Modenhed...

Nu har jeg en del gange stødt på begrebet moden/modenhed i forhold til hvorvidt man skal have børn som ung og er hver gang blevet lidt overrasket over: at modenhed er det karaktertræk som definerer ens evne til at være forældre, at modenhed er alene positivt og at definitionen af modenhed som værende minus fester, langt forhold og en opvækst der har modelleret.

Har brugt lidt tanker på, hvad jeg egentlig synes man skal være for at kunne blive en god forældre. Har ikke et entydigt svar, men en ting som er vigtig for mig er, at man kan tilsidesætte sig selv hundrede procent hvis det er nødvendigt, det handler både om at kunne aflyse en fest, men sørme også om kan udskyde et toiletbesøg, kan bruge sine sidste penge som ellers var sat af til frisør osv. Da jeg blev kastet ud i at være ansvarlig for en 3 årig som 18 årig var det sindsyg svært, svært at tilsidesætte alle mine behov når det var nødvendigt og det alle døgnets 24 timer.

Derimod er voksen/moden/kedelig ikke noget jeg sætter højt, er sikker på mine børn nyder når jeg glemmer at være voksen...

Er modenhed positivt? Jeg er jo selvsagt et sted i livet hvor jeg ikke behøver at forsvare mig som moden i forhold til at have børn, og kan derfor være meget mere afslappet i forhold til det - at jeg er moden kan gøre jeg kan stile mod at være umoden ;-) jeg skal ikke bevise noget i forhold til modenhed og kan derfor slappe af. For jeg synes jo faktisk moden er lidt kedeligt, og er lidt stolt når min præteen kigger på mig med hvidvendte øjne og siger: ej moar hvor er du umoden....! Jeg føler mig ikke moden (andet end på papiret), jeg er fjollet, jeg føler nogen gange jeg leger voksen, jeg leger lærer, jeg leger mor, leger kæreste. Men i virkeligheden er jeg bare en lille pige der helst vil lege hele tiden  Og alligvel ved jeg godt jeg er meget anderledes end da jeg var 20 - men vil faktisk sige det anderledes ligger i: at jeg nu ved der er mest jeg ikke ved, totalt afslappet i forhold til at være barnlig, umoden, urimelig, dum og uklog.

Nå ked af det bliver langt Men der lige det sidste, hvordan bliver man moden? Er man moden fordi man ikke fester? Er man miden fordi man har et stabilt forhold? Er man moden fordi man har haft en barndom som måske ikke lige stod som det ideelle billede? Eller bliver man moden med tiden, bliver man moden af fester, af uddannelse, af venner man taler med, af mange kærester??!!! Jeg har jo svært ved at give svaret da jeg ikke er moden  Jeg har ikke været den store festabe, kendt min mand i 21 år, ikke haft en rosenrød barndom, mistet en del også tidligt i livet, rejst en hel del, været væk fra DK i 2 år, taget lang uddannelse, snakket mange nætter og meget mere - og jeg kan ikke pege på en af delene og sige: det gjorde mig moden - tiden gjorde mig moden (selvom jeg helst vil være umoden)...

skal lige siges til slut - jeg tror man er en fantastisk mor fordi man er det og ikke qua alder, uddannelse, økonomi mm

lineog4 skriver:

Nu har jeg en del gange stødt på begrebet moden/modenhed i forhold til hvorvidt man skal have børn som ung og er hver gang blevet lidt overrasket over: at modenhed er det karaktertræk som definerer ens evne til at være forældre, at modenhed er alene positivt og at definitionen af modenhed som værende minus fester, langt forhold og en opvækst der har modelleret.

Har brugt lidt tanker på, hvad jeg egentlig synes man skal være for at kunne blive en god forældre. Har ikke et entydigt svar, men en ting som er vigtig for mig er, at man kan tilsidesætte sig selv hundrede procent hvis det er nødvendigt, det handler både om at kunne aflyse en fest, men sørme også om kan udskyde et toiletbesøg, kan bruge sine sidste penge som ellers var sat af til frisør osv. Da jeg blev kastet ud i at være ansvarlig for en 3 årig som 18 årig var det sindsyg svært, svært at tilsidesætte alle mine behov når det var nødvendigt og det alle døgnets 24 timer.

Derimod er voksen/moden/kedelig ikke noget jeg sætter højt, er sikker på mine børn nyder når jeg glemmer at være voksen...

Er modenhed positivt? Jeg er jo selvsagt et sted i livet hvor jeg ikke behøver at forsvare mig som moden i forhold til at have børn, og kan derfor være meget mere afslappet i forhold til det - at jeg er moden kan gøre jeg kan stile mod at være umoden ;-) jeg skal ikke bevise noget i forhold til modenhed og kan derfor slappe af. For jeg synes jo faktisk moden er lidt kedeligt, og er lidt stolt når min præteen kigger på mig med hvidvendte øjne og siger: ej moar hvor er du umoden....! Jeg føler mig ikke moden (andet end på papiret), jeg er fjollet, jeg føler nogen gange jeg leger voksen, jeg leger lærer, jeg leger mor, leger kæreste. Men i virkeligheden er jeg bare en lille pige der helst vil lege hele tiden  Og alligvel ved jeg godt jeg er meget anderledes end da jeg var 20 - men vil faktisk sige det anderledes ligger i: at jeg nu ved der er mest jeg ikke ved, totalt afslappet i forhold til at være barnlig, umoden, urimelig, dum og uklog.

Nå ked af det bliver langt Men der lige det sidste, hvordan bliver man moden? Er man moden fordi man ikke fester? Er man miden fordi man har et stabilt forhold? Er man moden fordi man har haft en barndom som måske ikke lige stod som det ideelle billede? Eller bliver man moden med tiden, bliver man moden af fester, af uddannelse, af venner man taler med, af mange kærester??!!! Jeg har jo svært ved at give svaret da jeg ikke er moden  Jeg har ikke været den store festabe, kendt min mand i 21 år, ikke haft en rosenrød barndom, mistet en del også tidligt i livet, rejst en hel del, været væk fra DK i 2 år, taget lang uddannelse, snakket mange nætter og meget mere - og jeg kan ikke pege på en af delene og sige: det gjorde mig moden - tiden gjorde mig moden (selvom jeg helst vil være umoden)...

skal lige siges til slut - jeg tror man er en fantastisk mor fordi man er det og ikke qua alder, uddannelse, økonomi mm

Rigtig godt skrevet .. Jeg er helt enig med dig ..

Jeg syns man er moden når man tager ansvar for de ting man laver , og tænker på sine børn frem for sig selv .. 

lineog4 skriver:

Nu har jeg en del gange stødt på begrebet moden/modenhed i forhold til hvorvidt man skal have børn som ung og er hver gang blevet lidt overrasket over: at modenhed er det karaktertræk som definerer ens evne til at være forældre, at modenhed er alene positivt og at definitionen af modenhed som værende minus fester, langt forhold og en opvækst der har modelleret.

Har brugt lidt tanker på, hvad jeg egentlig synes man skal være for at kunne blive en god forældre. Har ikke et entydigt svar, men en ting som er vigtig for mig er, at man kan tilsidesætte sig selv hundrede procent hvis det er nødvendigt, det handler både om at kunne aflyse en fest, men sørme også om kan udskyde et toiletbesøg, kan bruge sine sidste penge som ellers var sat af til frisør osv. Da jeg blev kastet ud i at være ansvarlig for en 3 årig som 18 årig var det sindsyg svært, svært at tilsidesætte alle mine behov når det var nødvendigt og det alle døgnets 24 timer.

Derimod er voksen/moden/kedelig ikke noget jeg sætter højt, er sikker på mine børn nyder når jeg glemmer at være voksen...

Er modenhed positivt? Jeg er jo selvsagt et sted i livet hvor jeg ikke behøver at forsvare mig som moden i forhold til at have børn, og kan derfor være meget mere afslappet i forhold til det - at jeg er moden kan gøre jeg kan stile mod at være umoden ;-) jeg skal ikke bevise noget i forhold til modenhed og kan derfor slappe af. For jeg synes jo faktisk moden er lidt kedeligt, og er lidt stolt når min præteen kigger på mig med hvidvendte øjne og siger: ej moar hvor er du umoden....! Jeg føler mig ikke moden (andet end på papiret), jeg er fjollet, jeg føler nogen gange jeg leger voksen, jeg leger lærer, jeg leger mor, leger kæreste. Men i virkeligheden er jeg bare en lille pige der helst vil lege hele tiden  Og alligvel ved jeg godt jeg er meget anderledes end da jeg var 20 - men vil faktisk sige det anderledes ligger i: at jeg nu ved der er mest jeg ikke ved, totalt afslappet i forhold til at være barnlig, umoden, urimelig, dum og uklog.

Nå ked af det bliver langt Men der lige det sidste, hvordan bliver man moden? Er man moden fordi man ikke fester? Er man miden fordi man har et stabilt forhold? Er man moden fordi man har haft en barndom som måske ikke lige stod som det ideelle billede? Eller bliver man moden med tiden, bliver man moden af fester, af uddannelse, af venner man taler med, af mange kærester??!!! Jeg har jo svært ved at give svaret da jeg ikke er moden  Jeg har ikke været den store festabe, kendt min mand i 21 år, ikke haft en rosenrød barndom, mistet en del også tidligt i livet, rejst en hel del, været væk fra DK i 2 år, taget lang uddannelse, snakket mange nætter og meget mere - og jeg kan ikke pege på en af delene og sige: det gjorde mig moden - tiden gjorde mig moden (selvom jeg helst vil være umoden)...

skal lige siges til slut - jeg tror man er en fantastisk mor fordi man er det og ikke qua alder, uddannelse, økonomi mm

Jeg opfatter tilsyneladende ikke modenhed som du gør...

For mig er det nærmest synosym med at være ansvarsfuld.. og som du skriver at kunne tilsidesætte sine egne behov, være moden nok til det... Og det kan et barn f.eks. ikke.. mange teenagere kan det ikke og det kommer først for mange i deres voksne liv...
Så modenhed er ikke noget man kan gøre noget ved, det kommer med tiden og er en process i hjernen som ikke kan speedes op..

Så tror jeg mange af de eksempler med fester osv er meget et billed af hvor man er i livet...

Jeg ser ikke umoden som være noget negativt men bare en tilstand som man stadig er i.. man er ikke færdig med at løbe hornene af sig endnu... Æblet er stadig grønt...

Ens værdier ændre sig jo også igennem livet, hvor som teenager er det det vigtigste i hele verden at være den alle kender, alle kan lide, blive inviteret til alle festerne.. så bliver man ældre og værdierne ændre sig gerne i retning af at man vil have et meningsfuldt arbejde, en dejlig familie og en hverdag der fungere... Og den process kan man vel godt kalde at modnes..

For mig er moden heller ikke noget der nødvendigvis hænger sammen med alder. MEN jeg tror det for mange bliver nemmere jo ældre man bliver, at se ting/ situationer fra andre vinkler end kun sin egen. Der siges jo også at vores hjerne først er færdige i starten af tyverne. 

For mig handler modenhed og det omkring børn, at man kan tilsidesætte sig selv. Økonomisk, fysisk og psykisk. Og uanset hvor moden man føler sig, tror jeg at man stadig er nødt til at lære mange af tingene, når barn/ børn ER kommet til os her synes jeg jeg har tilsidesat mine egne behov i stor stil for min søn. Men der skulle et ordentlig vink med en vognstang til, før jeg fandt ud af at jeg også var nødt til det karrieremæssigt. Jeg endte med at gå grundigt ned med stress fordi jeg både ville være MOR og dyrke min karriere som inden jeg fik barn. Det kunne jeg personligt ikke. Og det har efterfølgende taget mig lang tid, at finde ro i at jeg stadig "er noget", selvom min professionelle karriere de næste mange år bliver på et helt andet plan. Men for mig handler modenhed derfor også om ens professionelle karriere, om man er villig til, for en tid, at ofre det hårde slid man før har lagt for dagen for job. 

Men ellers er jeg enig i de punkter du skriver, som ingen frisør hvis der mangler bukser (en ren selvfølge for mig!) at man finder de skjulte ressourcer frem, når man for ved ikke hvilken nat, mangler sin søvn pga af sygt/ ked af det barn. At man forklare igen-igen hvordan man lyner sin jakke i stedet for at blive irriteret. 

Enig

Har mødt nogle på 18 der helt sikkert var klar til forældrerollen men har så sandelig også mødt nogen på 40 der bestemt aldrig burde få børn...

Så alder er ikke lig med modenhed for mig...

Som du skriver så er modenhed for mig også at man kan tilsidesætte ALLE ens egne behov for at tage vare på et andet levende væsen.. uanset om det er et kæledyr eller et barn...

begge er 100% afhængige dig til at tage sig af dem...

Nu har jeg en del gange stødt på begrebet moden/modenhed i forhold til hvorvidt man skal have børn som ung og er hver gang blevet lidt overrasket over: at modenhed er det karaktertræk som definerer ens evne til at være forældre, at modenhed er alene positivt og at definitionen af modenhed som værende minus fester, langt forhold og en opvækst der har modelleret.

Har brugt lidt tanker på, hvad jeg egentlig synes man skal være for at kunne blive en god forældre. Har ikke et entydigt svar, men en ting som er vigtig for mig er, at man kan tilsidesætte sig selv hundrede procent hvis det er nødvendigt, det handler både om at kunne aflyse en fest, men sørme også om kan udskyde et toiletbesøg, kan bruge sine sidste penge som ellers var sat af til frisør osv. Da jeg blev kastet ud i at være ansvarlig for en 3 årig som 18 årig var det sindsyg svært, svært at tilsidesætte alle mine behov når det var nødvendigt og det alle døgnets 24 timer.

Derimod er voksen/moden/kedelig ikke noget jeg sætter højt, er sikker på mine børn nyder når jeg glemmer at være voksen...

Er modenhed positivt? Jeg er jo selvsagt et sted i livet hvor jeg ikke behøver at forsvare mig som moden i forhold til at have børn, og kan derfor være meget mere afslappet i forhold til det - at jeg er moden kan gøre jeg kan stile mod at være umoden ;-) jeg skal ikke bevise noget i forhold til modenhed og kan derfor slappe af. For jeg synes jo faktisk moden er lidt kedeligt, og er lidt stolt når min præteen kigger på mig med hvidvendte øjne og siger: ej moar hvor er du umoden....! Jeg føler mig ikke moden (andet end på papiret), jeg er fjollet, jeg føler nogen gange jeg leger voksen, jeg leger lærer, jeg leger mor, leger kæreste. Men i virkeligheden er jeg bare en lille pige der helst vil lege hele tiden  Og alligvel ved jeg godt jeg er meget anderledes end da jeg var 20 - men vil faktisk sige det anderledes ligger i: at jeg nu ved der er mest jeg ikke ved, totalt afslappet i forhold til at være barnlig, umoden, urimelig, dum og uklog.

Nå ked af det bliver langt Men der lige det sidste, hvordan bliver man moden? Er man moden fordi man ikke fester? Er man miden fordi man har et stabilt forhold? Er man moden fordi man har haft en barndom som måske ikke lige stod som det ideelle billede? Eller bliver man moden med tiden, bliver man moden af fester, af uddannelse, af venner man taler med, af mange kærester??!!! Jeg har jo svært ved at give svaret da jeg ikke er moden  Jeg har ikke været den store festabe, kendt min mand i 21 år, ikke haft en rosenrød barndom, mistet en del også tidligt i livet, rejst en hel del, været væk fra DK i 2 år, taget lang uddannelse, snakket mange nætter og meget mere - og jeg kan ikke pege på en af delene og sige: det gjorde mig moden - tiden gjorde mig moden (selvom jeg helst vil være umoden)...

skal lige siges til slut - jeg tror man er en fantastisk mor fordi man er det og ikke qua alder, uddannelse, økonomi mm

For mig er modenhed netop at kunne tilsidesætte sig selv og egne behov f.eks.

derimod kan jeg og min mand da sagtens være barnlige, drille, være sjove på en "ikke voksen" måde sammen, og sikkert også hver for sig.

at kunne te sig fjollet og få sin teenager til at vende øjne, har i min verden intet med modenhed at gøre.. for du tilsidesætter stadig dig selv og dine behov, du sørger stadig for mad hver dag, kærlighed, tryghed, tøj på kroppen osv osv, og det er i min verden et "modenhedstegn" eller hvad man kan sige. 

ano14316 skriver:

Jeg opfatter tilsyneladende ikke modenhed som du gør...

For mig er det nærmest synosym med at være ansvarsfuld.. og som du skriver at kunne tilsidesætte sine egne behov, være moden nok til det... Og det kan et barn f.eks. ikke.. mange teenagere kan det ikke og det kommer først for mange i deres voksne liv...
Så modenhed er ikke noget man kan gøre noget ved, det kommer med tiden og er en process i hjernen som ikke kan speedes op..

Så tror jeg mange af de eksempler med fester osv er meget et billed af hvor man er i livet...

Jeg ser ikke umoden som være noget negativt men bare en tilstand som man stadig er i.. man er ikke færdig med at løbe hornene af sig endnu... Æblet er stadig grønt...

Ens værdier ændre sig jo også igennem livet, hvor som teenager er det det vigtigste i hele verden at være den alle kender, alle kan lide, blive inviteret til alle festerne.. så bliver man ældre og værdierne ændre sig gerne i retning af at man vil have et meningsfuldt arbejde, en dejlig familie og en hverdag der fungere... Og den process kan man vel godt kalde at modnes.

Det er rigtigt for mig er moden mere end ansvarfuldhed. 

Det er lidt dobbelttydigt, for det er både noget som er kedeligt, den der modne voksne der gerne sidder lørdag aften med sin rødvin og cognac og debattere brutto nationalproduktet 

Men modenhed er også noget de handler om at er større perspektiv at sætte tingene ind i, at tiden, erfaringen, det levede liv giver en referenceramme - man får fra den sort/hvide verden til en verden med flere og flere nuancer og selv som 40 årig kan jeg se der kan komme mange flere nuancer og er derfor ikke modnet færdigt (heldigvis for efter modenhed kommer forrådnelsen ).

Modenhed er egentlig også en afslappethed om netop modenhed, at det slet ikke er vigtigt at tilkendegivelse man er moden. Kommer til at tænke på fastelavn, hvor man som barn glæder sig helt vildt til at være klædt ud, så kommer der en periode omkring præteen/teen hvor det bare er så baaaaaarnligt, man har et stort behov for at tage afstand fra det at være barn, og pludselig så er det bare super sjovt igen en hver anledning til udklædning er fantastisk for man har ikke længere behov for at tage afstand fra at være barn for man er ikke et barn. På samme måde med modenhed...

Når jeg bruger modenhed som tillægsord i skolen om elever, så handler det om at kunne tilsidesætte egne behov for gruppen, men det handler også om at have en dybde i sin tilgang til spørgsmål, tekster, filosofi, tanker osv.

Men er stedet i livet hvor man ikke vil feste er bedre sted at være hvis man skal være forældre? Er det ikke okay at nyde gode fester, bare man er parat til at aflyse? Hvad om man fitnessnørd, karrierekvinde, inkarneret golfspiller osv osv osv fester er vel ikke dårligere? En del af mine modne venner (og her ment på den kedelige måde ;-)) fester da en del 

 

lineog4 skriver:

Det er rigtigt for mig er moden mere end ansvarfuldhed. 

Det er lidt dobbelttydigt, for det er både noget som er kedeligt, den der modne voksne der gerne sidder lørdag aften med sin rødvin og cognac og debattere brutto nationalproduktet 

Men modenhed er også noget de handler om at er større perspektiv at sætte tingene ind i, at tiden, erfaringen, det levede liv giver en referenceramme - man får fra den sort/hvide verden til en verden med flere og flere nuancer og selv som 40 årig kan jeg se der kan komme mange flere nuancer og er derfor ikke modnet færdigt (heldigvis for efter modenhed kommer forrådnelsen ).

Modenhed er egentlig også en afslappethed om netop modenhed, at det slet ikke er vigtigt at tilkendegivelse man er moden. Kommer til at tænke på fastelavn, hvor man som barn glæder sig helt vildt til at være klædt ud, så kommer der en periode omkring præteen/teen hvor det bare er så baaaaaarnligt, man har et stort behov for at tage afstand fra det at være barn, og pludselig så er det bare super sjovt igen en hver anledning til udklædning er fantastisk for man har ikke længere behov for at tage afstand fra at være barn for man er ikke et barn. På samme måde med modenhed...

Når jeg bruger modenhed som tillægsord i skolen om elever, så handler det om at kunne tilsidesætte egne behov for gruppen, men det handler også om at have en dybde i sin tilgang til spørgsmål, tekster, filosofi, tanker osv.

Men er stedet i livet hvor man ikke vil feste er bedre sted at være hvis man skal være forældre? Er det ikke okay at nyde gode fester, bare man er parat til at aflyse? Hvad om man fitnessnørd, karrierekvinde, inkarneret golfspiller osv osv osv fester er vel ikke dårligere? En del af mine modne venner (og her ment på den kedelige måde ;-)) fester da en del 

 

Jo men det er hvad man lægger i festen der ændre sig.. som teenager er det et status symbol at blive inviteret til det rigtige fester, flest fester og helst torsdag, fredag ig lørdag, jo flere tømmermænd jo federe weekend..

Som voksen er det det sociale, hyggeligt - sjove og selvfølgelig Barnlige der er vigtigt..

isabellasmor skriver:

For mig er modenhed netop at kunne tilsidesætte sig selv og egne behov f.eks.

derimod kan jeg og min mand da sagtens være barnlige, drille, være sjove på en "ikke voksen" måde sammen, og sikkert også hver for sig.

at kunne te sig fjollet og få sin teenager til at vende øjne, har i min verden intet med modenhed at gøre.. for du tilsidesætter stadig dig selv og dine behov, du sørger stadig for mad hver dag, kærlighed, tryghed, tøj på kroppen osv osv, og det er i min verden et "modenhedstegn" eller hvad man kan sige. 

Er enig i modenhed også handler om at kunne tage ansvar, men for mig er modenhed langt mere komplekst.

Jeg kan sagtens møde en der kan tage ansvar, være den mest fantastisk forældre, tilsidesætte sig selv hundrede procent og stadig vil de fremstå umoden for mig.

Det er netop der der undrer mig ved modenhed bliver synonym for en god forældre. Ansvarsfuldhed, kunne tilsidesætte sig selv erfor mig at være en god forældre. Men om man stadig ser livet mere sort/hvidt, ikke har en stor referenceramme, ikke have oplevet alt verdens ondskab eller hvad ved jeg gør ikke en til dårligere eller bedre forældre. 

For mig handler modenhed om ansvarsfuldhed, men også konsekvensberegning. Jeg kan da godt regne ud, at hvis jeg tager på druktur og ikke har babysitter til dagen efter, så bliver det ultrahårdt for mig, og derfor fravælger jeg måske drukturen.

Men faktum er, at unge normalt først lærer at vurdere konsekvenser når de er omkring 16-17-18 år (har jeg set i en dokumentar på Dr2, og DET er jo en moden kanal...hæhæ).
Denne manglende evne til at vurdere konsekvenser (der så kan tolkes som umodenhed) gør måske, at unge mødre vurderes som dårligere forældre (af offentlige instanser, omverdenen og hvem ellers...) og får extra opmærksomhed.

Når det er sagt, mener jeg personligt ikke at alle unge mødre er umodne og uansvarlige og ikke kan konsekvens-beregne. Men det er interessant at der er et lægeligt argument der kan bidrage til diskussionen om modenhed.