Et indlæg skrevet pga af frustrationer

Anonym skriver:

Og fordi jeg har brugt for luft. Føler min verden falder fra hinanden. Hvilket den også gør. Har kendt min mand i 21 år og har klaret div op & nedturen, men må se i øjnene at denne klare vi nok ikke. Jeg ved ihvertilfald ikke hvordan Vores liv har budt på mange forskellige ting, det værste nok mine kroniske smerter som har kostet mig meget. Og i sidste ende nok også vores ægteskab. Vi er noget til et punkt hvor vi bare slet ikke kan kommunikere. Min mand lukker i og er tavs som graven. Jeg har så ondt i min sjæl, at jeg snart ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg spiser intet. Er så ked og frustreret over at gå i tavshed. Den ene dag hedder den skilsmisse, men så snart jeg nævner lejlighed, salg af hus mm så vil han pludselig kæmpe . Og siger der er han ikke endnu. Men når jeg prøver at starte en dialog lukker han i. Og nu ved jeg simpelhent ikke hvad jeg stiller op. Har ingen at snakke med Omkring det hele. Og min mave er en kæmpe knude. At gå i det uvisse og ikke vide hvad der skal ske er så umenneskeligt hårdt. Føler Mig så alene og kan næsten ikke være i min krop . 

Tak fordi du læste så langt

Øv en svær situation...

Det jeg umiddelbart tænker er at du skal få sig selv skrevet op til en lejlighed, så du har et sted at gå hen hvis det bliver nødvendigt... De 100 kr pr år er godt givet ud hvis man en dag går fra hinanden...
Og så lyder det som om i skal have hjælp til at få snakket om jeres problemer... Hvis du mener dine smerter er det sørste problem så kan I måske igennem egen læge få en henvisning som pårørende til kronisk syg, eller en pårørende gruppe for pårørende til smerte patienter eller lign.

Men jeg tror det vigtigste lige nu er at handle og få lidt sikkerhed...

Anonym skriver:

Det er langt fra rart. Skilsmisse er en beslutning som er taget i fælleskab. Han flyttede ud af vores hus, og har boet et andet sted i 3 uger. Men kom hjem igen igår. Og nu er det helt galt igen. Vi har snakket om hvor det halter, jeg har givet udtryk for hvad jeg tænker og føler. Og han er enig. Jeg har bedt om hjælp over en længere periode. Han siger han godt ved det. Men vi kommer ingen steder. Nu er han så hjemme igen. Og lader vel blot som ingen ting. Snakker ikke. Vi er her bare sammen. Sover hver for sig osv. Kan simpelthen ikke holde den tavshed ud. Sad og undersøgte med lejlighed den anden nat . Men som om han sætter sig imod. Både det ene løsning og den anden. Kan snart ikke mere. 

Han kan jo ikke tvinge dig til at være gift med ham og hvis i bare ikke kommer nogle vegne og du får det værre og være så ville jeg flytte.

Er det noget der er kommet i forbindelse med at du er blevet kroniker?

Jeg er selv kroniker. Har dog været det i de 3 ud af 4 år kæresten og jeg har været sammen nu.
Men ved hvor meget det kan ødelægge og hvor hårdt det kan være.
Jeg kan til tider og være enormt frustreret fordi jeg føler mig ensom og uforstået. Men det ligger oftes i hvordan jeg har det på den psykiske plan.

Kæresten og jeg har været rigtig tæt på at smide håndklædet i ringen mange gange. Og det ligger ligeså meget i at vi begge fejler noget.
Og selvom vi forstår hinanden 99 procent af tiden. Og kan give hinanden plads. Kan det stadig være hårdt for os begge.

Kan din man evt. Brænde inde med nogle ting omkring at du er blevet kroniker?
Jeg ved fra min kæreste at det nogen gange kan være rigtig hårdt for ham at jeg er kroniker. Ikke kun pga de ting jeg ikke kan men også fordi han elsker mig og ikke kan gøre noget for at fjerne min smerte.

Her er vi heldigvis rigtig gode til at snakke sammen. Og det er også grunden til vi stadig er sammen.
Det er vigtigt i får snakket om tingene, så derfor er du nødtil at få sagt til din mand at hvis han ikke vil snakke om tingene er det eneste alternativ at i må skilles.
For ingen skal gå og være ulykkelig i et forhold.

Det at du skal gå med de ting før også dine smerter værre fordi du ikke har samme overskud til dem.

Håber i finder ud af det

Ville også anbefale terapi sammen og hver for sig, som min skriver.

Jeg har selv kroniske smerter og et forløb både hos psykolog og smerteklinik, har hjulpet mig rigtig meget

Maja84 skriver:

Ville også anbefale terapi sammen og hver for sig, som min skriver.

Jeg har selv kroniske smerter og et forløb både hos psykolog og smerteklinik, har hjulpet mig rigtig meget

Jeg har selv modtaget psykolog hjælp og har været på smertecenter i et forløb. Men som par har vi ingen hjælp fået. Og nu er det hele brudt sammen. Og vi kan på ingen både kommunikere da han lukker i som en østers. Vi har bare ikke pengene til parterapi har undersøgt det koster 1200 pr gang.

Anonym skriver:

Jeg har selv modtaget psykolog hjælp og har været på smertecenter i et forløb. Men som par har vi ingen hjælp fået. Og nu er det hele brudt sammen. Og vi kan på ingen både kommunikere da han lukker i som en østers. Vi har bare ikke pengene til parterapi har undersøgt det koster 1200 pr gang.

Prøv at snakke med lægen, måske der er en mulighed

Havanagila skriver:

Er det noget der er kommet i forbindelse med at du er blevet kroniker?

Jeg er selv kroniker. Har dog været det i de 3 ud af 4 år kæresten og jeg har været sammen nu.
Men ved hvor meget det kan ødelægge og hvor hårdt det kan være.
Jeg kan til tider og være enormt frustreret fordi jeg føler mig ensom og uforstået. Men det ligger oftes i hvordan jeg har det på den psykiske plan.

Kæresten og jeg har været rigtig tæt på at smide håndklædet i ringen mange gange. Og det ligger ligeså meget i at vi begge fejler noget.
Og selvom vi forstår hinanden 99 procent af tiden. Og kan give hinanden plads. Kan det stadig være hårdt for os begge.

Kan din man evt. Brænde inde med nogle ting omkring at du er blevet kroniker?
Jeg ved fra min kæreste at det nogen gange kan være rigtig hårdt for ham at jeg er kroniker. Ikke kun pga de ting jeg ikke kan men også fordi han elsker mig og ikke kan gøre noget for at fjerne min smerte.

Her er vi heldigvis rigtig gode til at snakke sammen. Og det er også grunden til vi stadig er sammen.
Det er vigtigt i får snakket om tingene, så derfor er du nødtil at få sagt til din mand at hvis han ikke vil snakke om tingene er det eneste alternativ at i må skilles.
For ingen skal gå og være ulykkelig i et forhold.

Det at du skal gå med de ting før også dine smerter værre fordi du ikke har samme overskud til dem.

Håber i finder ud af det

Det er kommet hen af vejen. Men ja efter jeg har fået smerter og vores hverdage er forandret. Samt andre ting som børn der spiller ind. Det er rigtigt hårdt og opslidende det her. Jeg ved ikke hvor kæden er hoppet af, vi plejer at klare vores kriser men denne tvivler jeg stærkt på. Jeg kan mærke det slider for meget på mig, og har ikke recourserne til det pga smerterne. Vi kan ikke snakke om det, han lukker i som en østers. Så ved ikke om han går med noget , men han har det ikke godt i øjeblikket. Tror dog det skyldes arbejde. Problemet er han ikke snakker med mig og søger ikke hjælp. Så føler jeg står alene og tvunget til at træffe en løsning. Netop fordi jeg ikke kan klare det bl.a pga smerterne og følger.

Maja84 skriver:

Prøv at snakke med lægen, måske der er en mulighed

Har lige snakket med lægen idag. Jeg kan sagtens få en henvisning men ikke som par. Dog ville han undersøge noget med et forsøg hvor staten har bevilligt parterapi , netop fordi der ofte viser sig folk går fra hinanden pga at dette. Men han viste ikke om det kørte endnu.

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Han kan jo ikke tvinge dig til at være gift med ham og hvis i bare ikke kommer nogle vegne og du får det værre og være så ville jeg flytte.

Nej det er korrekt. Men det er lidt mere kompliceret end det. Kan ikke bare flytte, der er jo et kæmpe økonomisk hale i dette eftersom vi bor i hus.

Anonym skriver:

Nej det er korrekt. Men det er lidt mere kompliceret end det. Kan ikke bare flytte, der er jo et kæmpe økonomisk hale i dette eftersom vi bor i hus.

Det er jeg med på men og gå og være ulykkelig er da heller ik fedt.