Nyfødt & samvær med far

Anonym skriver:

Tusind tak, det er meget rart at vide at der lige er en man kan skrive til.
Håber at det alligevel er i orden at lige stiller et spørgsmål her:
Kan se at vi helt automatisk får fælles forældremyndighed når han anerkender faderskabet, da vi har haft samme folkeregisteradresse inden for de sidste 10 mdr. inden barnets fødsel. 
Men ved du hvad vi gør mht. navn? Jeg havde jo ladet ham bestemme fornavnet, fordi han jo havde  nedlagt veto mod mine forslag, da vi forsøgte at samarbejde. Og nu minder det navn han har valgt til hende mig om hvor meget jeg var ved at ofre mig for at gøre ham glad. 
Og hvordan mht. efternavn? Får hun begge hvis han kræver at hun også skal have hans navn?

Men det var da altid noget at han ikke får hende med sig hjem når hun er helt lille. Tænker også at det må være enormt stressende for en lille baby med sådan en omvæltning. Men hendes far vil vidst bare ramme mig på bekostning af vores datter 

Ååårh ja bum bum det med navnet er noget besværlig noget når man får fælles forældremyndighed.... Det havde vi ikke så det ku jeg heldigvis selv bestemme.... 

Jeg mener "desværre" at når i får fælles forældremyndighed så har faderen også noget at skulle ha sagt omkring efternavnet.. Mener han kan gøre indsigelse mod det..... Men altså der er jo ingen der forhindrer dig i at navngive barnet så snart h*n blir født... Problemet kan så dukke op når/hvis barnet skal døbes..... 

Anonym skriver:

Tusind tak, det er meget rart at vide at der lige er en man kan skrive til.
Håber at det alligevel er i orden at lige stiller et spørgsmål her:
Kan se at vi helt automatisk får fælles forældremyndighed når han anerkender faderskabet, da vi har haft samme folkeregisteradresse inden for de sidste 10 mdr. inden barnets fødsel. 
Men ved du hvad vi gør mht. navn? Jeg havde jo ladet ham bestemme fornavnet, fordi han jo havde  nedlagt veto mod mine forslag, da vi forsøgte at samarbejde. Og nu minder det navn han har valgt til hende mig om hvor meget jeg var ved at ofre mig for at gøre ham glad. 
Og hvordan mht. efternavn? Får hun begge hvis han kræver at hun også skal have hans navn?

Men det var da altid noget at han ikke får hende med sig hjem når hun er helt lille. Tænker også at det må være enormt stressende for en lille baby med sådan en omvæltning. Men hendes far vil vidst bare ramme mig på bekostning af vores datter 

Og ja min den mindstes far ville både søge bopæl og fuld forældremyndighed over vores datter..... Kun for at ramme mig desværre.... 

Men han blev så hurtigt klogere da han kontaktede statsforvaltningen.... Han fik at vide han ikke havde en chance for nogen af delene... Og fik også at vide da han sagde han ønskede hende hjem på samvær da hun var er par måneder at det blev der ikke noget af.... De første uger til en måned var det max en time 3 gange om ugen..... Og så som hun blev ældre blev samværet udvidet.... Han endte faktisk med først at få hende hjem på samvær i 5 timer da hun var over 1 år... Og nu har han hende med en overnatning og hun blir 2 til april....

sandramor skriver:

Ååårh ja bum bum det med navnet er noget besværlig noget når man får fælles forældremyndighed.... Det havde vi ikke så det ku jeg heldigvis selv bestemme.... 

Jeg mener "desværre" at når i får fælles forældremyndighed så har faderen også noget at skulle ha sagt omkring efternavnet.. Mener han kan gøre indsigelse mod det..... Men altså der er jo ingen der forhindrer dig i at navngive barnet så snart h*n blir født... Problemet kan så dukke op når/hvis barnet skal døbes..... 

Ja men så vidt jeg er orienteret så er jeg (desværre nu hvor vi har så mange konflikter) tvunget til at dele forældremyndigheden med ham. 
Også selvom hun slet ikke havde været der hvis han havde fået sin vilje dengang. 

Anonym skriver:

Ja men så vidt jeg er orienteret så er jeg (desværre nu hvor vi har så mange konflikter) tvunget til at dele forældremyndigheden med ham. 
Også selvom hun slet ikke havde været der hvis han havde fået sin vilje dengang. 

Ja når i har haft samme bopæl inden 10mdr før barnets fødsel så ja så får i automatisk fælles forældremyndighed... Det er desværre ikke altid det "betaler" sig at samarbejde... Altså ikke misforstå mig... Det er jo dejligt man prøver men desværre kan man ikke samarbejde en mand... Der skal to til og hvis han konstant gør ting og vil ting for kun at ramme dig så er der rigtig svært.... 

Men jeg sys det er vigtigt at du gør op med dig selv om du tror i selv kan finde ud af at sætte samvær..... Ellers sys jeg du skal bede ham om at lade dig være og så må han søge om samvær gennem statsforvaltningen når baby er kommer til verden.... 

sandramor skriver:

Ja når i har haft samme bopæl inden 10mdr før barnets fødsel så ja så får i automatisk fælles forældremyndighed... Det er desværre ikke altid det "betaler" sig at samarbejde... Altså ikke misforstå mig... Det er jo dejligt man prøver men desværre kan man ikke samarbejde en mand... Der skal to til og hvis han konstant gør ting og vil ting for kun at ramme dig så er der rigtig svært.... 

Men jeg sys det er vigtigt at du gør op med dig selv om du tror i selv kan finde ud af at sætte samvær..... Ellers sys jeg du skal bede ham om at lade dig være og så må han søge om samvær gennem statsforvaltningen når baby er kommer til verden.... 

Ja det har du ret i. 
Desværre er det ikke nemt at samarbejde med en mand, hvis familie konstant arbejder mod en, og ikke ligefrem gør noget for at hans og mit samarbejde skal blive bedre. Tværtimod.  

Men ja, der er næsten ikke andet at gøre end at droppe kontakten og så løse tingene gennem statsforvaltningen. 
Håbede bare at det efter flere års forhold og samliv var muligt at samarbejde om tingene. 
Men snakkede med min far om tingene (det var sjovt nok min eks, der havde kontaktet min far og sat mit i dårligt lys overfor ham - og undladt en del detaljer, så jeg skulle bruge en halv time på at rede trådene ud ved at inddrage detaljerne) og han mente at min eks udelukkende er styret af hans familie, og det er dem der er årsag til vores konflikter - og vores familier har altid haft et godt forhold til hinanden, men da jeg fik inddraget detaljerne blev min far godt gal på dem. 
Men ja, som du siger.... Vi må vidst bare lade andre/statsforvaltningen klare tingene for os... 

Anonym skriver:

Ja det har du ret i. 
Desværre er det ikke nemt at samarbejde med en mand, hvis familie konstant arbejder mod en, og ikke ligefrem gør noget for at hans og mit samarbejde skal blive bedre. Tværtimod.  

Men ja, der er næsten ikke andet at gøre end at droppe kontakten og så løse tingene gennem statsforvaltningen. 
Håbede bare at det efter flere års forhold og samliv var muligt at samarbejde om tingene. 
Men snakkede med min far om tingene (det var sjovt nok min eks, der havde kontaktet min far og sat mit i dårligt lys overfor ham - og undladt en del detaljer, så jeg skulle bruge en halv time på at rede trådene ud ved at inddrage detaljerne) og han mente at min eks udelukkende er styret af hans familie, og det er dem der er årsag til vores konflikter - og vores familier har altid haft et godt forhold til hinanden, men da jeg fik inddraget detaljerne blev min far godt gal på dem. 
Men ja, som du siger.... Vi må vidst bare lade andre/statsforvaltningen klare tingene for os... 

Nu er det jo kun enkelte indlæg og der er garanteret en lang historie. Men hvad præcis er det han og hans familie har gjort der umuliggør samarbejde? 

Jeg kan læse at han har nægtet at give økonomisk tilskud og de har nægtet at betale barnevogn hvis det ikke kun var til ham. Og da du så truede med ingen kontakt, truede han med statsamtet? 

Anonym skriver:

Ja det har du ret i. 
Desværre er det ikke nemt at samarbejde med en mand, hvis familie konstant arbejder mod en, og ikke ligefrem gør noget for at hans og mit samarbejde skal blive bedre. Tværtimod.  

Men ja, der er næsten ikke andet at gøre end at droppe kontakten og så løse tingene gennem statsforvaltningen. 
Håbede bare at det efter flere års forhold og samliv var muligt at samarbejde om tingene. 
Men snakkede med min far om tingene (det var sjovt nok min eks, der havde kontaktet min far og sat mit i dårligt lys overfor ham - og undladt en del detaljer, så jeg skulle bruge en halv time på at rede trådene ud ved at inddrage detaljerne) og han mente at min eks udelukkende er styret af hans familie, og det er dem der er årsag til vores konflikter - og vores familier har altid haft et godt forhold til hinanden, men da jeg fik inddraget detaljerne blev min far godt gal på dem. 
Men ja, som du siger.... Vi må vidst bare lade andre/statsforvaltningen klare tingene for os... 

Ja det er sku skide ærgeligt at han ikke kan se ud over sin egen næsetip og se at det er bedst for jeres barn hvis i kan samarbejde..... Og altså utroligt han lader sin familie styre slagets gang... For de eneste der ikke har noget at skulle ha sagt i statsforvaltningen er da hans forældre... Da er han Palle alene om tingene.... 

Men ja jeg gjorde det at jeg sagde til min ex... At jeg simpelthen ikke magtede al hans svinen mig til og grimme beskeder og trusler.... Så han måtte kontakte statsforvaltningen når faderskabssagen var afsluttet( han ville ha en faderskabstest) og så måtte vi tage den derfra... Det endte så med efter han havde talt med dem derinde og de havde forklarer ham at altså fint nok i kommer herind men kan i ikke selv finde en løsning på samvær så sætter vi det og så er der sat punktum ved det! Så er det der gælder! Og det skræmte ham vist lidt at det ku ende med at være helt ude af hans hænder og hans samvær i forvejen nok ville blive begrænset fordi vi har stor afstand imellem vores bopæle... Så vi fandt heldigvis selv ud af det...

og Idag har vi et godt samarbejde... Altså Best friends blir vi aldrig det har han fået smadret op til flere gange men vi kommunikere fint omkring vores datter og det er jo det vigtigste... Så ja for mig hjalp det at lægge ham på is

Anonym skriver:

Ja, lige endnu en tråd om det her.

Min situation er den, at jeg er gravid og har termin om nogle måneder, men er kommet i en rigtig skidt situation.

Min ekskæreste og jeg gik fra hinanden sidste sommer, men boede stadig sammen et kort stykke tid efter bruddet, og havde stadig sex, hvor vi så blev gravide.
Da vi fandt ud af at jeg var gravid var jeg flyttet, havde dog ikke fået skiftet adresse, og det blev udskudt lidt fordi jeg ikke kunne overskue noget, da jeg kastede op konstant og intet energi havde. 
Min eks reagerede meget voldsomt, og ville hverken have noget med hverken barnet eller mig at gøre.
Og han forsøgte at presse mig til at få en abort, og sagde at han ihvertfald ikke skulle være en del af det, hvis jeg valgte at beholde barnet.
Jeg valgte jo så alligevel at beholde det, og håbede på at han ville komme på bedre tanker når jeg viste ham hvor samarbejdsvillig jeg ville være mht ALT. 
Valgte fødested i den by, der umiddelbart ville passe bedst for ham (både mht. scanninger og fødsel), selvom det er meget upraktisk for mig, og valgte også at gå til jordmoder i den by han bor i, så også dette passede bedre for ham - selvom det er en times kørsel fra min bopæl, og midt i ugen midt på dagen - meget upraktisk. 
Men selvom han havde været så modarbejdende i starten, ændrede det hele sig pludseligt fra den ene dag til den anden, da han havde fortalt det hele til hans forældre. 
Og vi havde vedligeholdt kontakten, primært fordi at jeg havde prøvet at få ham til at deltage i scanninger osv.
Pludselig glædede han sig enormt meget, og det gjorde hans forældre også. Og pludselig fortrød han, at han hverken havde været med til NF-scanning eller MD-scanning. 
Han ville endvidere også have at vores datter også skulle have hans efternavn, hvilket han havde forbudt mig at bruge førhen. 
Alt i alt blev han fuldstændig som jeg havde regnet med, dog havde jeg ikke regnet med at jeg ville være over halvvejs i min graviditet før det skete.

Men med ham fulgte så også hans familie. De ville jo til at købe en barnevogn til ham, så han kunne bruge den når han havde vores barn på besøg osv osv.
Forklarede ham så at jeg syntes det var dumt at investere i to barnevogne, når hun alligevel ikke kom til at være ved ham alene før efter en længere periode, og at vi derfor lige så godt kunne finde en sammen, og så kunne de bare give det bidrag de fandt passende. Dette nægtede de, hvilket selvfølgelig er fair nok, men bare det første de gjorde for at ødelægge samarbejde. 
Vi havde også snakket om at bo sammen nogle måneder når vores barn blev født, for at vi kunne samarbejde, og så ville han kunne se sit barn mest muligt - og jeg var bare glad for at han gerne ville tage ansvar. Dog var det ikke noget hans familie var vilde med. 
Alle de navne jeg havde overvejet til min datter blev også skrottet, da min eks ikke kunne lide dem, og i stedet kom han med et forslag som jeg også godt kunne lide.
Dog forbød han mig at tilføje et mellemnavn, fordi han fandt det unødvendigt, selvom det var noget jeg gerne ville have...

Og  dum som jeg var fik han sin vilje langt hen af vejen. Dog var jeg træt af at ham og hans familie konstant modarbejdede mig og gjorde mig i dårligt humør. 
Idag skete der så nogle ting som fik mit bæger til at flyde over, bl.a. fordi han har nægtet at hjælpe mig økonomisk med den lille. Hverken med barnevogn, seng, tøj eller lignende, da han ikke har råd - men han er i fuld gang med at renovere hans hus, og vil ikke bidrage med 1000-2000 kr til hans barn, for hvad nu hvis at der kommer noget uforudset i renoveringsprojektet. 
Jeg sagde til ham, at hvis han virkelig ikke ønskede at samarbejde med mig, men bare ville have at tingene skulle køre efter hans hoved, så ville jeg droppe kontakten mellem os, og så kunne han få en sms når hans datter blev født. Og så måtte vi tage den derfra. 
Han valgte så at sige til mig, at så måtte han kontakte statsforvaltningen og sørge for at få samvær (jeg har jo altid ønsket dette og været villig til at droppe mit eget liv og flytte op til ham, så han fik mest muligt samvær med vores datter den første tid). 
Ud fra hvad jeg har kunnet læse mig til, så er det meget individuelt hvordan de behandler sagerne. Men vil statsforvaltningen virkelig tvinge samvær igennem fra start af? Selvom at faderen og moderens forhold til hinanden er blevet meget konfliktfyldt?
Han lader mig jo stå med alt til hendes hverdag alene, og tænker udelukkende kun på at bruge penge til tingene der skal være hos ham, også fordi han vil prøve at få den fulde forældremyndighed og blive bopælsforælder. 

Er så vred, ked af det og skuffet. Har gjort alt for at samarbejde, og nu gør han dette imod mig! 
Er der nogen, der kan svare mig på hvordan reglerne er mht. samvær mellem far og det nyfødte barn?
Vil helst ikke have at det på nogen måde kommer til at belaste mit barn. Og ved at han bare gerne vil tage hende fra mig hvis han kan komme til det. 
Vil meget gerne nogen som selv har stået i sådan en situation, og kan give mig lidt mere viden end den jeg kan finde på statsforvaltningens hjemmeside. 
Og hvordan mht. min datters navn? Hvor meget indflydelse har faderen på hvad hun skal hedde i sådan en situation. 

 

Beklager at mit indlæg er blevet noget af en mundfuld, men havde bare lige ekstremt meget, der trængte til at komme ud. Og når man så er sur og ked af det, så kommer vælter det hele bare ud. 

Så du mener altså, at han udover at skulle betale børnepenge til dig hver måned og købe babyudstyr hjem til sig selv, så oveni også skal bidrage til de babyting du skal have hjemme hos dig selv? Hvori ligger det rimelige i det, synes du? 

Sandratoft skriver:

Så du mener altså, at han udover at skulle betale børnepenge til dig hver måned og købe babyudstyr hjem til sig selv, så oveni også skal bidrage til de babyting du skal have hjemme hos dig selv? Hvori ligger det rimelige i det, synes du? 

Altså lige til det vil jeg så også sige at nej det kan og skal man ikke forvente af faderen.... Han har ikke pligt til at hjælpe med noget som helst.... Det er på moderens egen regning.... Og egentlig fair nok sys jeg.... Jeg har aldrig bedt faderen til min den mindste om at bidrage med noget som helst... Det er vel mig der skal det i og med det var mit valg at få barnet Og sys det samme gør sig gældende for ts

Bare lige en tanke 

sandramor skriver:

Altså lige til det vil jeg så også sige at nej det kan og skal man ikke forvente af faderen.... Han har ikke pligt til at hjælpe med noget som helst.... Det er på moderens egen regning.... Og egentlig fair nok sys jeg.... Jeg har aldrig bedt faderen til min den mindste om at bidrage med noget som helst... Det er vel mig der skal det i og med det var mit valg at få barnet Og sys det samme gør sig gældende for ts

Bare lige en tanke 

Det er også det jeg tænker men kan bare læse at ts ville have ham til at bidrage økonomisk til barnevogn og andet som hun skulle bruge, og det er jeg ret uforstående over, når hun samtidig overvejer at søge de ekstra ydelser hun kan få af ham omkring fødslen.