Til jer, som IKKE skal have flere børn!

Lunae skriver:

Sagen er den, at jeg har to skønne unger! En pige på knap 3,5 år og en dreng på 7 mdr. Under graviditeten med den sidste var vi begge afklaret om at han blev den sidste, men nu hvor den dårlige oplevelse er kommet lidt på afstand, snakker vi igen om, om vi nogensinde skal have en 3er! Synes det er mærkeligt, at vi ikke kan tage en beslutning (ikke at det er aktuelt lige nu, men alligevel!)

Hvornår vidste i, at i ikke skulle have flere børn? Hvad gjorde udfaldet og hvor mange børn har du/i?

Jeg har 2 børn. En pige på 6 år og en dreng på 2 år.

Begge mine er født for tidligt og den yngste var jeg indlagt  med i 4 mdr. da han fik en alvorlig tarmsygdom, som han er blevet opereret for 4 gange og han var ved at dø flere gange.

Fordi vi ved, at risikoen for endnu en for tidlig fødsel er der og at den bliver større for hver gang man har født for tidligt, samt pga. det forløb vi var igennem med vores søn, er det 100% sikkert at vi ikke skal have flere børn.

Vi tør ikke risikere noget, hverken i forhold til vores familie og heller ikke for en lille ny.

Nogle dage har jeg det helt fint med at vi ikke skal have flere, men andre gange må jeg indrømme at jeg bliver meget midsundelig på gravide veninder

Men vi har 2 fantastiske børn, som heldigvis ikke har fået nogle større skader pga. den tidlige fødsel og det er jeg evigt taknemmelig for!

jeg har to børn på 13 og 9 og troede faktisk også at det var slut, jeg havde ikke trangen til flere. Men så smuttede den og vi fik så en datter her i starten af December, og jeg kan mærke på mig selv, at selv om jeg elsker dette lille væsen af hele mit hjerte, så var jeg inderst inde ret glad for mine var så store og selvhjulpne, jeg har faktisk ikke lyst til at have endnu et barn fordi at når lillepigen er ved at blive lidt større så gider jeg ikke begynde forfra lige som jeg har gjort nu her.


Og manden har også to fra før så vi ville også ende med at skulle have ny og større bil, ja faktisk en bus hvis alle ungerne skulle være der hvis vi fik en mere. Og jeg er ikke skabt til at føde, jeg har lange og dårlige fødsler hver gang, så ikke mere ...

Min situation er nok lidt anderledes, fordi jeg er single. Jeg har indstillet mig selv på, at jeg ikke skal have flere børn. Jeg kan ikke helt overskue tanken om "dine, mine og vores" og det er af hensyn til min søn. Samtidig har jeg mere end nok i min søn og er ikke skruk på nogen måde. Det kan selvfølgelig ændres når/hvis jeg finder en kæreste, men jeg tror det ikke

Vh. Louise

lineog4 skriver:

Min mand vil ikke have flere børn - jeg tog gerne i hvert fald en mere, udfaldet for ham er (tror jeg): alder, han har haft børn i maaaange år (har en stor dreng på 24), han synes vi har rigeligt og føler sig på en eller anden måde begrænset af det at have børn (forstår jeg ikke helt for det før jeg ikke men jeg må jo acceptere ham )

Men er du så også helt afklaret nu?

JulieWH skriver:

Vi vidste det allerede efter den første - jeg havde en meget hård graviditet og vi kæmpede også meget efterfølgende. Men da jeg blev gravid ved et uheld blev vi dog enige om, at en abort ikke var det rigtige for os.
Nu har vi så 2 skønne piger (2,2 år og 8 uger) og nu er det slut! Jeg skal steriliseres når jeg er færdig med at amme.

Synes du slet ikke at det føles vildt at være så ung og så bare være færdig? Jeg er selv 27 og synes det virker helt tomt at jeg skulle være færdig med småbørn allerede!

Karina84 skriver:

Jeg har en dreng der bliver 3 til marts og en pige der bliver 1 år til april, og vi skal ikke have flere børn...

Det er eller var især manden som holdte på at 2 er fint, især da vi så er så heldige at vi har fået en af hver. Han har sagt at var nr.2 en dreng, kunne han godt overveje en 3'er, men om det ville blive en realitet ved jeg ikke.

Jeg har selvfølgelig lige skulle venne mig lidt til tanken om at jeg aldrig skal være gravid mere, aldrig holde min egen lille nyfødte bebs, aldrig opleve at føde igen osv. 
Men det har jeg gjort nu, og jeg NYDER de to vi har, jeg glæder mig til at det er slut med at koge flasker, skifte lorte-bleer, rende oppe om natten osv.

Jeg glæder mig til at se dem vokse op, til at se hvilke børn og mennesker de udvikler sig til, synes det er en fantastisk velsignelse at vi har fået de to 

Jeg tror ikke jeg ville føle at jeg havde nok timer i døgnet, til at nyde alle mine børn, give dem opmærksomhed osv. hvis vi fik en 3'er. 
2 er helt perfekt til os 

det er mange af de samme tanker, som jeg også gør mig for tiden!

Lunae skriver:

Men er du så også helt afklaret nu?

Jeg har accepteret jeg ikke skal have flere børn, men afklaret er jeg ikke 

Har jo været heldig og burde være taknemmelig. Er blevet mor til 4 børn, og har 3 af dem her hos mig. Nogen skal kæmpe for at få et. Men jeg tror jeg i så mange år har defineret mig selv som småbørns mor og kan se lige om lidt er jeg mor til store børn og det kræver en redefinering som jeg ikke er helt parat til...

Især i de sidste 7 år har alt handlet om babyer og tumlinger.  Det er lidt af en omvæltning ikke at tænke i de baner og tager stadig mig selv i pludselig at stå med babytøj i hænderne eller begynde at sy det..

Jeg har en datter som snart bliver 3 og egentlig ville jeg rigtig gerne have at hun fik en lillebror/-søster så hun ikke skal være enebarn.

Der er bare lige det lille problem at jeg egentlig ikke selv har lyst til at få flere børn. I hvert fald ikke lige nu.

Jeg tror egentlig at jeg selv havde regnet med at den indstilling ville have ændret sig, nu hvor hun er ældre, men jeg kan bare stadig slet ikke overskue at skulle alt det igennem igen.

Det skal selvfølgelig nævnes at jeg havde en forfærdelig graviditet, fødte for tidligt og fik et meget sygt barn til at starte med. Og siden synes jeg også at vi har prøvet alt indenfor sygdom. Så nu hvor tingene endelig kører bare lidt, så kan jeg ikke rumme at skulle starte helt forfra.

Vi har to piger. Den store bliver 7 år til marts og den lille bliver 3 år til september.

Den stores fødsel var meget dramatisk, hun har været meget igennem da hun skulle genoplives, og var tæt på at dø en del gange,

Fik så nummer 2 da hun var 4½ år, og hun blev født 5 uger før tid, og har lidt en del med indlæggelser pga astma, og den store har haft epilepsi i et år nu.

Så ærgelig talt orker vi ikke flere syge børn!

vi har nok i dem vi har, og har nok at se til i dem.

Og vi elsker dem vi har, og der er heldigvis enighed i at vi ikke skal have flere børn, og jeg selv fylder 28 i næste måned, og min mand fylder 33 i april, så vi er helt afklaret

nu er starten af min graviditet aldrig særlig sjov har første gang tabt 12 kg og her anden gang rundede jeg de 14 inden for første trimester. Generelt er jeg ikke særlig god til at være gravid ej heller, føler mig lidt som en fange i min egen krop...
Men ELSKER ELSKER ELSKER min lille dreng og hvad der end måtte komme her i anden omgang!

Men vil ikke byde mine unger at mor bliver helt ukampdygtig igen, ej hellere en kommende chef, så hellere nøjes med to selv om jeg altid gerne ville have 3 unger (de kan være på bagsædet, er selv fra en søskende flok på 4 og min kæreste 7).

he he men skulle nummer 2 nu blive en dreng vil jeg om 5 år tage den om med min bedre halvdel om vi evt skulle kaste os ud i et forsøg mere... GRINER.. ej nu må vi se hvor livet bringer os hen!!

Krammer