ARH! Den aftensmad....... :(

Isabella er 3,5 år nu, og er pludselig blevet pivkræsen.

Hun gider ikke spise ret meget derhjemme til aftensmad. Hvis vi ikke spiser ris eller pasta, gider hun faktisk ikke spise noget til aften.

Og vi er virkelig i vildrede omkring om hun skal have lov at få noget andet, rugbrød eller lign, eller om vi skal sige det er det vi spiser og vil hun ikke have det er der ikke andet.

Umiddelbart er jeg mest til den sidste, men samtidig synes jeg virkelig det er synd for hende at hun skal gå sulten i seng. OG samtidig bider det os selv i røven, fordi hun vågner ved 2-3 tiden og er sulten, og resten af natten spørger hun ca. hver halve time om vi kan stå op så hun kan få morgenmad

FUCK det er hårdt!!!

What to do???

Loa skriver:

Isabella er 3,5 år nu, og er pludselig blevet pivkræsen.

Hun gider ikke spise ret meget derhjemme til aftensmad. Hvis vi ikke spiser ris eller pasta, gider hun faktisk ikke spise noget til aften.

Og vi er virkelig i vildrede omkring om hun skal have lov at få noget andet, rugbrød eller lign, eller om vi skal sige det er det vi spiser og vil hun ikke have det er der ikke andet.

Umiddelbart er jeg mest til den sidste, men samtidig synes jeg virkelig det er synd for hende at hun skal gå sulten i seng. OG samtidig bider det os selv i røven, fordi hun vågner ved 2-3 tiden og er sulten, og resten af natten spørger hun ca. hver halve time om vi kan stå op så hun kan få morgenmad

FUCK det er hårdt!!!

What to do???

Vi har samme problem med Alberte på 3,3 år...

Hun er virkelig svær at få til at spise om aftenen.. og faktisk det samme om morgen.. Der er lige dage hvor appetitten er helt i top og hun får spist rigtig godt.

Hun er tilgengæld god ti at spise sine madpakker i børnehaven.

Efter rigtig mange forskellige forsøg, er vi nået frem til det som virker bedst.

Vi har indført bordskik, så hun skal blive siddende til vi alle er færdige, det har gjort at hun lige tager et par mundfulde løbende.

Når hun siger at nu er maven mæt, aftaler vi at hun liiige skal spise et sted mellem 5 - 10 mundfulde mere, hvilket vi for det meste kan få hende til.

Og så bliver hun spurgt om en rugbrød, og får ellers at vide at der først er mad når vi står op igen.

Vi har også været igennem det og hos os bliver der kun spist det der bliver serveret. Vi laver ikke specielmad fordi, at de lige den dag ikke gider pasta, kartofler eller noget andet.

Jeg kan selvfølgelig godt se, at det er et problem, hvis hun vågner kl. 3 og er sulten - så er der lang tid til morgen. Men så tilbyd hende en banan inden sengetid og fortæl, at når man ikke spiser aftensmad, så er det eneste man kan få er en banan (den mætter mere end meget andet). Det kan man godt forstå når man er 3 1/2 år

 

FamilenStorm skriver:

Vi har samme problem med Alberte på 3,3 år...

Hun er virkelig svær at få til at spise om aftenen.. og faktisk det samme om morgen.. Der er lige dage hvor appetitten er helt i top og hun får spist rigtig godt.

Hun er tilgengæld god ti at spise sine madpakker i børnehaven.

Efter rigtig mange forskellige forsøg, er vi nået frem til det som virker bedst.

Vi har indført bordskik, så hun skal blive siddende til vi alle er færdige, det har gjort at hun lige tager et par mundfulde løbende.

Når hun siger at nu er maven mæt, aftaler vi at hun liiige skal spise et sted mellem 5 - 10 mundfulde mere, hvilket vi for det meste kan få hende til.

Og så bliver hun spurgt om en rugbrød, og får ellers at vide at der først er mad når vi står op igen.

Det er nemlig lige præcis det der med at tilbyde hende en rugbrød vi er i tvivl om....
For så ved jeg hun hellere vil det end almindelig mad.....

MoarHvidovre skriver:

Vi har også været igennem det og hos os bliver der kun spist det der bliver serveret. Vi laver ikke specielmad fordi, at de lige den dag ikke gider pasta, kartofler eller noget andet.

Jeg kan selvfølgelig godt se, at det er et problem, hvis hun vågner kl. 3 og er sulten - så er der lang tid til morgen. Men så tilbyd hende en banan inden sengetid og fortæl, at når man ikke spiser aftensmad, så er det eneste man kan få er en banan (den mætter mere end meget andet). Det kan man godt forstå når man er 3 1/2 år

 

Tror jeg vi vil prøve.

Kun det mad vi serverer og ellers allerhøjst en banan inden sengetid

Loa skriver:

Isabella er 3,5 år nu, og er pludselig blevet pivkræsen.

Hun gider ikke spise ret meget derhjemme til aftensmad. Hvis vi ikke spiser ris eller pasta, gider hun faktisk ikke spise noget til aften.

Og vi er virkelig i vildrede omkring om hun skal have lov at få noget andet, rugbrød eller lign, eller om vi skal sige det er det vi spiser og vil hun ikke have det er der ikke andet.

Umiddelbart er jeg mest til den sidste, men samtidig synes jeg virkelig det er synd for hende at hun skal gå sulten i seng. OG samtidig bider det os selv i røven, fordi hun vågner ved 2-3 tiden og er sulten, og resten af natten spørger hun ca. hver halve time om vi kan stå op så hun kan få morgenmad

FUCK det er hårdt!!!

What to do???

Jeg ville øse normalt mad op, ikke lade hende vælge selv, bare lidt af der hele, og så ignorere hvad hun gør med maden, også hvis hun begynder at side og køre rundt med det og der ryger noget ud på bordet.. jeg ville slet ikke kommentere noget der vedr maden.. heller ikke hvis hun spiser...

Og spiser hun ikke så er det bare sådan...

ano14316 skriver:

Jeg ville øse normalt mad op, ikke lade hende vælge selv, bare lidt af der hele, og så ignorere hvad hun gør med maden, også hvis hun begynder at side og køre rundt med det og der ryger noget ud på bordet.. jeg ville slet ikke kommentere noget der vedr maden.. heller ikke hvis hun spiser...

Og spiser hun ikke så er det bare sådan...

Hvad tænker du ville være resultatet af dette?

Vores er godt nok kun 2 år, men de aftener hun ikke gider spise, siger vi bare det er helt fint, flytter hendes tallerken lidt ind på bordet (så hun stadig lige kan nå den) og siger at hun skal blive siddende til vi andre er færdige (når hun så siger "færdig" igen, gentager vi "det er fint skat, men du skal blive siddende til vi andre er færdige", dette kan vi godt gøre nogle gange). Og ellers så snakker vi bare om noget andet og fortsætter alt som normalt, og 9 ud af 10 gange, så begynder hun lige så langsomt at tage lidt mad fra tallerkenen igen og efter et par minutter skubber vi tallerkenen tilbage og hun spiser igen.

Min svigerinde gav et stykke rugbrød uden pålæg som mad efter aftensmad. Det er ikke så spændende, at man gider springe et aftensmåltid over, men mætter hvis man er sulten 

Loa skriver:

Hvad tænker du ville være resultatet af dette?

At I fjerner fokus fra maden og hun vil selv begynde at spise det hele igen..

Jeg tror lige nu er det en 'leg' hvad sker der, hvad gør mor og far når jeg gør sådan her...

Her der den regel man sidder ved bordet til alle børn har spist det plejer at gøre de lige får et par mundfulde. Derudover hvis jeg ved der er noget de ikke kan lide (de har vidt forskellig smag, den ene spiser ikke ris, den anden ikke kartofler osv) så tilbyder jeg en rugbrødsmad eller endnu bedre sørger jeg for der er mere at vælge imellem. Vi har ofte et aftensmadsbord med flere ting på så man kan vælge.

Jeg ville ikke nægte mit barn mad hvis det er sulten - min lille trold kan være super stædig og ikke spise aftensmaden, så lader den blive på bordet og når han 10 minutter efter siger han er sulten tilbydes han maden igen og spiser den så ofte 

Min mellemste er kræsen, og der laver jeg så gerne en smoothie med mandler, havregryn, hørfrøolie, bær, banan, mælk og yoghurt til dessert og han fravælger ikke maden pga den, han fravælger bare mad 

Vigtigst maden må ikke blive en kamp