Hvad ville i vælge

Anonym skriver:

Jeg lavede igår en tråd om at det var slut imellem kæresten og jeg.
Men tror desværre trygheden ved det kendte er ved at tage over mit sind.
Jeg holder jo stadig utrolig meget af ham men der er bare nogle (synes jeg) stærke ting der fylder så meget at jeg har sagt stop. For jeg kan mærke det går mig meget på. Men samtidig sidder jeg jo nu og føler jeg igen skal give det hele en chance endnu engang.
Men er bare bange for det mest er fordi jeg er bange for det ukendte, altså at skulle bo alene med min datter.og de ting der nu følger med dette.

Men remser lige gode og dårlige ting op ved vores forhold. Altså dem jeg ser som de største ting.


Gode ting i vores forhold:

En god far på den måde at han viser vores datter han elsker hende og er god til at pjatte med hende.

Han har været der fra dag et da jeg kom ud for en ulykke som jeg nu lider under med kroniske smerter dagligt. Så han ved præcis hvad jeg kan og ikke kan. Og er god til at støtte mig den vej.
Og på den måde også ved jeg hvad gennemgår med kommunen osv.

Han er god til at snakke omkring de ting der nu måtte være.

Han er en god støtte i de valg jeg tager Bl.a. Omkring de problemer der er med min familie.

Han er min bedste ven.


De negative ting.

Han har et meget hidsigt temperament. Og når han flyver op så råber og skriger han som en sindsyg. Og vores datter bliver selvfølgelig bange.

Han har de sidst 3-4 mdr ikke lavet ret meget herhjemme.
Og når jeg. Har sagt det til ham har han sagt at det ikke var rigtigt, så begyndte at skrive ned hvor tit han tømmede opvaskemaskinen og hvor tit han laver mad.
Og alene i februar har han tømt opvaske maskinen 4 gange og lavet mad 3 gange. Han støvsuger eller vasker aldrig gulv. Og vasketøjet står også på mig.

Vi har stortset aldrig sex. Sidste gang vi havde sex var den 22. December. Og der går generelt bare rigtig længe imellem. Nogen gange er dergået over et halvt år.

Jeg mangler og smide en 5 kg. Men alligevel har han travlt med at jeg skal tabe mig. Trods det at han selv godt kunne tåle at tabe mindst 10 kg. Men er træt af at høre på det. For jeg er meget begrænset pga min skade. Og synes ikke selv jeg lever voldsomt usundt. Jeg laver sundt mad. Og spiser ikke sindsygt med slik og chips. Men motionen er jeg ikke ret god til.
Men det irriterer mig mest at han siger at grunden til vi ikke har sex er fordi jeg ikke har en total lækker krop.
Da vi mødte hinanden vejede jeg 53 kg og havde nærmest ikke et gram fedt kroppen men den gang havde vi også kun sex maks en gang om mdr. Så forstår ikke lige hvorfor han har så travlt med at jeg skal tabe mig.

jeg står op med vores datter hver morgen fordi han sover til kl 12-14 stykker fordi han først falder i søvn kl 3-4 stykker om natten. Det er også kun mig dert giver vores datter bad.

jeg skal generelt be ham om at gøre tingene før han gør det.

Ud fra de punkter hvad ville i så vælge?

Jeg står i nogenlunde samme situation.

vil gerne dele med dig, men så skal du skrive til mig privat, da jeg ikke vil fortælle uden anonymitet. 

Jeg tænker på din datter her. 

Hvor har hun den gladeste mor? Er det i det forhold eller alene?

Normalt vil jeg altid håbe for folk, at de kan få det til at fungere i deres parforhold, især for børnenes skyld. Men jeg har altså også set gode eksempler på, at det er bedst for børnene at mor og far går hver til sit, fordi fx du som mor, bliver et gladere og mere harmonisk menneske. 

Men du må mærke efter inderst inde, hvad du tror er tilfældet for dig...

Anonym skriver:

Min " kæreste " har førtidspension og jeg går på kh og er ved at blive afprøvet hvad jeg kan holde til.

Det kan selvfølgelig godt bare være dovenskab, men umiddelbart tænker jeg, at der kan være depression med i spillet, med fare for at træde nogen over tæerne, så er der jo ikke just den mest inspirerende fremtid for nogen af jer rent jobmæssigt, han er jo faktisk stemplet som værende ikke-samfundsnyttig, jeres forhold er i en ond cirkel, I har nogle fysiske begrænsninger, og I har masser af tid til at gå hinanden på nerverne.

Rockertand skriver:

Det kan selvfølgelig godt bare være dovenskab, men umiddelbart tænker jeg, at der kan være depression med i spillet, med fare for at træde nogen over tæerne, så er der jo ikke just den mest inspirerende fremtid for nogen af jer rent jobmæssigt, han er jo faktisk stemplet som værende ikke-samfundsnyttig, jeres forhold er i en ond cirkel, I har nogle fysiske begrænsninger, og I har masser af tid til at gå hinanden på nerverne.

Vi får begge antidepressiv medicin dog ikke for depression. Mit er som forebyggende mod depression pga mine smerter. Og han får det for at styrer han temperament bare en smugle.
At det så ikke hjælper vanvittig meget er så hvad det er.

I princippet er vi ikke mere sammen end folk med arbejde. For han står som sagt først op omkring kl14 ca. Og så skal vi hente vores datter.
Jeg går i seng omkring kl23 og han går i seng ja om nattenpået eller andet tidspunkt.

morlinen skriver:

Jeg tænker på din datter her. 

Hvor har hun den gladeste mor? Er det i det forhold eller alene?

Normalt vil jeg altid håbe for folk, at de kan få det til at fungere i deres parforhold, især for børnenes skyld. Men jeg har altså også set gode eksempler på, at det er bedst for børnene at mor og far går hver til sit, fordi fx du som mor, bliver et gladere og mere harmonisk menneske. 

Men du må mærke efter inderst inde, hvad du tror er tilfældet for dig...

Jeg kan ikke svarer på om hun vil have den gladeste mor ved jeg er alene. Da jeg ikke har prøvet det.
Men kan ihvertfald sige at jeg ikke er lykkelig i det her forhold. Men heller ikke dybt ulykkelig.

Men når jeg tænker over det kan jeg ikke engang huske hvornår jeg sidst har mærket indeni at det er bare en god dag det her hvor er jeg glad og lykkelig

Anonym skriver:

Jeg lavede igår en tråd om at det var slut imellem kæresten og jeg.
Men tror desværre trygheden ved det kendte er ved at tage over mit sind.
Jeg holder jo stadig utrolig meget af ham men der er bare nogle (synes jeg) stærke ting der fylder så meget at jeg har sagt stop. For jeg kan mærke det går mig meget på. Men samtidig sidder jeg jo nu og føler jeg igen skal give det hele en chance endnu engang.
Men er bare bange for det mest er fordi jeg er bange for det ukendte, altså at skulle bo alene med min datter.og de ting der nu følger med dette.

Men remser lige gode og dårlige ting op ved vores forhold. Altså dem jeg ser som de største ting.


Gode ting i vores forhold:

En god far på den måde at han viser vores datter han elsker hende og er god til at pjatte med hende.

Han har været der fra dag et da jeg kom ud for en ulykke som jeg nu lider under med kroniske smerter dagligt. Så han ved præcis hvad jeg kan og ikke kan. Og er god til at støtte mig den vej.
Og på den måde også ved jeg hvad gennemgår med kommunen osv.

Han er god til at snakke omkring de ting der nu måtte være.

Han er en god støtte i de valg jeg tager Bl.a. Omkring de problemer der er med min familie.

Han er min bedste ven.


De negative ting.

Han har et meget hidsigt temperament. Og når han flyver op så råber og skriger han som en sindsyg. Og vores datter bliver selvfølgelig bange.

Han har de sidst 3-4 mdr ikke lavet ret meget herhjemme.
Og når jeg. Har sagt det til ham har han sagt at det ikke var rigtigt, så begyndte at skrive ned hvor tit han tømmede opvaskemaskinen og hvor tit han laver mad.
Og alene i februar har han tømt opvaske maskinen 4 gange og lavet mad 3 gange. Han støvsuger eller vasker aldrig gulv. Og vasketøjet står også på mig.

Vi har stortset aldrig sex. Sidste gang vi havde sex var den 22. December. Og der går generelt bare rigtig længe imellem. Nogen gange er dergået over et halvt år.

Jeg mangler og smide en 5 kg. Men alligevel har han travlt med at jeg skal tabe mig. Trods det at han selv godt kunne tåle at tabe mindst 10 kg. Men er træt af at høre på det. For jeg er meget begrænset pga min skade. Og synes ikke selv jeg lever voldsomt usundt. Jeg laver sundt mad. Og spiser ikke sindsygt med slik og chips. Men motionen er jeg ikke ret god til.
Men det irriterer mig mest at han siger at grunden til vi ikke har sex er fordi jeg ikke har en total lækker krop.
Da vi mødte hinanden vejede jeg 53 kg og havde nærmest ikke et gram fedt kroppen men den gang havde vi også kun sex maks en gang om mdr. Så forstår ikke lige hvorfor han har så travlt med at jeg skal tabe mig.

jeg står op med vores datter hver morgen fordi han sover til kl 12-14 stykker fordi han først falder i søvn kl 3-4 stykker om natten. Det er også kun mig dert giver vores datter bad.

jeg skal generelt be ham om at gøre tingene før han gør det.

Ud fra de punkter hvad ville i så vælge?

Jeg synes de gode ting på listen vejer langt mere end de dårlige.

hvad har i gjort for at komme på rette spor igen? Har i været til parterapi? Har i prøvet at få datteren passet og lave kæresteaftener?

mor:) skriver:

Jeg synes de gode ting på listen vejer langt mere end de dårlige.

hvad har i gjort for at komme på rette spor igen? Har i været til parterapi? Har i prøvet at få datteren passet og lave kæresteaftener?

Vi har forsøgt at få passet vores datter engang om mdr for at have kæreste aftener. Og det går også ok. Men i løbet af et par dage er det det samme igen.

Vi har indsat en dag i ugen hvor vi skulle have sex lidt i tvang for at få lysten igen men det varer kun en eller maks 2 uger og så er vi tilbage i det gamle.

Nej vi har endnu ikke prøvet parterpi. Fordi vi jo snakker godt nok om tingene, der sker bareingenting.

Anonym skriver:

Altså i forhold det han temperament skal han i noget behandling her til april.
Men tror ikke på mirakler hvad det angår. Han ved godt selv det er et problem men han prøver ikke og gøre som vi har snakket om flere gange at han skalgå når han kan mærke at det er lige ved at være.

Og resten ja med sexen har vi prøvet at sætte en dag af hver uge som tvang i starten for at måske få lidt mere lyst igen.

Mht det med han ikke laver noget har jeg sagt mange gange, og nu hvor han har kunnet se det på en kalender så siger han bare at han laver så meget andet. Og når jeg så spørger hvad det er. Så siger han at han ikke lige kan komme på det nu?

Ved ikke om en parterapeut ville kunne hjælpe på det. Og jeg synes også det er rigtig svært netop fordi vi har vores datter sammen.

Mht. hans temparementsproblem så ville han højst sandsynligt gå ud hvis han kunne det, men han kan vel ikke styre det? Så jeg tror det er rigtig godt han kommer i behandling og kan få nogle værktøjer til at håndtere det. Jeg synes dog det er ærgerligt du allerede nu er så negativ indstillet overfor det. Hvordan skal han tro på det hvis du heller ikke gør?

Hvis du virkelig godt vil redde jeres forhold så synes jeg du skal give parterapi en chance.

 

Anonym skriver:

Vi har forsøgt at få passet vores datter engang om mdr for at have kæreste aftener. Og det går også ok. Men i løbet af et par dage er det det samme igen.

Vi har indsat en dag i ugen hvor vi skulle have sex lidt i tvang for at få lysten igen men det varer kun en eller maks 2 uger og så er vi tilbage i det gamle.

Nej vi har endnu ikke prøvet parterpi. Fordi vi jo snakker godt nok om tingene, der sker bareingenting.

Det er vel okay at hverdagen træder i kraft. Det kan jo ikke undgås? Parterapi handler ikke blot om at tale sammen. 

Evt.kan i jo også prøve en sexolog? 

 

Jeg har stemt nej..

ikke fordi mit forhold er anderledes end dit på særlig mange punkter...

MEN fordi at dit ordvalg og brug for at opstille tingene viser mig at du faktisk er videre men som du selv skriver så bliver du nervøs for at gå igennem den nye dør...

Du vil fortryde det hvis du bliver sådan som jeg læser det du skriver...

Du vil om en måned stå på nøjagtig samme sted og tænke nøjagtig de samme tanker men denne gang vil han ikke tro på dig for du har jo sagt det før og han ved at det bare bliver ved snakken..

tag springet og nyd at I kan snakke om tingene lige nu...

Se det som en mulighed for at finde en ny balance i Jeres forhold og måske giver det ro og plads til at flammen kommer tilbage og måske gør det ikke...

Prøv selv at læs med kritiske øjne dine indlæg...

Prøv at glem det er dig der har skrevet dem men se på dem som hvis en veninde skrev det..

Hvad ville dit råd være til hende???