nærtagende ?? lidt langt

Jeg er ano da jeg ikke ønsker og blive genkendt lige i denne problemstilling 

Min kæreste og jeg gennem nogen år har prøver og blive gravide og få ønske barnet og er endelig kommet igang med at finde ud af hvad der skal til for vi kan få ønske barnet '

Planen var at det skulle holdes helt hemmelig for familien, men desværre fik min kæreste talt over sig til sin søster  øv øv... men det var så hvad det var 

Sagen er så den at nu har min kærestes søster der har 4 børn (hun er 29 og fik den første da hun var 15) og fik sat klemmer på så hun bar kunne blive gravid kort efter hun fik den sidste, nu snakker om at de vil have et barn mere, fordi hun mener det var moren der pressede hende til at få de klemmer på 

Hun er så nærgående i forhold til hvor langt vi er og hvornår vi skal det ene og det andet, men samtidig skal jeg høre på hendes baby snak omkring hun vil ha en mere og at hun slet ikke kan holde tanken ud om ikke at kunne få nogen lige nu og det er samtidig med at hun ævler løst om at hun så gerne vil hjælpe os og støtte os igennem det - jeg kan bare ikke se støtten i at hun ævler løs om at hun vil have et barn mere 

Søsteren er sådan en fyren bare skal kigge på og så er der "kage i ovnen" 

Jeg sidder med sådan en følelse af at hun træder på mig og hendes bror ved den opførsel omkringhun vil have flere børn, hun har længe vist at vi gerne ville have børn og hvor svært det var for os og hvor ondt det gør at vi ikke bar sådan kan få ønske barnet  Jeg har sådan på, på fornemmelsen at når vi endelig blive gravide går der 1-2 måneder så kommer hun og siger hun også er det, og ved bare det vil tage så meget af glæden for os ved det, for det er vores første barn 

Er jeg helt galt på på den ved at føle hun træser på vores følelser ?? og hvad skal jeg stille op med den her følelse ??  

Slet ikke nogen der har et råd eller kan fortælle mig om jeg er helt gal på den ?? For det fylder utroligt i mit hoved og kæresten er ikke nem at snakke med omkring det 

Anonym skriver:

Jeg er ano da jeg ikke ønsker og blive genkendt lige i denne problemstilling 

Min kæreste og jeg gennem nogen år har prøver og blive gravide og få ønske barnet og er endelig kommet igang med at finde ud af hvad der skal til for vi kan få ønske barnet '

Planen var at det skulle holdes helt hemmelig for familien, men desværre fik min kæreste talt over sig til sin søster  øv øv... men det var så hvad det var 

Sagen er så den at nu har min kærestes søster der har 4 børn (hun er 29 og fik den første da hun var 15) og fik sat klemmer på så hun bar kunne blive gravid kort efter hun fik den sidste, nu snakker om at de vil have et barn mere, fordi hun mener det var moren der pressede hende til at få de klemmer på 

Hun er så nærgående i forhold til hvor langt vi er og hvornår vi skal det ene og det andet, men samtidig skal jeg høre på hendes baby snak omkring hun vil ha en mere og at hun slet ikke kan holde tanken ud om ikke at kunne få nogen lige nu og det er samtidig med at hun ævler løst om at hun så gerne vil hjælpe os og støtte os igennem det - jeg kan bare ikke se støtten i at hun ævler løs om at hun vil have et barn mere 

Søsteren er sådan en fyren bare skal kigge på og så er der "kage i ovnen" 

Jeg sidder med sådan en følelse af at hun træder på mig og hendes bror ved den opførsel omkringhun vil have flere børn, hun har længe vist at vi gerne ville have børn og hvor svært det var for os og hvor ondt det gør at vi ikke bar sådan kan få ønske barnet  Jeg har sådan på, på fornemmelsen at når vi endelig blive gravide går der 1-2 måneder så kommer hun og siger hun også er det, og ved bare det vil tage så meget af glæden for os ved det, for det er vores første barn 

Er jeg helt galt på på den ved at føle hun træser på vores følelser ?? og hvad skal jeg stille op med den her følelse ??  

Mon ikke hun nærmer prøver at dele for at vise hun identificere/føler med jer? 

Hvis hun træder over jeres grænser må i jo sige det. Det er de færreste der er tankelæsere

Pcokate skriver:

Mon ikke hun nærmer prøver at dele for at vise hun identificere/føler med jer? 

Hvis hun træder over jeres grænser må i jo sige det. Det er de færreste der er tankelæsere

Jeg ved det virkelig ikke  hun var helt afklaret med at efter den sidste var det slut og hun havde nok i det 4 hun havde, og så pludselig fordi min kæreste talte over sig, så pludselig vil hun have flere børn og hun er slet ikke til at snakke med om sådanne ting, siger man noget der ikke lige passer hende, så er helvede løs og man er bund selv centret og tænker kun på sig selv

Men som sagt ved jeg ikke om det bare er mig der er nærtagende fordi det er sådan en ømt emne for mig, fordi vi har kæmpet så længe, og i den tid vi har kæmpet har hun fået 2

newsence skriver:

Kender følelsen da min søster blev gravid med nr. 6 kort efter min nr. 1 efter mange prøvelser. Men heldigvis har min familie gjort mere ud mig end min søster da det jo var min første og det havde været en kamp så nu hvor datteren er næsten 7 måneder kan jeg endda sige at det var ok. Så måske er du lige så heldig.

Det er jo så det, jeg ved slet ikke hvordan kærestens familie vil reagere på det, da det altid har været søsteren der kommer i første række, lige så vel som søsterens ældste dreng er sviger forældrenes et og alt, og de laver kæmpe forskel på ham og så hans mindre søskende 

Jeg gruer for hvordan det så bliver når det lykkes her 

Anonym skriver:

Jeg er ano da jeg ikke ønsker og blive genkendt lige i denne problemstilling 

Min kæreste og jeg gennem nogen år har prøver og blive gravide og få ønske barnet og er endelig kommet igang med at finde ud af hvad der skal til for vi kan få ønske barnet '

Planen var at det skulle holdes helt hemmelig for familien, men desværre fik min kæreste talt over sig til sin søster  øv øv... men det var så hvad det var 

Sagen er så den at nu har min kærestes søster der har 4 børn (hun er 29 og fik den første da hun var 15) og fik sat klemmer på så hun bar kunne blive gravid kort efter hun fik den sidste, nu snakker om at de vil have et barn mere, fordi hun mener det var moren der pressede hende til at få de klemmer på 

Hun er så nærgående i forhold til hvor langt vi er og hvornår vi skal det ene og det andet, men samtidig skal jeg høre på hendes baby snak omkring hun vil ha en mere og at hun slet ikke kan holde tanken ud om ikke at kunne få nogen lige nu og det er samtidig med at hun ævler løst om at hun så gerne vil hjælpe os og støtte os igennem det - jeg kan bare ikke se støtten i at hun ævler løs om at hun vil have et barn mere 

Søsteren er sådan en fyren bare skal kigge på og så er der "kage i ovnen" 

Jeg sidder med sådan en følelse af at hun træder på mig og hendes bror ved den opførsel omkringhun vil have flere børn, hun har længe vist at vi gerne ville have børn og hvor svært det var for os og hvor ondt det gør at vi ikke bar sådan kan få ønske barnet  Jeg har sådan på, på fornemmelsen at når vi endelig blive gravide går der 1-2 måneder så kommer hun og siger hun også er det, og ved bare det vil tage så meget af glæden for os ved det, for det er vores første barn 

Er jeg helt galt på på den ved at føle hun træser på vores følelser ?? og hvad skal jeg stille op med den her følelse ??  

Jeg tror, at netop fordi det er så ømt et emne for dig, så tænker du at din svigerinde er ude på at træde jer over fødderne

Måske har din kærestes graviditetssnak blusset op for hendes eget ønske om at få et mere? Hun siger jo også, at hun rigtig gerne vil støtte jer i det hele, så hendes intentioner er gode, og hun ved nok godt at det er et svært emne for jer. Men hun ved nok ikke hvordan i bedst vil støttes? Det ved kun i, og jeg synes i skal fortælle hende det. 

Kan godt forstå i er kede af at det er så svært for jer at blive gravide, men det må også være svært at være den gravide ved siden af jer, som ved hvor kede af i er over det

Anonym skriver:

Jeg ved det virkelig ikke  hun var helt afklaret med at efter den sidste var det slut og hun havde nok i det 4 hun havde, og så pludselig fordi min kæreste talte over sig, så pludselig vil hun have flere børn og hun er slet ikke til at snakke med om sådanne ting, siger man noget der ikke lige passer hende, så er helvede løs og man er bund selv centret og tænker kun på sig selv

Men som sagt ved jeg ikke om det bare er mig der er nærtagende fordi det er sådan en ømt emne for mig, fordi vi har kæmpet så længe, og i den tid vi har kæmpet har hun fået 2

newsence skriver:

Kender følelsen da min søster blev gravid med nr. 6 kort efter min nr. 1 efter mange prøvelser. Men heldigvis har min familie gjort mere ud mig end min søster da det jo var min første og det havde været en kamp så nu hvor datteren er næsten 7 måneder kan jeg endda sige at det var ok. Så måske er du lige så heldig.