Ja, lige endnu en tråd om det her.
Min situation er den, at jeg er gravid og har termin om nogle måneder, men er kommet i en rigtig skidt situation.
Min ekskæreste og jeg gik fra hinanden sidste sommer, men boede stadig sammen et kort stykke tid efter bruddet, og havde stadig sex, hvor vi så blev gravide.
Da vi fandt ud af at jeg var gravid var jeg flyttet, havde dog ikke fået skiftet adresse, og det blev udskudt lidt fordi jeg ikke kunne overskue noget, da jeg kastede op konstant og intet energi havde.
Min eks reagerede meget voldsomt, og ville hverken have noget med hverken barnet eller mig at gøre.
Og han forsøgte at presse mig til at få en abort, og sagde at han ihvertfald ikke skulle være en del af det, hvis jeg valgte at beholde barnet.
Jeg valgte jo så alligevel at beholde det, og håbede på at han ville komme på bedre tanker når jeg viste ham hvor samarbejdsvillig jeg ville være mht ALT.
Valgte fødested i den by, der umiddelbart ville passe bedst for ham (både mht. scanninger og fødsel), selvom det er meget upraktisk for mig, og valgte også at gå til jordmoder i den by han bor i, så også dette passede bedre for ham - selvom det er en times kørsel fra min bopæl, og midt i ugen midt på dagen - meget upraktisk.
Men selvom han havde været så modarbejdende i starten, ændrede det hele sig pludseligt fra den ene dag til den anden, da han havde fortalt det hele til hans forældre.
Og vi havde vedligeholdt kontakten, primært fordi at jeg havde prøvet at få ham til at deltage i scanninger osv.
Pludselig glædede han sig enormt meget, og det gjorde hans forældre også. Og pludselig fortrød han, at han hverken havde været med til NF-scanning eller MD-scanning.
Han ville endvidere også have at vores datter også skulle have hans efternavn, hvilket han havde forbudt mig at bruge førhen.
Alt i alt blev han fuldstændig som jeg havde regnet med, dog havde jeg ikke regnet med at jeg ville være over halvvejs i min graviditet før det skete.
Men med ham fulgte så også hans familie. De ville jo til at købe en barnevogn til ham, så han kunne bruge den når han havde vores barn på besøg osv osv.
Forklarede ham så at jeg syntes det var dumt at investere i to barnevogne, når hun alligevel ikke kom til at være ved ham alene før efter en længere periode, og at vi derfor lige så godt kunne finde en sammen, og så kunne de bare give det bidrag de fandt passende. Dette nægtede de, hvilket selvfølgelig er fair nok, men bare det første de gjorde for at ødelægge samarbejde.
Vi havde også snakket om at bo sammen nogle måneder når vores barn blev født, for at vi kunne samarbejde, og så ville han kunne se sit barn mest muligt - og jeg var bare glad for at han gerne ville tage ansvar. Dog var det ikke noget hans familie var vilde med.
Alle de navne jeg havde overvejet til min datter blev også skrottet, da min eks ikke kunne lide dem, og i stedet kom han med et forslag som jeg også godt kunne lide.
Dog forbød han mig at tilføje et mellemnavn, fordi han fandt det unødvendigt, selvom det var noget jeg gerne ville have...
Og dum som jeg var fik han sin vilje langt hen af vejen. Dog var jeg træt af at ham og hans familie konstant modarbejdede mig og gjorde mig i dårligt humør.
Idag skete der så nogle ting som fik mit bæger til at flyde over, bl.a. fordi han har nægtet at hjælpe mig økonomisk med den lille. Hverken med barnevogn, seng, tøj eller lignende, da han ikke har råd - men han er i fuld gang med at renovere hans hus, og vil ikke bidrage med 1000-2000 kr til hans barn, for hvad nu hvis at der kommer noget uforudset i renoveringsprojektet.
Jeg sagde til ham, at hvis han virkelig ikke ønskede at samarbejde med mig, men bare ville have at tingene skulle køre efter hans hoved, så ville jeg droppe kontakten mellem os, og så kunne han få en sms når hans datter blev født. Og så måtte vi tage den derfra.
Han valgte så at sige til mig, at så måtte han kontakte statsforvaltningen og sørge for at få samvær (jeg har jo altid ønsket dette og været villig til at droppe mit eget liv og flytte op til ham, så han fik mest muligt samvær med vores datter den første tid).
Ud fra hvad jeg har kunnet læse mig til, så er det meget individuelt hvordan de behandler sagerne. Men vil statsforvaltningen virkelig tvinge samvær igennem fra start af? Selvom at faderen og moderens forhold til hinanden er blevet meget konfliktfyldt?
Han lader mig jo stå med alt til hendes hverdag alene, og tænker udelukkende kun på at bruge penge til tingene der skal være hos ham, også fordi han vil prøve at få den fulde forældremyndighed og blive bopælsforælder.
Er så vred, ked af det og skuffet. Har gjort alt for at samarbejde, og nu gør han dette imod mig! 
Er der nogen, der kan svare mig på hvordan reglerne er mht. samvær mellem far og det nyfødte barn?
Vil helst ikke have at det på nogen måde kommer til at belaste mit barn. Og ved at han bare gerne vil tage hende fra mig hvis han kan komme til det.
Vil meget gerne nogen som selv har stået i sådan en situation, og kan give mig lidt mere viden end den jeg kan finde på statsforvaltningens hjemmeside. 
Og hvordan mht. min datters navn? Hvor meget indflydelse har faderen på hvad hun skal hedde i sådan en situation.
Beklager at mit indlæg er blevet noget af en mundfuld, men havde bare lige ekstremt meget, der trængte til at komme ud. Og når man så er sur og ked af det, så kommer vælter det hele bare ud.
