ARH! Den aftensmad....... :(

Loa skriver:

Isabella er 3,5 år nu, og er pludselig blevet pivkræsen.

Hun gider ikke spise ret meget derhjemme til aftensmad. Hvis vi ikke spiser ris eller pasta, gider hun faktisk ikke spise noget til aften.

Og vi er virkelig i vildrede omkring om hun skal have lov at få noget andet, rugbrød eller lign, eller om vi skal sige det er det vi spiser og vil hun ikke have det er der ikke andet.

Umiddelbart er jeg mest til den sidste, men samtidig synes jeg virkelig det er synd for hende at hun skal gå sulten i seng. OG samtidig bider det os selv i røven, fordi hun vågner ved 2-3 tiden og er sulten, og resten af natten spørger hun ca. hver halve time om vi kan stå op så hun kan få morgenmad

FUCK det er hårdt!!!

What to do???

Min søn har også en del aftener hvor han næsten ikke spiser aftensmad. Jeg gør ingenting, accepterer det, og han får ikke tilbudt andet inden sengetid.

MEN! Han vågner ikke i løbet af natten og kræver mad. Hvis han gjorde det, ville jeg helt klart tilbyde en rugbrød (kan ikke se hvorfor en banan er bedre end en rugbrød - rugbrød mætter mere). Jeg ville nok ikke tilbyde rugbrøden ved middagsbordet, men efterfølgende, umiddelbart inden der skal børstes tænder. For ligesom at skille de to ting fra hinanden. Giver det mening?

LilleMie skriver:

Vores er godt nok kun 2 år, men de aftener hun ikke gider spise, siger vi bare det er helt fint, flytter hendes tallerken lidt ind på bordet (så hun stadig lige kan nå den) og siger at hun skal blive siddende til vi andre er færdige (når hun så siger "færdig" igen, gentager vi "det er fint skat, men du skal blive siddende til vi andre er færdige", dette kan vi godt gøre nogle gange). Og ellers så snakker vi bare om noget andet og fortsætter alt som normalt, og 9 ud af 10 gange, så begynder hun lige så langsomt at tage lidt mad fra tallerkenen igen og efter et par minutter skubber vi tallerkenen tilbage og hun spiser igen.

Min svigerinde gav et stykke rugbrød uden pålæg som mad efter aftensmad. Det er ikke så spændende, at man gider springe et aftensmåltid over, men mætter hvis man er sulten 

Ja rugbrød uden pålæg kunne også være en idé. Hun vil nemlig gerne have pålæg

modesty skriver:

Min søn har også en del aftener hvor han næsten ikke spiser aftensmad. Jeg gør ingenting, accepterer det, og han får ikke tilbudt andet inden sengetid.

MEN! Han vågner ikke i løbet af natten og kræver mad. Hvis han gjorde det, ville jeg helt klart tilbyde en rugbrød (kan ikke se hvorfor en banan er bedre end en rugbrød - rugbrød mætter mere). Jeg ville nok ikke tilbyde rugbrøden ved middagsbordet, men efterfølgende, umiddelbart inden der skal børstes tænder. For ligesom at skille de to ting fra hinanden. Giver det mening?

Tror vi prøver en rugbrød uden pålæg, lige inden tandbørstning og ser hvad der sker. For det natteroderi er udlideligt

Loa skriver:

Isabella er 3,5 år nu, og er pludselig blevet pivkræsen.

Hun gider ikke spise ret meget derhjemme til aftensmad. Hvis vi ikke spiser ris eller pasta, gider hun faktisk ikke spise noget til aften.

Og vi er virkelig i vildrede omkring om hun skal have lov at få noget andet, rugbrød eller lign, eller om vi skal sige det er det vi spiser og vil hun ikke have det er der ikke andet.

Umiddelbart er jeg mest til den sidste, men samtidig synes jeg virkelig det er synd for hende at hun skal gå sulten i seng. OG samtidig bider det os selv i røven, fordi hun vågner ved 2-3 tiden og er sulten, og resten af natten spørger hun ca. hver halve time om vi kan stå op så hun kan få morgenmad

FUCK det er hårdt!!!

What to do???

Sådan har og er Elias også og han er da 4 år nu, han spiser godt i bh. siger de men herhjemme er det så som så. Vi har valgt at tilbyde ham anden mad han bryder sig om - om det så er rugbrød, pasta, havregrød eller frugt. Vi vil hellere have han er mæt inden han går i seng  Men nu hvor vi er begyndt at spise sammen ved spisebordet i køkkenet går det meget bedre  Nu er han også gammel nok til at få noget ud af at sidde sammen med os  Der er stadigvæk undtagelser i weekenderne hvor vi godt lide valgfriheden i at sidde hvor vi har lyst - det er så mig og Elias. Min mand sidder altid i køkkenet  

Loa skriver:

Isabella er 3,5 år nu, og er pludselig blevet pivkræsen.

Hun gider ikke spise ret meget derhjemme til aftensmad. Hvis vi ikke spiser ris eller pasta, gider hun faktisk ikke spise noget til aften.

Og vi er virkelig i vildrede omkring om hun skal have lov at få noget andet, rugbrød eller lign, eller om vi skal sige det er det vi spiser og vil hun ikke have det er der ikke andet.

Umiddelbart er jeg mest til den sidste, men samtidig synes jeg virkelig det er synd for hende at hun skal gå sulten i seng. OG samtidig bider det os selv i røven, fordi hun vågner ved 2-3 tiden og er sulten, og resten af natten spørger hun ca. hver halve time om vi kan stå op så hun kan få morgenmad

FUCK det er hårdt!!!

What to do???

Nu kan jeg kun snakke ud fra egen oplevelse, men jeg ville aldrig lade et barn gå sulten i seng.

Siger ikke man skal hoppe på hovedet for at tilfredsstille, men hvis hun ikke vil have aftensmaden må hun jo så nøjes med noget "kedeligt" som rugbrød.

Og jeg ville til enhver tid hellere give mit barn pasta eller rugbrød 10 aftner i træk end at han skulle gå sulten i seng.

Mine forældre var meget dårligt til det der med mad (de gjorde selvfølgelig hvad de troede var bedst) og enten tvang mig til at spise hvad der var, lod mig være sulten, og generelt konstant lagde fokus på mad, så mine normale "børn-er-kræsne" faser eskalerede hurtigt til store problemer med mad og jeg lider stadig under det i dag med bl.a. undervægt og en konstant kamp med at holde vægten selv når den ligger på et normalt niveau.

Mit bedste forslag er, at I øser lidt mad op til hende som til alle andre og hun bliver siddende ved bordet indtil alle er færdige. Men ellers snakker I ikke om hendes mad og spising overhovedet; snak om jeres dag, etc. men lad hende spise eller ikke spise som hun vil. Ingen kommentarer overhovedet, heller ikke "hvor flot du spiser nu" eller "smager det godt". Ingen fokus.

Hvis hun så senere siger hun er sulten, må hun jo få et stykke rugbrød eller rester af aftensmaden.

Det andet med at "vi følge regler" og så må barnet bare gå sulten i seng fordi mor og far siger det - det synes jeg faktisk grænser til ret alvorlige problemer. Når man som forældre går mere op i opdragelse og at man bestemmer, end at barnet får mad, er det i mine øjne dybt problematisk.

Nu må du endelig ikke tro jeg dømmer hverken dig eller andre som at det bliver gjort for at være ond mod barnet. Jeg ved godt det bliver gjort i troen at man opdrager barnet bedsy på den måde, men jeg synes bare at jeg ville gøre opmærksom på, at det kan have alvorligt konsekvenser i længden.

Og hvis hun alligevel vækker jer om natten for at spise, har ingen jo vundet noget på dén metode alligevel.

Held og lykke

 

Vi har samme problem med Caroline som er 3 år og 1 måned..

Hvis hun SLET ikke spiser noget fra børnehave til hun skal i seng, bliver hun tilbudt et stykke rugbrød med ost.. Hvis hun har nået at spise mellem børnehave og aftensmad eller har spist lidt af maden, bliver hun ikke tilbudt noget.. Men hun får, hvis hun siger at hun er sulten

Vi har prøvet den der 'du SKAL smage på det hele', og det har den totalt modsatte effekt.. Her virker det bedst at ignorere dét at hun ikke spiser, og så bare snakke om noget andet.. Som regel ryger der lidt ned så

Loa skriver:

Isabella er 3,5 år nu, og er pludselig blevet pivkræsen.

Hun gider ikke spise ret meget derhjemme til aftensmad. Hvis vi ikke spiser ris eller pasta, gider hun faktisk ikke spise noget til aften.

Og vi er virkelig i vildrede omkring om hun skal have lov at få noget andet, rugbrød eller lign, eller om vi skal sige det er det vi spiser og vil hun ikke have det er der ikke andet.

Umiddelbart er jeg mest til den sidste, men samtidig synes jeg virkelig det er synd for hende at hun skal gå sulten i seng. OG samtidig bider det os selv i røven, fordi hun vågner ved 2-3 tiden og er sulten, og resten af natten spørger hun ca. hver halve time om vi kan stå op så hun kan få morgenmad

FUCK det er hårdt!!!

What to do???

Min fornemmelse er at alle børn bliver pludseligt "kræsne" en gang imellem. Jeg tror det vigtigste er ikke at gå i gang med at slå kolbøtter for at få barnet til at spise. Jeg forestiller mig at det kan ende med at skabe nogle dumme mønstre for barnet der kan fortsætte efter barnet er ude af sin "kræsne" periode.

Hjemme ved os spiser man det der er på bordet. Vi henter ikke nye ting. Til gengæld gør vi det, når min søn er inde i en "kræsen" periode (eller hvis vi ved at den ret vi får den pågældende aften er noget han kan have det svært med), at vi stiller fx rugbrød på bordet også. Så kan vi spise lasagne og rugbrød med leverpostej en aften. Det resulterer i at han ikke kommer ud af rytmen med at spise sammen med os andre (og bliver mæt), men ikke opdager at han har fået særbehandling i anledning af den nyopfundne "kræsenhed".

Kunne det være noget for jer?

Syntes faktisk den lille artikel er meget god   http://www.mama.dk/Boernefamilie/Naar-aftensmaden-er-en-kamp.aspx#.Ut1LkXx7zIU

 

Børn der ellers spiser meget godt i løbet af dagen, så som madpakken i BH osv, tror jeg ikke man skal frygte ikke får den mad de skal bruge.. De skal nok blive sultene og så spiser de

Her får man det man kan lide-Gider ikke selv spise noget jeg ikke kan lide

+ At jeg er absolut ikke fan af at børn skal gå sultne i seng.

Så hvis man ikke kan lide maden bliver man tilbudt en banan og et stykke rugbrød.

Små børns smagsløg er slet ikke udviklet til en masse forskellige smagsindtryk,men det kommer med aldreren -Så det er normalt at de f.eks kun kan lide pasta i en periode.

Og det går altid over igen-Har ingen teens der er kræsne

Loa skriver:

Isabella er 3,5 år nu, og er pludselig blevet pivkræsen.

Hun gider ikke spise ret meget derhjemme til aftensmad. Hvis vi ikke spiser ris eller pasta, gider hun faktisk ikke spise noget til aften.

Og vi er virkelig i vildrede omkring om hun skal have lov at få noget andet, rugbrød eller lign, eller om vi skal sige det er det vi spiser og vil hun ikke have det er der ikke andet.

Umiddelbart er jeg mest til den sidste, men samtidig synes jeg virkelig det er synd for hende at hun skal gå sulten i seng. OG samtidig bider det os selv i røven, fordi hun vågner ved 2-3 tiden og er sulten, og resten af natten spørger hun ca. hver halve time om vi kan stå op så hun kan få morgenmad

FUCK det er hårdt!!!

What to do???

jeg nægter aldrig min søn hvis han vil have anden mad end de jeg har lavet..  før sengetid få han varm havregryn og mælk ved siden af så sover han fint hele natten  ellers spiser han fint engang imellem sammen med os