Rose og mad

Jeg bliver mere og mere bekymret  

Jeg har skrevet om det tidligere herinde, men ved at være et stykke tid siden. Rose og mad har altid været et problem, lige siden vi startede overgangskost. Uanset hvad vi serverede for hende, uanset hvor varieret, har hun altid været utrolig selektiv omkring sin mad. Mængderne også. 

Hvis man ser hendes tal ser de helt okay ud. Hun er 91 cm. og 12,5 kilo. Og det er bare helt fint, men jeg bliver frustreret når folk siger "Hendes tal er fine, så er alt vel i orden", for hvad de tal ikke siger er, at hun ikke har taget på i 5 måneder, men tvært i mod har tabt et halvt kilo. Og de siger ikke, at hun er gået fra at ligge en streg over normalkurven til knap en streg under.

På fredag skal vi til lægen og tale om det her problem, og jeg er bare nervøs for hvad der kan gøres. Og jeg vil så gerne høre fra jer der har erfaringer eller råd.

Her er vores fremgangsmåde so far:

- Vi fokuserer IKKE på maden! Vi nøder hende ikke, kommenterer ikke, ligger ikke pres.
- Vi siger ikke "Mmm, smager det ikke godt Rose?" netop for ikke at ligge negativt fokus på maden
- Vi har prøvet hun selv får lov at øse op
- Vi har prøvet (og prøver) at hun er med til at lave maden
- vi har prøvet at have maden på bordet i mange forskellige skåle så hun selv kan vælge
- Der er ikke noget sødt i hendes kost herhjemme. Hun får kun mælk og vand, vi forsøger at skære frugtyoghurt fra.

Men lige meget hjælper det. Af og til smager hun lige på noget, men så spytter hun det ud og siger "ikk li", og det værste er, at møder hun noget hun synes smager dårligt eller en underlig konsistens, så vil hun ikke spise resten af maden.

I ren og skær desperation er der som regel pasta på bordet for at hun spiser NOGET, for ellers lader hun vitterligt være med at spise. I en årgang har hun også fået frugtyoghurt, for ellers spiste hun ikke morgenmad/lidt før sengetid (trods vi i en længere periode havde prøvet helt at udelukke det), men den prøver vi igen at skære fra nu her, men det resulterer bare ikke i at hun ikke spiser morgenmad. 

For mig virker det ikke som en magtkamp, som nogen nok ville antage. Og det er helt bestemt ikke aldersbetinget, netop fordi det er stået på siden starten på overgangskost. 

Et eksempel på hvad hun spiste en dag i sidste uge, som kan betragtes som en RIGTIG RIGTIG god dag i Roses mad-verden. Den eneste grund til hun spiste så "meget" frokost var, at det var i vuggestuen, hvor hun normalvis spiser ok af madpakken. Det er det eneste der holder hendes vægt oppe, og hendes madpakke må ikke variere, for så spiser hun ikke:

Morgen: 1-2 skefulde yoghurt
Frokost: 3/4 rugbrød med pålæg + ½ ostehaps
Eftermiddag: ½ rugbrød med pålæg
Aftensmad: En meget lille portion pasta med ketchup/parmasanost. Et par få skefulde yoghurt natural.
Aften (inden sengetid): Resten af pastaportionen (ikke meget)
Snacks i løbet af dagen: 1 enkelt frugtstank med æble/gulerod
Drikkelse i løbet af dagen: Vand og letmælk

Det gør mig SÅ ked af det, at vi ikke kan få grøntsager i hende. Det gør mig SÅ ked af det, at hendes kost er så uvarieret. Og på samme tid har vi James, som gladeligt spiser alt han får serveret og i store mængder..

Og jeg synes bare hun begynder at se så spinkel ud Har vedhæftet billeder fra i morges - Min smukke fastelavnssommerfugl 

Jeg kan godt forstå at du er bekymret. Der er bare ikke noget der trigger ur-instinktet som når ens barn ikke spiser godt. 

Min søn har heller aldrig været den store spiser, og grønsager har vi stort set aldrig kunne få i ham (dog er jeg meget taknemmelig over at der er madordning i vuggeren, da han dér ofte får mange grønsager i de varme retter - og der er også der han spiser mest i løbet af dagen). Kan du snige grønsager ind i hendes madpakke i form af f.eks humus, bønnepuré, den slags (som pålæg til rugbrød)? Og hvad med fedt fiskepålæg som makrel og sildepostej?

Min søn spiser dog lidt mere morgenmad end Rose, i morges spiste han f.eks en banan og et stykke figenpålæg. Og så får de frugt i vuggeren til formiddag - får hun ikke noget mellemmåltid i VS dér?

Jeg tror at jeg ville skide på at skære ned på frugtyoghurt og give hende det hun kan lide. Altså ikke skumfiduser, men frugtyoghurt, figenstænger og andre søde ting i den dur. I kan jo evt. undersøge det grundigt og finde en god økologisk sødmælksyoghurt baseret på ordentlige varer, som f.eks den her:  http://www.naturmaelk.dk/%C3%B8kologisk-yoghurt-med-jordb%C3%A6r Eller hvis hun f.eks kan lide smoothies eller (en ordentlig) frugtjuice. Min søn får også et stykke mørk chokolade engang imellem - det skader ikke at give lidt koncentreret fedt og sukker på den måde, så længe det ikke ender i vingummibamser, men man holder sig til kvalitetsvarer. Og så blive ved med at tilbyde de sunde ting, grønsagssnacks til eftermiddag o.s.v., og se om ikke på et tidspunkt der sker en forandring.

Har I prøvet at lave jeres egen frugtyoghurt? F.eks koge hindbær eller jordbær til en lind masse og blande dem sammen med sødmælksyoghurt.

Hvad med at prøve at gøre det lidt sjovt? F.eks lave en lækker creme fraiche-dip til grønsagerne og vise hende hvordan man dypper og derefter spiser?

Selvfølgelig ekstra godt lag med smør o.s.v., hvad man nu kan gøre for at beefe fedt-indtaget lidt op. 

Tja, det var umiddelbart hvad jeg ville gøre - ikke skære ned på sukkerholdige varer som sådan, men sørge for at det hun får med sukker er ordentlig kvalitet.

Årh hun er bare så lækker og fin!

Kan godt forstå du er bekymret, er ikke rart og ofte heller ikke til at forstå at de kan fungere på så lidt kost.
Kan hun bede om noget selv? Altså en gulerod eller lign?
Isabella er nemlig piv kræsen og gider 9 ud af 10 gange ikke spise hvad vi spiser men beder om noget andet.
Men er selvfølgelig noget andet i og med Rose ikke spiser ret meget i nogen af måltiderne.

Håber i får nogle brugbare svar og råd når i skal til lægen om det.

Janne T. skriver:

 

Jeg er ked af hvis mit svar virker surt, men jeg bliver bare rigtig rigtig rigtig træt af, at folk ikke tager det alvorligt efterhånden. 

Men måske er det ikke alvorligt, Janne?

Hvad siger lægen til det? Hvis du er oprigtig nervøs, så bed om at få en henvisning til en børnelæge, så hun kan blive fulgt dér.

Jeg gik til børnelæge med min den yngste, da han var baby (efter anbefaling fra sundhedsplejerske), for han spiste så godt som ingenting og var/er meget lille. Men han var fuld af spræl, motorisk med, glad og opmærksom, så vi stoppede igen. Han bliver fire år i næste uge, og har samme mål næsten som Rose. Han er et par cm højere, og vejer en lille smule mere, men han har vejet 11 kg i to år i træk. Men jeg ser hver dag en glad dreng, der er vågne og frisk, som udvikler sig mentalt, kan holde til fysisk aktivitet, og som får ros for sin udvikling i børnehaven.

Jeg har været meget nervøs over hans (manglende) madindtag, men så gad jeg en dag ikke mere. For han har det fint.

Vi sørger hver dag for at der er mad på bordet han kan lide. Og så er der alt det andet mad, og det må han jo spise hvis han har lyst. Det har han sjældent.

Det er synd at i ikke har madordning i institutionen, for det gør en forskel her hos os, at han bliver præsenteret for mad derovre, som vi aldrig ville servere. Det betyder også at han ofte intet spiser, men det er mad lavet til børn, så jeg går ud fra at han spiser hvis han er sulten nok. Men ellers spiser han mere eftermiddagsmad, eller får en rugbrød eller knækbrød når han kommer hjem.

Nå, jeg synes som sagt at du må tage kontakt til din læge, hvis du er meget bekymret. Ellers må du acceptere at du har en datter der ikke spiser særlig meget. Jeg var selv sådan et barn, der sagtens kunne lade være med at spise, hvis menuen ikke lige passede mig. Men jeg havde det fint og klarede mig godt i både børnehave og folkeskole. Det var allermest min mors problem at jeg ikke spiste så meget. Det at jeg kan huske hvordan det var, hjælper nok også til at jeg er ret roligt omkring det. Det skal siges at jeg kom over det i løbet af mine teenage-år, og er ret madglad den dag i dag

Lise

Janne T. skriver:

Jeg bliver mere og mere bekymret  

Jeg har skrevet om det tidligere herinde, men ved at være et stykke tid siden. Rose og mad har altid været et problem, lige siden vi startede overgangskost. Uanset hvad vi serverede for hende, uanset hvor varieret, har hun altid været utrolig selektiv omkring sin mad. Mængderne også. 

Hvis man ser hendes tal ser de helt okay ud. Hun er 91 cm. og 12,5 kilo. Og det er bare helt fint, men jeg bliver frustreret når folk siger "Hendes tal er fine, så er alt vel i orden", for hvad de tal ikke siger er, at hun ikke har taget på i 5 måneder, men tvært i mod har tabt et halvt kilo. Og de siger ikke, at hun er gået fra at ligge en streg over normalkurven til knap en streg under.

På fredag skal vi til lægen og tale om det her problem, og jeg er bare nervøs for hvad der kan gøres. Og jeg vil så gerne høre fra jer der har erfaringer eller råd.

Her er vores fremgangsmåde so far:

- Vi fokuserer IKKE på maden! Vi nøder hende ikke, kommenterer ikke, ligger ikke pres.
- Vi siger ikke "Mmm, smager det ikke godt Rose?" netop for ikke at ligge negativt fokus på maden
- Vi har prøvet hun selv får lov at øse op
- Vi har prøvet (og prøver) at hun er med til at lave maden
- vi har prøvet at have maden på bordet i mange forskellige skåle så hun selv kan vælge
- Der er ikke noget sødt i hendes kost herhjemme. Hun får kun mælk og vand, vi forsøger at skære frugtyoghurt fra.

Men lige meget hjælper det. Af og til smager hun lige på noget, men så spytter hun det ud og siger "ikk li", og det værste er, at møder hun noget hun synes smager dårligt eller en underlig konsistens, så vil hun ikke spise resten af maden.

I ren og skær desperation er der som regel pasta på bordet for at hun spiser NOGET, for ellers lader hun vitterligt være med at spise. I en årgang har hun også fået frugtyoghurt, for ellers spiste hun ikke morgenmad/lidt før sengetid (trods vi i en længere periode havde prøvet helt at udelukke det), men den prøver vi igen at skære fra nu her, men det resulterer bare ikke i at hun ikke spiser morgenmad. 

For mig virker det ikke som en magtkamp, som nogen nok ville antage. Og det er helt bestemt ikke aldersbetinget, netop fordi det er stået på siden starten på overgangskost. 

Et eksempel på hvad hun spiste en dag i sidste uge, som kan betragtes som en RIGTIG RIGTIG god dag i Roses mad-verden. Den eneste grund til hun spiste så "meget" frokost var, at det var i vuggestuen, hvor hun normalvis spiser ok af madpakken. Det er det eneste der holder hendes vægt oppe, og hendes madpakke må ikke variere, for så spiser hun ikke:

Morgen: 1-2 skefulde yoghurt
Frokost: 3/4 rugbrød med pålæg + ½ ostehaps
Eftermiddag: ½ rugbrød med pålæg
Aftensmad: En meget lille portion pasta med ketchup/parmasanost. Et par få skefulde yoghurt natural.
Aften (inden sengetid): Resten af pastaportionen (ikke meget)
Snacks i løbet af dagen: 1 enkelt frugtstank med æble/gulerod
Drikkelse i løbet af dagen: Vand og letmælk

Det gør mig SÅ ked af det, at vi ikke kan få grøntsager i hende. Det gør mig SÅ ked af det, at hendes kost er så uvarieret. Og på samme tid har vi James, som gladeligt spiser alt han får serveret og i store mængder..

Og jeg synes bare hun begynder at se så spinkel ud Har vedhæftet billeder fra i morges - Min smukke fastelavnssommerfugl 

Hvordan er hendes energiniveau?

Det lyder på dig som om hun stagneret i forhold til at smage på ting og dermed lære nye ting at kende. Er det rigtigt forstået? For jeg synes egentlig den mængde du beskriver ikke er helt hen i vejret.

Har I prøvet at introducere een ting i en periode? Så hun kan vende sig til een ny smag/konsistens. Lidt som med helt små børn, hvor man introducerer en ting ad gangen og holder fast i den indtil den er accepteret + lidt, og så rykker videre til en ny.

Du skriver at hun spiser æble og gulerod i løbet af dagen. Måske kunne I prøve at at give hende lidt agurk sammen med det i en (lang) periode, og så se om hun accepterer det.

Hvis de grøntsager hun spiser er tilstede ved aftensmaden, spiser hun så dem? Eller bliver det alligevel kun pasta?

Janne T. skriver:

Pædagogerne siger ikke så meget, fordi det tidspunkt hvor hun netop spiser nogenlunde er i vuggestuen. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor, om det er det at de alle sidder og spiser. Vi spiser også frokost sammen herhjemme, og vi har prøvet at lave madpakke til hende i weekendne, men det er kun i vuggestuen at hun vil spise sådan rimelig, så derfor har de heller ikke det billede af hendes kostvaner som vi har. 

Hun får allerede letmælk, nogen gange sødmælk.. Og godt med ost på pastaen.. Men det er jo heller ikke holdbart hun ikke får nogen grøntsager overhovedet. Hvis det så bare lige var en lille periode, men som svaret til en anden har det snart stået på i 2 år, altså siden vi startede overgangskost ved 6 måneder.. 

Det er lang tid at gå og være bekymret, hvis du aldrig rigtig har syntes, at det har været nemt. Jeg synes da det er fint, at du får snakket med lægen om det, og netop om det med, at hendes kurve faktisk er knækket, for ellers så har man jo en tendens til at at sige, at så er alt som det skal være. Jeg forstår udemærket dine tanker omkring det med en varieret kost, og omkring grøntsagerne, det ville jeg bestemt også tænke meget over, og der må lægen jo kunne give sit bud på, om din datter får dækket sine behov. Det vigtigste er, at hun er sund og rask

Lise skriver:

Men måske er det ikke alvorligt, Janne?

Hvad siger lægen til det? Hvis du er oprigtig nervøs, så bed om at få en henvisning til en børnelæge, så hun kan blive fulgt dér.

Jeg gik til børnelæge med min den yngste, da han var baby (efter anbefaling fra sundhedsplejerske), for han spiste så godt som ingenting og var/er meget lille. Men han var fuld af spræl, motorisk med, glad og opmærksom, så vi stoppede igen. Han bliver fire år i næste uge, og har samme mål næsten som Rose. Han er et par cm højere, og vejer en lille smule mere, men han har vejet 11 kg i to år i træk. Men jeg ser hver dag en glad dreng, der er vågne og frisk, som udvikler sig mentalt, kan holde til fysisk aktivitet, og som får ros for sin udvikling i børnehaven.

Jeg har været meget nervøs over hans (manglende) madindtag, men så gad jeg en dag ikke mere. For han har det fint.

Vi sørger hver dag for at der er mad på bordet han kan lide. Og så er der alt det andet mad, og det må han jo spise hvis han har lyst. Det har han sjældent.

Det er synd at i ikke har madordning i institutionen, for det gør en forskel her hos os, at han bliver præsenteret for mad derovre, som vi aldrig ville servere. Det betyder også at han ofte intet spiser, men det er mad lavet til børn, så jeg går ud fra at han spiser hvis han er sulten nok. Men ellers spiser han mere eftermiddagsmad, eller får en rugbrød eller knækbrød når han kommer hjem.

Nå, jeg synes som sagt at du må tage kontakt til din læge, hvis du er meget bekymret. Ellers må du acceptere at du har en datter der ikke spiser særlig meget. Jeg var selv sådan et barn, der sagtens kunne lade være med at spise, hvis menuen ikke lige passede mig. Men jeg havde det fint og klarede mig godt i både børnehave og folkeskole. Det var allermest min mors problem at jeg ikke spiste så meget. Det at jeg kan huske hvordan det var, hjælper nok også til at jeg er ret roligt omkring det. Det skal siges at jeg kom over det i løbet af mine teenage-år, og er ret madglad den dag i dag

Lise

Vi har en lægetid på fredag, hvor vi skal vende problemet, så må vi se hvad der kommer ud af det der.

Hun leger og har det sjovt, men hun er også inde i en periode pt. hvor hun er meget "ynkelig" (rigtig grimt ord, men forstå mig ret). Hun bliver meget hurtigt ked af det, ikke hysse, men sådan rigtig ulykkelig, og er meget mere "putte-putte" og mindre krudt i r... Men det er jo ikke sikkert der er nogen sammenhæng overhovedet..

Nej, det er lidt en skam i det her tilfælde! Den børnehave hvor vi gerne vil have hende hen fra oktober har madordning, men det er dog kun én dag om ugen der er varm med, ellers er det rugbrødder de får derovre. Men det er jo også bedre end ingenting

En af grundene til jeg bekymrer mig er selvfølgelig også at jeg (som man jo ligesom er på min overvægt) har et ret usundt forhold til mad. Men jeg vil lige understrege, at hvad jeg har af uhensigtmæssige madvaner hvad angår indhold og mængde er  aldrig noget børnene ser. Med dem og foran dem spiser jeg sundt og varieret. Men i hvert fald er jeg bange for, at hvis hun allerede nu har en ensidig kost fyldt med hurtige kulhydrater, frugtyoghurt med sukker osv. at hun så vil ende op som mig.. 

Jeg er vokset op med en ret usund kost hos den ene af mine forældre (skilsmissebarn), og jeg vil ikke have hun ender sådan. Men jeg kan jo ikke tvinge hende til at spise grøntsagerne.. 

 

Pikku Myy skriver:

Hvordan er hendes energiniveau?

Det lyder på dig som om hun stagneret i forhold til at smage på ting og dermed lære nye ting at kende. Er det rigtigt forstået? For jeg synes egentlig den mængde du beskriver ikke er helt hen i vejret.

Har I prøvet at introducere een ting i en periode? Så hun kan vende sig til een ny smag/konsistens. Lidt som med helt små børn, hvor man introducerer en ting ad gangen og holder fast i den indtil den er accepteret + lidt, og så rykker videre til en ny.

Du skriver at hun spiser æble og gulerod i løbet af dagen. Måske kunne I prøve at at give hende lidt agurk sammen med det i en (lang) periode, og så se om hun accepterer det.

Hvis de grøntsager hun spiser er tilstede ved aftensmaden, spiser hun så dem? Eller bliver det alligevel kun pasta?

Hendes energiniveau varier en del sammen med humøret, så det er lidt svært at sige om det er hønen eller ægget der kom først.

Ja, det er rigtig forstået. Vi har ikke prøvet at introducere én fast ting, jeg er lidt i tvivl om hvad det skulle være. Hun spiser ikke æble og gulerod, det var en frugtstang med æble/gulerod

Hun spiser kun pastaen til aften, selvom der er grøntsager på bordet.. 

Først det er godt du kommer til lægen og får vendt dine tanker og får udelukket der er noget galt.

Je forstår godt din frustration, jeg laver mad i lange baner, varieret, grøntsager, fisk, kød osv osv osv men har stædige børn  Jeg var så heldig at støde på en der underviste hjemkundskabslærere (Helle Brønnum) der fortalte hvordan hun med sit første barn kunne berette vidt og bredt om at kræsenhed handler om forældrene, men så kom lillebror og han voksede alene på leverpostejsmadder - og hun måtte æde hver eneste ord i sig igen.

Der er ingen garanti for de kære poder vil spise det vi synes er sundt og fornuftigt, og med en småtspisende trold må man glædes over de få retter de kan lide og lave dem igen og igen, og ja så med mine børn så kan de pludselig ikke lide yndlingsretten og så er vi tilbage til nul og skal finde en ny ret der kan spises i en periode.

for min den mellemste er grøntsager noget man giver til dyrene - gulerødder er det eneste der kan spises. Frugt kan vi godt pakke sammen, med mindre det laves som smoothie. Kød spises aldrig (og her mener jeg aldrig intet der er kommet fra et dyr udover æg kan spises), fisk kunne han en gang spise, men nu er det reduceret til makrel i tomat og tun på dåse. Han har knækket sin kurve, men gik også fra at være over kurverne  Men jeg kan jo se han har det godt, har energi, vokser (dog ikke hurtigt) og ved han er super stædig og ja så også småtspisende. Han er 6 år nu og jeg har lært at leve med det.

Min store datter var som din, lige fra det med grød blev introduceret blev mad en kamp (altså jeg lod det ikke være en kamp, men....). Hun havde en periode hvor intet mad måtte røre ved hinanden på tallerknen (okay periode, varede fra hun var 2 til 9 og er der stadig lidt), grøntsager måtte slet ikke nærme sig hendes mund osv. Og nu der aiser hun faktisk okay i en alder af 11, grøntsager er stadig ikke favoritten og der spises kun gulerødder, agurk og peberfrugt (cirka). Da hun var lille gav vi hende en masse frugt især melon (skar en op hver aften som hun næsten spiste alene) og så spiste hun i vuggestue og børnehave (hvor de endda sagde hun var så nem med mad og overhovedet ikke kræsen). Hun er tynd, men vokser (har lige så store fødder som mig nu), har en masse energi og og og.,..

så er der den mindste han spiser ALT (eller har gjort, billedet er desværre ved at vende) og han er den mindste af dem alle sammen - den der vokser mindst og er tyndest i sin alder 

Laaaaangt skriv, men det var egentlig for at sige du ikke må hVe dårlig samvittighed, jeg tror ikke man kan ændre på de børn andet end lade tiden arbejde. Men selvsagt først når du ved der ikke er en medicinsk grund og når du får at gode at det er okay hun har knækket kurven

Loa skriver:

Årh hun er bare så lækker og fin!

Kan godt forstå du er bekymret, er ikke rart og ofte heller ikke til at forstå at de kan fungere på så lidt kost.
Kan hun bede om noget selv? Altså en gulerod eller lign?
Isabella er nemlig piv kræsen og gider 9 ud af 10 gange ikke spise hvad vi spiser men beder om noget andet.
Men er selvfølgelig noget andet i og med Rose ikke spiser ret meget i nogen af måltiderne.

Håber i får nogle brugbare svar og råd når i skal til lægen om det.

Tak 

Hun beder om noget, men det er 9,9/10 gange (frugt-)yoghurt hun beder om, så det er ikke super brugbart.. 

Men håber også vi får svar!

Når du er bekymret helt ind i maven ville jeg som dig tage kontakt til lægen og ikke lade mig feje af men bede om en henvisning.

Men samtidig ville jeg nok arbejde med min accept af at have et småtspisende barn. Min søn er "glad" for morgenmad men det skal være hvidt brød med chokolade eller nogengange yoghurt (neutral med havregryn) så spiser han lidt.

Frokost spiser han kun når han er i BH. og kun rugbrød med pålægchokolade eller leverpostej

eftermiddagsmad skal igen være hvidt brød eller noget lækkert (figenstang, frugt eller lign.)

Aftensmad spiser han ikke  han kan en sjælden gang i mellem spise lidt pasta og nogen gange vælger han at spise et stykke brød (vi har altid rugbrød på bordet) han spiser ingen form for kartofler, kød eller grønsager. det eneste grønt han nogen gange gider er ærter eller agurk.

Vi servere ikke noget efter aftensmad, dog for han de få gange (kan tælles på en hånd) hvor han selv udtrykker sult et stykke rugbrød med smør da vi meget gerne vil hjælpe ham til at udtrykke sult.

vi har mange dage herhjemme hvor han intet spiser mellem kl 15 og kl 7:30 næste dag, og når man tænker over det kan jeg da godt få det helt dårligt på hans vegne men han spiser bare ikke hvis han ikke er sulten og jeg vil ikke nøde med ulødige ting (mere end vi allerede gør med hvidt brød og lign)

 

Håber at din læge tager jer alvorligt så du kan få ro omkring rose og maden.