grrr

Ja lige præcis.
Her oplever vi det også tit. At selvom hun f.eks sidder med hendes iPad. Så sidder hun og kalder på mig. Og det bliver også bare højere og højere. Og selvom jeg så kigger på hende sidder hun med hovedet nede i iPaden og registrerer slet ikke jeg kigger på hende men hun kalder stadig. Det er simpelthen så irriterende.
Og det er altid når jeg snakker enten med min kæreste eller andre.
9/10 gange vil hun slet ikke noget. Hun vil bare ikke have jeg snakker med andre

Hun vil heller ikke have at min kæreste(hendes far) rør ved mig. Vi må ikke kramme andet end så skal hun stå i midten og hvis vi f.eks alle tre ligger og ser tegnefilm eller lign. Og kæresten så ligge sin hånd over på min arm brænder hun helt af og råber neeej min mor. Det er pisse irriterende for at sige det ligeud.
Men når alle de ting er sagt så elsker man jo sin guldklump for de giver jo også så meget på den gode front. Isabella er f.eks meget kærlig og elsker og give krammer og kysser vores hånd hvis vi holder i hånden og den slags.

Heldigvis opvejedes gode det dårlige. Men til tider kan det virkelig været trættende at have børn.
Ønsker mig brændende at få en mere, men nogen gange tænker jeg også bare shit to børn det overlever jeg aldrig, men prøver så også at huske mig selv på det det bliver nemmere med når de bliver ældre for så forstår de altså bedre et nej og der kan være en konsekvens af at de ikke hører efter.

Havanagila skriver:

Det er så dejligt at høre flere komme med de udtalelser. Isabella kan virkelig også trække tænder ud til tider og man er ved at brænde helt sammen oveni.

Om aftenen kan jeg godt sidde og tænke er det virkelig kun Isabella der kan være sådan en "møgunge", er jeg virkelig det eneste der står med disse problemer. Eller egner jeg mig virkelig ikke som mor.

Men når man læser at flere skriver det er de samme de gennemgår så er det bare så fantastisk at vide at man ikke er den eneste.

Man prøver jo for fanden alting.
Og uanset om man sætter sig ned og siger nej ligeså stille eller man ender med at råbe så hjælper det lige lidt. Man prøver virkelig og lade være med at råbe men nogen gange sker det desværre bare fordi man virkelig bliver sat på så hård en prøve at man tilsidst ikke kan bunde.

Mange gange tænker jeg over hvordan et lille barn kan gøre en så frustreret at man nærmest sidder og venter på kl. Slå senge tid så man kan få lov at slappe lidt af i hovedet inden man selv skal i seng.

Her har vi rigtig mange problemer med at Isabella konstant afbryder os når vi snakker og det er uanset om det er os imellem eller om vi er hos nogen venner eller familie.

F.eks den anden dag hvor jeg havde besøg af min veninde og hendes to børn.
Vi sad og snakkede og isabella afbryder hele tiden. Jeg siger hele tiden at hun må vente lidt for nu snakker jeg lige med ...... Efter man har fundet ud af hun ikke vil sige noget kun vil have man lige kigger på hende. Nå men jeg vælger så at ignorere hende og snakke videre med min veninde.
Først rejser hun sig op i sofaen og går direkte hen og bevidst prikker mig i øjet. Jeg skælder så lidt ud og siger til hende at jeg nok skal høre på hende hvis hun har noget hun vil sige, men når hun ikke vil sige noget alligevel så vil jeg godt have lov til at snakke.
5 min efter kommer samme situation og hun går hen og river mig i håret denne gang og så får jeg ellers en lussing. Her bliver jeg så lidt mere sur og siger at nu må hun altså stoppe ellers må hun ind på hendes værelse og være.
Igen efter 5-10 min. Opstår samme situation og her kaster hun så et helt glasvand i hovedet på mig. Jeg var våd fra top til tå og sofaen sejlede i vand.

Det var ligefør der stod røg ud af ørene på mig. Holdte mig dog stadig fattet og tog hende og fulgte hende ind på hendes værelse og sagde at hun kunne blive der til jeg hentede hende igen. Hun skrig som en stukken gris, men der overgik hun virkelig min grænse.

Vi lytter jo på hvad hun siger. Men hun kan virkelig ikke tåle at vi ikke snakker sammen uden hun er med i samtalen. Og det er uanset hvem vi snakker med. Og det er specielt mig hun er værst ved.

Hun har også en tendens til at stille sig op foran ansigtet på en og holde fast i ens hovede så man kigger på hende og ikke kan kigge på den man snakker med.
Er det kun mig der oplever dette? Eller har i også prøvet det? Jeg kan simpelthen blive helt skør i hovedet af det.

Har vi samme barn

Her kan Isabella heller ikke tåle at vi snakker sammen uden hun er i centrum. Hun har dog ikke kastet vand eller noget i den dur, men råber/skaber sig gerne indtil vi ikke længer kan snakke sammen

Loa skriver:

Har vi samme barn

Her kan Isabella heller ikke tåle at vi snakker sammen uden hun er i centrum. Hun har dog ikke kastet vand eller noget i den dur, men råber/skaber sig gerne indtil vi ikke længer kan snakke sammen

Åh selvom jeg synes det er forfærdelig synd for dig i gennemgår det samme. Så er jeg virkelig lettet over jeg ikke er den eneste der har et barn der er sådan.
Og ja normalt råber og skriger Isabella også indtil vi slet ikke kan tale sammen. Jeg har heller aldrig oplevet noget lign. Som hungjorde den dag. Min kæreste var også i chok da jeg fortalte det. Og så gav han mig ros fordi jeg sendte hende på værelset. For det er ikke nogetvi gør med mindre hun virkelig er streng. Og så plejer det også kun at være ham der gør det.
Men selvom jeg ikke brændte helt af oveni pæren så kunne jeg bare mærke at det der overgik alt. Men hun var også utrolig sød resten af dagen da jeg havde sendt hende derind. Og på mange måder tror jeg hun har forstået hvad det var der skete og hvorfor hun kom derind. For efter den dag for 1,5 uge siden hører hun mere efter med hvad jeg siger hehe.
Ikke at hun ikke gør hvad hun selv synes. Men jeg når ikke og blive ligeså sur på hende som jeg plejer før hun stopper.

Men det er nok også fordi jeg aldrig har sendt hende på hendes værelse at hun har tænkt. Puha der overgik jeg vidst stregen. Eller det ved jeg ikke. Men jeg tænker det er sådan hun tænker.

Ligesom den hund min kæreste havde da vi fandt sammen. Skældte jeg heller aldrig ud. Og. Første gange jeg skældte den ud fordi den havde tømt kattebakken udover det hele. Krøb hun sammen som om jeg havde tæsket hende eller sådan noget. Jeg blev helt forskrækket over hvor bange hun blev for mig. Selvom jeg bare snakkede mere bestemt end jeg plejede at gøre. Hunden lignede simpelthen ender troede hun skulle dø. Og derefter kunne hun hoppe på tungen for mig hvis jeg bad om det(ironi kan forekomme)

Folk (incl dyr) ved åbentbart godt når de virkelig har nået min grænse selvom jeg ikke brænder sammen oveni.

Anitta Kristiansen skriver:

Her hjemme hjælper skammekrogen meget. Han får lov at sidde der hvis ikke han opfører sig ordentligt. Så stopper han, øf han får en chance også det slut, han stopper hurtigt, for nøk det kedeligt at sidde på en stol og kigge ind i en tom mur. Også sørge for god opmærksomhed når de er søde. er sjældent jeg har en sur og tvær dreng, for han ved han intet får ud af det. Ofte er besværligheder et tegn på opmærksomhed, hellere dårlig end intet, men er så let at komme ind i en dårlig cirkel. Men her hjælper skammekrogen endnu på min 2,5 årige dreng.

Nu bruger vi ikke decideret skammekrog (bryder mig ikke om ordet) Vi har en stol i stuen vi kalder pausestolen. Der får han ligsom en timeout. Men det er ikke en vi benytter så meget mere. Den fungerede rigtig godt en overgang men det er som om han er ligeglad med den nu... og fortsætter hvor han slap når "pausen" er slut.

MorDk skriver:

Nu bruger vi ikke decideret skammekrog (bryder mig ikke om ordet) Vi har en stol i stuen vi kalder pausestolen. Der får han ligsom en timeout. Men det er ikke en vi benytter så meget mere. Den fungerede rigtig godt en overgang men det er som om han er ligeglad med den nu... og fortsætter hvor han slap når "pausen" er slut.

Når vi selv har en pause så skal vi også fortsætte efter den. Når du holder en pause så det behageligt, det samme for barnet. Ordvalg har stor betydning. Det lærer børn hurtigt, men ros og belønning er helt klart bedre end straf. Her hjemme er skammekrogen til for at ikke at skulle ignorer barnet, men for at vise, nu er det forkert og kan ikke roses.

bøllen skriver:

Overvejede at skrive han flere gange har været på vej i havnen. Men tænkte der sad nogle herinde, der hurtigt ville konkludere, at jeg ikke var egnet som mor. Nej måske ikke men for pokker . Gu det er frusterende og hårdt. Alle de pokkers kampe. Nej giver ikke op selv om lysten indimellem er der 

Den mor der siger/skriver de aldrig har "tanken" Nu ryger de fandme ud over altanen... De lyver for sig selv ihvertfald og for andre... for den tanke kommer altså. At man så ikke mener det sådan bogstavligt talt er en anden sang