hvad vil i kalde mit forhold?

Nu virker det måske lidt hårdt, men det lyder som om du har et ekstra barn? Det kan du bare gøre så meget bedre! Finde en der sætter virkelig pris på dig og som ikke ser dig som en 'caretaker' der passer ham op i hoved og r*v
Knus Charlotte

modesty skriver:

Jeg forstår godt at du savner at have en kæreste, for ham du snakker om dér, er ikke en kæreste.

Én ting er at I ikke har sex. Du udtaler dig ikke om dit eget behov, så jeg ved ikke om du savner et sexliv, og fred være med det hvis du ikke gør. Men hvis du gerne vil have et sexliv, så holder det jo ikke at være i et forhold hvor det er en umulighed.

Jeg forstår ærligt talt ikke hvad du laver med den mand, han lyder virkelig nederen. En ting er overvægten og den manglende sex - hvis nu han var skidesød, tog dig på dates, var supergod med dine børn, spændende at snakke med - men han er jo ingenting.

Er du meget usikker? Har du svært ved at skabe kontakt til mænd? Jeg tænker at den eneste årsag til at du er sammen med ham her, er at du er virkelig bange for at være alene. Men hellere alene end sammen med en mand som ikke giver noget som helst tilbage, hverken fysisk eller følelsesmæssigt. 

Du kan finde en der er bedre end ham!

Tak for svar. Jeg ved faktisk ikke længere om jeg savner sex. Jeg savner i hvert fald at ligge og putte og nusse. Jeg bor meget småt så jeg har ikke mit eget soveværelse. Det betyder at hvis ham og jeg skulle ligge sammen skal det være på sofaen. Det prøvede vi i starten, men det kunne ikke la sig gøre da der kun lige er plads til at han kan være der selv. Han kan ikke ligge oven på mig da jeg så bliver mast og jeg kan ikke ligge oven på ham fordi hans mave går opad selvom han ligger på ryggen.

Jeg føler mig ikke usikker nej. Jeg har altid haft let ved at snakke med mennesker af begge køn. Har haft mange mandlige venner. Men det er lidt som om at alle "de gode" på min alder er optaget i et forhold.

Tak for svar. Jeg ved faktisk ikke længere om jeg savner sex. Jeg savner i hvert fald at ligge og putte og nusse. Jeg bor meget småt så jeg har ikke mit eget soveværelse. Det betyder at hvis ham og jeg skulle ligge sammen skal det være på sofaen. Det prøvede vi i starten, men det kunne ikke la sig gøre da der kun lige er plads til at han kan være der selv. Han kan ikke ligge oven på mig da jeg så bliver mast og jeg kan ikke ligge oven på ham fordi hans mave går opad selvom han ligger på ryggen.

Jeg føler mig ikke usikker nej. Jeg har altid haft let ved at snakke med mennesker af begge køn. Har haft mange mandlige venner. Men det er lidt som om at alle "de gode" på min alder er optaget i et forhold.

Jeg kender jo hverken dig eller ham, og kan kun vurdere ud fra hvad der står her på siden. Men ud fra det, der synes jeg at du skal droppe ham og prøve at finde en anden. Det virker ikke som om du elsker ham og det virker ikke som om det nogensinde kommer til at blive et parforhold du kan være glad for. Jeg tænker at dit forhold til børnenes far har gjort at du måske ikke tør håbe på bedre?

Giraffen skriver:

jeg synes absolut ikke du er i et forhold - det lyder ikke til at I er hverken intime eller kærlige overfor hinanden.

Det lyder til at du er for flink til at sætte folk for døren og at han tager hvad vor herre serverer (fx gratis mad og "nemt" selskab)

Men nemt selskab mener jeg at du skaber rammerne, samtalerne, betaler maden osv. 

Der må være en grund til du ikke har droppet det for længst? er det dårlig samvittighed? (og i så fald overfor ham eller børnene?) Har du aldrig haft lov til/tid til/mulighed for at lytte til DIG og mærket hvad DU havde lyst til?

jeg kunne ikke undgå at trække på smilebåndet, da du skrev

"Vi har de samme grundholdninger og er enige om mange ting, hvordan ting bør være. Politisk er vi stort set enige. Vi har aldrig skændes om noget. Er de ting nok at bygge et forhold på?"

Jeg er enig med min kæreste i det meste, der omhandler værdier - men politisk er vi ikke altid enige, vi kan sagtens diskutere så det brager og det lyder ikke til at i alligevel er enige om, hvordan "ting bør være" - det lyder til at han har det som blommen i et æg, intet ansvar, ingen konsekvenser og det lyder til du har malet dig selv op i et hjørne af ren høflighed og nu tør du ikke gå derfra, selvom malingen for længst er tørret

Jeg synes du skal læse dit eget indlæg igennem og så se om du selv kan finde svaret inde i maven

for mig at se kunne du lige så vel have skrevet om et familiemedlem, hvis man fratrækker det helt i starten hvor du skriver, at du var forelsket (bemærk: "var" forelsket)

Jeg har ikke droppet ham fordi jeg simpelthen ikke ved hvad man kan forlange af en mand der ikke er far til børnene.

Og ja, samvittigheden nærer  osse. Både over for ham, men især over for børnene da de synes han er "sej" og sjov. Og undskyld men når de siger det, så forstår jeg virkelig ikke hvad de mener!!! For det synes jeg jo ikke og så får jeg dårlig samvittighed over at ville tage det fra dem. Jeg er jo ikke dum, så jeg ved også godt at denne situation ikke er holdbar, jeg ved bare ikke hvad jeg skal. Jeg har sagt SÅ mange gange til ham at vi skal snakke om det. Men når det så endlig lykkes mig at snakke med ham om det, så giver han mig bare ret, eller siger han "det ved jeg ikke" ggrrrr...

Efter bruddet med børnenes far har jeg taget god tid til at lære mig selv at kende på ny. Men som jeg skrev længere oppe, hvad kan man forlange af en papfar? 

Det afsnit hvor du skriver om blommen i et æg og maling der er tørret...Det forstår jeg ikke. Vil du forklare det for mig? Og hvilket ansvar mener du?

Hvorfor mener du at han kunne være et familiemedlem?

Jeg er ikke helt med.

Rockertand skriver:

Jeg ved ikke, hvad jeres forhold skal kaldes andet end en dødssejler - men han er en doven snylter, han vil da bare have en ny mor at tage hjem til.

Du har fortjent bedre

Det er sjovt du skriver det. Jeg snakkede nemlig lige med en veninde om det i dag, hvor jeg sagde til hende at jeg har 2 børn og jeg ønsker ikke flere. Jeg vil gerne ha en ligeværdig partner. Jeg kan simpelthen ikke klare mænd der opfører sig som børn.

Tak for svar.

Yurie skriver:

Han udnytter dig, fordi han kan..
Du siger ikke noget til det, og lader ham faktisk træde på dig.

Han er ligeglad med dine børn(hvilken kvinde vil have en kæreste der er det??), han gør aldrig noget for at glæde dig, give dig en gave, mega nederen kæreste.
Og i er aldrig sammen.

Jeg ville tage en snak, for i er ikke på det samme stadie, og det er ikke sundt for dig.

Tak for svar. Det er rigtig godt set af dig. Vi er ikke på samme stadie ham og jeg. Det værste er faktisk at jeg synes jeg er for klog/intelligent i forhold til ham. Og det er bestemt ikke en rar følelse.

At vi aldrig er sammen, mener du da seksuelt?

Hvorfor mener du han er ligeglad med mine børn?

 

Havre74 skriver:

Først får du lige et kram.

Jeg ved faktisk heller ikke, hvordan jeg vil kategorisere dit og hans forhold. Men det lyder kedeligt.

Tager han ikke ansvar og hjælper dig når han er på besøg?

Det lyder til at du har fortalt ham hvordan han kan glæde dig, men at der intet kommer ud af det du siger ?

Jeg bor også alene med mine børn og jeg har også en kæreste. Når han besøger mig/os deltager han på lige fod med mig, og han gør det af egen fri vilje. Jeg ville heller ikke finde mig i andet, for det er jeg værd.

Tro på at du kan få et ligeværdigt forhold.

Tak for svar. Det lyder som et dejligt forhold du har.

Nej han deltager ligesom bare ikke når han kommer. Han sætter sig ned og sidder så enten og kigger på sin tlf eller falder i søvn.

Imens går jeg så rundt og laver alle de dagligdags opgaver der nu engang er: gør rent, vasker tøj, rydder op, laver aftensmad osv. og så er det at det VIRKELIG irriterer mig at han ikke letter røven og hjælper til. Hvis jeg spør ham om hjælp sir han godt nok ja, men han skal ha tingene forklaret lige så meget som mine børn med hvordan man laver mad eks. og det synes jeg bare ikke kan passe.

Og ja han ved godt hvad jeg synes om det og hvad jeg kan li, men der sker intet fra hans side.

Monica P skriver:

 

Hvis det er et forhold så er det ihvertfald et usundt forhold for dig.

Der findes da så mange langt bedre mænd end ham.

Monica

Tak.

Men hvor findes de gode mænd, der IKKE allerede ER optaget?

chael skriver:

Det lyder røv-sygt og som noget jeg aldrig ville kunne se mig selv i...

Du har kun 1 liv, få det maksimale ud af det

Tak for svar. Du har ret, det er kedeligt.

Anonym skriver:

Hold da op piger i har godt nok givet mig noget at tænke over.

Jeg vil svare jer alle senere, men jeg skal lige først "summe" lidt over jeres svar.

Dog var der en der skrev om jeg var usikker som person, eller noget i stil med det. Så jeg vil lige tilføje noget.

I mit ægteskab med børnenes far var jeg udsat for psykisk og fysisk vold. Jeg var fuldstændig undertrygt og det tog mig lang tid at komme ud af forholdet. Det er også derfor der er gået så lang tid inden jeg har bevæget mig ud i parforhold igen. Jeg har gået ved psykiater, psykolog og virkelig arbejdet med mig selv og føler jeg begynder at lære mig selv at kende.

Jeg er vokset op i en familie med mor, far og søster. Min mor og far har altid været fælles om alt omkring hjemmet og os børn, så jeg ser min far som et godt forbillede for en far. Jeg har haft en dejlig barndom. Jeg vil ha en kæreste med de samme egenskaber som min far har. En kæreste der kan være et godt forbillede for mine børn.

 

Kram til dig

Puha sikke en smøre med det hele her..

Jeg synes også han lyder kedelig og ikke god for dig!!
Jeg tænker han måske kan være et stadie for dig, før du virkelig springer ud og blomster for at finde netop manden for dig!
Han virker som det stadie hvor du bare havde behov for en i din hverdag, så du netop ikke var alene. Han lyder som det stadie hvor du bare havde et behov for en tryghed og en at tale med, med henblik på din fortid

Men nu efter du fandt ham, er det gået mere og mere op for dig, hvor en tørvetriller han er, og han bare ikke er dig? Dine øjne har åbnet sig mere og mere
Du troede han var noget for dig, fordi du har haft den fortid.. Han udøvede ikke fysisk og psykisk vold
Altså det her er tanker, det er ikke sådan jeg siger du tænker eller har tænkt

Jeg har selv været i nogle forhold med fysisk og psykisk vold, og min efterfølgende kæreste var også for mig, indtil jeg begyndte at lære mig selv at kende igen, og åbne øjnene og tænkte hvad laver jeg med ham her? Han er ikke andet end tryghed? Jeg stoppede med at "elske" holde af ham, fra den ene dag til den anden! Fordi jeg fik øjnene op for at han bare var et pusterum, og han ikke var en idiot. Som de tidligere.
Jeg tænkte, okay jeg brugte ham bare ? Hmm nå, og under alle disse tanker, og mens jeg endnu ikke havde gjort det slut, selvom jeg var træt af det hele og ham, begyndte jeg at skrive med en anden mand, en der var mere spænding i!! Jeg mødtes med ham og han fangede mig bare! Og ja ham er jeg så sammen med i dag, og tænker stadig tilbage..
Jamen ham efter de her folk der havde behandlet mig dårligt, han var bare en brik i et spil? Det havde intet med kærlighed at gøre?

Så ja, jeg ved ikke hvad du tænker ?
Men ja her har du hvertfald et eks, på nogen lignende, men stadig ikke helt det samme