Et indlæg skrevet pga af frustrationer

Og fordi jeg har brugt for luft. Føler min verden falder fra hinanden. Hvilket den også gør. Har kendt min mand i 21 år og har klaret div op & nedturen, men må se i øjnene at denne klare vi nok ikke. Jeg ved ihvertilfald ikke hvordan Vores liv har budt på mange forskellige ting, det værste nok mine kroniske smerter som har kostet mig meget. Og i sidste ende nok også vores ægteskab. Vi er noget til et punkt hvor vi bare slet ikke kan kommunikere. Min mand lukker i og er tavs som graven. Jeg har så ondt i min sjæl, at jeg snart ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg spiser intet. Er så ked og frustreret over at gå i tavshed. Den ene dag hedder den skilsmisse, men så snart jeg nævner lejlighed, salg af hus mm så vil han pludselig kæmpe . Og siger der er han ikke endnu. Men når jeg prøver at starte en dialog lukker han i. Og nu ved jeg simpelhent ikke hvad jeg stiller op. Har ingen at snakke med Omkring det hele. Og min mave er en kæmpe knude. At gå i det uvisse og ikke vide hvad der skal ske er så umenneskeligt hårdt. Føler Mig så alene og kan næsten ikke være i min krop . 

Tak fordi du læste så langt

Anonym skriver:

Og fordi jeg har brugt for luft. Føler min verden falder fra hinanden. Hvilket den også gør. Har kendt min mand i 21 år og har klaret div op & nedturen, men må se i øjnene at denne klare vi nok ikke. Jeg ved ihvertilfald ikke hvordan Vores liv har budt på mange forskellige ting, det værste nok mine kroniske smerter som har kostet mig meget. Og i sidste ende nok også vores ægteskab. Vi er noget til et punkt hvor vi bare slet ikke kan kommunikere. Min mand lukker i og er tavs som graven. Jeg har så ondt i min sjæl, at jeg snart ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg spiser intet. Er så ked og frustreret over at gå i tavshed. Den ene dag hedder den skilsmisse, men så snart jeg nævner lejlighed, salg af hus mm så vil han pludselig kæmpe . Og siger der er han ikke endnu. Men når jeg prøver at starte en dialog lukker han i. Og nu ved jeg simpelhent ikke hvad jeg stiller op. Har ingen at snakke med Omkring det hele. Og min mave er en kæmpe knude. At gå i det uvisse og ikke vide hvad der skal ske er så umenneskeligt hårdt. Føler Mig så alene og kan næsten ikke være i min krop . 

Tak fordi du læste så langt

Har I overvejet terapi, både sammen og alene?

Kender godt det med kronisk sygdom, de tanker der følger med, og alt hvad det betyder for et ægteskab.

Anonym skriver:

Og fordi jeg har brugt for luft. Føler min verden falder fra hinanden. Hvilket den også gør. Har kendt min mand i 21 år og har klaret div op & nedturen, men må se i øjnene at denne klare vi nok ikke. Jeg ved ihvertilfald ikke hvordan Vores liv har budt på mange forskellige ting, det værste nok mine kroniske smerter som har kostet mig meget. Og i sidste ende nok også vores ægteskab. Vi er noget til et punkt hvor vi bare slet ikke kan kommunikere. Min mand lukker i og er tavs som graven. Jeg har så ondt i min sjæl, at jeg snart ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg spiser intet. Er så ked og frustreret over at gå i tavshed. Den ene dag hedder den skilsmisse, men så snart jeg nævner lejlighed, salg af hus mm så vil han pludselig kæmpe . Og siger der er han ikke endnu. Men når jeg prøver at starte en dialog lukker han i. Og nu ved jeg simpelhent ikke hvad jeg stiller op. Har ingen at snakke med Omkring det hele. Og min mave er en kæmpe knude. At gå i det uvisse og ikke vide hvad der skal ske er så umenneskeligt hårdt. Føler Mig så alene og kan næsten ikke være i min krop . 

Tak fordi du læste så langt

Har I overvejet terapi, både sammen og alene?

Kender godt det med kronisk sygdom, de tanker der følger med, og alt hvad det betyder for et ægteskab.

Anonym skriver:

Og fordi jeg har brugt for luft. Føler min verden falder fra hinanden. Hvilket den også gør. Har kendt min mand i 21 år og har klaret div op & nedturen, men må se i øjnene at denne klare vi nok ikke. Jeg ved ihvertilfald ikke hvordan Vores liv har budt på mange forskellige ting, det værste nok mine kroniske smerter som har kostet mig meget. Og i sidste ende nok også vores ægteskab. Vi er noget til et punkt hvor vi bare slet ikke kan kommunikere. Min mand lukker i og er tavs som graven. Jeg har så ondt i min sjæl, at jeg snart ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg spiser intet. Er så ked og frustreret over at gå i tavshed. Den ene dag hedder den skilsmisse, men så snart jeg nævner lejlighed, salg af hus mm så vil han pludselig kæmpe . Og siger der er han ikke endnu. Men når jeg prøver at starte en dialog lukker han i. Og nu ved jeg simpelhent ikke hvad jeg stiller op. Har ingen at snakke med Omkring det hele. Og min mave er en kæmpe knude. At gå i det uvisse og ikke vide hvad der skal ske er så umenneskeligt hårdt. Føler Mig så alene og kan næsten ikke være i min krop . 

Tak fordi du læste så langt

har ingen gode råd eller guldkorn, men  skal du have...

 

Og så er det jo dejligt med et forum som Baby.dk, hvor man kan få luftet sine tanker og få lidt andre øjne på sagen

 

Anonym skriver:

Og fordi jeg har brugt for luft. Føler min verden falder fra hinanden. Hvilket den også gør. Har kendt min mand i 21 år og har klaret div op & nedturen, men må se i øjnene at denne klare vi nok ikke. Jeg ved ihvertilfald ikke hvordan Vores liv har budt på mange forskellige ting, det værste nok mine kroniske smerter som har kostet mig meget. Og i sidste ende nok også vores ægteskab. Vi er noget til et punkt hvor vi bare slet ikke kan kommunikere. Min mand lukker i og er tavs som graven. Jeg har så ondt i min sjæl, at jeg snart ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg spiser intet. Er så ked og frustreret over at gå i tavshed. Den ene dag hedder den skilsmisse, men så snart jeg nævner lejlighed, salg af hus mm så vil han pludselig kæmpe . Og siger der er han ikke endnu. Men når jeg prøver at starte en dialog lukker han i. Og nu ved jeg simpelhent ikke hvad jeg stiller op. Har ingen at snakke med Omkring det hele. Og min mave er en kæmpe knude. At gå i det uvisse og ikke vide hvad der skal ske er så umenneskeligt hårdt. Føler Mig så alene og kan næsten ikke være i min krop . 

Tak fordi du læste så langt

Puha det lyder ikke rart.. Tænker lidt at når du nu har luftet tanken om skilsmisse om du så ikke kunne sige til ham at hvis han virkelig mener det ikke er en udvej så må han følge dine "regler" for du kan ikke mere.. Skriv så op hvor det er du føler at det halter og få hans forslag og syn på det og sig til ham det er nødvendigt i snakker om det for ellers så er du bare ude af det ægteskab.. Du må sætte det lidt hårdt op så han fatter det for man skal ikke gå og have det så dårligt

Mom skriver:

Har I overvejet terapi, både sammen og alene?

Kender godt det med kronisk sygdom, de tanker der følger med, og alt hvad det betyder for et ægteskab.

Vi har ikke fået terapi sammen men jeg har gået til psykolog selv hvilket har hjulpet mig meget . Havde aldrig troet det skulle koste mig ægteskabet men må nok se i øjnene at det kommer det til . De forandringer i vores hverdag er åbenbart for store. Er ked af du også kender til det

Anonym skriver:

Og fordi jeg har brugt for luft. Føler min verden falder fra hinanden. Hvilket den også gør. Har kendt min mand i 21 år og har klaret div op & nedturen, men må se i øjnene at denne klare vi nok ikke. Jeg ved ihvertilfald ikke hvordan Vores liv har budt på mange forskellige ting, det værste nok mine kroniske smerter som har kostet mig meget. Og i sidste ende nok også vores ægteskab. Vi er noget til et punkt hvor vi bare slet ikke kan kommunikere. Min mand lukker i og er tavs som graven. Jeg har så ondt i min sjæl, at jeg snart ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg spiser intet. Er så ked og frustreret over at gå i tavshed. Den ene dag hedder den skilsmisse, men så snart jeg nævner lejlighed, salg af hus mm så vil han pludselig kæmpe . Og siger der er han ikke endnu. Men når jeg prøver at starte en dialog lukker han i. Og nu ved jeg simpelhent ikke hvad jeg stiller op. Har ingen at snakke med Omkring det hele. Og min mave er en kæmpe knude. At gå i det uvisse og ikke vide hvad der skal ske er så umenneskeligt hårdt. Føler Mig så alene og kan næsten ikke være i min krop . 

Tak fordi du læste så langt

først et kæmpe Og næst vil heg foreslå parterapi (vil man kæmpe må man sluge stoltheden). Held og lykke og igen 

Kris89 skriver:

har ingen gode råd eller guldkorn, men  skal du have...

 

Og så er det jo dejligt med et forum som Baby.dk, hvor man kan få luftet sine tanker og få lidt andre øjne på sagen

 

Mange tak skal du have Ja det er det.

Pcokate skriver:

først et kæmpe Og næst vil heg foreslå parterapi (vil man kæmpe må man sluge stoltheden). Held og lykke og igen 

Tak skal du have  Har vi snakket om men økonomien er bare ikke til det. Stoltheden har ingen betydning i dette. Ser det ikke som en skam.

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Puha det lyder ikke rart.. Tænker lidt at når du nu har luftet tanken om skilsmisse om du så ikke kunne sige til ham at hvis han virkelig mener det ikke er en udvej så må han følge dine "regler" for du kan ikke mere.. Skriv så op hvor det er du føler at det halter og få hans forslag og syn på det og sig til ham det er nødvendigt i snakker om det for ellers så er du bare ude af det ægteskab.. Du må sætte det lidt hårdt op så han fatter det for man skal ikke gå og have det så dårligt

Det er langt fra rart. Skilsmisse er en beslutning som er taget i fælleskab. Han flyttede ud af vores hus, og har boet et andet sted i 3 uger. Men kom hjem igen igår. Og nu er det helt galt igen. Vi har snakket om hvor det halter, jeg har givet udtryk for hvad jeg tænker og føler. Og han er enig. Jeg har bedt om hjælp over en længere periode. Han siger han godt ved det. Men vi kommer ingen steder. Nu er han så hjemme igen. Og lader vel blot som ingen ting. Snakker ikke. Vi er her bare sammen. Sover hver for sig osv. Kan simpelthen ikke holde den tavshed ud. Sad og undersøgte med lejlighed den anden nat . Men som om han sætter sig imod. Både det ene løsning og den anden. Kan snart ikke mere.