Anonym skriver:
Har efterhånden fået mange råd. Kan bare ikke vælge hvilken en jeg skal "afprøve" først. Hvad er jeres mening?
Sagen er at jeg har en barn på 15 mdr - en dreng. Han har et vældig temerament. Når det ikke går efter hans hoved, bliver han så sur at han slår sig selv i panden med sin knytnæve, eller slå sit hoved gentalige ind i fx køleskabet eller bordet. Han ligger sin også ned på gulvet og sparket med arme og ben, imens han slår hans hoved ned i gulvet igen og igen...
De råd jeg har fået indtil videre er: (sig hvilken en du ville vælge eller om der er et andet råd du ville følge)
Råd et: afled ham med noget andet. Har prøvet den et par gange. Men det er ikke let. I hans galskab har han lukket øjne og de eneste jeg kan aflede ham med er kagedåsen som jeg ryster med. Men er det så ikke ligesom at han får en "godbid" for hans vrede??
Råd nr. to: Tag fat i begge hans arme, og kig dybt ind i hans øjne, men jeg fortæller i en hård tone at det bare ikke er iorden at opfører sig sådan. ..... syntes ikke at jeg kan få mig selv til det!! 
Råd nr. tre: inogere ham og så stopper han når han ser at han ingen opmærksom får. hmmmm..... tænker på alle de blå mærker han får, hvis jeg ikke griber ind som hver gang.
Det jeg gøre nu er : sidder en hånd mellem .. gulv... køleskab.. bord.. eller hvad det nu er ... så at han ikke slår sig... og lader ham får hans vrede ud.. og så når han er færdig, tager jeg ham op i mine arme og trøster ham.
WHAT TO DOOOO??? føler mig som en dårlig mor. Der er mange der har sagt at det er min skyld. At jeg ikke har opdraget ham ordenligt!! 





jeg har selv en lille pige med meget temperament.. Hun er 2,7 år 
Når hun får "anfald" sørger jeg for at få hendes opmærksomhed, holde om hende eller få øjenkontakt, hvis det er muligt, og så siger jeg stille og roligt "Jeg kan se at du er sur og vred/ked af det! Det er okay.. Men du skal tage dine støvler af!"
Og sådan siger jeg hver gang hun hidser sig op.. Hun banker ikke hovedet ind i noget, men tænker også at du kan bruge det til din søn alligevel... Det er vigtigt at man anerkender børns følelser, uanset om de er positive eller negative, accepterer deres måde at vise det på, og fortælle at man har set hvad de viser
I de tilfælde hvor din søn er destruktiv mod sig selv tænker jeg at du skal sige "Jeg kan godt se at du er sur, men jeg vil ikke ha at du slår dig!" og så tager du ham op og trøster så godt du kan, imens du stille og roligt forklare situationen og gengiver hvad der er sket, fx "Mor bad dig om at stoppe med XXX, men det ville du ikke, og så blev du vred og ked af det. Det var ikke sjovt, men det er okay!" og bare sidde med ham til han falder til ro
H is han ikke vil sidde hos dig, så accepter det og giv ham lov til at dampe af..
Den metode virker hver gang herhjemme.. Så længe man holder ved og blir ved med at insistere, samt er helt rolig i situationen 