Brug for nogle andre øjne

Anonym skriver:

Hej med jer.
Jeg er anonym da jeg ikke vil stå frem med noget jeg ikke er sikker på.

Men sagen er den at selvom jeg godt ved i ikke kan svare på hvad jeg skal gøre. Så håber jeg i vil komme med jeres mening.

Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år. Og har en datter på 2,5 år.
Vi har været igennem rigtig mange ting. Pga min familie og pga jeg var ude for et uheld for lidt over 3 år siden so, har gjort jeg har kroniske smerter.
Min kæreste har en psykisk lidelse.
Og så har han et meget voldsomt temperament. Hvilket han altid har haft. Det er dog blevet bedre med årene.

Han har altidhaft en tendens til at kalder mig kælling, møg so osv. Når han blev sur. Og jeg fik så sagt fra og sagt at det ville jeg fandme ikke finde mig i. Og så stoppede det også. I 3 mdr ca. Og nu er det startet lidt igen. Og jeg bliver simpelthen så gal over det.
For selvom jeg godt ved han ikke mener det. Så pisser det mig af alligevel for man skal ikke gå og kalde hinanden den slags og specielt ikke når der er børn i huset.

Men han har så også en meget kort lunte over for vores datter og han springer i luften og råber som en sindsyg.
En dag tog han hendes arm og svingede hende frem og tilbage ned i sofaen. Altså det er lidt svært og forklarer ikke hårdt. Men princippet i det. Hvor jeg brændte helt af. For er opvokset med vold fra min far af både psykisk og fysisk.

En anden gang sprang han i luften over et eller andet og vores datter sad på hendes stol og kunne se på hende hun blev virkelig bange og panikkede fordi hun ikke kunne komme væk. Og jeg sprang også i luften og sagde han skulle kigge på hans datter. For hun blev virkelig bange for ham.
Og så sprang han selvfølgelig i luften på mig. Og sad og sagde at hvis jeg ikke var hans datters mor. Havde han gennemsmadret mig.

Sidst der er sket noget var i denne uge. Hvor vi var i et storcenter og vores datter ville ikke lige følge med og skabte sig lidt. Han tog hende under armen og vi gik ud i bilen. Fair nok.
Men så imens han giver hende sele på råber og skriger han. Hvilket resultere i at vores datter slår ud efter ham. Og han brænder så endnu mere sammen. Og tager så fat i hendes bluse under halsen. Sådan at knoerne er ind mod hendes bryst. Og hun skriger jo selvfølgelig helt vildt.
Og jeg bliver virkelig sur. For jeg har prøvet det greb flere gange som barn og det gør hun der hvor knoerne borer ind i brystet.

Han har aldrig slået nogen af os. Og han er god til at sige undskyld til os når han ikke har været fair, han er en kærlig person og en god far.
Men han bar bare det skide temperament.
Og jeg ved simpelthen ikke om jeg magter det mere.
Han sagde efter den dag hvor han lovede mig tæsk hvis jeg ikke var vores datters mor at han ville få hjælp til hans temperament.
Men intet er sket. Og jeg tror bare ikke på at selvom jeg minder ham om det at han så kommer afsted.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg holder jo utrolig meget af ham. Og han har hjulpet mig meget på den psykiske front. Også in familie.

Men synes bare det temperament fylder så meget. Og jeg har bare ikke lyst til at være vidne til at han så sådan over for vores datter.

Undskyld det blev langt og indviklet.

Men hvad ville i gøre? Kan i give nogle råd?

Får ondt i maven 

Din datter ER allerede udsat for vold! Og det er din fornemmeste opgave at beskytte hende. ALDRIG skal et barn gå og være bange for en forældre. Kan du så komme væk fra den mand. 

Lige en tanke, i råder ts til at gå fra sin mand. Hvis jeg stod i ts situation ville jeg godt nok blive og sørge for den mand fik noget hjælp! - når faren brænder af nu har den lille pige sin mor til at gribe ind, det har hun ikke på samvær hos far uden mor!

Din kæreste, og lige så vigtigt dig og din datter, kan få hjælp hos Dialog Mod Vold, der har behandlingssteder i København, Odense og Århus. deres hjemmeside er www.dialogmodvold.dk

Anonym skriver:

Tak for dit svar. Det er også det jeg helst vil. Men jeg er bare så bange for at få flere af de episoder. Det er. Først noget der er sket indenfor den sidste mdr eller 2. Og frygter bare hvis det fortsætter. For skulle han en dag slå jamen så forlader jeg ham. Men er så bange for det sker. For jeg vil bare ikke kunne tilgive det.

DKA skriver:

Lige en tanke, i råder ts til at gå fra sin mand. Hvis jeg stod i ts situation ville jeg godt nok blive og sørge for den mand fik noget hjælp! - når faren brænder af nu har den lille pige sin mor til at gribe ind, det har hun ikke på samvær hos far uden mor!

Anonym skriver:

Tak for jeres svar alle sammen. Vi fik en lang snak igår.
Og han starter i behandling med det samme. Eller dvs han kontakter vores læge mandag og tager kontakt til en psykolog der har speciale i vrede.
Så jeg giver ham en chance. Men han ved godt sker det igen at han gør noget i den dur så er det slut.

Dejligt at høre i har fået snakket sammen og han er villig til at gøre noget ved det.

Hold fast i din beslutning og vis ham at du ikke vil acceptere hans udbrud, heller ikke råben eller skrigen.

Det kan sætte dybe ar at leve i et hjem hvor mor og far råber af hinanden og af børnene.

Hilsen en der trods en masse bearbejdning hos psykologer, stadig kan farer sammen og ryste som en lille hund, hvis nogen pludselig kommer med et udbrud af vrede