Er vi for forskellige ??

Tak for jeres svar og erfaringer. 

vi har ingen børn endnu. men vil gerne have det når jeg er færdig med uddannelse... 

måske skal jeg bare gøre som nogle af jer foreslår med at vi får ligemeget værd og så kan han bruge det på det han vil. 

Det vil jeg prøve. Måske vil det hjælpe en del. 

Det der bekymrer mig er at han køber sig glad og siger han får et kick når han køber ting ..

det er okay at være forskellige men det her syntes jeg ikke handler om forholdet men

om penge penge penge og dyre ting og gaver

han er lige som hans mor vil have mere og mere og mere og dyre og dyre.

men som du selv siger det går bare ikke når man ikke har pengene, hvis han har pengene fint men han må jo forstå du ikke bare har.

og må indrømme jeg kunne ikke leve med en der ikke kunne tænke ud over tinge skal være dyre og bedre, fordi når man ikke har de penge jamen så må man bruge sit hoved

 og et klick det lyder uhyggeligt måske har han mere brug for lidt hjælp

jeg synes det lyder rimelig uretfærdigt at han bruger penge på den måde hvis i har fælles økonomi. 

 

Her tjener jeg mest og har gjort det i 6-7 År. Det vi gør er at vi betaler procentvis af vores indtægt til en budgetkonto. så råder man selv over de resterende penge, og skal ikke bekymre sig så meget om hvad den anden bruger for resten er dine egne penge. Det er i hvert fald et forslag, til at løse en træls situation. Men uanset hvad skal han jo skære ned på sit forbrug. 

 

Hilsen revisoren 

Anonym skriver:

Jeg er begyndt at tro at min kæreste og jeg er for forskellige. 

Vi har ikke de samme idealer. For ham handler det om at købe dyre ting og købe sig glad hvor jeg er en person som går op i at glæde andre og have det godt sammen. 

min kæreste (og resten af hans familie) snakker ALTID om hvad de vil have, købe osv. 

OG det er DYRE TING. Jeg er studerende og vi har derfor ikke råd til de ting. Men hav kan godt finde på at tage sig råd. Så må vi undvære andet vigtigt.....

et eksempel som jeg blev meget forarget over var hans mor. De har lige fået bygget et helt nyt hus for to År siden. Allerede nu er hun på kig efter et nyt hus som de kan få bygget fordi det andet ikke er godt nok. 

Jeg kan som sådan være ligeglad men det er ALTID det der bliver snakket om.

en helt anden ting er at min kæreste KUN tænker på ting som dækker HANS behov. Så er jeg ligemeget. 

Ligenu snakker han om en rejse med hans bror og far. Fint nok han vil rejse men ham og jeg har ALDRIG rejst sammen alene. 

jeg er ved at blive sindssyg i mit hoved af det. Det hele handler kun om penge. Han plejer ikke være SÅ slem. 

 

Vi vi har fælles økonomi, for det er vi nødt til hvis vi skal bo sammen. 

Han forslog så at vi skulle have hver sin økonomi fordi han er træt af at han ikke kan bruge sine egne penge. 

 

Dette vil betyde at jeg har 200 kr til mad max om måneden. 

vi har boet sammen i flere år og det har aldrig været et problem. han gik selv med til det da vi flyttede sammen. 

Jeg har sagt vi sagtens kan have hver sin økonomi men så vil det betyde jeg vil flytte for vil ikke bo i noget jeg ikke har råd til. 

DesudeN er det ham der har det største forbrug herhjemme. Jeg køber sjældent andet end mad til os. Aldrig til mig selv hvor han fx. Godt kan have impulskøb på 1000 kr. 

 

Jeg er måske urimlig ligenu men er bare så irriteret over det. 

hmm umiddelbart tænker jeg at en adskilt økonomi kunne være en god ide, men det skal selvfølgelig være fair. Eller en fælles økonomi med faste lommepenge.

Vi skal efter at have boet sammen i 6 år have fælles økonomi, af lidt samme årsag, det er altid mig der handler ind og sådan..

Vi gør det på den måde at vi begge indbetaler til en budget konto, hvoraf 4000 er til mad (skal stå på en anden konto) når det er betalt deler vi så ledes rovet så vi har lige mange penge tilbage hver som lommepenge.

så hvis nu min mand tjener 10000, jeg tjener 20000 (sådan er det ikke det bare et eksempel), så har vi faste udgifter for 18000+4000 til mad.
så indbetaler min mand 6000 til budgetten og jeg betaler 16000 ind og så har vi hver 4000 kr i lomme penge og 4000 til at handle ind for.. OMG gid det her var mit budget hehehe...

Vi har altid haft meget forskellige indkomster, først arbejdede han og jeg læste så arbejder jeg mens han læser, men vi har altid fået det passet ind så vi havde nogen lunde samme rådighedsbeløb selvom vi har delt økonomi. Så det kan sagtens lade sig gøre..

Så hvis du er på SU og i deler økonomien, så er det jo sådan set meget simpelt, din mand skal have alle de faste udgifter ALENE, så du stadig har itil indkøb.

det er en fin ide med hver sine lommepenge. Har vi også, MEN hagen ved det er, at hvis han er egoistisk så bruger han kun penge på egne interesser og så står du med lorten hvis i har brug for nye fælles ting. Vaskemaskine, tøj når der kommer børn osv. Og pludselig kan han så bruge fx 4000 på sig selv, mens du kan bruge 1500 fordi der lige skulle købes nye sko til barnet, og håndklæderne ikke kunne mere. (Bare ex) så det skal man lige huske at have på plads også.  Der har vi nemlig været, hvor det ALTID var mig det betalte ting til vores søn fordi kæresten ikk havde så mange penge  Selvom vi har samme lommepengebeløb hver. Og DET holder heller ikk 

Jeg vil personligt sige at det kommer an på hvor forskellighederne kommer til udtryk. Min kæreste er også meget materiel og da jeg mødte ham var han faktisk også selvoptaget og lidt arrogant. Faktisk slet ikke min type men han havde da også nogle gode sider som jeg valgte at se.

Med tiden er han blevet mindre materiel af flere grunde og han er også gået fra at være meget liberal til at være i midten et sted. Så det kan jo godt ændre sig også ved at man har indflydelse på hinanden. Vi har da været sammen i 13 år nu.

Vi er fuldstændigt enige om hvordan vores børn skal opdrages og alt i hverdagen fra indkøb til rengøring fordeler vi problemløst imellem os. Vi har respekt for hinandens studie- og karrierevalg selvom vi slet ikke forstår at vi hver især vil arbejde på de områder vi vil. Vi er slet ikke enige om religion og hvor han er super optimist er jeg rimeligt melankolsk anlagt.

Men når alt kommer til alt fungerer det vigtigste og vi giver hinanden masser af modspil på andre punkter men alligevel med gensidig respekt for hinanden da vores grundværdier dog godt kan mødes et sted.

Tror man skal passe på med at tro at forskelle nødvendigvis er et onde men mere noget man kan være med til at udglatte gennem ens liv sammen, så man får en bredere forståelse af livet og de værdier vi hver især har. Har også en venninde der er meget hippieagtig som har giftet sig med en mand der kommer fra en ret velstående familie og det har hun været meget skeptisk ved da hun mener at børns legetøj skal findes i skoven mens hans familie køber hvad der falder dem ind og giver det væk næste dag fordi det ikke lige sagde dem noget alligevel.

Om det holder ved jeg selvfølgelig ikke men opfordringen er blot at prøv at kigge på om jeres forskelle til at arbejde med eller om de er fuldstændig uforenlige i forhold til at opbygge et liv sammen.

Anonym skriver:

Jeg er begyndt at tro at min kæreste og jeg er for forskellige. 

Vi har ikke de samme idealer. For ham handler det om at købe dyre ting og købe sig glad hvor jeg er en person som går op i at glæde andre og have det godt sammen. 

min kæreste (og resten af hans familie) snakker ALTID om hvad de vil have, købe osv. 

OG det er DYRE TING. Jeg er studerende og vi har derfor ikke råd til de ting. Men hav kan godt finde på at tage sig råd. Så må vi undvære andet vigtigt.....

et eksempel som jeg blev meget forarget over var hans mor. De har lige fået bygget et helt nyt hus for to År siden. Allerede nu er hun på kig efter et nyt hus som de kan få bygget fordi det andet ikke er godt nok. 

Jeg kan som sådan være ligeglad men det er ALTID det der bliver snakket om.

en helt anden ting er at min kæreste KUN tænker på ting som dækker HANS behov. Så er jeg ligemeget. 

Ligenu snakker han om en rejse med hans bror og far. Fint nok han vil rejse men ham og jeg har ALDRIG rejst sammen alene. 

jeg er ved at blive sindssyg i mit hoved af det. Det hele handler kun om penge. Han plejer ikke være SÅ slem. 

 

Vi vi har fælles økonomi, for det er vi nødt til hvis vi skal bo sammen. 

Han forslog så at vi skulle have hver sin økonomi fordi han er træt af at han ikke kan bruge sine egne penge. 

 

Dette vil betyde at jeg har 200 kr til mad max om måneden. 

vi har boet sammen i flere år og det har aldrig været et problem. han gik selv med til det da vi flyttede sammen. 

Jeg har sagt vi sagtens kan have hver sin økonomi men så vil det betyde jeg vil flytte for vil ikke bo i noget jeg ikke har råd til. 

DesudeN er det ham der har det største forbrug herhjemme. Jeg køber sjældent andet end mad til os. Aldrig til mig selv hvor han fx. Godt kan have impulskøb på 1000 kr. 

 

Jeg er måske urimlig ligenu men er bare så irriteret over det. 

Åh ja, har også været i sådan et forhold indtil jeg blev klogere....desværre fik han finee og finere titler over årene, og lønnen steg - og det hele blev værre, og til sidst gik jeg.
Selv her efter mange år kan jeg stadig høre hans triumferende stemme, da jeg gik: "Nu køber jeg den sportsvogn".......han havde ikke fattet en skid, selvom jeg havde forsøgt at forklare ham om de sande værdier her i livet.

I dag har jeg en fantastisk mand, der er helt omvendt, men økonomisk sagtens kan matche eksen - og han har givet mig de største gaver af alle: vores 3 børn

Tak for alle jeres svar! 

ligenu er jeg virkelig ked af det. Jeg tog snakken med ham og han blev virkelig sur, men jeg tror han blev sur fordi han ved jeg har ret og han er sur på sig selv. Kender ham alt for godt....

vi har ikke snakket efter fordi han valgte sin familie frem for mig (igen). 

Hans familie ville gerne have ham med i IKEA. Egentlig tror jeg ikke han gad. Han har været oppe til kl 4 i nat og de skulle tidligt afsted. Han skriver så til sin bror at han ikke vil med men de kan tage bilen og traileren (vi har den eneste bil med anhængertræk og vi har også trailer ) hans bror skriver åbenbart at han rigtig gerne vil have ham med eller et eller andet. For han tager afsted også selvom vi er uvenner og havde aftalt at vi skulle lave nogle praktiske ting. 

 

Jeg eR VIRKELIG ked af det. Det er ikke første gang han bare smider alt i hænderne for dem. 

 

Ligenu tror jeg vores forhold har følgende problemer:

1. Vi ser meget forskelligt på matrielle ting. 

2. Vores økonomi

3. hans familie fylder for meget og er ved at smadre os. 

Kan godt forstå du er ked af det.

Det er da egentlig "sjovt" at han begynder at ændre sig sådan nu efter i har været sammen en del år som du skriver - gad vide hvorfor mon?

For mig lyder det også lidt som om han ikke rigtigt ved hvad han selv skal mene og har svært ved at tage stilling til det når du og hans familie trækker i to forskellige retninger. Men det handler vel om at han må finde ud af hvad han faktisk selv mener og hvad der er vigtigst for ham - og så må du finde ud af om du kan leve med det.

Hans familie kommer sandsynligvis aldrig til at ændre sig - forstår godt du ikke bryder dig om deres fokus. Penge er gode at have, men er langt fra alt. Jeg bryder mig heller ikke om det når fokus er alt for meget på alle de ting man skal have og når det nærmest bliver noget frådseri (fx som du fortæller om svigermor der skal have nyt hus igen efter 2 år).

Min kæreste kan også godt have lidt de samme tendenser ifht. penge og materielle ting. Han er finansmand og i en branche hvor folk tjener (alt) for mange penge - og hvor det hurtigt bliver sådan noget med at man skal have audi, dyr lejlighed, dyre ure, vine, tøj ect. - jeg må indrømme, at den kan jeg heller ikke rigtigt være med på og det er  særligt fordi jeg har været studerende en del år og ved af egen erfaring hvor lykkeligt og dejligt et liv, man kan have på en SU/på få penge.

Jeg må indrømme at jeg faktisk synes det er en lidt fattig holdning at have, det der med at penge og materielle ting skal betyde SÅ meget. 

Øv nå jeg håber virkelig i finder ud af det og finder et fælles ståsted

vi er meget forskellige, og tjener lagt fra det sammen, manden min tjener over dobbelt så meget som mig, tror jeg .. ærligt jeg ved det ikke, jeg blander mig ikke.

Vi har heller ikke fælles økonomi det er mit valg dog, men selv om vi ikke har fælles så står der ingen steder at vi skal betale 50/50 at alt, han betaler mere end jeg gør, uden tvivl. Men vi betaler nok samme procent del af vores løn, og når det så er betalt er resten vores eget at gøre med, han køber ofte ting som er dyre som jeg synes er totalt unødvendig, men det er hans penge og jeg blander mig ikke og detsamme den anden vej, jeg har hest og han synes det er penge ud af vinduet, men han blander sig ikke

Så fordi man ikke har fælles økonomi er det ikke en undergang hvis man er enig om hvordan det gøre