Hvad gør jeg?

M_V skriver:

Men det går jo ikke, at du går og er nedtrykt, så må han blive irreteret tænker jeg. Det er rigtig vigtigt, at du får det her ud af verden. Ellers så kan du selv gå helt ned.

Men det lyder som noget der har stået på i længere tid. Selvom det kun er for nylig, han ændret sig mere radikalt.

Tænker om din kæreste kan have en depression. Hvis man har det kan man have utrolig svært ved at rumme andre, og kan have meget svært ved at vise følelser.

Det kan være han skal en tur til lægen. Men ville altså tage stille og roligt hul på det, og så spørge ind til ham på en god måde og ikke en aggressiv måde. Bare stille og roligt spore sig ind.

Det må være så ufedt, at føle sig afvist som du gør. Og det har muligvis intet med dig at gøre overhovedet!

Tak for dine råd. Tror bare jeg må rive plasteret af og tage en snak med ham, selvom jeg absolut ikke har lyst.. Er så bange for at føle mig afvist.. På den anden side, så er det jo den følelse jeg render rundt med hele tiden..
Det er bare så træls at han så hurtigt bliver mega irriteret på mig og ja... Øv!

Anonym skriver:

Det har han helt 10000% ikke

Når du ikke ved hvad der er galt med ham, hvordan kan du så være 1000% sikker på, at det ikke er hash?

loop skriver:

Når du ikke ved hvad der er galt med ham, hvordan kan du så være 1000% sikker på, at det ikke er hash?

Fordi han ikke ryger hash! Jeg stoler på ham på dette område. Det kan være lidt svært at forklare og måske svært at forstå, men jeg er overbevist om at han ikke ryger hash!

Anonym skriver:

Ja.. han er "bare sløj" 

Hmm... det lyder underligt. Hvis det var mig ville jeg spørge lidt mere ind til det. Eksempelvis, hvis han siger han er sløj, så ville jeg spørge "hvordan sløj, har du ondt nogen steder eller føler du at du har feber osv.".

Og så må du også gøre ham klart, at i har allerede et barn og venter nummer to, så i er nød til at kunne snakke sammen som voksne mennesker. Ud fra det du skriver, lyder det som om, at i begge går og tolker den andens signaler, i stedet for at snakke sammen.

Anonym skriver:

Tak for dine råd. Tror bare jeg må rive plasteret af og tage en snak med ham, selvom jeg absolut ikke har lyst.. Er så bange for at føle mig afvist.. På den anden side, så er det jo den følelse jeg render rundt med hele tiden..
Det er bare så træls at han så hurtigt bliver mega irriteret på mig og ja... Øv!

Det kan kun blive bedste kan man sige, fordi virker han afvisende overfor dig efter den snak, så må i jo overveje hvad der så skal ske. Du vil jo blive kørt ned af det

Det er ikke fair overfor dig at blive holdt hen, og heller ikke fair overfor jeres fælles børn.

Håber han åbner op overfor dig, så i kan få det løst. Han kan da heller ikke have det godt med det, må man gå udfra.

Anonym skriver:

Fordi han ikke ryger hash! Jeg stoler på ham på dette område. Det kan være lidt svært at forklare og måske svært at forstå, men jeg er overbevist om at han ikke ryger hash!

OK. Du behøver heller ikke forklare. Jeg spørger bare.

Jeg kommer lige til at tænke på...Kan der være nogen, der har kommet noget i hans drink?

Er han blevet sådan efter en bytur? For så tænker jeg desværre straks dårlig samvittighed.... Han kan muligvis ikke holde ud at se på jer fordi han ved han har jokket gevaldigt i lorten.. Og så er det nemmest at skride i seng og sove følelsen af at være en kæmpe idiot væk.
Det har jeg selv været ude for. Han orkede ikke lige ta ansvar, det endte med han skred og slog op pr sms. Farvel børn og årelangt forhold :-S