Modenhed...

Er enig i modenhed også handler om at kunne tage ansvar, men for mig er modenhed langt mere komplekst.

Jeg kan sagtens møde en der kan tage ansvar, være den mest fantastisk forældre, tilsidesætte sig selv hundrede procent og stadig vil de fremstå umoden for mig.

Det er netop der der undrer mig ved modenhed bliver synonym for en god forældre. Ansvarsfuldhed, kunne tilsidesætte sig selv erfor mig at være en god forældre. Men om man stadig ser livet mere sort/hvidt, ikke har en stor referenceramme, ikke have oplevet alt verdens ondskab eller hvad ved jeg gør ikke en til dårligere eller bedre forældre. 

selvfølgelig er der meget mere i det, men er man ansvarsfuld i min verden, så er man hvad jeg vil kalde moden i forhold til forældrerollen, det er et godt skridt på vejen i hvert fald, og alt det andet med at te sig fjollet, det har bare ikke noget at gøre med modenhed, i min verden, det er nærmere personlighed. 

isabellasmor skriver:

selvfølgelig er der meget mere i det, men er man ansvarsfuld i min verden, så er man hvad jeg vil kalde moden i forhold til forældrerollen, det er et godt skridt på vejen i hvert fald, og alt det andet med at te sig fjollet, det har bare ikke noget at gøre med modenhed, i min verden, det er nærmere personlighed. 

Jeg tror simpelthen det handler om modenhed for mig lægger sig op af en definition hvor man taler livsvisdom, erfaring, overblik. Og ikke den definition der taler om ansvarsfuldhed - ansvarsfuldhed er dog bunden for man overhovedet kan bruge sin erfaring og livsvisdom på en klog måde.

Jeg vil ikke sige man skal have livsvisdom for at gøre en god forældre.

Jeg vil sige man skal udvise ansvarsfølelse, turde tilsidesætte sig selv også forstået på den måde man tør bryde facaden osv hvis det er nødvendigt - men for mig er det ikke hele indholdet i modenhed - modenhed er afhængig af tid og man kan ikke som 17 årig sige: jeg er meget moden, jo i forhold til andre på 17 men... Det betyder ikke man ikke kan være en god forældre som 17 årig.

Jeg mødt forældre i mange aldre, og jeg kan sagtens tale forældrerolle med en 20 årig og være helt enige og på linie, men kan da godt mærke at de 20 år mere der har formet mig gør noget i forhold til hvor mange nuancer der er i livet. Men jeg er da ikke en bedre forældre eller bedre menneske for den sags skyld - bare mere "brugt" 

Nu har jeg en del gange stødt på begrebet moden/modenhed i forhold til hvorvidt man skal have børn som ung og er hver gang blevet lidt overrasket over: at modenhed er det karaktertræk som definerer ens evne til at være forældre, at modenhed er alene positivt og at definitionen af modenhed som værende minus fester, langt forhold og en opvækst der har modelleret.

Har brugt lidt tanker på, hvad jeg egentlig synes man skal være for at kunne blive en god forældre. Har ikke et entydigt svar, men en ting som er vigtig for mig er, at man kan tilsidesætte sig selv hundrede procent hvis det er nødvendigt, det handler både om at kunne aflyse en fest, men sørme også om kan udskyde et toiletbesøg, kan bruge sine sidste penge som ellers var sat af til frisør osv. Da jeg blev kastet ud i at være ansvarlig for en 3 årig som 18 årig var det sindsyg svært, svært at tilsidesætte alle mine behov når det var nødvendigt og det alle døgnets 24 timer.

Derimod er voksen/moden/kedelig ikke noget jeg sætter højt, er sikker på mine børn nyder når jeg glemmer at være voksen...

Er modenhed positivt? Jeg er jo selvsagt et sted i livet hvor jeg ikke behøver at forsvare mig som moden i forhold til at have børn, og kan derfor være meget mere afslappet i forhold til det - at jeg er moden kan gøre jeg kan stile mod at være umoden ;-) jeg skal ikke bevise noget i forhold til modenhed og kan derfor slappe af. For jeg synes jo faktisk moden er lidt kedeligt, og er lidt stolt når min præteen kigger på mig med hvidvendte øjne og siger: ej moar hvor er du umoden....! Jeg føler mig ikke moden (andet end på papiret), jeg er fjollet, jeg føler nogen gange jeg leger voksen, jeg leger lærer, jeg leger mor, leger kæreste. Men i virkeligheden er jeg bare en lille pige der helst vil lege hele tiden  Og alligvel ved jeg godt jeg er meget anderledes end da jeg var 20 - men vil faktisk sige det anderledes ligger i: at jeg nu ved der er mest jeg ikke ved, totalt afslappet i forhold til at være barnlig, umoden, urimelig, dum og uklog.

Nå ked af det bliver langt Men der lige det sidste, hvordan bliver man moden? Er man moden fordi man ikke fester? Er man miden fordi man har et stabilt forhold? Er man moden fordi man har haft en barndom som måske ikke lige stod som det ideelle billede? Eller bliver man moden med tiden, bliver man moden af fester, af uddannelse, af venner man taler med, af mange kærester??!!! Jeg har jo svært ved at give svaret da jeg ikke er moden  Jeg har ikke været den store festabe, kendt min mand i 21 år, ikke haft en rosenrød barndom, mistet en del også tidligt i livet, rejst en hel del, været væk fra DK i 2 år, taget lang uddannelse, snakket mange nætter og meget mere - og jeg kan ikke pege på en af delene og sige: det gjorde mig moden - tiden gjorde mig moden (selvom jeg helst vil være umoden)...

skal lige siges til slut - jeg tror man er en fantastisk mor fordi man er det og ikke qua alder, uddannelse, økonomi mm

Du svarer selv på dit spørgsmål til sidst, og jeg er enig i din tolkning.

At gå derhjemme og ikke feste, at aldrig fjolle, aldrig være åndssvag med sine børn, at have masser af bagage med fra parforhold, tagen ansvar tidligt i livet o.s.v. har efter min mening 0 med modenhed at gøre. Jeg er top fjollet med min søn, går stadig til fester og ligger brak med tømmermænd, jeg har haft en meget nem barndom/ungdom som enebarn - forkælet vil nogle nok mene.

Tid gør moden. Jeg har altid været "moden" af min alder. Meget fornuftig, ansvarsfuld, god til at overskue situationer og konsekvenser, god menneskekender. Men når jeg ser tilbage på mig selv som 20-årig, var jeg altså bare helt ekstremt umoden i forhold til hvor jeg er nu. Og den erfaring man får med liv levet, kan man efter min mening ikke opnå på andre måder.

Jeg er 34 nu, og har veninder i start/midt-tyverne. De er skidesøde og vi hygger os. Men nogle gange bliver jeg næsten chokeret over hvor umodne de er. På trods af at flere af dem virkelig har oplevet meget og fået stor livserfaring trods deres unge alder.

Dermed ikke sagt at man ikke kan være en god mor i start-tyverne! Nogle kan - nogle kan absolut ikke. Og efter min mening vil procentdelen af "egnede mødre" stige med alderen.

Men jeg oplever unge mødre herinde der virker gode, kærlige og ansvarsfulde, så det skal ikke tages som en generel kritik.

modesty skriver:

Du svarer selv på dit spørgsmål til sidst, og jeg er enig i din tolkning.

At gå derhjemme og ikke feste, at aldrig fjolle og være åndssvag med sine børn, at have masser af bagage med fra parforhold, tagen ansvar tidligt i livet o.s.v. har efter min mening 0 med modenhed at gøre.

Tid gør moden. Jeg har altid været "moden" af min alder. Meget fornuftig, ansvarsfuld, god til at overskue situationer og konsekvenser, god menneskekender. Men når jeg ser tilbage på mig selv som 20-årig, var jeg altså bare helt ekstremt umoden i forhold til hvor jeg er nu. Og den erfaring man får med liv levet, kan man efter min mening ikke opnå på andre måder.

Jeg er 34 nu, og har veninder i start/midt-tyverne. De er skidesøde og vi hygger os. Men nogle gange bliver jeg næsten chokeret over hvor umodne de er. På trods af at flere af dem virkelig har oplevet meget og fået stor livserfaring trods deres unge alder.

Dermed ikke sagt at man ikke kan være en god mor i start-tyverne! Nogle kan - nogle kan absolut ikke. Og efter min mening vil procentdelen af "egnede mødre" stige med alderen.

Men jeg oplever unge mødre herinde der virker gode, kærlige og ansvarsfulde, så det skal ikke tages som en generel kritik.

Ja kender nok mit eget svar 

Min undren er egentlig også modenhed sættes lig med god forældre. Ansvarsfuld kan jeg sætte lig med god forældre, men modenhed er mangt og meget mere.

Og ja som dig har jeg også bekendte i alle aldre, og super gode forældre omkring mig der er langt yngre end mig, men hold da fest hvor kan de bare være dybt umodne på den der skønne sort/hvide naive måde som jeg et eller andet sted misunder.

og Line som 22 årig der havde gået igennem et kræft forløb med sin far, der havde styrtet ud af sengen, knapt nåede at få underbukser på før hun løb de halvanden kilometer hen til sin mor der havde fundet sin kæreste død på gulvet, Line der har fungeret som kæreste til en enlig far fra hun var 18 osv osv osv. Hun er da bare laaaaangt væk fra Line på 40 i sin livsvisdom, i sin erfaring, i sin modenhed - men hun kunne have været en fantastisk mor og var utrolig ansvarsfuld.

Ja kender nok mit eget svar 

Min undren er egentlig også modenhed sættes lig med god forældre. Ansvarsfuld kan jeg sætte lig med god forældre, men modenhed er mangt og meget mere.

Og ja som dig har jeg også bekendte i alle aldre, og super gode forældre omkring mig der er langt yngre end mig, men hold da fest hvor kan de bare være dybt umodne på den der skønne sort/hvide naive måde som jeg et eller andet sted misunder.

og Line som 22 årig der havde gået igennem et kræft forløb med sin far, der havde styrtet ud af sengen, knapt nåede at få underbukser på før hun løb de halvanden kilometer hen til sin mor der havde fundet sin kæreste død på gulvet, Line der har fungeret som kæreste til en enlig far fra hun var 18 osv osv osv. Hun er da bare laaaaangt væk fra Line på 40 i sin livsvisdom, i sin erfaring, i sin modenhed - men hun kunne have været en fantastisk mor og var utrolig ansvarsfuld.

Jo, man kan godt være en god forælder selvom man ikke er moden.

Men de nuancer du også snakker om, evnen til ikke at være sort/hvid, men at perspektivere, have empati o.s.v., mener jeg er en sindssygt god kvalitet at kunne give videre til sit barn. Og det mener jeg at modne forældre magter bedre end umodne. Plus, jeg mener at den kvalitet kan være med til at holde sammen på parforholdet, hvilket efter min mening også er helt ekstremt vigtigt i forhold til at være en god forælder. Bliver nogle gange rystet over hvor nemt og hurtigt folk går fra hinanden herinde, og det mener jeg i høj grad (bl.a.) hænger sammen med modenhedsniveauet.

modesty skriver:

Jo, man kan godt være en god forælder selvom man ikke er moden.

Men de nuancer du også snakker om, evnen til ikke at være sort/hvid, men at perspektivere, have empati o.s.v., mener jeg er en sindssygt god kvalitet at kunne give videre til sit barn. Og det mener jeg at modne forældre magter bedre end umodne.

Tror der er fordele og ulemper ved alt. De mange nuancer er godt at give videre, men man kan godt have dem omkring mange ting hvis det handler om at bløde op på den rigide sort/hvide verden - og den rigtige sort/hvide verden kan sagtens findes hos en moden person ;-) 

tilgengæld når man er ung kan man jo netop også give naiviteten - ja den misunder jeg altså 

Jeg tror ikke jeg vil turde sige, alder er en så afgørende faktor i forhold til forældreskabet. Men er dog selv sad glad for jeg ventede men det er for min egen skyld

lineog4 skriver:

Tror der er fordele og ulemper ved alt. De mange nuancer er godt at give videre, men man kan godt have dem omkring mange ting hvis det handler om at bløde op på den rigide sort/hvide verden - og den rigtige sort/hvide verden kan sagtens findes hos en moden person ;-) 

tilgengæld når man er ung kan man jo netop også give naiviteten - ja den misunder jeg altså 

Jeg tror ikke jeg vil turde sige, alder er en så afgørende faktor i forhold til forældreskabet. Men er dog selv sad glad for jeg ventede men det er for min egen skyld

Nja, jeg mener så ikke at den rigide sort/hvide verden kan findes hos en moden person, måske i detaljen, men ikke generelt. Men det er så måske dér vi tolker ordet forskelligt.

modesty skriver:

Nja, jeg mener så ikke at den rigide sort/hvide verden kan findes hos en moden person, måske i detaljen, men ikke generelt. Men det er så måske dér vi tolker ordet forskelligt.

Okay så kan den være i en voksen person på papiret  Alder udelukker desværre ikke den sort/hvide rigiditet

lineog4 skriver:

Okay så kan den være i en voksen person på papiret  Alder udelukker desværre ikke den sort/hvide rigiditet

Nejnej, bestemt ikke. Okay, nu bliver det navlepillende.  

Jeg mener bestemt ikke at ALLE mennesker bliver modne med alderen. Nogle mennesker bliver aldrig modne. Men jeg mener at alder er en forudsætning for at opnå modenhed.

Giver det mening?

Kommer til at tænke på min kære far kunne få mig i det røde felt som ung når han sagde: du er meget intelligent, men du er ikke klog....

For det er jo netop forskellen, men kan have utrolig meget viden, være intelligent osv. Men klogskab kommer med erfaring, livet, tiden, perspektivet og det er nok det jeg kaldet moden