Rose og mad

Min datter er lige sådan, tror altså det er ganske normalt ..........



Dermed ikke sagt jeg ikke forstår din frustration, for det gør jeg kender den jo selv.
Jeg har bare valgt ikke at hænge mig så i det, fordi jeg ikke rigtig føler jeg kan gøre så meget mere end jeg i forvejen gør. Og hvis jeg gik og tænkte på det konstant, ville det tynge mig mere ned end hvad godt er, og så udover tænker jeg at det nok skal komme en dag.
Jeg ved hun spiser godt ovre i børnehaven, og det må jeg så redde mig på so far.

Hilsen en mor til en 3 1/2 årig skumbanan, som lige er blevet puttet efter at have spist en kop med vanilije yoghurt og havregryn.

Jeg bliver mere og mere bekymret  

Jeg har skrevet om det tidligere herinde, men ved at være et stykke tid siden. Rose og mad har altid været et problem, lige siden vi startede overgangskost. Uanset hvad vi serverede for hende, uanset hvor varieret, har hun altid været utrolig selektiv omkring sin mad. Mængderne også. 

Hvis man ser hendes tal ser de helt okay ud. Hun er 91 cm. og 12,5 kilo. Og det er bare helt fint, men jeg bliver frustreret når folk siger "Hendes tal er fine, så er alt vel i orden", for hvad de tal ikke siger er, at hun ikke har taget på i 5 måneder, men tvært i mod har tabt et halvt kilo. Og de siger ikke, at hun er gået fra at ligge en streg over normalkurven til knap en streg under.

På fredag skal vi til lægen og tale om det her problem, og jeg er bare nervøs for hvad der kan gøres. Og jeg vil så gerne høre fra jer der har erfaringer eller råd.

Her er vores fremgangsmåde so far:

- Vi fokuserer IKKE på maden! Vi nøder hende ikke, kommenterer ikke, ligger ikke pres.
- Vi siger ikke "Mmm, smager det ikke godt Rose?" netop for ikke at ligge negativt fokus på maden
- Vi har prøvet hun selv får lov at øse op
- Vi har prøvet (og prøver) at hun er med til at lave maden
- vi har prøvet at have maden på bordet i mange forskellige skåle så hun selv kan vælge
- Der er ikke noget sødt i hendes kost herhjemme. Hun får kun mælk og vand, vi forsøger at skære frugtyoghurt fra.

Men lige meget hjælper det. Af og til smager hun lige på noget, men så spytter hun det ud og siger "ikk li", og det værste er, at møder hun noget hun synes smager dårligt eller en underlig konsistens, så vil hun ikke spise resten af maden.

I ren og skær desperation er der som regel pasta på bordet for at hun spiser NOGET, for ellers lader hun vitterligt være med at spise. I en årgang har hun også fået frugtyoghurt, for ellers spiste hun ikke morgenmad/lidt før sengetid (trods vi i en længere periode havde prøvet helt at udelukke det), men den prøver vi igen at skære fra nu her, men det resulterer bare ikke i at hun ikke spiser morgenmad. 

For mig virker det ikke som en magtkamp, som nogen nok ville antage. Og det er helt bestemt ikke aldersbetinget, netop fordi det er stået på siden starten på overgangskost. 

Et eksempel på hvad hun spiste en dag i sidste uge, som kan betragtes som en RIGTIG RIGTIG god dag i Roses mad-verden. Den eneste grund til hun spiste så "meget" frokost var, at det var i vuggestuen, hvor hun normalvis spiser ok af madpakken. Det er det eneste der holder hendes vægt oppe, og hendes madpakke må ikke variere, for så spiser hun ikke:

Morgen: 1-2 skefulde yoghurt
Frokost: 3/4 rugbrød med pålæg + ½ ostehaps
Eftermiddag: ½ rugbrød med pålæg
Aftensmad: En meget lille portion pasta med ketchup/parmasanost. Et par få skefulde yoghurt natural.
Aften (inden sengetid): Resten af pastaportionen (ikke meget)
Snacks i løbet af dagen: 1 enkelt frugtstank med æble/gulerod
Drikkelse i løbet af dagen: Vand og letmælk

Det gør mig SÅ ked af det, at vi ikke kan få grøntsager i hende. Det gør mig SÅ ked af det, at hendes kost er så uvarieret. Og på samme tid har vi James, som gladeligt spiser alt han får serveret og i store mængder..

Og jeg synes bare hun begynder at se så spinkel ud Har vedhæftet billeder fra i morges - Min smukke fastelavnssommerfugl 

Jeg har selv en lille prinsesse som har sin helt eget liv i forhold til mad

Vildt frustrerende.

Har lige været til 2 års undersøgelse idag og hun er en streg over kurven højde mæssigt og OVER en streg under vægt mæssigt. 10 kg og 89 cm. Så hun er en høj slank pige

Jeg tror virkelig ikke alle har et lige stort mad behov, ellas far spiser også kun for overlevelse jeg gør fordi jeg elsker mad

Her hjemme (aner ikke om du kan bruge det til noget) snakker vi ALDRIG om mad, mens vi spiser snakker vi om vuggestuen m.m kigger også kun på hende hvis hun henvender sig til mig, hun føler sig hurtigt overvåget i spise situationen.
For begynder vi at nævne maden klapper munden i lige med det samme.

Jeg tænker ikke så meget over at hun "kun" spiser pasta det hele skal nok komme stille og roligt... Synes også at hun bliver mere modig med at smage og en sjælden gang falder det i god jord

Her er ellas daglige indtag igen på en god dag
Morgen: havregryn, rugfras eller frugt yoghurt med musli
Mellem: knækbrød/ frugt i vuggestuen ellers intet
Frokost: en halv rugbrød med pålæg
Mellem: det samme
Aften : en smule pasta eller ris

Jeg ved godt at det er pisse træls at høre andre sige det, for det synes jeg også men hvis hun ellers trives? og er glad? så er det ok, det skal nok blive gradvist bedre, det er sådan jeg siger til mig selv, når jeg er allermest bekymret.

Jeg tror heller ikke på at det er en magtkamp, jeg tror det har noget med konsistenser at gøre, har det lidt selv også. Ella har fra første skefuld grød haft svært ved mad.

Men ved hvad du snakker om

Jeg bliver mere og mere bekymret  

Jeg har skrevet om det tidligere herinde, men ved at være et stykke tid siden. Rose og mad har altid været et problem, lige siden vi startede overgangskost. Uanset hvad vi serverede for hende, uanset hvor varieret, har hun altid været utrolig selektiv omkring sin mad. Mængderne også. 

Hvis man ser hendes tal ser de helt okay ud. Hun er 91 cm. og 12,5 kilo. Og det er bare helt fint, men jeg bliver frustreret når folk siger "Hendes tal er fine, så er alt vel i orden", for hvad de tal ikke siger er, at hun ikke har taget på i 5 måneder, men tvært i mod har tabt et halvt kilo. Og de siger ikke, at hun er gået fra at ligge en streg over normalkurven til knap en streg under.

På fredag skal vi til lægen og tale om det her problem, og jeg er bare nervøs for hvad der kan gøres. Og jeg vil så gerne høre fra jer der har erfaringer eller råd.

Her er vores fremgangsmåde so far:

- Vi fokuserer IKKE på maden! Vi nøder hende ikke, kommenterer ikke, ligger ikke pres.
- Vi siger ikke "Mmm, smager det ikke godt Rose?" netop for ikke at ligge negativt fokus på maden
- Vi har prøvet hun selv får lov at øse op
- Vi har prøvet (og prøver) at hun er med til at lave maden
- vi har prøvet at have maden på bordet i mange forskellige skåle så hun selv kan vælge
- Der er ikke noget sødt i hendes kost herhjemme. Hun får kun mælk og vand, vi forsøger at skære frugtyoghurt fra.

Men lige meget hjælper det. Af og til smager hun lige på noget, men så spytter hun det ud og siger "ikk li", og det værste er, at møder hun noget hun synes smager dårligt eller en underlig konsistens, så vil hun ikke spise resten af maden.

I ren og skær desperation er der som regel pasta på bordet for at hun spiser NOGET, for ellers lader hun vitterligt være med at spise. I en årgang har hun også fået frugtyoghurt, for ellers spiste hun ikke morgenmad/lidt før sengetid (trods vi i en længere periode havde prøvet helt at udelukke det), men den prøver vi igen at skære fra nu her, men det resulterer bare ikke i at hun ikke spiser morgenmad. 

For mig virker det ikke som en magtkamp, som nogen nok ville antage. Og det er helt bestemt ikke aldersbetinget, netop fordi det er stået på siden starten på overgangskost. 

Et eksempel på hvad hun spiste en dag i sidste uge, som kan betragtes som en RIGTIG RIGTIG god dag i Roses mad-verden. Den eneste grund til hun spiste så "meget" frokost var, at det var i vuggestuen, hvor hun normalvis spiser ok af madpakken. Det er det eneste der holder hendes vægt oppe, og hendes madpakke må ikke variere, for så spiser hun ikke:

Morgen: 1-2 skefulde yoghurt
Frokost: 3/4 rugbrød med pålæg + ½ ostehaps
Eftermiddag: ½ rugbrød med pålæg
Aftensmad: En meget lille portion pasta med ketchup/parmasanost. Et par få skefulde yoghurt natural.
Aften (inden sengetid): Resten af pastaportionen (ikke meget)
Snacks i løbet af dagen: 1 enkelt frugtstank med æble/gulerod
Drikkelse i løbet af dagen: Vand og letmælk

Det gør mig SÅ ked af det, at vi ikke kan få grøntsager i hende. Det gør mig SÅ ked af det, at hendes kost er så uvarieret. Og på samme tid har vi James, som gladeligt spiser alt han får serveret og i store mængder..

Og jeg synes bare hun begynder at se så spinkel ud Har vedhæftet billeder fra i morges - Min smukke fastelavnssommerfugl 

Jeg har ikke læst tråden men giver mit Besyv med alligevel. 

Ved du tidligere har skrevet at I mener Rose er sensitiv . Vores dreng er sensitiv og han har svært med mad . Han spiser stort set aldrig aftensmad - kan tælles på 1 hånd det han spiser . Ingen kød ( yderst sjældent ) hverken ris, pasta eller kartofler . Slet ikke noget der er varmt eller blandet sammen. Han er dog glad for frugt / gulerødder . 

Har ingen gode råd - men tænker at hende manglende lyst måske hænger sammen med hun er sensitiv 

vores har aldrig været glad for mad heller ikke som spæd . Vi tilbyder ham men acceptere han siger nej . Tror på at det kommer med tiden

Jeg har ikke læst alle svar der er givet, for det har jeg altså ikke overskud til..
Men.. Har i prøvet at lade hende se tv/tablet mens hun spiser? Og så made hende? Tænker at man måske kunne "belønne" hende for at prøve noget nyt mad, med at måtte se en film imens?
Her har vi måttet dine iPad'en i perioder, for at kunne være sikre på at vores datter da i hvert fald en gang om dagen fik et ordentligt og fyldigt måltid.. Min datter kan hurtigt spise en skål med grønsager og sovs eller smør, hvis der lige kører en film på et kvarters tid.. Måske ikke det mest pædagogiske, men du skriver jo at du er bekymret, og hvis det kan få hende til at spise.....?

Vores datter er 9 og er meget sensitiv omkring maden også. Hun er normalvægtig, men vi bekymrer os alligevel. For er der næringsstoffer nok i den mad, hun får?

Ville bare lige skrive, at jeg kender bekymringen. Og man kan godt være bekymret, selv om ens barn tilsyneladende er normalvægtig.

Kan kun råde til noget à la det, du skriver. Jeg ville dog slet ikke kommentere på maden overhovedet (heller ikke uhm)eller tale om mad i det hele taget - hverken i løbet af dagen eller ved måltiderne.  Netop for at al fokus flyttes fra maden. 

Prøv at google Ulla Lebahn og se, om der er noget I kan bruge på hendes hjemmeside.

 

Evt. Skære maden ud, ude på køkkenbordet?

Hvor er i bare super dejlige at i alle komme med så mange historier, gode råd, kram - Det betyder rigtig meget for mig! Jeg svarer lige samlet, ellers bliver jeg vist først færdig om et par år så dejligt flittige i har været.

Men jeg har tænkt mig at aflyse lægetiden på fredag. At læse mange af jeres svar har givet mig mere ro på, og en mere tro på at vi tager det som det kommer, og at det er okay at hun spiser meget pasta og at det går, at hun spiser frugtyoghurt.

Vi prøver at introducere én ting af gangen. Fx har vi fundet ud af hun godt kan lide broccoli som den eneste grøntsag so far, så det får vi nu de fleste aften (sammen med hvad vi nu ellers får), og vi har sågar haft succes med at give det med i madpakken her i går 

Jeg har også været ude at købe nogle snacks, som er lidt i den sundere afdeling men stadig søde, som hun jo kan lide. Det får hun så lov at nippe af om eftermiddagen. Har købt svesker, sukkerfri naturli müslibarer og den slags. 

Vi vil fortsat prøve at involvere hende i madlavningen, og jeg har lige købt en ruminddelt tallerken, da vi tænker det måske også kan være en hjælp ift. at overskue hvad der er og selv kunne vælge hvad man vil spise.

Og ja, det har hundrede procent afgjort meget at sige, at hun er sensitiv. Jeg kender det fra mig selv: Jeg er selv meget meget sensitiv overfor madens temperatur, konsistens osv., og jeg har det meget svært ved krydderier som er meget fremtrædende som fx chili, karry, rosmarin, ligesom hvis der er én smag i en ret som er meget overdøvende, så kan jeg slet ikke håndtere det, fx kylling i kokos som smager for meget af kokos. Så det er ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i det, det er bare svært hvordan man bedst håndterer det.

Men tusind tak for alle jeres indput, de betyder mere end i aner!

Janne T. skriver:

Hvor er i bare super dejlige at i alle komme med så mange historier, gode råd, kram - Det betyder rigtig meget for mig! Jeg svarer lige samlet, ellers bliver jeg vist først færdig om et par år så dejligt flittige i har været.

Men jeg har tænkt mig at aflyse lægetiden på fredag. At læse mange af jeres svar har givet mig mere ro på, og en mere tro på at vi tager det som det kommer, og at det er okay at hun spiser meget pasta og at det går, at hun spiser frugtyoghurt.

Vi prøver at introducere én ting af gangen. Fx har vi fundet ud af hun godt kan lide broccoli som den eneste grøntsag so far, så det får vi nu de fleste aften (sammen med hvad vi nu ellers får), og vi har sågar haft succes med at give det med i madpakken her i går 

Jeg har også været ude at købe nogle snacks, som er lidt i den sundere afdeling men stadig søde, som hun jo kan lide. Det får hun så lov at nippe af om eftermiddagen. Har købt svesker, sukkerfri naturli müslibarer og den slags. 

Vi vil fortsat prøve at involvere hende i madlavningen, og jeg har lige købt en ruminddelt tallerken, da vi tænker det måske også kan være en hjælp ift. at overskue hvad der er og selv kunne vælge hvad man vil spise.

Og ja, det har hundrede procent afgjort meget at sige, at hun er sensitiv. Jeg kender det fra mig selv: Jeg er selv meget meget sensitiv overfor madens temperatur, konsistens osv., og jeg har det meget svært ved krydderier som er meget fremtrædende som fx chili, karry, rosmarin, ligesom hvis der er én smag i en ret som er meget overdøvende, så kan jeg slet ikke håndtere det, fx kylling i kokos som smager for meget af kokos. Så det er ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i det, det er bare svært hvordan man bedst håndterer det.

Men tusind tak for alle jeres indput, de betyder mere end i aner!

Hvor er det en dejlig opdatering, man kan mærke din ro

 

Jeg håber i finder en løsning der virker for jer

Janne T. skriver:

Hvor er i bare super dejlige at i alle komme med så mange historier, gode råd, kram - Det betyder rigtig meget for mig! Jeg svarer lige samlet, ellers bliver jeg vist først færdig om et par år så dejligt flittige i har været.

Men jeg har tænkt mig at aflyse lægetiden på fredag. At læse mange af jeres svar har givet mig mere ro på, og en mere tro på at vi tager det som det kommer, og at det er okay at hun spiser meget pasta og at det går, at hun spiser frugtyoghurt.

Vi prøver at introducere én ting af gangen. Fx har vi fundet ud af hun godt kan lide broccoli som den eneste grøntsag so far, så det får vi nu de fleste aften (sammen med hvad vi nu ellers får), og vi har sågar haft succes med at give det med i madpakken her i går 

Jeg har også været ude at købe nogle snacks, som er lidt i den sundere afdeling men stadig søde, som hun jo kan lide. Det får hun så lov at nippe af om eftermiddagen. Har købt svesker, sukkerfri naturli müslibarer og den slags. 

Vi vil fortsat prøve at involvere hende i madlavningen, og jeg har lige købt en ruminddelt tallerken, da vi tænker det måske også kan være en hjælp ift. at overskue hvad der er og selv kunne vælge hvad man vil spise.

Og ja, det har hundrede procent afgjort meget at sige, at hun er sensitiv. Jeg kender det fra mig selv: Jeg er selv meget meget sensitiv overfor madens temperatur, konsistens osv., og jeg har det meget svært ved krydderier som er meget fremtrædende som fx chili, karry, rosmarin, ligesom hvis der er én smag i en ret som er meget overdøvende, så kan jeg slet ikke håndtere det, fx kylling i kokos som smager for meget af kokos. Så det er ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i det, det er bare svært hvordan man bedst håndterer det.

Men tusind tak for alle jeres indput, de betyder mere end i aner!

Min den store er også en småtspisende, sensitiv pige, som er meget følsom omkring maden og sagtens kan nægte at spise. Hun ligger på den nederste lille streg indenfor den normale kurve. Jeg prøver også at tage det afslappet omkring det, i samråd med lægen. Vi gør som de andre siger, og som du også selv nævner, men ikke at presse hende og gøre alt hvad vi kan for at gøre spisningen hyggelig. Der er dog en ting som ingen vist har nævnt og som min læge siger er meget vigtig:

husk at give dit barn vitaminer. Min læge anbefaler dem fra livol til børn. Når et barn er så småtspisende så er det vigtigt at sikre at de får nok vitaminer og mineraler og kalk og det kan du med vitaminpillen. Og dem fra Livol er sådan nogle til at tygge med sukker i så de glider som regl godt ned.