alle vil passe mit barn

Louise <3 Isabella skriver:

Det er da dejligt at du har så mange til at passe din søn

Men jeg tænker også, behøver der altid være en overnatning med? Hvad hvis de fik lov til at have ham en hel dag og hygge med ham i stedet?

Hvis de skriver og spærg kan de f.eks være
Må vi få lukas ud i weekend og jeg spærg hvilken dag siger de gerne hele weekenden hvor jeg siger det er for meget og det ender med en overnatning og i dag er jeg blevet spurgt om de kan have ham fra d 8-9.

Så det er sådan lidt synes jeg /:

Annemette07 skriver:

Jeg kender følelsen. Vores er tre en halv måned og min mands tante siger HVER gang vi er der om hun ikk snart skal passe ham. Min mands forældre er skilt og mine bor stadig sammen, hans far og mine forældre har hver passet en gang, men kun et par timer, og jeg mener personligt det er nok. Jeg ville, hvis mit barn var så "gammelt", sige til familien at jeg nok selv skulle sige til når det blev nødvendigt. Det er jo trods alt os der har valgt at få børnene så det er jo også vores eget ansvar. Selvfølgelig skal de til også lære at sove ud, men en hel weekend er for mig meget i den alder, og hvis det så skulle være to weekenden i streg så tror jeg også det bliver meget for barnet på trods af det måske ser familien ofte.

Det er virkelig svært at sige fra, men familien må også bare lære at kende grænserne :-)

Her har det også stået på siden jeg stoppede med at amme, (2måneder)

Synes bare det er rigtig svært at sige fra overfor kærestens familie, min egen er ikke noget problem

Anonym skriver:

Og han er kun lige fyldt 1 år! Han er blevet passet mange gange synes jeg. De bliver bare ved med at spørge om de ikke må forskellige weekender og synes bare det bliver alt for meget. Han kan rigtig godt lide at blive passet og er også altid glad.

Synes bare jeg virker sur og som om de ikke må ha ham, men han er jo kun lige fyldt 1 år. Hvad tænker folk egentlig selv?:s

Er rigtig glad for de gerne vil passe ham, men jeg har 2 sæt forældre og min kæreste 1 sæt og andre i hans familie vil også passe, og min kæreste synes det er dejligt og siger glædeligt også ja til de kan ha ham en hel weekend af gangen. Der sætter jeg dog min grænse!

Men det er godt nok ellers svært når folk åbenbart synes det er helt normalt og min kæreste synes det er fint og ikke forstår mig /:

Tror desværre at nogle tolkede dit indlæg som om, at du ikke var glad for alle dine pasnings muligheder - det gjorde jeg ikke.

Min dreng er fyldt 1 år og er blevet passet 2 gange af henholdvis 2 timer og 7 timer. Han har endnu ikke overnattet ude, og hvorfor skulle han også det..

Det er rigtig dejligt at have familie der gerne vil passe, nogle har desværre ikke den mulighed. Men F*CK hvor er det også træls når man hver gang, og med sådan en bebrejdene tone, skal spørges om, 'hvornår må vi passe': 'det er sundt for både den og jer...'.
Mit svar er, at jeg gerne vil være sammen med min dreng i weekenderne hvor tiden er til det, hvor vi ikke arbejder og han er i vuggestue. Og så ser jeg ingen grundt til, at han skal passes medmindre der er NØDVENDIGT!! Og ser desuden heller ingen grund til, at de skal hente ham og være samme med ham alene - de skal være velkommen til en tår kaffe eller vi kan komme til dem, det andet er i mit hovedet lidt mærkeligt..

Så TS, ja jf forstår sagtens din irritation, din dårlige samvittighed og din følelse af at mangle forståelse.. Og det er nogle trælse, virkelig trælse, følelser af have - og sagt i erfaring, speak out befor you explode!!

lineog4 skriver:

Hvis det var mig (og det er det ikke for har ikke en stor familie - kun en mor ) så ville jeg hvis de boede tæt på lave en fast dag i hverdagen hvor de kunne hente ham i vuggestuen og enten tage ham hjem et par timer, ellers endnu mere skønt tage ham hjem til jer og hygge med ham. Så havde I tud til indkøbe praktisk osv. Jeg nyder hvis nogen  vil aflaste i hverdagene hellere end weekend da jeg der helst vil have mine børn  

Min mor har feks den midterste hver mandag og tager ham til håndbold - en fantastisk hjælp og han elsker det, og ved nu er det mandag og mormor dag. De andre to er lidt miskundelige, men den store ringet selv og går selv over til mormor, og den lille - måske det ender med en fast fri dag fra børnehave hvis mormor vil

Det er bare også lidt svært da jeg plejer at hente kl 14 og han altid er træt om eftermiddagen da vi prøver at komme ned på 1 lur og hvis andre skal hente bliver det senere. Og han kommer jo i seng 18.30-19 ca. Så det er lidt begrænset /:

Sijac skriver:

Tror desværre at nogle tolkede dit indlæg som om, at du ikke var glad for alle dine pasnings muligheder - det gjorde jeg ikke.

Min dreng er fyldt 1 år og er blevet passet 2 gange af henholdvis 2 timer og 7 timer. Han har endnu ikke overnattet ude, og hvorfor skulle han også det..

Det er rigtig dejligt at have familie der gerne vil passe, nogle har desværre ikke den mulighed. Men F*CK hvor er det også træls når man hver gang, og med sådan en bebrejdene tone, skal spørges om, 'hvornår må vi passe': 'det er sundt for både den og jer...'.
Mit svar er, at jeg gerne vil være sammen med min dreng i weekenderne hvor tiden er til det, hvor vi ikke arbejder og han er i vuggestue. Og så ser jeg ingen grundt til, at han skal passes medmindre der er NØDVENDIGT!! Og ser desuden heller ingen grund til, at de skal hente ham og være samme med ham alene - de skal være velkommen til en tår kaffe eller vi kan komme til dem, det andet er i mit hovedet lidt mærkeligt..

Så TS, ja jf forstår sagtens din irritation, din dårlige samvittighed og din følelse af at mangle forståelse.. Og det er nogle trælse, virkelig trælse, følelser af have - og sagt i erfaring, speak out befor you explode!!

Og med hensyn til din kæreste nå du gøre det klart for ham, at du slet ikke er klar til, at få jeres barn passet. Det er vigtigt at han respektere det, hvis du skal blive klar, og hvis han ikke kan lide at sige nej til sin familie, ja så må han jo fortælle at det må de snakke med dig om..

Men han vil aldrig forstå der hvis ikke du melder klart ud.

Helt personligt så fik jeg sådan en 'blokade' hvis min kæreste begyndte at snakke om, at nu var det vist ved at være tid til pasning. Jeg måtte sige fra overfor ham og gøre det tydeligt, at det blev når jeg var klar til det - og ikke mindst når behovet var der..

Anonym skriver:

Her har det også stået på siden jeg stoppede med at amme, (2måneder)

Synes bare det er rigtig svært at sige fra overfor kærestens familie, min egen er ikke noget problem

Nej kender det godt. Man gider ikk blive set som hende den strenge og bestemmende type. Jeg kan heller ikk så godt sige fra. Vores familier spørg heldigvis(endnu) ikk om de skal tage ham en weekend eller noget, de siger heldigvis kun at de gerne vil, for ellers ved jeg heller ikk hvordan jeg tackle det. Min mands tante er meget "gammelklog" i mener hele tiden hun kan læse min søns behov, så hvis han græder pga sult siger hun hele tiden " det er så synd at du har ondt i maven" hver gang må jeg jo stille forklare at jeg tror(ved) han er sulten, men vil heller ikk træde hende over tæerne, men det er trods alt MIN søn og det er MIG der kender ham, derfor har jeg også svært ved at skulle overlade ham til hende, selvom jeg jo nok er nød til det på et tidspunkt

Anonym skriver:

Det er bare også lidt svært da jeg plejer at hente kl 14 og han altid er træt om eftermiddagen da vi prøver at komme ned på 1 lur og hvis andre skal hente bliver det senere. Og han kommer jo i seng 18.30-19 ca. Så det er lidt begrænset /:

Kunne jo være hvis du tilbød bedsterne at de ville hente tidligere, og gå ind i jeres rytme den dag. 

Men også kun et foreslag der her hjemme (og også hos andre jeg kender) er en kæmpe hjælp og samtidig en kæmpe glæde for bedsterne. Så det ikke "bare" bliver weekend hygge med Rå forkælelser hele tiden, men også en viden om den skønne hverdag. Min mor har også haft et år hvor vi kom og spiste hos hende en bestemt hverdag - så slap vi for at tænke på aftensmad og hun fik skøn tid med sine børnebørn (og vi voksne kunne slå benene op sofaen).

jeg nyder hun er en del af hverdagen og det ikke "kun" handler om jeg aflevere mine børn hos hende - er faktisk meget sjældent måske fordi vi nu er oppe på en lille flok, så hun tager dem helst en af gangen 

Sijac skriver:

Tror desværre at nogle tolkede dit indlæg som om, at du ikke var glad for alle dine pasnings muligheder - det gjorde jeg ikke.

Min dreng er fyldt 1 år og er blevet passet 2 gange af henholdvis 2 timer og 7 timer. Han har endnu ikke overnattet ude, og hvorfor skulle han også det..

Det er rigtig dejligt at have familie der gerne vil passe, nogle har desværre ikke den mulighed. Men F*CK hvor er det også træls når man hver gang, og med sådan en bebrejdene tone, skal spørges om, 'hvornår må vi passe': 'det er sundt for både den og jer...'.
Mit svar er, at jeg gerne vil være sammen med min dreng i weekenderne hvor tiden er til det, hvor vi ikke arbejder og han er i vuggestue. Og så ser jeg ingen grundt til, at han skal passes medmindre der er NØDVENDIGT!! Og ser desuden heller ingen grund til, at de skal hente ham og være samme med ham alene - de skal være velkommen til en tår kaffe eller vi kan komme til dem, det andet er i mit hovedet lidt mærkeligt..

Så TS, ja jf forstår sagtens din irritation, din dårlige samvittighed og din følelse af at mangle forståelse.. Og det er nogle trælse, virkelig trælse, følelser af have - og sagt i erfaring, speak out befor you explode!!

Jeg er rigtig glad for at de vil passe ham og at de er så glade for ham. Men der går jo 2-3 måneder imellem de passer ham og det synes de jo er meget /:

Jeg har også synes det var rigtig underligt min mor og min kærestes forældre ser vi tit med vores søn, så de spørg ikke så meget om de må passe, men skiftes mellem vores forældre hvis vi har haft brug for det. For ved de gerne vil.

Men min far og hans kæreste spørg altid om de ikke må passe, dr inviterer aldrig os (har de aldrig gjort) var rigtig ked over det i starten. Men er glad for nu de i det mindste viser interesse for vores søn, som de aldrig har gjort for mig.

Nyder også de dage hvor mig og kæresten kan gøere hvad vi vil og nyde hinanden. Men ja, det bliver for meget og det største problem er at min kæreste synes det er helt fint han er ude. Det gør det bare meget sværere.

Anonym skriver:

Og han er kun lige fyldt 1 år! Han er blevet passet mange gange synes jeg. De bliver bare ved med at spørge om de ikke må forskellige weekender og synes bare det bliver alt for meget. Han kan rigtig godt lide at blive passet og er også altid glad.

Synes bare jeg virker sur og som om de ikke må ha ham, men han er jo kun lige fyldt 1 år. Hvad tænker folk egentlig selv?:s

Er rigtig glad for de gerne vil passe ham, men jeg har 2 sæt forældre og min kæreste 1 sæt og andre i hans familie vil også passe, og min kæreste synes det er dejligt og siger glædeligt også ja til de kan ha ham en hel weekend af gangen. Der sætter jeg dog min grænse!

Men det er godt nok ellers svært når folk åbenbart synes det er helt normalt og min kæreste synes det er fint og ikke forstår mig /:

Sådan er det også herhjemme!! Og jeg siger nej! Det er kun mormor/morfar og farmor/hendes mand, der har passet..

Og vores datter er 17 mdr. =)

Tænker MÅSKE vi skal prøve at lade faster passe en aften/eftermiddag når vores datter er blevet 2 år !!

Annemette07 skriver:

Nej kender det godt. Man gider ikk blive set som hende den strenge og bestemmende type. Jeg kan heller ikk så godt sige fra. Vores familier spørg heldigvis(endnu) ikk om de skal tage ham en weekend eller noget, de siger heldigvis kun at de gerne vil, for ellers ved jeg heller ikk hvordan jeg tackle det. Min mands tante er meget "gammelklog" i mener hele tiden hun kan læse min søns behov, så hvis han græder pga sult siger hun hele tiden " det er så synd at du har ondt i maven" hver gang må jeg jo stille forklare at jeg tror(ved) han er sulten, men vil heller ikk træde hende over tæerne, men det er trods alt MIN søn og det er MIG der kender ham, derfor har jeg også svært ved at skulle overlade ham til hende, selvom jeg jo nok er nød til det på et tidspunkt

Det problem har vi heldigvis ikke, er glad ved dem han bliver passet af. Men synes også det er svært for når de så passer ham skal jeg forklare hvordan de skal gøre (ikke fordi jeg ikke stoler på dem) men fordi vi prøver at vende ham af med 1 lur så han kun skal sove til middag, også skal han heller ikke for sent i seng, senest 8 og han må heller ikke sove til længere end kl 8 for ellers kan vi bruge flere dage på at få ham tilbage til sin almindelige rytme.

Så når de "endelig" har ham bliver jeg nød til at fortælle "alle reglerne" så synes det virker som om jeg ikke stoler på dem og at det er derfor de ikke altid får ja til at passe.