Anonym skriver:
Jeg er ved at blive undersøgt for sukkersyge..
mine blidprøvetal var sidste gang meget høje, og skal derfor selvf til nye prøver snart!
kan jeg ha spist/drukket noget for at de tal var så høje? - glemte at spørge lægen 
Først og fremmest: Jeg ved intet om dig og din livsstil, jeg ved noget om sukkersyge, og det vil jeg prøve at fortælle. Så håber jeg, at du kan bruge det til noget. Hvis du har spørgsmål til noget, må du endelig spørge 
Tallene vil kun være så høje, hvis insulinen ikke virker normalt. Insulin er det hormon, der sørger for, at sukker kan optages i cellerne og forbrændes der. Hvis ikke sukkeret kan komme ind i cellerne, vil det blive i blodbanen, hvilket giver det høje blodsukkertal.
I forbindelse med diabetes type 2 ("gammelmandssukkersyge") skyldes det typisk en kombination af overbelastning af systemet og gener. Overbelastningen er fx overvægt gennem mange år, fysisk inaktivitet og usund kost. Ligger sukkersyge i familien vil man være i højere risiko for at udvikle det selv.
Når sukkersyge opdages, vil man se på kost og motionsvaner. Gør man noget ved det tidligt, vil man i nogle tilfælde kunne slippe helt af med sukkersygen. Vælger man at fortsætte som hidtil, vil sukkersygen blive værre, muligvis insulinkrævende via medicin og kan føre andre sygdomme med sig.
Anmeld