Kan virkelig føle mig som en L*rtemor!

Mor11 skriver:

Hvordan gør i? Tænker at min dreng bare ville protestere og gå ned igen hvis jeg satte ham på en stol mod hans vilje. Det skal jo heller ikk blive tvang 

Han bliver siddende. Siger at hvis ikke han kan opføre sig pænt så kommer han der hen. Når det er løfter jeg ham, sætter ham og siger, at jeg kommer når han må komme ned igen, han sidder i 1-5 min alt efter hvor slemt, kommer ned i hans højde og siger hvis du opfører dig pænt må du komme hen igen, men at han kommer hen igen, hvis ikke han er sød. Han venter pænt. De første tre gange kom han hen igen hvis han rejste sig, og skulle bare sige nej bestemt. Nu er jeg også en bestemt person, som kører de fleste ting på samme måde, og på bestemte tidspunkter så de har bestemte rammer. og så ved de med det samme når det ikke bliver overholdt og de ved hvor de har mig henne.

MorDk skriver:

Jeg har været alene med ungerne de sidste 5 dage da farmand har været på herretur. Det er jo gået ok. MEN... jeg har 2 unger som i dén grad prøver grænser af. Min søn på 3½ er virkelig grænsesøgende og alt er "tisse-lort" "klamt" "ulækkert" "dumt" osv. Hold nu op hvor bliver man træt af at høre på den samme sang. 

Han vil hele tiden det modsatte. (jeg ved det er heeeelt normalt) Men for pokker kan vores lille familie for én gangs skyld så ikke være unormal? Jeg er så mega træt!

Jeg vil dem det hele så godt. Og man får bare "lort" i hovedet. Tænk at så små børn kan få "skovlen" under en. Ligegyldigt hvor meget vi som forældre benægter det - altså siger at VI har styr på det... og VI bestemmer... så krakelerer det bare engang imellem. Ohhh my.... 

Hvad pokker gør I når det hele føles som at snakke til en dør? Jeg kan sige 1000 gange han f.eks ikke skal skubbe, sparke eller hoppe i sofaen. jeg kan sige det blidt, sødt, roligt, bestemt, hårdt osv. INTET hjælper. Ihvertfald ikke som det er lige pt. Jeg bliver sindssyg! Er SÅ træt af at fremstå som en "lortemor" hele tiden... 

Jeg måtte altså bare lige ud med det. Jeg har lige sendt ungerne i institution. Åhhh nyder freden. Ja det mener jeg. Jeg skal på arbejde senere... tænk...det bliver helt rart med "pause" fra dem. Nu kan farmand tage lidt over imens jeg har aftenvagter. 

Hilsen en træt mor som virkelig føler sig utilstrækkelig til tider. 

Ud over at være 100% i samme båd, vil jeg sgu gerne lige sige Tak!!

Tak fordi at du lige har reddet min dag/uge!!

Mine to små på 2 og 3 er ved at få mig ud af mit gode skind!

De laver vist ikke andet end at skændes for tiden.. damn det er hårdt!!

Vil jo bare gerne at de er gode venner!

MorDk skriver:

Jeg har været alene med ungerne de sidste 5 dage da farmand har været på herretur. Det er jo gået ok. MEN... jeg har 2 unger som i dén grad prøver grænser af. Min søn på 3½ er virkelig grænsesøgende og alt er "tisse-lort" "klamt" "ulækkert" "dumt" osv. Hold nu op hvor bliver man træt af at høre på den samme sang. 

Han vil hele tiden det modsatte. (jeg ved det er heeeelt normalt) Men for pokker kan vores lille familie for én gangs skyld så ikke være unormal? Jeg er så mega træt!

Jeg vil dem det hele så godt. Og man får bare "lort" i hovedet. Tænk at så små børn kan få "skovlen" under en. Ligegyldigt hvor meget vi som forældre benægter det - altså siger at VI har styr på det... og VI bestemmer... så krakelerer det bare engang imellem. Ohhh my.... 

Hvad pokker gør I når det hele føles som at snakke til en dør? Jeg kan sige 1000 gange han f.eks ikke skal skubbe, sparke eller hoppe i sofaen. jeg kan sige det blidt, sødt, roligt, bestemt, hårdt osv. INTET hjælper. Ihvertfald ikke som det er lige pt. Jeg bliver sindssyg! Er SÅ træt af at fremstå som en "lortemor" hele tiden... 

Jeg måtte altså bare lige ud med det. Jeg har lige sendt ungerne i institution. Åhhh nyder freden. Ja det mener jeg. Jeg skal på arbejde senere... tænk...det bliver helt rart med "pause" fra dem. Nu kan farmand tage lidt over imens jeg har aftenvagter. 

Hilsen en træt mor som virkelig føler sig utilstrækkelig til tider. 

I feel your pain.

Føler mig som en lortemor 80% af tiden.
Prøver at stå op hver dag med positive briller på og vil prøve at håndtere Isabella uden at hæve stemmen (læs: råbe) og uden at skulle blive sur og gal, men når dagen er omme og jeg ligger i min seng, kunne jeg tude over hvor crappy en mor jeg føler mig som.

KAN åbenbart ikke håndtere hende uden at råbe, KAN åbenbart ikke få hende til at lytte uden at råbe, argh kan blive idiot over manglende kundskaber til at kunne opdrage og håndtere mit barn. Føj hvor jeg hader det!!

Jeg får dog ikke smidt grimme ord i hovedet (endnu) men for pokker hvor kører hun bare sit eget sjov 99% af tiden, og for pokker hvor er jeg bare ved at give op 99% af tiden.

MorDk skriver:

Jeg har været alene med ungerne de sidste 5 dage da farmand har været på herretur. Det er jo gået ok. MEN... jeg har 2 unger som i dén grad prøver grænser af. Min søn på 3½ er virkelig grænsesøgende og alt er "tisse-lort" "klamt" "ulækkert" "dumt" osv. Hold nu op hvor bliver man træt af at høre på den samme sang. 

Han vil hele tiden det modsatte. (jeg ved det er heeeelt normalt) Men for pokker kan vores lille familie for én gangs skyld så ikke være unormal? Jeg er så mega træt!

Jeg vil dem det hele så godt. Og man får bare "lort" i hovedet. Tænk at så små børn kan få "skovlen" under en. Ligegyldigt hvor meget vi som forældre benægter det - altså siger at VI har styr på det... og VI bestemmer... så krakelerer det bare engang imellem. Ohhh my.... 

Hvad pokker gør I når det hele føles som at snakke til en dør? Jeg kan sige 1000 gange han f.eks ikke skal skubbe, sparke eller hoppe i sofaen. jeg kan sige det blidt, sødt, roligt, bestemt, hårdt osv. INTET hjælper. Ihvertfald ikke som det er lige pt. Jeg bliver sindssyg! Er SÅ træt af at fremstå som en "lortemor" hele tiden... 

Jeg måtte altså bare lige ud med det. Jeg har lige sendt ungerne i institution. Åhhh nyder freden. Ja det mener jeg. Jeg skal på arbejde senere... tænk...det bliver helt rart med "pause" fra dem. Nu kan farmand tage lidt over imens jeg har aftenvagter. 

Hilsen en træt mor som virkelig føler sig utilstrækkelig til tider. 

Det ku ligeså godt ha været mig der skrev det der ...

Jeg har dem jo en uge ad gangen , og nøøj hvor kan det trække tænder ud engang i mellem ! 
Især det der med de ikke hører efter ! Og hvis Oscar kravler op på bordet (eller lign.) er man sikker på Noel er lige i r*ven af ham .. Åh ja .. 

Loa skriver:

I feel your pain.

Føler mig som en lortemor 80% af tiden.
Prøver at stå op hver dag med positive briller på og vil prøve at håndtere Isabella uden at hæve stemmen (læs: råbe) og uden at skulle blive sur og gal, men når dagen er omme og jeg ligger i min seng, kunne jeg tude over hvor crappy en mor jeg føler mig som.

KAN åbenbart ikke håndtere hende uden at råbe, KAN åbenbart ikke få hende til at lytte uden at råbe, argh kan blive idiot over manglende kundskaber til at kunne opdrage og håndtere mit barn. Føj hvor jeg hader det!!

Jeg får dog ikke smidt grimme ord i hovedet (endnu) men for pokker hvor kører hun bare sit eget sjov 99% af tiden, og for pokker hvor er jeg bare ved at give op 99% af tiden.

Har det ligesom dig .. Har altid sindsygt dårlig samvittighed når jeg går i seng .. 

morethanperfect skriver:

Har det ligesom dig .. Har altid sindsygt dårlig samvittighed når jeg går i seng .. 

Det er utroligt. Sådan nogle små størrelser og så så meget magt

Men havde jeg ever troet det ville blive SÅ hårdt? Never!

Puha.. Det lyder som Caroline

Efter jeg er blevet deltids sygemeldt, har jeg jo ret korte dage.. Vil derfor 'selvfølgelig' også gerne give hende korte dage i bh.. Men tit ender jeg med at fortryde det det er slet ikke hyggeligt for tiden det er bare hele tiden 'hold nu op, lad nu være, slap af, spis ordentligt, nej du skal ikke have slik nu' osv osv..

MorDk skriver:

Jeg har været alene med ungerne de sidste 5 dage da farmand har været på herretur. Det er jo gået ok. MEN... jeg har 2 unger som i dén grad prøver grænser af. Min søn på 3½ er virkelig grænsesøgende og alt er "tisse-lort" "klamt" "ulækkert" "dumt" osv. Hold nu op hvor bliver man træt af at høre på den samme sang. 

Han vil hele tiden det modsatte. (jeg ved det er heeeelt normalt) Men for pokker kan vores lille familie for én gangs skyld så ikke være unormal? Jeg er så mega træt!

Jeg vil dem det hele så godt. Og man får bare "lort" i hovedet. Tænk at så små børn kan få "skovlen" under en. Ligegyldigt hvor meget vi som forældre benægter det - altså siger at VI har styr på det... og VI bestemmer... så krakelerer det bare engang imellem. Ohhh my.... 

Hvad pokker gør I når det hele føles som at snakke til en dør? Jeg kan sige 1000 gange han f.eks ikke skal skubbe, sparke eller hoppe i sofaen. jeg kan sige det blidt, sødt, roligt, bestemt, hårdt osv. INTET hjælper. Ihvertfald ikke som det er lige pt. Jeg bliver sindssyg! Er SÅ træt af at fremstå som en "lortemor" hele tiden... 

Jeg måtte altså bare lige ud med det. Jeg har lige sendt ungerne i institution. Åhhh nyder freden. Ja det mener jeg. Jeg skal på arbejde senere... tænk...det bliver helt rart med "pause" fra dem. Nu kan farmand tage lidt over imens jeg har aftenvagter. 

Hilsen en træt mor som virkelig føler sig utilstrækkelig til tider. 

Uhhhh jeg er også med i den kamp! Det der med at høre på den samme sang? Jeg er ved at være træt af at høre "se min kjole...."  Herhjemme hedder det "tissemands-l*rt" - man kan i hvert fald godt høre, at hun er startet i børnehave... Er glad for at den lille stadig er lille - endnu, ellers tror jeg nok at jeg var gået hjemmefra og hevet mig selv i håret 

MorDk skriver:

Der er ingen der har sagt det skulle være nemt at være forældre. Damn! Jeg synes det er ROCKER hårdt! Kæft jeg er træt af ungerne til tider. Men samtidig knuse-elsker man jo de små mirakler!

Lige præcis

Det er så dejligt at høre flere komme med de udtalelser. Isabella kan virkelig også trække tænder ud til tider og man er ved at brænde helt sammen oveni.

Om aftenen kan jeg godt sidde og tænke er det virkelig kun Isabella der kan være sådan en "møgunge", er jeg virkelig det eneste der står med disse problemer. Eller egner jeg mig virkelig ikke som mor.

Men når man læser at flere skriver det er de samme de gennemgår så er det bare så fantastisk at vide at man ikke er den eneste.

Man prøver jo for fanden alting.
Og uanset om man sætter sig ned og siger nej ligeså stille eller man ender med at råbe så hjælper det lige lidt. Man prøver virkelig og lade være med at råbe men nogen gange sker det desværre bare fordi man virkelig bliver sat på så hård en prøve at man tilsidst ikke kan bunde.

Mange gange tænker jeg over hvordan et lille barn kan gøre en så frustreret at man nærmest sidder og venter på kl. Slå senge tid så man kan få lov at slappe lidt af i hovedet inden man selv skal i seng.

Her har vi rigtig mange problemer med at Isabella konstant afbryder os når vi snakker og det er uanset om det er os imellem eller om vi er hos nogen venner eller familie.

F.eks den anden dag hvor jeg havde besøg af min veninde og hendes to børn.
Vi sad og snakkede og isabella afbryder hele tiden. Jeg siger hele tiden at hun må vente lidt for nu snakker jeg lige med ...... Efter man har fundet ud af hun ikke vil sige noget kun vil have man lige kigger på hende. Nå men jeg vælger så at ignorere hende og snakke videre med min veninde.
Først rejser hun sig op i sofaen og går direkte hen og bevidst prikker mig i øjet. Jeg skælder så lidt ud og siger til hende at jeg nok skal høre på hende hvis hun har noget hun vil sige, men når hun ikke vil sige noget alligevel så vil jeg godt have lov til at snakke.
5 min efter kommer samme situation og hun går hen og river mig i håret denne gang og så får jeg ellers en lussing. Her bliver jeg så lidt mere sur og siger at nu må hun altså stoppe ellers må hun ind på hendes værelse og være.
Igen efter 5-10 min. Opstår samme situation og her kaster hun så et helt glasvand i hovedet på mig. Jeg var våd fra top til tå og sofaen sejlede i vand.

Det var ligefør der stod røg ud af ørene på mig. Holdte mig dog stadig fattet og tog hende og fulgte hende ind på hendes værelse og sagde at hun kunne blive der til jeg hentede hende igen. Hun skrig som en stukken gris, men der overgik hun virkelig min grænse.

Vi lytter jo på hvad hun siger. Men hun kan virkelig ikke tåle at vi ikke snakker sammen uden hun er med i samtalen. Og det er uanset hvem vi snakker med. Og det er specielt mig hun er værst ved.

Hun har også en tendens til at stille sig op foran ansigtet på en og holde fast i ens hovede så man kigger på hende og ikke kan kigge på den man snakker med.
Er det kun mig der oplever dette? Eller har i også prøvet det? Jeg kan simpelthen blive helt skør i hovedet af det.